 |
|
|
 |
|
SØVN-APNØ . . z z Z z . . .
Find vej til FB-GRUPPEN SØVNAPNØ
Pulsoximeter
Som søvnapnø patienter behandles vi med en C-PAP maskine. Gennem en maske blæses luft ind i næsen, som derved holder luftvejen åbne. Formålet er at vi nok luft ned i lungerne, så vi dermed kan ilte blodet effektivt.
Ved for lav eller for ringe iltning, påvirkes alle vore indrer organger, når blodet ikke indeholder nok ilt. Man kan leve med det, men risikoen for at få alvorlige sygdomme øges.
I forbindelse med udredningen af søvnapnø, og opstart af C-pap behandling, får vi målt vores iltningen med et lille aparat, et pulsoximeter. Men det er de færreste der løbende får muligheden for at få kontrolleret deres iltniveau senere i forløbet. Det er eller en nem og enkel måde at kontrollere om behandlingen er effektiv, eller der måske skal justeres lidt på trykket o.l.
Jeg undrer mig over hvorfor jeg ikke kan låne et pulsoximeter, hvor jeg bliver behandlet. Eller evt. hos min egen læge, i lighed med at man låner et blodtryks apparat, til hjemme undersøgelse.
Jeg ville gerne selv eje et pulsoximeter, men det koster desværre lidt meget. Derfor vile det være en rigtig god ide, at hvis der findes en LÅNE mulighed. Det jo ikke et apparat vi skal bruge dagligt, men evt. lave en måling 1-2 gange om året.
Jeg så gerne at f.eks. Dansk Søvnapnø Forening havde et apparat til udlån, for medlemmerne.
Læs mere om et lille håndleds pulsoximeter.
Den kan gemme op til 12 timers måling, som let kan uploades og aflæses på en PC.
Firma: Savinglives.dk
PC-68A-Håndleds pulsoximeter
Prisen kan ved et køb af flere apparater samtidig, forhandles lidt ned.
Læs mere her:
http://savinglives.dk/web-shop?catalogue_selected=237060_17763#237060
PC-68A-Håndleds pulsoximeter
Sov bedre med mediation
Lær at meditere på åndedrætet
Obs. I begyndelsen siges der, at man efter en indånding skal holde vejret i 2 min....
det er en lille talefejl...... det er kun 2 sekunder 
www.dailymotion.com/video/xcuf00_flora-eriksen-meditation-1_lifestyle
Du kan møde Flora Eriksen på Facebook
www.facebook.com/Atlevemindfuldt
Forstå SØVNAPNØ - lidt bedre... Youtube
Søvnapnø
er et af de mest udbredte søvnproblemer i verden. Man forbinder ofte søvnapnø med snorken. Men det er pausen i snorkelyden, der er tegn på søvnapnø.
Søvnapnø er en pause i vejrtrækningen under søvn på 10 sekunder eller længere. Oftest er der tale om obstruktiv søvnapnø. Dette skyldes, at svælgets vægge under indåndingen suges mod hinanden og spærrer luftvejen.
Søvnapnø er farligt, hvis den ikke behandles.
Det påvirker hjerte, blodtryk, blodomløb og puls. Ubehandlet søvnapnø gør det også svært at få hverdagen til at fungere på arbejdspladsen og i hjemmet. Endelig er personer med ubehandlet søvnapnø til stor fare i trafikken.
Se disse 5 videoer på YOUTUBE, fra ResMed,
Maribo Medico A/S - Og du bliver lidt klogere på hvad det drejer sig om. Er du patient i behandling, endnu ubehandlet eller pårørende, så kan du her få en fornemmelse af, hvad søvnapnø er. Vær dog opmærksom på, at vi er forskellige og at også sygdommen søvnapnø er forskellig fra menneske til menneske.
Her er MariboMedico A/S fremme med en rigtig fin måde at vise og forklare hvd søvnapnø er. Se videoerme, og tag et kik på MarboMedico's hjemmeside.
Forside: www.maribomedico.dk/default.asp
www.maribomedico.dk/visUnderemne.asp?underemneID=284
Alle 5 oversigt:
www.youtube.com/user/MariboMedico#p/u/5/FGMssuXTe_M
Find de enkelte videoer her under....
Del 1 - 5 Youtube MariboMedico
Her finder du en side, med lidt af hvert om søvnapnø
Sover du godt, eller vågner du mange gange om natten?
Sover du i mindst 4 timer ad gangen, om natten?
Skal du op og tisse flere gange på en nat?
Sover du uroligt?
Snorker du ?
Hvad siger dine pårørende?
Spørg dem direkte, om du snorker eller siger andre mærkelige lyde om natten.
Du er muligvis den sidste der opdager, at du har søvnforstyrrelser.
Dansk Søvnapnø Forening linker pt. til 5 firmaer - som levere udstyr til os patienter.
Det er:
Leverandører af CPAP mm:
- Spiropharma: www.spiropharma.dk/
- Maribo Medico www.maribomedico.dk/
- Kendan www.kendan.dk/
- Cephalon A/S www.cephalon.dk/
- Fisher & Paykel Healthcare www.fphcare.com/
Her er flere link:
www.snorker.dk/index.asp?page=181
En CPAP maskine kan ændre dit liv - og give dig mere energi og flere kræfter til at klare hverdagen.
(her bare een type CPAP)
Dansk Søvn-Apnø Forening
 Søvnapnø er en ensom og anonym sygdom, der stadig er forholdsvis ukendt både i befolkningen og blandt personer ansat i sundhedssystemet.
En indmeldelse i foreningen giver dig mulighed for at komme i kontakt med andre søvnapnø patienter, der kender til problemerne på egen krop, og de vil kunne give dig støtte, gode ideer og tips.
Hvis du vil være med til at sætte fokus på søvnapnø, bør du melde dig ind i foreningen.
Hjælp Dansk Søvn-Apnø Forening med at nå de tusinder af danskere, som på grund af en ubehandlet søvnapnø har en dårlig livskvalitet. Hvis du, når du har læst denne information, kommer til at tænke på familiemedlemmer – venner – kollegaer, som har symptomer på søvnapnø, så giv dem denne information, eller bed Dansk Søvn-Apnø Forening om at sende materiale til dem.
Du vil hjælpe Dem mere, end du tror!
Dansk Søvn-Apnø Forening
Formand: Lis Fischer
Borgmester Jensens Alle 23 C, 2.tv.
