2008 Rundt i Sydvest Europa

Hverdagen fortsætter,
- nu på hjul.

Vi søger freden, roen, nærheden
og nye indtryk.


Vi flytter vores hjem rundt på hjul, til andre og nye lande. Oplever på nært hold hvordan hverdagen leves, langt fra den Fynske andedam.
 
Vi køber ind lokalt, og får samtidig sjove oplevelser og nye indtryk med i købet.

Når vi er på en lang rejse, er det vigtigt for os, at skabe nogle rammer, om et ganske almindeligt hverdagsliv.

Vi holder ikke en lang "ferie", men lever et ganske enkelt hverdagsliv, med hverdags opgaver, jævn husmands kost, kærlighed og kildevand.

Vi medbringer næsten ingen elektronik, kun:
Én mobiltelefon, et digitalkamara,  et spejlrefleks kamara, to kikkerter, to MP3 afspillere på 1 MB, lidt skaninavisk sang og musik på kasettebånd og en masse bøger, nøje udvalgt efter fælles smag, og med lav vægt.

Vi forsøger at bryde med alle vor laster, daglige rutiner, vanetænkning og afhængigheder. Anette er nyhedsnarkoman, og bruger dagligt mange timer ved PC. TV og aviser.
Erik er arbejdsnarkoman og skal helst have et stykke værktøj i hænderne, det meste af dagen.   

Men når vi er på tur, er det er vigtigt at gøre noget HELT andet end vi gør til dagligt der hjemme.
- Det er sundt at undværre nyhedsstrømmen.
- Det er sundt at gøre noget i et andet tempo.
- Det er sundt at bryde med hverdagen.
- og skabe en helt ny hverdag.

En oversigt over vores tur
i 2008, til Spanien, Portugal,
Frankrig, Tyskland og Danmark.




REJSE DAGBØGER 
                        OG BILLEDER


Første del af rejsedagbogen: 1:3
 
www.tracz.dk/18050980

Anden del af rejsedagbogen: 2:3
www.tracz.dk/18050981

Tredie del af rejsedagbogen: 3:3
www.tracz.dk/18050982  


Turen i tal.

Hvad og hvordan

Udgifterne til benzin og campingpladser er,
hvad turen reelt koster,
- for maden skal vi også have hjemme.
Alt regnes med, så vi har den samlede udgift.
Vi går aldrig ud og spiser i Danmark, heller ikke på turen. 
Vi lever enkelt, både hjemme og ude.
Vi har ikke et forbrug af: tobak, vin, øl eller alkohol.
Vores største last er: Kager og søde sager.


Budgettet


Udgangspunktet er, at vi skal klare os for de samme penge,
som når vi er hjemme, nemlig vores to mellemste førtidspensioner.
Der er 8000 kr.til rådighed, på VISA / MC kontoen, hver den første i måneden.
For at have lidt “elastik” til noget uforudset, blev der sat lidt ekstra ind på kontoen, før afrejsen.


Vi regnede ud, at ca. 300 kr. om dagen, var nok til 2 personer, alt inkl., - som skal dækker mad, rejseudgifter og campingpladser.
Det holdt desværre ikke - men blev 456,76 kr.

Vores ekstraudgifter, til en lang tur sydpå, i forhold til at blive hjemme, er reelt kun benzin og overnatning.
Maden er billigere end i Danmark.
Vi har ikke indregnet evt. besparelse hjemme, på f.eks. varme, el, vand, avis o.l.


Camping

Campingplads gebyr  er 100,55 kr.
pr. nat i gennemsnit
 ( på betalte pladser) 

Vi har sovet gratis 4 gange, 
så 
den reelle overnatnings pris,
bliver i gennemsnit: 96,53 kr. pr. nat


Den dyreste campingplads kostede:
22,50 € pr. nat = 171 kr.

Den billigste campingplads kostede:  
6,83 € pr. nat = 51,90 kr.

På 2 campingpladser blev det gratis, fordi vi ikke blev opkrævet, og ikke kunne finde nogen at betale til.

1 gratis nat uden for en lukket plads.

1 gratis nat på off. P-plads, ved siden af en tysk Stellplatz,
som ifølge lokale regler, kun må bruges af Autocampere,  - ikke campingvogne.

En camper med bil efter er ok,
men en bil med camper er forbudt!
Kan du se logikken, vi kan ikke?