2100 København Ø
Tlf. 35 42 41 26
Fax 35 42 41 36
Giro 555 3083
Email: snork@post.tele.dk
Web: http://www.snorker.dk/
Kilde: Informationsfolder fra Dansk Søvn-Apnø Forening
FAKTA OM SØVN-APNØ
Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn. Når man falder i søvn, slapper kroppens muskler af, også svælgets. Når man ligger ned bliver svælgets diameter mindre, og der opstår større modstand, når man skal trække vejret. For at overvinde denne modstand, suger man med større kraft for at få luft. Denne indsugningseffekt suger imidlertid også på svælgets vægge, som ikke kan stå imod, da musklerne er delvist afslappede under søvnen. Resultatet bliver at svælgets vægge suges mod hinanden, så der ikke kommer tilstrækkeligt med luft igennem (hypopnø) eller toltalt spærres (apnø). Derved kommer der ikke luft til lungerne, og blodets iltkoncentration begynder at falde. Dette fald i blodets iltkoncentration udløser en alarmtilstand fra hjertet til hjernen. Hjernen vækkes og alle kroppens muskler stimuleres, også svælgets, som derved åbnes, så luften kan komme igennem. Afslutningen af en hypopnø eller en apnø sker ved en kort opvågning, som den pågældende kun meget sjældent oplever. Så snart blodet er normalt iltet igen, lukkes alarmen, og hjernen falder i søvn igen. Resultatet er en meget forringet søvnkvalitet.
Snorken og søvnapnø forværres af alkohol, afslapningsmedicin og beroligende medicin.
Kilde: netdoktor.dk
Søvnapnø
- en sygdom,
der bør få flere til at vågne op
Cirka 160 000 danskere har sygdommen søvnapnø (også kaldet Obstruktiv Søvnapnøsyndrom, OSAS).1 Sygdommen indebærer, at man, når man sover, har kortere eller længere perioder, hvor vejrtrækningen stopper, ofte i kombination med høj snorken.
De mest almindelige symptomer er træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og nedtrykthed, men også samlivsproblemer og impotens kan være tegn på sygdommen, som mange ikke er klar over, at de har.
Ubehandlet søvnapnø kan på længere sigt føre til forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde.2 Forskning har også vist, at en person med søvnapnø har en syv gange så høj risiko for at komme ud for en bilulykke.3
På denne hjemmeside kan du lære mere om søvnapnø, hvorfor det opstår, hvordan det behandles, og hvad du selv kan gøre, hvis du lider af søvnapnø. Du vil også møde personer, der har sygdommen og dele deres erfaringer.
Lev livet vågen.
1 Young et al. NEJM 1993, 2 Richard. Am J Respir Crit Care Med 2001, 3 Haraldsson et al. ORL J Otorhinolaryngol Relat Spec 1990.
KILDE: http://www.sovnapno.dk/
Mario Medico
Søvnproblemer, søvnapnø, snorken
og behandlingsudstyr
Søvnapnø
Søvnapnø er et af de mest udbredte søvnproblemer i verden. Man forbinder ofte søvnapnø med snorken. Men det er pausen i snorkelyden, der er tegn på søvnapnø.
Søvnapnø er en pause i vejrtrækningen under søvn på 10 sekunder eller længere. Oftest er der tale om obstruktiv søvnapnø. Dette skyldes, at svælgets vægge under indåndingen suges mod hinanden og spærrer luftvejen (se figurens røde pile).
Der er således tale om et kvalningsanfald. Søvnapnø kan ledsages af et alvorligt fald i blodets iltindhold. Iltmangelen vækker den pågældende en kort stund, hvorved kvalningsanfaldet ophæves.
En person med mange obstruktive søvnapnøer kan have mange korte opvågninger, som han dog sjældent selv oplever. Søvnen er derfor urolig og søvnkvaliteten stærkt forringet. De fleste med søvnapnø klager over unormal søvnighed og træthed om dagen.
Søvnapnø er farligt, hvis den ikke behandles. Det påvirker hjerte, blodtryk, blodomløb og puls. Ubehandlet søvnapnø gør det ogsa svært at få hverdagen til at fungere på arbejdspladsen og i hjemmet. Endelig er personer med søvnapnø til stor fare i trafikken.
En måde at teste, hvorvidt man lider af søvnapnø er ved at udfylde Epworth Sleepiness Scale, en skala der vurderer graden af dagtræthed.
Meget mere på:
http://www.maribomedico.dk/visUnderemne.asp?underemneID=284
ScanSleep - søvnklinik
http://www.scansleep.dk/Default.aspx?ID=51
Se på ScanSleep's hjemmeside, hvor du finder meget mere.
Vores mission
ScanSleep er en nordisk søvnklinik som i sin organisation har samlet en række af nordens førende eksperter indenfor den nye disciplin
"Sleep Medicine". Vores formål er at hjælpe mennesker med søvnproblemer, søvnsygdomme og døgnrytmeforstyrrelser ved at tilbyde rådgivning, undersøgelse, diagnostik og behandling. ScanSleep vil desuden udbrede kendskab til søvn, søvnens fysiologi, den normale søvns betydning for helbred og livskvalitet.