BENZIN:

Benzin for ialt: 13.173,05 kr.

Benzinen koster i gennemsnit 10 kr. pr./l.

Kørte kilometer ialt: 12.128 km.



Gennemsnitlig dagsmarch: 121,28 km.

Længste dagsmarch:  481 km.

 



Udgifter ialt:

Benzin: 13.173,05 kr.

Camping/Overnatning: 9.653,00 kr.

Øvrige udgifter:  22.849,51 kr.

Mad, mobiltelefon, SMS, Motorvejsafgifter, hæve gebyrer, Entrér, souvenirer, egns specialiteter, Batteri ur og div. hygge ting.


Udgifter i alt til 100 dages tur:
 
 45.675,56 kr.





Gennemsnits tal pr. dag:


Benzin. og camp. pr. dag:           228,26 kr.

Øvrige udgifter pr. dag:              228,50 kr.
--------------------------------------------------------------
Samlede udgifter pr. dag, 
gennemsnit for 2 personer:    
456,76 kr.


Helbredet:

Heldigvis ingen forkølelser.
Forkøelse er næsten den værste sygdom,
som kan ramme en, når man skal sove med en maske for næsen og en C-PAP maskine, som puster luft ind i næsen på en, mens man sover.

Kun små maveproblemer, som der hjemme, hvor der er visse fødemidler som driller maven.

En hudafskrabning på Eriks skinneben, for ivrig og hjælpsom. 

- Samt alle vore sædvanlige og gammelkendte skavanker og smerter i de gamle nedslidte kroppe.

Meget mindre af hovedpine, end vi plejer at have.


Afrejse:

Anettes C-PAP maskine var stået af med c-flex funktionen, så den måtte vi rundt om OUH for at få kikket på, den blev byttet.

Torsdag var Erik til syn med vores 20 år gammel Volvo 240.
Den blev synet uden bemærkninger.

Altså bortset fra:
-  “der er lidt snavs bag nr. pladen,
det vil vi ikke se næste gang”!  ;-)


Afrejsen blev skubbet til søndag, på grund af stiv kuling og storm, men vi var heller ikke færdig med at pakke før, - så det passede os fint.


Camping pladser i Portugal

At rejse kræver god forberedelse.
 

Vi begynder med at gå på biblioteket.
Søger på nettet og se hvad der findes.
Køber evt. de bøger vi synes bedst om.

Vi har bl.a. læst flere skole og undervisningsbøger fra biblioteket. Vi har læst i bl.a.:
"Turen går til....." , og "Visuelle Guide".
Nogle af bøgerne har været med på turen.
Vi har ikke haft bærbar pc med på turen, det kunne have været meget brugbart, og godt til div. søgninger.

- Man skal især være godt forberedte vedr. campingpladser.

Hvis man rejser uden for højsæsonen, skal man være forberedt på lukke pladser.
Vi havde mange vanskeligheder i det nordvestlige Spanien, selv om vi havde fotokopier, hvor der stod at pladser havde åbent, så var de alligevel LUKKEDE.


I Portugal er bogen "roteiro campista" UUNDVÆRLIG.

I fotoalbumene:  
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a128889     
kan du se et par af bogens sider og symboler. Det er ikke noget problem at bogen er på portugisisk.

Køb den før rejsen, hvis du skal afsted tidligt på året.
http://www.roteiro-campista.pt/


RUTEN, I KORTE TRÆK





Klar til afrejse.

Søndag d. 27. Jan. 2008

Afgang kl. 9.15, det er +7 c
Vejret er: Gråt, vådt, trist og diset,
det perfekte vejr, til at drage syd på !

Kilometertælleren viser: 145.566 km.




Uge 1.

Tyskland:

Første nat, Heidesee camp, Lüneburg Heide, Fassberg/Oberohe.

Via Celle og A7+A5 til Frankfurt, hvor vi sover anden nat.


Frankrig:

Tredje nat på Camp. De L’Arquebuse, ved Dole s.ø. for Dijon.
Vest om Lyon, til Avignon og camp. Bagatelle, vi bliver i Avignon 2 dage.

Fra Avignon til Perpignan, og lidt s.v. til Ceret, tæt på den spanske grænse.


Spanien:

Vi tager landevejen til Spanien og næsten helt til Girona, derfra motorvej forbi Barcelona. Efter Tarragona finder vi Camp. L’Ametlla de Mar. Bliver der 3 dage.
Vi ser det store Ebro delta, og er en tur i bjergene mod vest.