| Om søvnapnø
Hos nogle snorkere kan modstanden mod indåndingen være så stor at indåndingsundertrykket suger svælgets vægge sammen, hvorved luftvejen blokeres – obstrueres. Det er særlig i svælget at der er risiko for dette fordi svælget er mindre stabilt end resten af de øvre luftveje. Hvis svælget obstrueres suges der ikke luft ned i lungerne og personen risikerer at blive kvalt af obstruktionen. Personen forsøger hele tiden at trække vejret med kraftigere og kraftigere åndingsbevægelser og under denne periode, som kan vare længere end 1 minut, forbruges ilten i blodet. Flere steder i kroppen findes der små 'alarmstationer' som konstant overvåger blodets iltkoncentration. Når iltkoncentrationen falder går der signaler til hjernen som vækkes af søvnen. Når hjernen vækkes sendes der signaler ud til kroppens muskler og organer. Musklerne får større muskelspændning, svælget får sin stabilitet tilbage og åbner sig. Der kommer en eller flere kraftige snorkende indåndinger. Efter nogle indåndinger er blodets iltindhold igen normalt og hjernen falder i søvn igen. Svælget mister sin stabilitet og der kan opstå obstruktion igen. Dette kaldes obstruktiv søvnapnø. | | | |  | | 2 apnøer 24 og 28 sec. fulgt af fald i blodets iltindhold |
| | Definition: En obstruktiv søvnapnø er en pause i vejrtrækningen på mindst 10 sekunder pga. obstruktion (spærring) af de øvre luftveje førende til mindskning af iltkoncentrationen i blodet på mindst 4%. De fleste mennesker med obstruktiv søvnapnø har dog betydelig længerevarende apnøer ledsaget af betydelig større iltmangel. I de alvorligste tilfælde 100-200 gange hver eneste nat. Den sovende snorkende person oplever kun sjældent sine obstruktive apnøer. Den obstruktive apnø afsluttes altid med en kort opvågning af hjernen. Personen oplever kun yderst sjældent denne opvågning. Der er tale om en kort periode på 3-4 til 20-30 sekunder med vågenhedsaktivitet i hjernens elektriske aktivitet (alfa-aktivitet på EEG’et). Denne periode er oftest for kort til at den pågældende oplever den. Imidlertid forstyrres søvnen af de gentagne korte tilfælde med vågenhedsaktivitet således at der ikke er nogen længerevarende stabil søvn i samme søvnstadie. Søvnen bliver fragmenteret – splittet. Dvs. at en person med søvnapnø får dårlig søvnkvalitet. | | | | Det væsentligste symptom ved obstruktiv søvnapnø er derfor unormal træthed – søvnighed pga. den dårlige søvnkvalitet.
En person med søvnapnø oplever oftest at han falder i søvn så snart han lægger sig og at han sover uafbrudt hele natten kun afbrudt af toiletbesøg for at lade vandet. I nogle tilfælde kan personen dog beskrive enkelte opvågningstilfælde med kvælningsoplevelser. I sjældne tilfælde beskriver en person med obstruktiv søvnapnø at han vågner utallige gange i løbet af natten. Han vil da eventuelt ønske behandling med sovepiller der medfører stor risiko for en forværring af tilstanden. | | | | | |  Sengepartneren kan imidlertid opleve de gentagne obstruktive apnøer som pauser i snorkningen. Der høres regelmæssige snorkelyde ved hvert åndedrag som periodevis ophører. Efter en pause i snorkningen på 10 – 20 – 30 sekunder, i nogle tilfælde op til et minut, kommer der meget kraftige snorkende indåndinger, ofte ledsaget af spjætten af arme og ben. Dette mønster kan være meget forstyrrende for sengepartneren. Selve snorkelyden kan være så høj at den vækker sengepartneren, op til 85 decibel. Ofte er det imidlertid pauserne i snorkningen som bekymre de fleste sengepartnere. Så længe der er regelmæssige snorkelyde fungerer åndingsfunktionen. Når snorkelyden ophører under obstruktionen oplever mange sengepartnere, helt relevant, at personen er ved at blive kvalt. For mange sengepartnere er denne oplevelse det mest forstyrrende: ’dør han nu ?’ når mange at tænke inden de skubber til den sovende for at bryde obstruktionen. Der er derfor risiko for at også sengepartneren får dårlig søvnkvalitet. | | | |  Symptomer
Det almindeligste symptom hos patienter med søvnapnø er søvnighed – træthed i dagtimerne. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Mange patienter med søvnapnø oplever ikke sin søvnighed særlig besværlig. Mange benægter ligefrem at være unaturlig søvnige.
Søvnighed – træthed er subjektivt og derfor svært at måle. Der er dog en del tegn eller reaktionsmønstre som viser at personen ikke reagerer med tilstrækkelig vågenhed i forskellige situationer. Tendens til at falde i søvn ved stillesiddende monotone aktiviteter. Dette kan være i de situationer hvor man ser på TV, er i biograf eller i teater, hører foredrag, sidder i en undervisningssituation, deltager i konferencer eller møder og, hvilket kan være særlig farligt, under bilkørsel. | | | | Hvis den pågældende ikke direkte oplever at falde i søvn kan han opleve nedsat koncentrationsevne i disse og lignende situationer uden fysisk aktivitet eller anden stimulering.Søvnighed kan også vise sig som dårlig hukommelse, periodevis nedstemthed, personlig instabilitet, vredesudbrud ved bagateller eller periodevis aggressivitet. Den pågældende kan også beskrive at han kan udføre visse almindelige daglige handlinger helt per automatik, uden bagefter at kunne huske hvordan han egentlig gjorde. De fleste med søvnapnø føler at de sover hele natten bortset fra et eller flere toiletbesøg. De fleste føler sig ikke udhvilede når de vågner og mange klager over hovedpine som aftager under formiddagen. Ofte er det dog omgivelserne der kan beskrive disse symptomer bedre. Den dårlige søvnkvalitets følger kan beskrives ved at vedkommende er ukoncentreret, irritabel, ofte sur eller indesluttet, glemsom, udeltagende i samværet med andre. For ægtepar hvor den ene ægtefælle lider af søvnapnø undgår parret ofte de situationer hvor muligheden for at falde i søvn er tilstede. Det kan være til middag hos venner og bekendte hvor det er pinligt at den ene part falder i søvn under middagen eller ved kaffen bagefter. De undgår at gå i teatret eller i biografen for ikke at opleve at forstyrre andre gæster ved snorkende søvnanfald. Humørsvingningerne og irritabiliteten anses ofte som en del af en personlighedsforandring hos den pågældende som familien gradvist har vænnet sig til og stiltiende accepteret. | | | | | |  Er det farligt at have søvnapnø ? JA!
Den pågældende person fungerer dårligt om dagen med risiko for at falde i søvn. Dette medfører øget risiko for trafikulykker og arbejdsulykker, nedsat social kompetence og nedsat professionel produktivitet på arbejdspladsen. med risiko for afskedigelse til følge.
En udenlandsk undersøgelse har vist at patienter med ubehandlet alvorlig søvnapnø er involveret i traffikulykker 2 til 3 gange så ofte som andre bilister. I en anden undersøgelse blev forsøgspersonerne testet i en køresimulator. Patienten med ubehandlet alvorlig søvnapnø blev sammenlignet med en gruppe i samme alder og en anden gruppe i samme alder som havde fået alkohol svarende til 0,9 promille. Halvdelen af søvnapnøpatienterne præsterede dårligere end kontrolforsøgspersonerne. Nogle søvnapnøpatienter kørte til og med dårligere end forsøgspersoner med 0,9 promille alkohol i blodet. Den første undersøgelse viste også at CPAP behandling mindskede risikoen for ulykker til den normale risiko.