Uge 2.

Fortsætter mod syd til Benicássim og camp. Bonterra Park. Blive 2 dage.

Med lidt fejlkøringer og lidt besvær, finder vi vores camping i Moraira. Vi finder en plads med en helt fantastisk udsigt med solopgang, som ialt tager 3 min.
Køre nogle udflugter i omegnen. Bliver i Moraira i 3 dage.


Uge 3.

Langs kysten til Galp og motorvejen forbi Alicante til Murcia. Efter Murcia drejer vi mod Alhama de Murcia og til naturparken Sierra de Espuna.
Vi skal bo i landsbyen El Berro på Camp Sierra Espuna. Her bor vi i 4 dage.
Vi køre en heldags tur ind i naturparken og går en masse i og omkring landsbyen.

Fra bjergene til kysten ved Costa de Almeria og Parc Natural Cabo de Gata-Nijar. Vi vælger camp. La Caleta. Vi bliver kantet ind, så vi fik udsigt. Udflugter. Bliver 2 dage.

Fra Almeria køre vi ind i landet til Guadix, med alle Huleboligerne. Ser Wild-West byen og Sierra Nevadas sneklædte tinder. N.Ø. for Granada finder vi Camp. Alto de Viñuelas og er fantastisk udsigt til bjergene. Udflugt til Granada. Bliver 2 dage.


Uge 4.

Fra Granada kør vi til Mortril, derfra vest til Nerja og Torrox til camp El Pino ved Torrox-Costa. Udflugt til Cueva de Nerja. Bliver 2 dage.

Vi køre på betalingsmotorvejen AP-7, dropper kystvejen ved Torremolinos og Fuengiola. Ved Marbella drejer vi ad vej 375 til Ronda, og turens dyreste camping. Vi bliver 2 dage i Ronda og ser på byen og seværdigheder.

Fra Ronda køre vi syd på, vej 369, og kommer tilbage til kysten syd for halvøen med Gibraltar. Fortsætter til Tarifa, Spaniens sydligste punkt, men “kik” til Afrika og Maroko. 11 km.væk.  Efter Tarifa finder vi camp. Paloma. Bliver her i 3 dage.


Uge 5.

Vi får forærret en gratis DAG, der er nemlig: Skuddag, søndag d. 24. Feb. 2 mdr. efter juleaften! Dag temperatur omkring 20 c. Udflugter i og omkring Tarifa.

Derfra køre vi til Cádiz og El Puerto de Santa Maria og camping Play Las Dumas. Her bliver vi kun én nat.

På må og få, og med Eriks brevduesans, kommer vi ud af byen og køre mod Sevilla. Gemmem Sevilla, retning Huelva. Men vi skal mod Almonte og Parque Nacional de Donana, her ligger den mærkeligste lille by El Rocio og vores campingplads La Aldea. Vi bliver 3 dage.

Fra El Rocio kør vi mod vandet og Costa de la Luz, "lysets kyst ", som vi følger til Huelva. Hele Huelva Deltaet er indhyllet i smog, anden industriel dis og rigtig tåge. Stort petrokemisk industriområde syd for byen. Krydser grænsefloden Rio Guadiana, og køre ind i Portugal. Vi stiller uret en time baglæns.


Portugal:

Kort efter grænsen køre vi ud til kysten, og vælger vej N125. Forbi Tavra, Olhäo, Faro og til Quarteria, hvor vi skal finde en Orbitur og Acsi camping. Det volder en del problemer, men lykkes til sidst. Bliver kun én nat.


Uge 6.

Vi fortsætter på N125 langs kysten til Lagos. Kort efter Lagos skal vi finde Turismo Camping, ved Espiche, og Praia da Luz.
Udflugter til bl.a. Sagres og Cabo de Sáo Vicente, Aljezur, Monte Clérego, Marmelete, Monchique og tilbage til kysten ved Portimão og hjem. En dags udflugt til Lagos. Vi bliver 4 dage i Espiche. Og vi har taget hul på vores 6. uge.