Personer med søvnapnø har en højere skilsmissefrekvens end andre. Ved alvorlig søvnapnø er der øget risiko for hjerte-kredsløbsforstyrrelser og for tidlig død. | | | | Hvad sker der i hjertet og kredsløbet ved søvnapnø?
Ved den obstruktive apnø forsøger den pågældende person ihærdigt at trække vejret. Dette medfører store svingninger i trykforholdene i brysthulen og det påvirker hjertet og blodtrykket samt blodomløbet. Under den obstruktive apnø er der gentagne indåndingsforsøg med store variationer i trykket i brysthulen. Der sker en progressiv øgning i indåndingskraften og dermed udvikles et større negativt tryk i brysthulen. Somme tider kan dette nå til en værdi svarende til 60 cm vandsøjle. Dette påvirker blodtrykket i pulsårerne således at blodtrykket stiger gradvist under apnøen for tilsidst at opnå patologiske forhøjede værdier umiddelbart efter apnøens afslutning. Ved gentagne obstruktive apnøer er der således store svingninger i det arterielle blodtryk, variationer som forplanter sig til hjernen hvor det giver anledning til episoder med forhøjet tryk i hjernen. Middelblodtrykket under søvn hos personer med søvnapnø kan være forhøjet med 25 % i forhold til dagtid. Dette skal sammenlignes med at middelblodtrykket normalt falder under søvnen og ligger stabilt på et lavere niveau end når man er vågen. Også pulsen påvirkes af den obstruktive apnø. I begyndelsen af apnøen falder pulsen men senere stiger den og når den højeste værdi efter apnøens afslutning. Svingninger i både puls og blodtryk medfører ved gentagne obstruktive apnøer store variationer i den mængde blod der pumpes ud af hjertet ved hvert pulsslag. Det er normalt meget komplicerede mekanismer som styrer hjertet og blodtryk. Men selvom man ikke forstår disse er det ikke svært at forestille sig at når der periodevis er dårligt iltet blod i blodkarene og periodevis pumpes for lidt af dette dårligt iltede blod ud fra hjertet er der en øget risiko for alvorlig uhensigtsmæssig påvirkning af alle kroppens organer. | | | | | | Patientforening for patienter med søvnapnø: Dansk Søvn-Apnø Forening
Borgmester Jensens Allé 23 C, 2 tv
2100 København Ø Telefon 35 42 41 26
Fax 35 42 41 96 www.snorker.dk |
Søvn-apnø og mentale forstyrrelser
Søvnapnø og mentale forstyrrelser
Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
Center for søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling
Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup
Søvnapnø er en velkendt sygdom der i senere år har opnået generel anerkendelse. Risiko-profilen er forholdsvis velbeskrevet. Ubehandlet moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdom såsom forhøjet blodtryk, risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Patienter med søvnapnø har hyppigere overvægt, sukkersyge og forhøjet fedtstoffer i blodet. Derfor bør patienter med søvnapnø også undersøges herfor. Behandlingen og diagnostik af søvnapnø er forholdsvis velbeskrevet. CPAP anses generelt som standardbehandling. Supplerende behandling er vægtreduktion, eventuelt tandskinner eller kirurgisk indgreb.
I de senere år har man imidlertid også fokuseret på de sociale, psykologiske og trafikale konsekvenser af søvnapnø. Formålet med denne artikel er at diskutere denne problemstilling, da vi igennem de senere år har erfaret, at dette ofte kan være et problem.
Søvnapnø og træthed
Træthed og søvnanfald er det hyppigste symptom ved søvnapnø. Symptomet forklares hyppigt ved søvnforstyrrelser betinget af de natlige apnøer der forstyrrer søvnen. Der er ikke tvivl om at dette er den vigtigste mekanisme, men i de senere år har man også fokuseret på andre mekanismer, såsom ændringer i hormoner, immunsystemet, det øgede natlige muskelarbejde, ændringer i hjernen i form af manglende restitution og hvile m.v.
CPAP behandling medfører ofte normalisering eller bedring i disse symptomer, men en mindre gruppe patienter oplever ikke sikker ændring. Vi ved ikke hvorfor dette sker, men er et af fokusområderne indenfor forskning vedrørende søvnapnø.
Søvnapnø og hukommelse
Et stort antal undersøgelser har adresseret spørgsmålet om søvnapnø er forbundet med hukommelses- og koncentrationsbesvær, herunder om søvnapnø kan medføre demens. Undersøgelserne omfatter såvel spørgeskemaundersøgelser, selvrapporteret demensvurdering og neuropsykologiske undersøgelser. Generelt er der fundet, at patienter med moderat-svær søvnapnø hyppigere har lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær også sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er ikke fundet sværere mentale forstyrrelser ved neuropsykologisk undersøgelser og specielt er der ikke fundet tegn til at søvnapnø medfører demens. Undersøgelse af patienter med demens afslører ikke nogen sikker overhyppighed, og der er ikke tegn til at patienter med demens primært skyldes søvnapnø.
Mekanismen bag disse forstyrrelser er formentlig sammensat. Initialt mente man at de natlige, søvnrelaterede fald i iltindholdet og ændringerne i hjernens blodgennemstrømning kunne forklare hukommelsesproblemerne. Der er ikke tvivl om at dette kan være en medvirkende faktor. Imidlertid er der andre muligheder for relation mellem søvnapnø og lettere kognitive forstyrrelser. Dette kan omfatte forstyrrelser af søvn med talrige opvågninger, træthed men også andre faktorer som for eksempel visse metaboliske forstyrrelser og immunologiske forhold kan medvirke. Skanningsundersøgelser har vist beskedne forandringer i udvalgte områder af hjernen, herunder den del der regulerer hukommelse (hippocampus i tindingelappen), hvor der fundet lette forandringer der udtrykker iltmangelen under ubehandlet søvnapnø. Årsagen kan således skyldes flere endnu uafklarede forhold.
CPAP behandling medfører bedring i de hukommelses- og koncentrationsmæssige forhold. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter en fuld restitution. Årsagen hertil kendes ikke, men i praksis kan dette give problemer blandt i relation til pensions- og erhvervsrelaterede forhold, fordi man a priori forventer normalisering af de mentale forhold.
Hvis der indtræder tiltagende sværere hukommelsesforstyrrelser bør man diskutere dette med en læge med henblik på andre årsager end søvnapnø.