Efter 4 dejlige dage, sammen med hyggelige og interessante danskere, (Bent og Grethe + Merethe og Gunner) fortsætter vi mod nord øst, via Silves og videre ad vej N124 til Alte, Salir, Barranco do Velho og så vej N2 mod nord til Almodôvar. Her drejer vi mod øst på vej 267 til Métrola og møder igen grænsefloden Rio Guadiana, nu igen mod nord til Beja. Finder den kommunale camping, Parq de Campismo Beja. Det bliver vores billigste campingplads. Vi bliver i BEJA i 2 dage, og ser grundigt på den spændende by.

Fra Beja køre vi til Cuba og Alvito, N258 og til EVORA. Orbitur Camping Evora. Her bliver vi i 4 dage og ser den spændende by, men mest fordi vi ikke kan få oplysninger om næste plads har åben/eksistere.


Uge 7.

Fra Evora mod nord, på små hvide veje, til Arraiolos, Pavia til AVIS, og den store 3 armede sø. Vi finder Parq de Campismo, Avis og bliver der i 3 dage.
Herfra kører vi udflugter til bl.a. Crato, Florda Rosa, Alpalhão, Castelo de Vide, Marvão (ved den spanske grænse) og Portalegre, Reguenyo, Algrete, og hjem til Avis. Næste dag er vi en tur i Avis, for at handle.

Fra Avis vej N244 til Ponte de Sor og Gavão, langs Rio Tejo og mod øst til Nisa. Herfra nord til vila Velha de Ródão og Castelo Branco. Nord for byen drejer vi igen mod øst ad vej N240 Zebreira og nord til Idanha-a-Nova. Tæt ved søen Brragem ligger campingpladsen: Parq de Campismo, Orbitur, Idanha-a-Nova. Vi bliver her 2 dage.
Køre udflugt til Idanha-a-Velha ,og videre til Monsanto på toppen af bjerget, hvor husene er bygget sammen med store klippeblokke.


Uge 8.

Det er Palme søndag, påsken nærmer sig. Vi køre til Fundao vej 353 og 239, derfra N18 til Covilha, hvor vi skal finde: Pião, Club de capismo & caravaning.
Vi ligge her 2 dage og køre en lang heldags udflugt, til bl.a.. Portugals højeste punkt, TORRE, 1993m.o.h., inkl. et tårn et det 2000 m.o.h.

Fra Covilha køre vi N18 nord på, gennem/forbi Gurda, Celorico, Trancoso, Vila Nova de Foz Côa og til Vila Flor, på vej N215. Vi bliver i Vila Flor i 3 dage.
Herfra køre vi en lang heldagstur i og omkring PORTVINS dalen og floden DOURO.

Vi er nu i den nordlige del af Portugal, og vi ville gerne have det aller østligste hjørne med, men der er ikke nogle åbne campingpladser, og vi vil ikke tage nogen chancer, et sted hvor vi ikke er kendt og ikke kan sproget, så vi køre nu mod N.V. og kysten.

Vi følger vej N 213 til Chaves, derfra N 103 til en opdæmmet sø, og finder her camping Penedones, lidt syd for Montalegre. En nat, som bliver gratis.

Fortsætte ad vej N 103 mod vest, uden om Braga over Rio Cavado, og nord på vej N 101 til Ponte da Barca. Så drejer vi igen vest på IC 28/A 27 langs med Rio Lima, til Viana do Castelo. Her fra følger vi kysten til grænsefloden Rio Minho og byen Caminha, ved flodens udmunding. Vi har 2 nætter på Camping Orbitur, Caminha.


Uge 9.

Vi besøger Caminha gående. Det er Påskedag og der er fest i byen og mange mennesker. Ser tør-fisk fra nord Norge i butik.

Vi følger Rio Minho, til vi køre ind i Spanien ved Vila Nova de Cerveira.


Spanien:

Lidt før Vigo, finder vi motorvejen, igen en betalingsvej. Den følger vi mod nord, forbi Pontevedra. Ad mindre veje kommer vi ud på en halvø, og køre mod Ribeira (Sta. Uxia).
Vi ser tusindvis af østers og muslinge (opdræt) tømmerflåder langs med kysten, i fjorde og i bugter. Der er meget trafik og stort set ingen holdepladser. Smalle bymidter.
Med en del besvær, flere fejl- og omrøringer, på grund af vejarbejde, finder vi endelig: Camping Ria de Arosa 2 rural, Oleiras/Ribeira. Den ligger i en eukalyptus skov uden udsigt til noget som helst, men med en helt overdrevet og overdimensioneret sanitets bygning. Vi bliver i 2 dage og ser på omegnen.

Vi fortsætter og er nu nået til den dag 60, og vi er på vej til ”Verdens ende”, nemlig ”El Cabo Finisterre”, og ”Costa de la Muerte” - ”Dødens kyst”.

Med hensyn til camping, bliver det også til ”dødens pølse”. Her er ingen camping mulighed, hvad vi havde håbet på, en P-plads eller lignende, men nej.
Vi fortsatte jagten. Campingpladser som skulle være åbne, ifølge bogen,  er lukkede. Så efter flere forsøg, ender i Santiago de Compostella, i regnvejr, +6 c. , sorte tunge skyer.
Vi får en dårlig plads med tunge dryp fra alle træerne.....det er eet plørre over alt.

Vi overvejer at tage bussen ind i byen,næste dag, så vi kan se centrum og pilgrimskirken, men vi opgiver. Tågen ligger tæt, vi kan ikke se to huse væk, og vi vil ikke ligge een nat mere her, så vi køre.

Nord ud af byen vej N 550 til Ordes, A Silva, Carballo og til Malpica. - Endnu en campingplads, som ikke er der, selv om vi har papir på at den skal være der. Fejlkøring og ender dybt nede på en havnekaj. Med Politieskorte, til endnu en lukke campingplads, og vi henvises til endnu en lukket camping.  I Viveiro finder vi endnu en lukket campingplads, - og er altså uden for hegnet. Soverpå deres P-plads, og er vidne til et frontalt bilsammenstød.
Sikke en dag, og sikke en nat! Det bliver endnu en gratis overnatning.

Vi fortsætter langs kysten, som giver mange fine udsigter og fine strande. Vi prøver alle campingpladserne fra en ende af. Finder en med lågen halvt åben/lukket, men der er siesta.
Endelig finder vi en lille privat, fin og hyggelig plads, som har åben. Camping Otur, nær ved Luarca. Vi er tidlig på plads, så vi ser stranden og kysten samme dag. Stejl sti/vej ned til vandet, med flot sand strand. Bliver kun 1 nat.

Vi køre langs kysten, på en gammel smal vej, med mange sving. Før Avilés står vi på Autovia’en og det er en noget lettere transportform, men ikke nær så flot. Vi ved ,at der er en ACSI plads ved Ribadeselle, Sebreño. Her bliver vi i 4 dage.


Uge 10.

Vi er tæt ved bjergmassivet og nationalparken Picos de Europa. Læs andet sted om alle vores oplevelser og udflugter til Picos fra den vestlige side.

Vi fortsætter fra Ribadeselle og køre langs kysten. Vi får mange fine udsigter til sandstrande, klipper og skumsprøjt. Ved vej N 621 drejer vi mod syd og køre langs med floden Deva til byen Potes, her drejer vi mod Fuente De og finder efter ca. 2½ km. Camping La Isla. Her har vi igen 4 dage, med udflugter til Fuente De og Picos de Europa. Læs om disse 2x4 dage, de får et helt specielt afsnit, andet sted.


Uge 11.

Afgang fra en af jordens skønneste pletter. Med en hjertelig afsked fra ”Camping Mutter” forlader vi Potes og skal endnu engang følge floden Deva, på en smal snoet vej, med klipper der hænger ud over vejen. Alt går godt og vi vælger Autovia’en langs kysten, ind igennem Bilbao og omegn. Ingen rastepladser!
Efter Bilbao går A8 ind i landet, men der hvor den igen ser kysten, ved Deba, ligger en campingplads vi fandt i DCU bogen (E-2g) Camping Itxaspe. Vi er i Baskerlandet - Eskaudi, og navnene er helt umulige at sige for en fynbo. Flot udsigt ober Biscayen, Mar Cantábrico. Bundløs og Erik køre fast med bilen. 1 nat.

Vi vælger de små veje, men pludselig er vi igen på motorvejen. Køre uden om San Sebastian, der er uhyggelig meget trafik og vi længes tilbage til Picos de Europa.
Ved frakørsel (nr. 1) bare 500m før Frankrig, drejer vi mod syd ad vej N 121 A.  - Ak og Ve - vejarbejde og meget tung trafik.
I Narbarte drejer vi af og køre N 121 B. Ved Arizkin drejer vi mod Frankrig (ca. 16 km.) vej NA 2600. Det bliver en klatretur, med en fantastisk udsigt. Lille restaurante på toppen, med lokale specialiteter.