Depression, angst og forstemning
Mange patienter med søvnapnø klager over tristhed, forstemning, angst, irritabilitet eller egentlig depression. Der foreligger flere undersøgelser der generelt viser hyppigere forekomst af disse symptomer blandt patienter med søvnapnø. Mekanismen er ikke afklaret, men generelt kan man inducere blandt andet forstemthed og irritabilitet ved eksperiment induceret søvnmangel også hos normale raske personer. Dette viser, at søvnforstyrrelser påvirker humør om dagen. Dagtræthed kan også være en medvirkende faktor.
CPAP behandling medfører ofte en reduktion af disse symptomer med bedring i humøret. Hvis de depressive symptomer er udtalte kan der blive behov for kontakt med læge med henblik på andre årsager til depressionen, f.eks. en egentlig depression der kan kræve medicinsk behandling.
Seksualitet
Patienter med søvnapnø rapporterer nedsat seksualitet omfattende såvel lyst som formåen. Området er ikke særligt godt dokumenteret, hvilket er beklageligt. Forholdet omkring accept fra såvel patient som ægtefælle er ikke videnskabeligt godt vurderet. Ofte belyses det ikke i klinisk sammenhæng. Det er heller ikke altid at hverken læge eller patient ønsker at diskutere dette, men hvis der er problemer bør man overveje at diskutere det med lægen. Som en praktisk forholdsregel er det en god ide at diskutere forholdet åbent i partnerskabet. Det kan være en god ide, at ægtefællen/partnere medinddrages i etableringen af CPAP behandlingen, fordi det indebærer praktisk håndtering og accept i forbindelse med anvendelse af natlig CPAP-behandling.
Livskvalitet.
Undersøgelser af livskvalitet, blandt andet med de standardiserede livskvalitetsskemaer SF-36 og 15D viser en nedsat livskvalitet sammenlignet med raske. Vel-accepteret CPAP behandling medfører hurtigt og kronisk behandling en forbedring af selvrapporteret livskvalitet til et niveau der svarer til baggrundsbefolkningen. Patienter der ikke kan acceptere behandlingen eller af anden årsag ikke behandles har uændret lav selvrapporteret livskvalitet.
Sociale problemer
Søvnapnø medfører en række sociale problemer. Disse omfatter såvel familie- og erhvervsmæssige problemer. Partnere til søvnapnø har reduceret livskvalitet dels betinget af forstyrret søvn, reduceret livskvalitet og nervøsitet for partneres sygdom og accept af behandling. De seksuelle problemer er nævnt ovenfor. Patienter med ubehandlet søvnapnø har væsentlig højere sygefravær, formentlig også hyppigere pensionering. Nylige undersøgelser har dokumenteret nedsat sygefravær og sygelighed efter etablering af behandling. Dette har også samfundsøkonomiske betydning. Etablering af effektiv behandling medfører fald i sygelighed, sygefravær og formentlig pensionering der medfører en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse.
Trafik
Der foreligger god evidens og viden om sammenhængen mellem søvnapnø og trafikfarlighed. Sammenhængen begrundes primært i søvnanfaldene. Søvnighed er generelt er en risiko-faktor for nedsat koncentration, mikro-søvn og egentlige søvnanfald under kørsel. Den relative risiko for trafikulykker er mellem 2-5 gange øget hos patienter med søvnapnø sammenlignet med normalbefolkningen. Veletableret CPAP behandling medfører reduktion af denne risiko-øgning.
I de senere år har man fokuseret herpå. Forholdet er under generel diskussion, og der er ikke fastlagt faste regler herfor også fordi disse fortolkes forskelligt imellem forskellige lande. Generelt gælder at en person skal være egnet til at føre motorkøretøj. Der er særlige skærpede omstændigheder hos personer der fører personbefordring, det vil sige bus-chaufører og taxa-chaufører. Man anbefaler, at ubehandlede patienter ikke fører dette, at der skal udføres relevant kontrol, men hvis der er god komplians kan personen genoptage kørslen. Særlige skærpede omstændigheder foreligger ved piloter, lokofører, skibsførere.
Konklusion
Søvnapnø medfører en række konsekvenser, hvoraf man i flere år har primært har fokuseret på hjerte-kar risiko profilen. Imidlertid har søvnapnø også en række andre konsekvenser, herunder søvnighed, lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, påvirkning af seksualitet, sociale problemer, herunder involverer ægtefællen, erhvervsproblemer samt trafikale problemer.
CPAP behandling medfører ofte bedring men ikke altid normalisering af disse forhold.
Der er behov for øget fokus på disse problemer.
Ny forskning,- særligt hormon hos søvn-apnø patienter.
En forsker fra Holstebro har fundet et særligt hormon hos mennesker, der lider af søvnapnø, og som betyder, at de har forhøjet blodtryk.
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Holstebro/2008/05/02/080642.htm
Holstebro-forsker finder snorke-hormon
02. maj 2008 08.13 Holstebro
Holstebro-forsker Pia Holland Gjørup har fundet det hormon, der giver forhøjet blodtryk hos patienter, der lider af meget svær snorken, problemer med vejrtrækningen og ofte afbrudt søvn.
Hendes opdagelse vil betyde kraftige ændringer i behandlingen af patienter, der lider af obstruktiv søvnapnø.
Lidelsen betyder, at svælget lukker sig sammen, når personen sover og derfor har svært ved at trække vejret. Samtidig vågner patienten op mange gange i løbet af natten, og er derfor søvnig om dagen. Der er også forhøjet risiko for blodpropper og højt blodtryk.
Obstruktiv søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø betyder, at åndedrættet stopper gentagne gange under søvnen. Årsagen er obstruktion af de øvre luftveje.
Ved normal søvn kan der være pauser i åndedrættet på op til 10 sekunder. Hos patienter med søvnapnø varer pauserne længere og forekommer op til 40-60 gange i timen. Søvnen forstyrres, så patienten vågner helt eller delvis. Patienten når aldrig den dybe søvn eller kan sove en hel nat igennem.
Ca. 50.000 danskere lever med ubehandlet søvnapnø.
Kilde: sygeplejersken.dk
Mængden af hormon styrer sygdommen
Den nye forskning fra forskerenheden på den Medicinske Afdeling på Regionshospital Holstebro viser, at koncentrationen af hormonet hænger sammen med sværhedsgraden af patienterns søvnapnø.
Det skønnes, at omkring torocent af voksne mennesker lider af søvnapnø, og derfor har en forhøjet risiko for højt blodtryk.