Frankrig:

Her på toppen er grænsen, og vi triller stille, af den snoede og smalle vej, ned til St.- Estienne-de Baigorry og til Europ´ Camping i Ascrat, tæt ved St. Jean-Pied- de- Port.
Bliver her 2 dage og får set byen og dens seværdigheder.

Vi kørte samme vej som i 2006, så Erik ved lige hvor bageren er, ret efter Mauleón-Licharre. Fint med lidt lokalkendskab!
Vi skal til Tardets-Sorholus , og Camping du Pont d’Abense. (Abense de Haute) Tardets.
Den mest naturlige, naturcamping vi har set. Vi bliver kun een nat, men når en fantastisk udflugt til Gorges de Kakuetta.

Fra Tardets over Arette og Asasp til Arudy, forbi vejen til Grottes de Bétharram og videre til Lurdes, og finde Camping D’Arrouach. En stille plads, med næsten selvbetjening. Vi går en tur ned for at se lidt på ”menageriet” ved helligheden og kirken. Denne dag, d. 10 april og eftermiddag, er der tusindvis af bedende mennesker, sygetransporter der læsser båretransporter og kørestole af og på, sikke et ”udstyrs stykke”. Vi er ærligt talt lidt rystede! V bliver kun een nat, selv om campingpladsen var ok, men regnvejr.

Regn og koldt, køre vi fra Lourdes og til Tarbes, finder vej N 21 til Villecomtal s. - Arros, Marciac, Plaisance, Manciet, Eauze, Condom, og Agen. En 10-15 km. omkørsel, og en ”tæt på” ulykke, som gik godt for os. Fra Agen imod Prayssas. Ca. 3,5 km uden for Colayrac ST.-Cirq finder vi Campingplads Le Moulin de Mellet. Fin plads men oversvømmelse og blød jord. Vi er forsigtig. Frøerne kvækker i ét væk! Een kold nat, kun 3,1 c.

Mere regn i nat, vi følger Lot floden mod øst fra Villeneuve s. Lot til Fumel. Vi skal besøge Ingrid i Douelle, nær Cahors. Men vi køre forkert og får en 10-15 km. Lang omvej, inden vi finder Touzac og skiltene til L’Clos de Bouyssac. Endnu en camping som har problemer med alt for meget regn. Vi er fleksible og bliver lagt så der kan stå autocampere på kørevejen, så vi alle kan komme ud. Der ligger et dansk par i en tysk lejet city-camper. Bliver i 2 dage og køre på besøg og en tu på udsigten Bélaye, hvor Lot slår et slyng og løber begge veje. Floden er helt ”Cacao farvet”.


Uge 12.

Endnu mere regn. Vi køre til fumel og nord på ad D 710 til St. Cyprien, herfra øst til Sarlat-la-Canéda, så mod vest til lesEyzies-de T. og floden Vézére.
Camping Le Vézere, Périgod. Tousac. En Acsi plads.
Den mest stille og mørkeste nat på hele turen! Vi er vist helt alene på pladsen, ingen trafik støj, ingen hunde glam, kun kvækkende frøer.

Vi ville se Grotte Lascaux ved Montinac, men alt var fyldt, ingen steder at holde. Jeg bliver lidt negativ ,når man laver sådan et turist stunt, uden at sørge for rigeligt med P-pladser. Fortsætter mod nord ad D 704, frokost med udsigt til Hauteforte. I St-Yrieix-la-Perche drejer vi mod Châlus og St-Laurent s. Gorre og til camping Cognac-la-Forêt, lidt vest for Limoges og tæt på Oradour s-Glane, som vi skal se i morgen. En fin camping, med NL-ejere. Kun en nat.

Vi køre til Mindesmærket, den udbrændte landsby ORADOUR S- GLANE, Villige Martyr og Centre de la mémoire.  Efter en barsk dag fortsætter vi mod Morteman, Blond og Bellac, N 145 til Souterraine. Herfra NØ til Chambon-Ste-C, lidt øst til Chéniers og til: Acsi F-812 Camping Molin de Piot. Endnu et mærkeligt sted og en tankevækkende historie, som vil blive fortalt andet sted.

Fra Le Molin de Piot køre vi til Aigurande, Le Châtre og Bourges. Krydser Loire flode, Clamecy, Coulanges-sur-Yonne og til Andreys og Camping Au Boris Joli (acsi 783) Udflugt til bl.a. Molesmes, stedet hvor Eriks fars fætter, Maleren Carl-Henning Pedersen, boede. Blev i 2 dage.

Køre vej N 151 til Auxerre, finder vej 956 mod ØST, + 928 +428 til Langres, på N74/N19, og motorvejen Dijon - Paris. Ender på en rigtig bundløs plørre plads, som også er en 100% transit camping, La Croix d´.Arles, Lagres.


Uge 13.

Ind gennem Lagres og til Epinal. Camping Parq du Châtaeu, Epinal. Gratis, ingen personale! Vi følger Mossel, her fra Vogeserne og nord på mod Metz. Vores sidste camp. I Frankrig bliver La Croix du Bios Sacher, Burtoncourt.


Tyskland:

Følger Mossel ind i Tyskland, på små veje ved Perl. Mossel følger Luxembourg et stykke, vi må en tur over grænsen for at få benzin. Billig (1,23€/l) benzin i Grevenmacher, Luxembourg. Krydser floden et par gange,køre gennem Trier, og sover på P-plads i Enkirch, ved Stellplatz.
Gratis og med politiets tilladelse. En lang og pudsig historie.
(Skifter vores første 10 kg. gasflaske.)

Fortsætter langs Mossel. I Koblenz krydser vi Rheinen, tæt ved hvor floderne løber sammen. Køre lidt øst ad 49 og slutter i Kirchheim på camping Seepark.
Får sms om, at vi bliver nød til at blive væk en ekstra uge! Vores ene søn skal bruge huset. Lidt surt, nu vi har forladt Mossel! Vi bliver 2 dage i Kirchheim.

Fra Kirchheim til Knaus Campingpark, Eschvege, bliver 3 dage.


Uge 14.

Fra Eschvege til Knaus Campingpark, Walkenried, bliver i 2 dage.

Vi slutter på den samme campingplads, som vi begyndte nemlig Heidesee, Oberohe/Fassberg, Lüneburg Heide.


Danmark:

2 dage på Tønder Camping.

2 dage på Vadehavs Camping, Emmelev Klev, Højer.




Slut og hjem til Fyn - 100 dage og 12.128 km. ialt.



Vi har besøgt 52 campingpladser, på denne tur.

Campingpladser 

Pris pr. nat i €,
evt. ACSI nr.+ bogstav for land,
D Tyskland, F Frankrig, SP Spanien, PT Portugal, DK Danmark.

TYSKLAND:
1.   Heidesee, Lüneburg Heide. 14€ , acsi 369-D.
2.   Mörfelden, Frankfurt. 19€,  FICC-D.

FRANKRIG:
3.   L’Arquebuse, Auxonne. 12€, acsi 785-F.
4.   Bagatelle, Avignon. 12+0,60€, acsi 1019-F.
5.   Les Cerisiers, Ceret 14.90€, DCU-F

SPANIEN:
6.    L’Ametlla de Mar 12€ acsi 1113-SP
7.    Bonterra Park, Benicasim 14€ acsi 1089-SP
8.    Moraira, Alicante 14€ acsi 1125-SP
9.    Sierra Espuna, El Berro/ Alhama de Murcia 14€ acsi 1100 -SP
10.   La caleta, Cabo de Gata 21,14€ FICC SP
11.   Alto de Vinuelas, Beas de Granada 12€, acsi 1086- SP
12.   El Pino, Torrox-Costa1(Malaga) 12€ acsi 1150-SP
13.   El Sur, Ronda max pris *22,50€ FICC - SP    
14.   Camping Paloma (11 km.N Tarifa) 77€  3.dg.rabat -SP
15.   Play Las Dunas, El Puerto de Santa Maria 15.30€ FICC- SP
16.   La Aldea, El Rocio , Andalucia.
       v/ Parque Nacional  Donana 14€ Acsi 1104 - SP   

PORTUGAL:
17.   Orbitur parque de campismo Quiaios 12€ acsi 1175 - PT
18.   Turiscampo, Luz/Lagos. V/ Espiche 12€ acsi 1169 - PT
19.   Beja, Parque de Campismo. Municipial. 6.83€ - PT
20.   Evora, Orbitur. 10€ - acsi 1163 - PT
21.   Avis - Parque de Campismo. Municipial. 10.40€ - PT
22.   I Danha-a-Nova,. Orbitur Barragem de I-a-N 10€ acsi 1166 - PT
23.   Pião, Clube de Campismo , 4km.N. for Covilhã 10.65€ - PT
24.   Vila Flor, Municipial. 9,12€ - Pt
25.   Penedones, S. for Montalegre (ingen opkrævning)
26.   Caminha, Orbitur. Costa Verde. Grænsefloden. 10€ acsi 1159 - PT.