Andre bivirkninger er rastløshed, hovedpine og svedproblemer, mens patienterne kan falde i søvn under f.eks. bilkørsel, møder eller middagen.
Skrevet af: Anne Pallisgaard
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/DRMidtVest/Programmer/Genlyt/20080502103459.htm
Hør radio, 2 indslag med hende, og se billede. Du skal installere DR-natradio, tillad coc. Afd. 2 indslag om søvnapnø. Afd. 1 om forskning
http://netradio.dr.dk/content.asp?mode=archive&asx=http%3A//www.dr.dk/forms/published/playlistgen.aspx%3Fqid%3D661848&channel=p4_midtvest&program=s%F8vnapn%F8-forskning%202&date=&length=06%3A25
&
http://www.rm.dk/files/Sundhed/Hospitalsenheden%20Vest/Hospitalsledelsens%20nyhedsbreve%202008/Nyhedsbrev%20fra%20hospitalsledelsen%20uge%2014%202008.pdf
Ph.d.
Pia Holland Gjørup fra Medicinsk Forskning, Regionshospitalet Holstebro, vil i forbindelse med afslutningen på sit tre-årige Ph.d. forløb forsvare sin afhandling med titlen
Obstructive sleep
apnoea - Relation to blood pressure, endotheline 1 and nitric oxide
(obstruktiv søvnapnø i relation til blodtryk, endotelin 1 og nitrogenoxid).
Pia Holland Gjørup har i sin tese set på sammenhængen mellem tre faktorer: Obstruktiv søvnapnø, hormonet endotelin 1 og nitrogenoxid. Obstruktiv søvnapnø er en sygdom i luftvejene, som giver søvnforstyrrelse og snorken. Resultatet er dårlig nattesøvn og træthed den følgende dag som følge af, at der ikke kommer nok ilt ned til lungerne.
Overproduktion af hormonet endotelin 1 og mangel på dannelse af nitrogenoxid i blodkarrene kan være årsag til forhøjet blodtryk, som man ofte ser ved obstruktiv søvnapnø.
Pia Holland Gjørup har under Ph.d. studiet været ansat i en delestilling mellem Medicinsk Forskning og Medicinsk Afdeling gennem tre år.
Fra fagbladet: Sygeplejersken
Af Marian Petersen, sygeplejerske, og Grethe Nyholm, afdelingssygeplejerske
Sygepleje til patienter med obstruktiv søvnapnø syndrom
Natmaske. Det kan være svært at acceptere, at man skal være tilkoblet en maskine hver eneste nat resten af ens liv. Sygeplejen til patienter med søvnapnø rummer bl.a. teknisk ekspertise, indlevelse og et højt informationsniveau.
Patienter med obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) er ikke altid selv helt klar over, hvor meget sygdommen præger dem. Mange gange er det ægtefællen, der får patienten til at henvende sig. Patienten har måske gennem tiden lært at affinde sig med døsigheden i løbet af dagen og tager højde for det i forbindelse med bilkørsel og anden aktivitet. Men hvor stor en del af hans liv der har været levet i en halv rus pga. træthed, finder han først ud af, når behandlingen er startet.
|
Hvad koster det?
Priseksempler:
Et indlæggelsesdøgn
på Respirationscenter Øst 8.700,00 kr.
En CPAP/auto-CPAP-maskine ca.7.000,00 kr.
En fugter ca. 2.000,00 kr.
En næsemaske ca. 800,00 kr.
En full face-maske ca. 1.500,00 kr.
|
For at patienten kan acceptere og dermed få gavn af behandlingen, må patienten forstå, hvad der er årsag til hans symptomer.
God søvnhygiejne er af stor betydning. Lejring i sengen har bl.a. stor betydning. På Respirationscenter Øst har vi erfaring med, at en række generelle søvnråd vil kunne hjælpe (1). De kan i nogle tilfælde gøre søvnen bedre, men helbreder ikke i sig selv OSAS (se boks side 40).
Polysomnografi
Alle nye patienter på Respirationscenter Øst får foretaget en polysomnografi (PSG). Det indebærer, at patienten overnatter 2-3 nætter i afdelingen.
Den første nat sover patienten uden maske, mens der bliver opsamlet data fra klokken ca. 22 til ca. 6. Patienten møder på afdelingen klokken 13.30 og får målt temperatur, puls, blodtryk og vægt, og BMI beregnes. Sygeplejejournalen (VIPS) udfyldes sammen med et specifikt statusark for søvnmonitorering. Herefter har patienten fri og kan spise, drikke og tilbringe eftermiddag og aften som sædvanligt, inden han møder op på afdelingen, går i seng og får monteret PSG-udstyret.
Polysomnografien kræver, at patienten har mange hudelektroder med ledninger monteret, så han ikke bare kan stige ud af sengen (se figur 1). At være bundet til sengen kræver, at patienten føler sig tryg og har tillid til personalet. Patienterne må ikke stå ud af sengen om natten, mens de bliver monitoreret, så de må forberede sig på at skulle bruge kolbe eller bækken, hvis de skal have vandladning. Personalet undlader så vidt muligt at forstyrre patienten og dermed monitoreringen om natten og foretager derfor ingen kliniske observationer (2).
|
Figur 1. PSG-udstyr
Figur 2. nasalmaske og auto-CPAP
Figur 3. full face-maske og auto-CPAP
|
Den efterfølgende nat sover patienten med det ordinerede udstyr, efter at det er afprøvet i løbet af dagen. Patienten lærer selv at tage masken på og af og informeres om, at det kræver tilvænning at sove med apparat og maske. Anden nat vil søvnmålingen vise, om patienten får en mere sammenhængende søvn, om udstyret og indstillingerne er korrekte, og om der er lækage ved masken. Hvis der skal justeres yderligere, kan det betyde endnu en overnatning.
CPAP-behandling
Tilvænningsperioden til udstyret er ofte på 2-4 uger. Flere patienter har svært ved at acceptere, at de har en kronisk sygdom, som kræver, at de resten af livet er tilkoblet en maskine hver nat. Nogle patienter har en forestilling om noget ganske forfærdeligt, når man taler om vejrtrækningshjælp. Sygeplejerskerne må afdramatisere behandlingen og forklare, hvorfor den næsten altid må være livsvarig.
Problemer eller gener i forbindelse med apparaturet skal tales igennem, så patienten kan være bedst muligt rustet, når han skal hjem med sit nye udstyr. Tryksår efter masken, tørre slimhinder og stoppet næse er typiske problemer. Pårørende inddrages i det omfang, patienten og de pårørende selv ønsker det, da forståelse og accept også her er vigtigt.
Der mangler undersøgelser af, hvordan maskebehandlingen har indflydelse på seksuallivet. Nogle kan finde det svært at indlede nye bekendtskaber, når de skal sove med maske. Andre oplever, at ægtefællen vender tilbage til det fælles soveværelse, når nattesøvnen bliver rolig.
Patienten skal have vist de forskellige masker, vejledes om fordele og ulemper ved de forskellige typer og finde korrekte størrelser.
|
Case 1. Yngre mand fortæller, at han ikke bruger CPAP-apparatet hver nat. Men han bruger det altid, når kæresten er der, da hans snorken er så høj uden maskebehandlingen, at det frarøver hende al mulighed for søvn.
Case 2. Ældre mand henvender sig, da det nu ikke er nok med den indsyede tennisbold i pyjamasskjorten, der forhindrer ham i at ligge på ryggen. Nu har han også pauser i vejrtrækningen i sideleje.
|
I starten kan nogle patienter få klaustrofobi, når de skal have masken på. Udbuddet af masker er i dag meget stort, og patienten skal have lov til at se og prøve alle relevante masker. Patienten og sygeplejepersonalet vælger en maske, der er enkel at betjene for patienten, og som skal prøves om natten. Typisk vil en næsemaske være første valg (figur 2). Andet valg kan være næsemaske og en hagerem, der holder munden lukket og dermed forhindrer luftudslip og tørhed i mund og svælg. Endelig er der mulighed for en full face-maske, der dækker både næse og mund og forhindrer utæthed gennem munden (figur 3). Masker, der dækker både næse og mund, er gode, hvis der er dårlig passage i næsen, skæv næseskillevæg eller forkølelse. Ulempen er, at talen bliver utydelig, og at nogle får klaustrofobiske fornemmelser. Med en maske, der kun dækker næsen, føler patienten sig mere fri og kan f.eks. have sine briller på. Til gengæld er der risiko for utæthed/lækage gennem munden og dermed tør mund (3).
Patienten prøver i dagtiden at have masken på for at mærke, hvordan det føles, når maskinen giver luft. Herefter ligger patienten med udstyret en nat, så man kan observere, om der er lækage, frie næsebor, om masken er spændt rigtigt osv.
Under indlæggelsen skal patienten vejledes ved evt. problemer og instrueres i at vedligeholde apparatur og maske.
Patienten skal selv kunne skille masken ad og samle den igen. Masken vaskes dagligt i vand og opvaskemiddel (sulfo) og lægges til tørre på et håndklæde. Nye masker, filtre og reservedele betragtes som behandling og leveres af respirationscentret. CPAP og auto-CPAP samt evt. fugter leveres også uden omkostninger for patienten.
Ved udskrivelse får patienten en ambulant tid ca. tre måneder senere. Hvis tiden ligger for tæt på start af behandlingen, er det ikke sikkert, at effekten er slået rigtig igennem. Hvis der går for lang tid efter start, kan der være opstået problemer, der har fået patienten til at opgive at bruge apparatet. Patienten får telefonnumre til ambulatoriet og til sengeafsnittet, der kan kontaktes 24 timer i døgnet.
|
Otte råd, som kan give bedre søvn
-
Regelmæssige sovetider
-
Søvnunderskud skal erstattes
-
Spis og drik ikke lige før sengetid
-
Undgå kaffe 4-5 timer før planlagt sengetid
-
Drik en kop varm mælk eller kakao før sengetid
-
Sørg for en behagelig temperatur i soveværelset
-
Tag evt. en powernap i løbet af eftermiddagen
-
Snorken vil oftest mindskes ved lejring på siden
|
Hvis patienten skal til udlandet, er det nødvendigt med et rejsebrev, der beskriver apparaturet, så det ikke skaber problemer ved sikkerhedstjek i lufthavne. Patienten kan uden problemer bo og campere, blot der er strømforsyning. Hvis der er tale om steder med usikker strømforsyning, kan der desuden udlånes batteri til drift af apparaturet. Et batteri kan give fra fire til syv timers strømtilbud.
Gener ved maskebehandling
Gener ved behandling er typisk maskeproblemer, gener fra slimhinderne i næse og svælg og tryksår over næseryggen. Maskerne er konstrueret, så de ikke skal spændes for hårdt. Jo hårdere man spænder masken, des mere utæt vil den blive, og der kan komme tryk over næseryggen. En løsning kan være at skifte mellem to forskellige masketyper. Endelig kan der støbes individuelle nasalmasker, hvis en præfabrikeret maske ikke findes egnet.
Gener fra næse og svælg kan vise sig ved tørre slimhinder og/eller flåd fra næsen. Ved forkølelse, hvor man pga. stoppet næse trækker vejret gennem munden, kan man benytte en full face-maske. En del af patienterne tilknyttet Respirationscenter Øst har både nasal og full face-maske af samme grund. Patienten kan evt. bruge en saltvandsspray. Spray med xylometazoli (f.eks. Otrivin-spray) virker slimhindeskrumpende (sympatomimetisk) og letter passagen i løbet af få minutter. Midlet fås i håndkøb, men må kun bruges en uge for at undgå tilvænning. Ved tørhed i næseslimhinden kan man smøre slimhinden med vaseline eller pensle med olie. Patienten skal også sørge for at indtage tilstrækkelig væske. En koldt- eller varmtvandsfugter kan afhjælpe tørhed i næse og svælg. Der er mulighed for at indbygge en fugter i både en CPAP og i en auto-CPAP.
Kostbar patientgruppe
Samfundsmæssigt er ubehandlet OSAS en kostbar patientgruppe. Mange patienter vandrer ind og ud af hospitalerne med vage ikke-målbare gener, og mange ender med at få pension eller sygedagpenge. I dag er der op til to måneders ventetid på udredning og behandling. Undersøgelse og behandling koster 13.000-20.000 kr. pr. patient på Respirationscenter Øst, Rigshospitalet, hvilket er mindre end sygedagpenge i ca. en måned.
Den væsentligste årsag til at behandle OSAS er dog, at livskvaliteten forbedres efter behandlingen, fordi patienten får sovet om natten.
Litteratur
1. Jennum P. Søvnen og dens sygdomme. København: FADLs forlag; 1991. p. 43-5.
2. Mekki TE, Pedersen S. Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København: Gads forlag; 2004. p. 423-5.
3. Søvnapnø og andre søvnrelaterede respirationsforstyrrelser. Referenceprogram Ugeskr Laeger 2002;(39):33-4.
Marian Petersen og Grethe Nyholm er ansat på Respirationscenter Øst, Rigshospitalet.
Læs Lis Fischers egen patient historie:
SØVNAPNØ - et livslangt mareridt
Lis's historie slutter sådan:
Citat
- Jeg har fået mit liv tilbage. Det er jeg glad for, og jeg vil ikke bruge de sidste år på at tænke på hvor ærgerligt det er, at jeg har mistet ti år af mit liv. Tværtimod føler jeg, at der er en masse gode ting at se frem til og kæmpe for, smiler hun og hanker op i sin luftmaskine og går ud i endnu en dag i et liv, hvor søvnens mareridtet er erstattet af lysvågent engagement.
http://www.netdoktor.dk/tema/soevn/soevnapnoe.htm
http://www.ouh.dk/wm208548&searchWord=s%F8vn-apn%F8Hårdt forløb, god behandling Frem til april 2006 var Henning Vejsgaard sjældent syg. Siden har han faktisk været det konstant. Det har været hårdt, men han er godt tilfreds med den behandling, han har fået. Det begyndte med en akut indlæggelse i Svendborg en nat, hvor Henning Vejsgaard havde brystsmerter og dårligt kunne trække vejret. - Det var ikke en blodprop, men jeg fik konstateret diabetes, og der var mistanke om en dobbeltsidet lungebetændelse, fortæller han. En cykeltest i Faaborg og siden en skanning i Svendborg viste imidlertid, at der var problemer med kranspulsåren. En ny akut indlæggelse, nu i Odense, resulterede i en firedobbelt by-pass operation. Forskellige komplikationer stødte til, og siden operationen i juli har Henning Vejsgaard været en flittig gæst på Sygehus Fyn. Undervejs har der været endnu en akut indlæggelse i Svendborg. Medicinen er blandt andet blevet reguleret med hjælp fra kardiologerne. Han har været i behandling og kontrol hos endokrinologerne, og han har været og er en meget tilfreds bruger af rehabiliteringen i Faaborg. - Det kan jeg stærkt anbefale, siger han. - Vi laver gymnastik, som vi nu er i stand til og under kyndig vejledning. Bagefter har vi undervisning om kost og motion og om vores sygdom. Det er fantastisk godt. I december viste nye undersøgelser på OUH, at der var en forsnævring, hvor den ene by-pass var udført. I dag får Henning Vejsgaard medicin for at udvide blodårerne. Oven i det hele har han fået konstateret søvn-apnø. - Nu har jeg fået min egen maskine, som jeg sover med. Også det kan jeg varmt anbefale, siger han. Det har været ualmindelig barske måneder for Henning Vejsgaard. - Men jeg er glad for, at hjælpen har været inden for rækkevidde, og jeg føler, at jeg er blevet godt hjulpet hele vejen igennem.
Dårlig søvn ødelægger dit sexliv
Hvis du sover skidt om natten, er du i stor risiko for at ødelægge dit sexliv. Manglen på ilt påvirker evnen til erektion
15. Sept. 2008
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1056361.ece
Forskning på mus har måske omsider givet en forklaring på mange mænds store problem med deres bedste ven. Forskere fra Louisville University i USA mener at have fundet ud af, at det kan skyldes dårlig søvn og deraf iltmangel i kroppen, når den bare ikke vil lege med og rejse sig, når den skal.
Det er dog ikke bare en enkelts nats dårlig søvn, der fører til de alvorlige konsekvenser. Men forskerne mener at kunne påpege en sammenhæng mellem impotens og den iltmangel, som folk med diagnosen søvnapnø lider af.
Universitetsforskerne fratog en gruppe mus ilt svarende til den mængde, som søvnapnø-patienter mangler. Det viste sig hurtigt, at hanmusenes evne til erektion blev forringet voldsomt. 55 procent sjældnere blev muselemmene stive, og der gik 60 gange så langt tid mellem, at de forsøgte at parre sig med hunmusene.
Et andet chokerende resultat var, at de forsøgsmusene kun fik 74 procent af den oprindelige aktivitet tilbage, når de igen fik rigeligt med ilt.
- Selv korte perioder med reduceret iltindtag har alvorlig indvirkning på erektionsevnen, siger David Gozal, der står bag forsøget, til magasinet American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. Han er sikker på, at resultaterne fra museforsøgene kan overføres til mennesker. Og han får opbakning af flere andre.
- Manglen på ilt har omfattende effekt på organerne, så der er stor sandsynlighed for, at man vil se de samme resultater hos mennesker med søvnapnø, siger John Heffner, som er tidligere president for American Thoracic Society.
**************
fakta:
Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn. Når man falder i søvn, slapper kroppens muskler af, også svælgets. Når man ligger ned bliver svælgets diameter mindre, og der opstår større modstand, når man skal trække vejret. For at overvinde denne modstand, suger man med større kraft for at få luft. Denne indsugningseffekt suger imidlertid også på svælgets vægge, som ikke kan stå imod, da musklerne er delvist afslappede under søvnen. Resultatet bliver at svælgets vægge suges mod hinanden, så der ikke kommer tilstrækkeligt med luft igennem (hypopnø) eller toltalt spærres (apnø). Derved kommer der ikke luft til lungerne, og blodets iltkoncentration begynder at falde. Dette fald i blodets iltkoncentration udløser en alarmtilstand fra hjertet til hjernen. Hjernen vækkes og alle kroppens muskler stimuleres, også svælgets, som derved åbnes, så luften kan komme igennem. Afslutningen af en hypopnø eller en apnø sker ved en kort opvågning, som den pågældende kun meget sjældent oplever. Så snart blodet er normalt iltet igen, lukkes alarmen, og hjernen falder i søvn igen. Resultatet er en meget forringet søvnkvalitet.
Snorken og søvnapnø forværres af alkohol, afslapningsmedicin og beroligende medicin.
Kilde: netdoktor.dk
Teknisk udstyr/ råd og tips
IQ-Maske monteret på glashoved
Jeg skriver p.t. på min egen historie...
Før, under og efter, at jeg fik konstateret søvn-apnø.
kommer her, på et eller andet tidspunkt....
|
|
 |
|
|
|
|
|
Tak, fordi du besøger vores hjemmeside tracz.dk :-) God fornøjelse !
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|