SPANIEN:
27.   Ria de Arosa 2 Rural. Oleiras/Riberia 14€ acsi 1137 -SP.
28.   Camping As Cancelas, Santiago de Compostella. 22,10 €
29.   P-plads ved camping i Viverio 0€ (u-el)
30.   Camping Orbitur, Luarca 19,20 €
31.   Camping Ribadeselle Sebreño 14 € acsi 1136
32.   Camping La Isla, Potes. Picos de Europa. Acsi 1151, 14€
33.   Camping ITXASPE, Itzaiar/Deba, 19.90 €

FRANKRIG:
34.   Europ’ Camping, Ascarat v/ St. Jean-Pied- de-Port 14.60 € 
         ACSI 732
35.   Camping du Pont d’Abense, Tardets. 12 € acsi 736
36.   Camping D’Arrouach, Lourdes 10 € acsi 932
37.   Camp. Le’ Moulin de Mellet v/ Agen 12€ + 0.50€ taxe acsi 684
38.   Camp. Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot. 10 € + 0,50€/dag/pers.Taxe. Acsi 966
39.   Camping Le Vézere, Perigord. 10 € +0.80 taxe acsi 738
40,   Camping des Alouettes, Conac-la-Foret. Perigord-Limousine 10 € + 0.40€ taxe acsi 813
41.   Camping Moulin de Piot, Chéniers, Limousine. 10 € acsi 812
42.   Camping Au Bois Joli, Andreys- Bourgogne /Yonne 14 € + 1€ pr/dag/pers. Acsi 783
43.   Camping La Croix dÁrles, Langres (gennemrejse pl. v/N74) 12 € + 0.90€ taxe acsi 747
44.   Camping Parc du ChâTEAU, Epinal (0 €) ikke muligt at betale. acsi 753
45.   Camping La Croix du Bois Sacker. Burtoncourt. N. for Metz 14 € + 0.40 taxe acsi 751

TYSKLAND:
46.   P-PLADS ved siden af Stell-plat, ved Mosel. Enkirch. 0 €, (uden el.)
47.   Camping. Seepark Kirchheim, 14 € acsi 349. (normalprisen 26.80 €)
(Fejl i rabat i ACSI bogen, 3=2, 7=4 dette er kun på normalprisen.)
48.   KNAUS Campingpark. Eswege. 14 € acsi 323
49.   KNAUS Campingpark, Walkenried 14 € + 1.10 €/pers./dag taxe. Acsi 412
50.   Heidesee, Oberohe/Fassberg.Lüneburg Heide 14 €, acsi 369 (samme som 1.)

DANMARK:
51.   Tønder Camping, 14€ ( 105 kr.) Acsi 35
52.   Vadehavs Camping, Emmelev Klev, Højer. 14 € ( 104.12 kr.) + 0.50 kr. pr.pers./dag. Acsi 21

SLUT OG HJEM TIL FYN

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Svend Hansen | Svar 01.02.2012 01.22

Hej Annette.
På en eller anden måde fandt du vores side sidste år(www.123hjemmeside.dk/HansenPaaFarten).
Jeg kan oplyse, at vi rejser til Portugal i april.

Anette 02.02.2012 09.37

Hej Svend
Det må være på FB Glæd jer til Portugal, det er et hvikelig dejligt land, natur, befolkning. Skøøønt! Bare det var mig. God tur. MVH Anette

Henning Andersen | Svar 24.09.2011 23.37

Det er dog en dejlig og levende turbeskrivelse. I har haft det hyggeligt, og kan derfor også godt blive lidt misundelig.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
12.11 | 23:40

Hej Anette og Erik, jeg har fundet frem til jeres hjemmeside gennem min søgen efter fakta om landsbyen, Pederstrup.
Er der løbeklub eller andre sammenhold.

...
16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE