2006 1:3 Massevis af bjerge.

Vores aller første tur til Syd Europa.

Forårs tur 2006

Over alle bjerge,
- med campingvognen på krogen!


Harzen, Schwarzwald, Vogeserne,

Jura bjergene, Massif Centrale,

Pyrenæerne, og Alperne.


BILLEDER I ALBUM:

Del  1:10  Hjemmefra, gennem Tyskland til Douelle, i sydvest Frankrig. 
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208200

Del  2:10  Douelle- Cahors-Lot.
 
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208254

Del  3:10  Les Landes - Spanien / Frankrig - Pyrenæerne
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208278

Del 4:10  Spanien - Pyrenæerne -
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208335

Del 5:10  Frankrig - Andora - Spanien - Pyrenæerne.
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208395


Del 6:10   Frankrig fra Pyrenæerne langs Middelhavet til CAMARGUE.
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208438

Del 7:10  PROVENCE - Gorges du Verdon - Middelhavet til Nice.
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208464

Del 8:10  Frankrig, fra Middelhavet. Col du Vence
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208527

Del 9:10  Ind i ITALIEN, - retur til Frankrig
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208808

Del 10:10 Fra Alcase og gennem Tyskland hjem.
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208823





1. Del
Fra Danmark ned gennem Tyskland, Frankrig fra Alcas til Les Landes.
Op og ned i Pyrenæerne fra Atlanterhavet til Midelhavet, skiftevis på Spansk og Fransk side.


MUHAMED-KRISEN ( den første ) ER PÅ SIT HØJESTE, - ERIK VÆLGER AT "STRYGE DANEBROG".

ØKONOMI


                   Er det dyrt, at køre en lang     

campingtur sydpå?

 

 

Fakta:

 

Turen strækker sig over 50 dage.

 

Vi har kørt 7.736 km.

 

Gennemsnitlig dagsmarch: 154,72 km./dag

 

Hele turen koster: 17.176,13 kr.

 

alle udgifter, for 2 persone,r er medregnet.

 

Gennemsnitlig pris pr. dag er: 343,52 kr.

 

det bliver: 171,76 kr. pr. person / pr. dag



På vægten

Der er endnu kun den første halvdel af rejsen, der ligger som rejsedagbog.

Alle billeder fra hele turen ligger i 10 album,
og kan ses her.


Billedoversigt:
http://www.tracz.dk/18050973

KLAR TIL AFGANG

UGE 1

 

*     Dag  1 - Mandag d.20. Marts.

 

Vi er klar til afgang, klokken er 12.00,
temperaturen er +3 c., og kilometertælleren
står
på: 127.751 km.

 

De sidste ting er ordnet, campingvognen er pakker og Volvo’en har fået et nyt batteri, her til morgen.

Når det nu skal være, er det udmærket at det netop var i nat, at det valgte at stå af.


 

Vi har lige en lille ting som skal ordnes,
ikke af lyst men alene for sikkerhedens skyld.

Danmark er midt i “Muhammed - krisen”,
med voldsomme uroligheder rundt omkring
i verden, også i Frankrig.
 
Derfor beslutter vi, at vi
ikke har lyst til,
eller brug for, at provokere nogen.


Vi vælge i stedet for, at pille vore nationale
symboler af bil og cv, så vi kun har det
lovbefalede.
Så,  - Erik ”stryger flaget”.


Vi skal lige en tur ned til ”den lokale foderstof”, hvor vi skal på kornvægten, for at sikre os mod overvægt. Ja, det er altså kun vogntoget der skal vejes. Det er jo lettere at køre hjem og læsse noget af nu, end at holde ned i Tyskland og læsse af på motorvejen!

 

Tilladte max vægt på bil:    1775 kg. Vejes til: 1520 kg.

Tilladte max vægt på CV:     925 kg. Vejes til:   960 kg.  UPS!


Altså en overvægt på cv med 35 kg.


Da vi har plads til mere vægt i bilen, flytter vi noget frem i bilen.

 

Lørdag, men især søndag, har vi haft positive temperaturer, så det meste af sneen er smeltet. Solen skinner og jo længere vest vi kommer, jo finere vejr og jo mere klar og blå er himmelen.

Første rast er frokost på Kildebjerg rasteplads, uden for Odense. Kaffepausen bliver v. Vojens.

Dagen slutter på Terkelsbøl Lystfiskeri & Camping, ved Tinglev, til 105 kr. incl. El.

(voksne 40,- og el.25,-)

 

Kørt 169 km.



TYSKLAND, LÄTAUER SEE

*      Dag 2

*     Tirsdag d. 21. Marts, nat temp. -5,2 c.

Da vi hen omkring kl. 10.30 er klar til at køre, og bilen endelig er tøet op, er temperaturen allerede kommet op på +6 c.

 

Vi passere Frøslev grænse. Efter få kilometre er der lastbilkontrol, ude på E 45. Der er store skilte med “overhaling forbudt for lastbiler - 60 km/t.”, og en masse politi. Vi er lidt spændte på, om vi skal kontrolleres, men vi slipper og skæver om til de ekstra poser på bagsædet. - De kan bare komme an med vægtene, vi er forberedt!

 

Turen fortsætter ad motorvejen til Neumünster, hvor vi står af for at køre af vej 205 mod Bad Segeberg, og længere syd på ad vej 404 til Grönvald, hvor vi køre ud på små hyggelige veje.

Landskabet et smukt, og med snedækkede marker.

I Mölln, skal vi finde Campingplatz Lätauer See. Der er meget sne og vi trækker vejret dybt, inden vi stiger ud fra bilens varme, for at kikke lidt nærmere på pladsen. Den halvdel ned mod søen, som kun er åben om sommeren, er dækket af ca.20-30 cm. sne. Den anden halvdel, som ligger højt, er fyldt næsten helt op med vogne. Der er ryddet sne på de største veje, lidt på stierne og der er isglat mange steder. Der hvor solen smelter sneen er der meget vådt og blødt. Gummistøvlerne kommer på. Det vare temmelig længe før vi får fat i lejerchefen, han har sikkert regnet med at vi kørte igen. Han er mægtig flink, men vi bliver lukket inde bag en bom, og med vores manglende sprogkundskaber, er vi lidt bange for at vi ikke kan finde ud af at komme ud igen. (11,30 euro)

   

Højeste dagstemp. + 8 c.

Kørt 215 km.



Werningerode

HARZEN

 

*     dag 3

*       Onsdag d. 22. Marts, nat - 4,4 c.

 

Det har været en kold nat, og en meget smuk morgen.

 

Vi har lidt problemer med at få lov at bruge toiletterne, en dame er ved at gøre hovedrent! Erik måtte ud på en længere tur til et hus længere væk, altså ikke det første - men hus nr. 2, der er kun ryddet sne nogle steder, så vi må vade gennem sneen, og prøve at holde balancen. Gummistøvler er glatte på is og sne, og vi lignede vist Bambi på glatis!

Det er en stor plads med 600 fastliggepladser. Næsten alle vogne har “vintertage” på.

Vi er klar til afgang kl. 10, og kommer ud uden problemer.

 

Ad småveje køre vi til Lauenburg, derfra ad vej: 209 til Lüneburg, vej 4 til Ulsen, vej 71 Wittingen, vej 244 t Werningerode og vej 27 Elbingrode.

 

Vi har set rigtig meget sne, fantastisk mange rovfugle og en ræv på sneen, på en mark. Der er meget trafik og kun på rastepladser, hvor der er ryddet sne. Vi får flere snebyger, men det er kun byger, og det giver ingen problemer.

 

Vi køre gennem den meget smukke tidligere DDR by, Werningerode, som vi har besøgt flere gange i DDR tiden, og hvor vi har nogle rigtig gode minder fra. Vi har bl.a. hold jul der som ganske unge. Men nu er alt anderledes, og ikke kun til det bedre.

Da vi ofte køre lidt på må og få, så er det på dette sted lidt af en udfordring at finde en åben campingplads. Vi ved at der er en helårsåben plads i Elbingerode, ved navn Am Brocken, men vi ser ingen skilte hverken før, i eller efter byen. Da vi ikke lige kan vende rundt, fortsætter vi ud af byen, og håber at finde skilte der, men nej.

Vi drejer ud af en sidevej i en lille by, ud af meget små veje tilbage mod Elbingrode. Vi kommer til en campingplads, men et forkert navn. Den plads tør vi slet ikke køre ind på, men den ser heller ikke særlig åben ud. Der ligger et tykt lag ren is over alt. Erik står ud, i små lette sko, for at kikke på et turistkort, igen lidt Bambi…


Vi kan se at vejen til venstre går mod Brocken, så vi drejer til højre og kommer lykkeligvis tilbage til Elbingrode. Vi finder et skilt med campingmærket på, nu er vi jo på turistvejen, følger skiltene selv om det er lidt svært, men til sidst lykkes det. Højt oppe over byen ligger pladsen, med den dejligste udsigt og et smukt snedækket landskab.

 

Vi får anvist en plads og får sat EL til vognen, så vi kan få noget varme. Vi køre uden varme på vognen, fordi vi er usikre på, hvor meget gas vi får brug for, og de ringe muligheder for at ombytte i Frankrig. Så vi spare på gassen. Det har vi dog ALDRIG haft grund til i de nordiske lande!   Uha! Kun 8 c. indendørs og udenfor holder vi på det rene is.

 

Vi har heldigvis noget varmemad, og en god suppe, tæpper om benene og så 2000W på Primussen, så vare det ikke længe inden vores lille 4,5m.vogn er godt lun igen.

 

Kørt 291 km.




AM BROCKEN, ELBINGERODE

*       Dag  4

*     Torsdag d. 23. Marts, nat -5,4 c.

 

Endnu en kold nat og endnu en smuk morgen. Solen varmer hurtigt og der kommer smeltevand oven på isen. Der hvor vi holder er det rigtigt glat.

Vi nyder udsigten og suger solens varme stråler til os. Vi betaler 19 Euro og er klar til afgang kl. 9.30. Vi skal en tur i Netto, som vi så i byen i går. Vi køber lidt drikkevand og noget aftensmad.

 

Fra byen køre vi samme vej som i går. Forbi store bakker med sne på, i går så vi en ræv på sneen.

Vi tager vej 27 Göttingen og videre syd på. Vejret er flot og lidt lunt.

 

Efter kaffen begynder vi at lede efter en campingplads. Køre fra vejen og til Rotenburg an dem Fulda, hvor der er skilte med campingplads. Vi følger skiltene ind gennem bymidten, og videre ned ad noget der ligner en gågade, rundt om et hotel og langt ud ad en smal vej, til vi holder foran en LUKKET campingplads. Den åbner d. 15. april!

Tilbage igen, samme vej, rundt om hotellet og ned ad gågaden. Vi ser et nyt blå/hvidt skilt med et telt, det betyder camping så vi følger skiltene. Pludselig er teltet blevet til en Autocamper og vi havner på en P-plads ved en svømmehal.  Der holder en engelsk camper og vi får lidt hjælp af manden til at finde ud af EL automaten. En automat som kun tager 50 cent mønter, så vi må ud i byen og veksle. Vi regner og mener at 10 mønter må være nok, men det viser sig senere, at der skal en mønt i hver time, i forhold til det strøm vi bruger. Butikkerne har lukket og vi er spændte på hvor langt vores mønter rækker.

 

Højeste dagstemp. +9,7c.

Kørt 283 km. 




ALLERGI OG SØVN-APNØ

*     Dag  5

*     Fredag d. 24. marts, nat -4,4c.

 

Det har været en nat med mange hårde prøvelser. Men vi er i nattens løb blevet meget  meget klogere!

Vi har fundet ud af, at 50 cent i EL automaten svare til 1 KW/t, det vil sige: Varme i 1 time på halv kraft, eller ½ times varme på trin 2 på Primusen. Vi havde 10 mønter da vi startede, men vi vidste ikke at den slugte så mange. Vi var nød til at ”strække” tiden lidt, ved at prøve at holde varmen med ekstra tøj, tæpper osv.

Da vi gik i seng regnede vi på hvad tid vi løb tør for varme/mønter. Vi tog de forholdsregler vi kunne. Min C-PAP maskine (søvn-apnø) blev sat til 12v og køleskabet slukkede vi for. Om morgenen var der stadig 5,5 c. i køleskabet, varmen holdt lige til ved 6 tiden, men så havde Erik også været ude og fylde de sidste mønter i automaten ved 02 tiden. Vi holdt ud, og var pakket godt ind i dyner, fleecetæpper og sokker. Erik frøs på sit bare hoved, så han havde lagt et håndklæde over issen. Her kunne en ”nathue” havde gjort gavn ;-)

Da klokken blev 6 måtte vi supplere med vores dyrebare gas. Anette fik et voldsomt anfald med kraftige nyse ture og tæt næse. Vi var bange for, at jeg var blevet syg af kulden, men det viste sig at være pollenallergi, som jeg har lidt af i mange år. Men jeg troede at jeg slap fri for Birk m.m. når vi tog sydpå så tidligt.

Det blev trods alt en meget smuk morgen. Alle nætter har vi haft stjerneklart vejr.

Inden vi begynder at køre kommer der tynde skyer og sløre for solen, og de bliver tættere i løbet af dagen, for til sidst at give lidt regn til aften.

 

Vi skal have benzin på, og det bliver i en noget kaotisk by, hvor vi må vende flere gange, for at komme ind til tankene.

 

Lidt før Würzburg begynder temperaturen at stige, og vi ser de første sandstensklipper, og de første vinmarker. Vi ser rigtig mange flotte landskaber og flotte Sydtyske byer, med helt utroligt mange religiøse figurer alle steder, lidt overdrevet efter vores mening, men de må jo have brug for rigtig meget syndsforladelse. Det er meget tydeligt, at vi nu er i den katolske del af Tyskland.

 

 

 

Vi må endnu en gang lede forgæves efter en åben campingplads. Trods de dårlige erfaringer fra sidste nat, så prøver vi igen med en Autocamper plads i en by, nemlig i Mosback, syd øst for Heidelberg.

 

Det er gratis at holde der. Det er en almindelig P-plads og i morgen er det lørdag, så vi håber bare at det ikke er her foran os der bliver holdt torvedag!

Der holder en ret stor camper, da vi ankommer. Det regner og vi er nød til at spænde fra, for at vi kan holde der. Da regnen stopper, køre vores nabo. Vi går på opdagelse med automaten, og prøver at forstå hvad der står. Erik mener at vi kan få strøm i 12 timer for 1 euro, men vi må lige sende en SMS til sønnike derhjemme for at være sikker på hvad der står. Det vi ikke kunne læse var: Kun én euro ad gangen! 

Klog af skade, sidder Erik sig til at regne på nattens strømforsyning. Han finder ud af, at vi kan skift stikprop inden vi går i seng, ved at skifte kan vi starte på en ny 12 timers periode, så vi er fri for at stå op midt om natten. 

Erik fikser automaten, og vi håber på en dejlig varm nat. Vi sender de nordiske lande og deres gode flaskegas dækning en varm tanke.

 

Højeste + 11 c.

 

Kørt 248 km.




VANDAUTOMAT 150L/1€

*     Dag  6

*     Lørdag d. 25. marts, nat +5,7 c.

 

Vi har sovet godt, varmt og længe. Det har regnet en del i nat og vi holder under nogle store træer som drypper meget. Men vi har alligevel haft en god nat. Naboen i Autocamperen kom tilbage ved midnat.

 

Inden vi forlader pladsen køber vi vand i automaten: 150 l / 5 min. for 1 euro. Vi fylder vores 2 dunke og 3 flasker. Alt i alt så har det kostet os 3 euro at ligge her på pladsen, midt inde i byen, tæt ved togstationen. Og nej, der blev ikke holdt torvedag, men der kom mange biler da butikkerne åbnede.

 

Undtagelsesvis, vælger vi at køre ud på motorvejen og fortsætte forbi Stuttgart. Der er tæt trafik og det er langt fra afslappende. Ved afkørsel 30, på E41/81 drejer vi væk fra motorvejen ved Horb, og finder en campingplads på vej mod Frendenstadt. Vi kommer for tidligt og må vente i ca. 15 min. på, at middagsroen er slut. Det vil sige at der er lukket og helt ro fra 12.30 – 14.30, og der er ikke åbent ét minut før. Så har vi også lært det!

 

Det skal vise sig, at vi for første gang nogen sinde, skal have problemer med at komme på plads. Der er masser af plads at komme rundt på, men udenfor vejen er der næsten bundløst og fedtet og vi vælger at holde et andet sted end det anviste, vi kan simpelthen ikke komme der op. Så for at skåne græsset for flere forsøg, vælger vi selv hvor vi vil holde.

    

Det er tørvejr, så vi går en tur og ser på området. Der er mange folk men det er jo også lørdag. Ved siden af campingpladsen er der et klubhus hvor der bliver spiller Petanque, med stor iver.

Jeg tror at der er 10-12 baner i brug, folk i alle aldre er sammen og de hygger sig kan vi se.

Vi fortsætter turen og finder et tårn, som er et kapel og en meget fin udsigt over byen.

 

Højeste + 16,5 c.

 

Kørt 150 km.




SCHWARZWALD

*     Dag  7

*     Søndag d. 25. marts, nat + 6,1 c.

 

Regn, regn og atter regn. Pladsen var bundløs i går, og nu har det regnet hele aftenen og natten med. Det er blevet plus grader om natten. Vi har ikke ro på, til at side ret længe over morgenkaffen Vi håber, at vi kan klare at komme herfra ved egen hjælp. Erik ligger en strategiplan, er ude og måle op mellem nogle tujaer, for og se om vi kan komme imellem.  Der er lige den plads vi skal bruge, hvis jeg holder grenene lidt til side. Det bliver ikke den helt rigtige vej vi køre rundt, men vi undgår at fræse mere græs op. Og turen kan fortsætte.

 

Nu er vi i Schwarzwald. Vi køre ad småveje op i bjergene og ned i dalene, med yndige små bjerglandsbyer. Oppe i bjergene ligger der stadig meget sne, og på grund af de stigende temperaturer så damper sneen, og vi må nogle steder køre i tæt tåge. Regnen fortsætter til langt op på dagen, kun med enkelte pauser.

Schwarzwald, er en landsdel med mange bløde grønne bakker og store mørke, dybe skove, SMUKT og meget anderledes. Men det skal helt sikkert ses om sommeren, så måske ser vi lidt igen når vi skal hjemad, om forhåbentlig rigtig lang tid.

 

Vi er heldige, straks vi holder stille titter solen frem mellem regnbygerne, det bliver varmt og vi må af med noget af tøjet. Det er søndag og butikkerne har lukket, så vi har god plads på en butiks P-plads. Men der er heller ikke så mange andre steder vi han holde, end her.

 

Efter middagshvilet, fortsætter vi gennem de smukke grønne landskaber, med de store flotte og sydlandske bøndergårde.

 

Da vi kommer kørende ned mod Rhinen , og dermed grænsen til Frankrig og Alsace, møder vi varmen som en mur. Temperaturen stiger på få kilometer helt op til 18-20 c.

Vi stopper på en plads, sikkert en tidligere grænse station, for at få det varme tøj af. Det er eftermiddag og vi køre med solen lige på fronten, så nu kan vi blive gennembagte. Vi ser en flot gammel Citroen ID 19, okseblodsfarvet, med kaleche, som holder ind for at slår kalechen ned.

Så er det rigtigt forår!

 

Vi er i FRANKRIG.

 

Vi skal finde nogle små veje op gennem Vogeserne, en bjergkæde i Alsace. Det kniber med at vi kan nå at læse og forstå vejskiltene, så vi må vende rundt et par gange før vi er på rette vej.

 

Den første by vi tilfældigt vælger at køre efter er Ribeauvillè, lidt NV for Colmar. Vi komme gennem små hyggelige byer og ser de første franske vinmarker. Vi har ikke forberedt noget i dette område, så vi ved heller ikke hvordan det er med camping. Da vi holder for rødt i en lyskurv, får vi øje på et campingskilt der viser til højre. Vi tager en hurtig beslutning, klokken er ganske vist ikke så mange, men vi kan da lige kikke på det. Pladsen er åben, hvor heldigt.

 

Nu er vi jo kommet til Frankrig og vi har hørt mange historier om franskmænd som kun vil tale fransk, så vi har lavet lidt hjemmearbejde. Gode venner, som kan fransk, har oversat nogle små tekster for os, så vi kan nøjes med at sige lidt ”go’dav” og sådan noget. Pladschefen taler engelsk og vi kan forstå hinanden lidt. Vi bliver vist tilrette, skal holde på asfaltvejene fordi der er meget blødt. Floderne er flere steder gået over deres bredder, har vi set. Der er kun 2 vogne foruden os, og den ene er dansk. Pladsen har lige åbnet for sæsonen, får Erik at vide, da han løber på den danske mand oppe i sanitet huset.  Manden fortæller også at det har styrtregnet i flere dage, og at det først var i går det blev lidt bedre, og det er først i dag at solen og varmen er kommen.


Vi går en tur ind i byen. Det er en meget køn by, med flotte gader og pladser og endda en gågade med ude servering.  Der kan købes vin fra de lokale vingårde, men det er ikke billigt og meget af det vi ser i butiksvinduerne er temmelig dyrt. Vi er vist havnet i et turistområde.

 

 

Da vi kommer tilbage til campingpladsen falder vi i snak med det danske par, som er fra Horsens, de kan bl.a. fortælle at der er storke i byen, og at der i går gik en stork rundt her på pladsen. Vi får også at vide at camping-fruen kan tale dansk. Hun har lært sig selv det, ved hjælp af alle de danske campister der kommer her. Vi er meget imponerede, det er flot gjort. Vi sidder og snakker længe, vi har bare arme og ben, lidt anderledes end i formiddag, hvor vi havde de fodrede bukser og fleece trøjer på. Da klokken er hen ad 19, bliver det for køligt og vi skal hjem og lave aftensmad.

 

Højeste + 23,5 c.

Kørt 158 km.

 



HØJT I VOGESERNE

VOGESERNE

*   UGE 2

*    

*   Dag 8

*   Mandag d. 27. marts, nat +9,5 c.

 

Det har været en rolig og lun nat. Der er kommet nogle lette skyer. Vi skal en tur hen i det lokale supermarked, når vi køre videre. Vi skal også have benzin på, men det er ikke helt problemfrit. Der er så lidt plads ved standeren, at vi har problemer med at komme ud igen, men med lidt rokken frem og tilbage og lidt hjælpsomhed fra andre bilister, så går det. Vi skal betale til en dame i et lille glashus, et system for at folk ikke skal smutte uden at betale, så er der lavet en smal sluse, som ikke lige er beregnet til campingvogne. Ikke nok med det, så er der også sat forskellige salgstilbud frem så vi ikke kan svinge rundt og få bagenden med. Men, men - det gik!

 

Vi køre ud for at parkere i vejkanten, i stedet for at skal ind på den p-plads igen. Endelig får vi også handlet dagligvare. Vi er jo kommet til Frankrig og denne butik er en Léclerc, altså en fransk butik med franske vare, ikke det samme som vi kan finde i Aldi osv.

 

Inde i byen finder vi vejen mod Ste. Marie aux Mines, i Vosges (Vogeserne), det er nogle svære navne på vejskiltene, men vi øver os hele tiden. Vi har aldrig lært fransk, men vi ved godt at der er en hel masse bogstaver som ikke udtales, vi ved bare ikke hvad det er for nogle, jo bl.a. H, det er stumt. Så når vi læser vejskilte bliver de udtalt på fynsk, og vi bliver lidt efter lidt helt skrappe til at forstå vores eget fynsk/franske sprog.

 

Vi køre op i bjergene, ad små bitte veje og i gennem højtliggende små landsbyer, forbi skisportssteder, et sted løber de stadig på ski. Vi skræmmer et rådyr, som står ude midt på vejen, men vi kommer også listende lige så stille. Vi er i den grad kommet på landet og får set lidt af det ”hverdags - Frankrig”, som vi har drømt om.

 

I skoven ser vi en flok skovarbejdere, som er ved at fælde en masse træer. Da de ser vi kommer listende holder de stille med arbejdet, - ellers havde vi stoppet. Det er en bjergvej med hårnålesving vi er ude på. Skovarbejderne fælder træer ved den ene vej, og med en stålwire sat fast i en stor traktor oppe på den overliggende vej, styre de hvor træet bliver lagt.  Den metode har vi ikke før set.

 

Der er påfaldende LIDT trafik på mange af disse mindre veje, det er meget behageligt. Og vi er kun kørt forkert én gang i dag, i går kørt vi forkert to gange. Det er helt nyt for os, at vi ikke kan finde vej og ikke læse vejskilte.

Sidst på dagen finder vi en lille privat campingplads, i en lille bjergby,  vi skal op af en smal vej, til et sted der sikkert har været en lille gård. Det er midt i byen overfor kirken. Vi får brug for vores ”Go´dav seddel” og bliver taget venligt imod, selv om der ikke ser åben ud. Vi betaler 9 euro og bliver vist tilrette med EL og wc og bad m. koldt vand. Der står tomme vogne på hylder oven over os, men ellers er vi helt alene. Vi går en tur for at se på byen. Vi kikke noget forundret på kirkegården, som vi bliver nød til at kikke nærmere på. En ganske anderledes kirkegård end dem vi kender fra små danske landsbykirker. Denne her er IKKE køn, men anderledes og selvfølgelig katolsk. Granit over alt.

 

Vi når lige at komme tilbage til campingvognens varme og hygge, inden der bryder et voldsomt regnvejr ud, med lyn og torden.

 

Højeste 19,4 c.

 

Kørt 122 km.




KIRKEGÅRD, UDEN ET GRÆSSTRÅ

*     Dag  9

*     Tirsdag d. 28. marts, nat + 6,7 c.

 

 

Det har regnet meget hele natten, men ellers har der været dejligt roligt her.

Efter de sædvanlige morgenrutiner, går en tur hen på et meget lille posthus/kontor, som ligger nogle få huse fra pladsen. Jeg skal forsøge at købe nogle frimærker. Damen taler kun fransk, og det gør jeg jo ikke, så det bliver en blanding af tegn og fagter blandet med lidt fynske ord, det går fint. 0,55 euro for et brev til Danmark, jeg køber 10 stk. nu jeg er blevet forstået.

Vi forlader nu Vogeserne og køre på vej 486 til Lure, Besancon, Salins les Bains og Lons le-Saunier, på vej N83. Det har stort set været på store og trafikere veje i dag og det er anstrengende.

 

Kort før middag vil vi købe et friskt brød og finder også en bager. Det er en lille by, med smalle stejle gader, hvor vi ikke kan holde. Foran en Kro kan vi svinge rund og holde. Erik bliver i bilen og jeg går tilbage til bageren. Det er tæt på middag og der holdes siesta i Frankrig, men heldigvis ikke helt så tidligt hos bageren som hos købmanden. Et Stort Bauget Gigant 0,95 euro. Jeg skynder mig tilbage til bil og campingvogn, i silende regn og ned af de skrå gader.

 

Imens jeg er hos bageren, er Erik og vores vogntog anledning til opløb på kroen. Både i vinduerne og i dørhullet kikker folk nysgerrigt frem. Om det er den ”gamle bil” og den ”mærkelige campingvogn” der heftigt bliver diskuteret, eller om væddemålene går på hvorvidt der er kunder til kroen eller ej, finder vi ikke ud af. Men vi vinker til dem og smiler, da vi forlader Torvet foran kroen, og vi får venlige hilsner og smil med på vejen, i regnvejret.

 

Senere på dagen, midt i eftermiddagskaffen, på en rasteplads lidt før Lons-le-Sauier, bliver der pludselig etableret politikontrol over på den modsatte side af vejen. De er lynhurtige til at få noget sat i gang. Der er mange politifolk. Vi synes mest at det ser ud til at det er udenlandske vare- og lastbiler de går efter. UHA vi bliver hurtig færdig med kaffen og lister væk derfra.

Vi står igen på ræset og køre ind gennem byen. Pludselig er der kø og trafikke går i stå. Nogle begynder at vende om andre prøver at dreje af, men vi holder stille bagved en stor lastbil og kan ikke se om det er en ulykke, razzia eller hvad. Vi venter!

 

Pludselig går det op for os hvad der forgår, det er en af de store studenter demonstrationer, som der har været mange af i den seneste tid. De unge studerende vil af med deres regering! Vi holder i ca. 15-20 min. og er lidt ærgerlige over at vi ikke kan se noget for lastbilen, nu alligevel holder her. Der er flere grupper med musikanter, masser af røde faner og mange skilte, som vi ikke kan læse! Festligt, det er det.

 

Vi køre væk fra vejen og følger nogle campingskilte og finder langt væk en lille campingplads ude på landet. Det viser sig at det er et Nederlandsk værtspar, med en lille Kro/Bistro og Bar, alt meget enkelt og lidt primitivt. Vi betaler 12,50 euro for camping med EL og 0,75 euro for et varmt bad i 6 min. Pladsen hedder: Camp. Crotenots Le Mirroir. Link:  www.crotenots.com


Foruden os kommer der senere en Autocamper, men vi er nok også kommer lidt FØR sæsonen. Vi er lige nået at komme på plads da vi får et frygteligt tordenvejr, ledsaget af nogle kraftige haglbyger og meget kraftig blæst. Vi slipper med skrækken og uvejret driver lidt efter lidt forbi, og vi får en fin udsigt til Jurabjergene.

 

Det er vist ikke forkert at sige, at det er en noget anderledes campingplads end vi før har set. På toiletterne hænger der skilte med teksten: ”Der må ikke kommes andet i WC’et end det vi først har spist!”  Øhh – jeg er stadig i tvivl om, hvor papiret skal hen. Der står en spand med låg på gulvet!

 Vi er ude på landet og de har ikke offentlige kloakker, men en septiktank e.l., som skal tømmes mekanisk.

 

Dagens højeste temperatur måler vi til 12,3 c

 

Kørt 232 km.




Camp. Crotenots Le Mirroir

*     Dag  10

Onsdag d. 29. marts, nat. 6,3c

 

Vi forlader ”Bar’en” og køre først af meget små veje ud til N83, som vi følger til Bourg en-Bresse. Herfra går turen indover af vej D936 til Villefrance Sur Seône, uden om Lyon, nord om St. Etienne og til Montrison, vej D496 mod Ambert.

Vi finder en gårdcamping, Camping á la Ferme, ca. 33 km . før Ambert,  ca. 1 km . over byen Verriers en Forz, lokaliteten hedder Le Soleillant. Link:  http://www.le-soleillant.com/

Der bliver lidt kaos da vi ankommer. En gammel kone, som vi ikke kan tale med, må hente en datter eller svigerdatter, som kan lidt engelsk. En lastbil kommer med sten til vejen og en gammel mand på en traktor køre rundt, og virker usikker.

Men vi kommer på plads, der bliver lagt sten på vejen og senere trak vi et kabel over vejen, så vi kan få strøm til vognen. Hen på aftenen kommer den gamle mand kørende på sin traktor, Erik springer ud af døren, for at redde kablet og kilen som vi har sat til at markere den. Den gamle vinker Erik væk, som om han ikke skal længere, Erik tøver lidt og så køre den gamle frem, over kabelet og maser kilen til ukendelighed. Kvast!

 

Højeste temperatur 15,7 c.

 

Det har regnet meget af dagen. Pris 13,20 euro

 

 

Kørt 211 km.




CAMPING Á LA FERME, VED AMBERT

*     Dag  11

Torsdag d. 30. marts, nat 5,9c

 

Det har regnet og blæst meget, med meget kraftige vindstød hele natten. Vi er i tvivl, er det mon en rigtig storm der er på vej. Kan vi fortsætte? Vi er ikke meget for at blive her i flere dage!

 

Vi har vores dansk/franske livline, så vi SMS’er til Ingrid for at høre om der er varslet storm eller orkan i området. Kun regn ind til mandag, er beskeden, så vi fortsætter.

 

Dagen går med kørsel på små bjergveje. Fra AMBERT og sydpå, efter La Cai se Dieu krydser vi indover, forbi Allégre, Fix st.-Geneys, Siavges st. –Romain, Langeac, Pinols, St. Flour og til MURAT.

Det har været nogle helt utroligt flotte udsigter, til store flotte landskaber i Massif Central.

Vejret blev i løbet af dagen helt pænt igen.

 

At handle ind er en stor udfordring her i Frankrig. Der er ingen steder hvor vi kan holde med bil og campingvogn. Vi kan ikke umiddelbart se hvilke forretninger der sælger hvad, men vi er så småt ved at lære det.

 

Men P-problemerne de er svære at tackle, med en campingvogn. Vi er meget glade for at det kun er en lille vogn vi har.

 

I Ambert kørte vi forkert, det sker nogle gange hver dag, fordi skiltene er svære at overskue og tolke. Vi fik tanket benzin på i en meget smal gade, hvor vi nærmest holdt få fortovet. Det var ved et auto-værksted og med et kontor som var en oplevelse i sig selv, måske 100 år gammelt, men de tog imod mit MasterCard.

 

Et sted på vejen fik Erik øje på en ALDI butik, det var da et navn og logo vi kendte. Vi fik handlet, men brødet….det var næsten lige som sandkage, og det var ikke velegnet sammen med vores pålæg, så der blev brug for nødforsyningen af  landknækbrød.

 

Telefonen har glødet i dag. Ingrid er stresset, uforudsete hændelser! Vi skal bruge vores eget sengetøj. Det er jo ikke et problem, det regnede vi også med at gøre.
Hjemme vil Anders låne min PC og printer, Morten klager over at vi har lukke så langt ned for varmen oppe i køkkenet, så han er blevet syg, fordi der er koldt ved opvaskemaskinen!!!!

Vi foreslog, at han klarede opvasken i sit eget køkken, og ellers arbejdede sig til varmen.

 

Allerede ved 15 tiden begynder vi at kikke efter campingpladser, enten er de lukkede eller også kan vi ikke finde dem. En plads lå ned af en meget stejl, smal og snoet indkørsel. Det var en gårdcamping. En gammel dame var sur ag afvisende, slog ud med armen og sagde ”Fermé” mens hun viftede og væk. Så nu har vi lært at fermé betyder: lukket! - Hun sendte os til Murat!

 

Området ved MURAT er vulkansk og ret specielt. Vi finder let campingpladsen, som er kommunal. Portene står åbne, så vi ånder lettet op. Men vi kan ikke se en sjæl, og ikke en campingvogn. Der holder 2 biler ved huset, som ligger lige inden for hegnet, den ene er en politibil.

Først holder vi stille og venter, lytter og kikke, men der er ingen folk at se så vi triller lige så roligt ind gennem porten, køre på midt på pladsen og ser os omkring. Der er tilsyneladende en fin plads men vi er vist de første i år…. Så, nu komme politibilen. Der var altså folk i huset!

 

En meget flink betjent fortæller og at vi ikke må være der, at der er lukket. Jeg klager min nød, vi er trætte og ser opgivende ud, fortæller på engelsk at det er den 4. lukkede campingplads… store armbevægelser, tydelig mimik så han kan se at vi er lige til rotterne. Men nej pladsen åbner først d. 15. maj.

Vi bliver fulgt uden for lågen, og er heldig. Vi får forklaret, med vores mangelfulde sprogkundskaber, at vi gerne vil holde der for natten, at vi klare os selv, at vi har alt med selv bare vi må være der. Han sige heldigvis ja og viser hvor vi må holde. Han skal jo kunne komme ud med politibilen.

Vi er meget glade og taknemmelige, for efterhånden er vi lige så trætte, som vi spillede. 0 euro

 

I formiddag var vejens højeste punkt 1163 m.o.h. ved Col du la Croix, og 1196 m lidt senere.

 

Vi har også erfaret at ALDI og måske alle butikker ser ud til at lukke kl.12 og holde siesta.

 

Obs.: Vi ser meget få dyr og fugle, det undrer os.

 

Højeste dagstemperatur: 20 c.

 

Kørt: 194 km.




MURAT. GRATIS CAMPING UDEN FOR CAMPINGPLADSEN, MED POLITIETS TILLADELSE

*     Dag  12

Fredag d. 31. marts, nattemp. 4,7c

 

Vi har klaret natten uden el og uden brug af varme, men til morgen da regnen stoppede og skyerne forsvandt, det klarede op og blev koldt. Så måtte vi lige have en ekstra dyne på.

 

Det blev et flot vejr, klart og med solskin da vi forlod ”forhaven til gendarmeriets campingplads”. Nu har vi IGEN camperet frit, med polititilladelse! (Første gang var i Pasvikdalen Nord Norge 2004.)

 

Vores plan er, at vi vil opover et pas, vest for Murat, med Puy Mary og en top på 1787 m.o.h. P.de Peyrol. Vi kan dog kun køre ca. 10 km. til Dien´ne, så er der indkørsel forbudt for campingvogne og vejen er helt lukket 7 km. længere fremme, og der er vejarbejde. (vej 680)

På vej til Dien´ne passerer vi Col de Eremont, vejens højeste punkt 1210 m.o.h.

 

Vi køre tilbage til Murat og den hvide Madonna som står på toppen af et af de mange vulkanske bjerge rundt om byen. Bestemt et spændende sted, når campingpladsen har åben!

 

En ny rute bliver lagt og vi køre nu mod Aurillac. Vi passere endnu et pas og et skisportssted, hvor liften køre og der er folk på pisterne. Vi ser tunnelbyggeri, men vi kører opover bjerget.

Aurillac er en stor by, med meget trafik og meget dårlig skiltning. Vi bemærker at månen vender forkert, hjemme står den op, men her ligger den ned.

Vi køre videre, ad vej N122 til Maurs, og derefter til Figeac.

 

Vi begynder at lede efter en åben campingplads, følger skiltene trods en smal og kaotisk vej: LUKKET! Ja, det står der ikke, men det er der, for der er en låst bom for. Tilbage igen, det er svært at finde den rigtige vej, men ser et skilt med Cahors og det følger vi.

Erik vil tanke benzin, og det er med at gøre det når lejligheden byder sig. Vi skal in til en tank som er kaotisk, med ”billetluge” til betaling, der er smaly og med meget høje kantsten. Det går godt endnu engang og vi ånder lettet op.

 

Vi skal nu finde en alternativ rute til Cahors, forbi Pech Merle Grotten med ægte hulemalerier fra 25.000-100.000 år før Kristus. 

Vi leder stadig efter en camping, så vi ikke når helt til Douelle og Ingrid før i morgen. Vi ved at hun er optage fredag og at der er ”hændt noget uforudset”, så vi ikke rigtigt hvad og hvordan det kommer til at gå med besøget.

 

Vi er heldige, vi finder en næsten åben campingplads, Camping du Moulin-Vieux, 56320 Brengues.

http://www.camping-lemoulinvieux.com/campsite-france.html  og

http://www.en.camping.fr/Fiche/5753/Camping-du-Moulin-Vieux.html

Pladsen ligger mellem klippesidderne med blomstrende japanske kirsebærtræer, (ja det tror vi det er) og nyudsprungne hængepil, lige ned til en biflod til Lot, Célé. Vi er ca. 50 km. øst for Cahors, så det er meget fint. Camping uden el og frit bad 11 euro.


Vi har ikke mobil forbindelse her mellem bjergsiderne, så får en fredelig aften.

 

Det blev en varm eftermiddag, i Ficeac måtte de tykke bukser, varme trøjer og sokker tages af. Vi har i dag set mere og mere forår, jo længere vi kom.  Vi ser tulipaner i bede, og træer med et grønt skær. Det er som om vi har krydset en usynlig grænse.

 

Nu er det forår, så vi ville også gøre brug af badet, det var efterhånden også tiltrængt. Campingpladsen er tydelig nok til sommerturister, for vi skal stå halvt ude i det fri, med en helt åben tagkonstruktion, så det er med at få det overstået, mens solen skinner. Vandet stænker voldsomt af klor. De er nok i gang med at rense tanke og anlæg, der er aktivitet overalt, puha det er ikke rat.

 

Dagens højeste temp. 21,4 c

 

Kørt 160 km.




KLIPPEHULE HUSE

*     Dag  13

Lørdag d. 1. april

 

I nat har vi haft et frygteligt uvejr med hagl og regn i rigelige mængder, vi ligger jo tæt på en lille, men vandrig, flod.

 

I dag skal vi besøge Ingrid Holm Johansen i Douelle. Ingrid har været ledende bibliotekar i Ringe kommune i omkring 25 år. Hun har i alle årene, været behjælpelig med at finde litteratur om de nordiske lande, og kunne ikke forstå at vi aldrig skulle til Frankrig eller andre lande syd på. Så da hun stoppede, gik på pension og flyttede til Syd Frankrig sagde hun, at vi altid var velkomne, hvis vi engang kom forbi!

Hun havde nok ikke regnet med at se os, men nu er vi her, næsten.

 

Vejen fra campingpladsen og til Ingrid i Douelle er på små veje, med en masse klipper, klippehuler og huse bygget udenpå og ind i hulerne, ind i klippen. Det er et meget specielt syn.

Vi får en SMS fra Ingrid: Det er friskbagt brød til frokost, hvor langt er I? nej hvor er vi heldige, for vi har ikke haft antennesignaler siden i går. Vi meddeler at vi var 57 km. fra Cahors, så det passe fint, nej hvor vi glæder os til frokosten.

 

Vejen er smal og anstrengende at køre, så det tager lidt længere tid end forventet. Flere steder er vi i tvivl om deres underlige måder at sætte vejskiltene på, men vi når til MERCUES. Her bor Ingrids bror og svigerinde. Som aftalt sender vi en SMS.

Vi skal finde vejen til Douelle og i det sidste sving ud af byen får vi os en slem forskrækkelse. Da vi er halvvejs om hjørnet kommer der en stor lastbil, med en blokvogn og oven på blokvognen står en meget stor gravemaskine. Erik hugger bremsen i, trækker vejret hurtigt og må så i gang med at bakke tilbage om hjørnet. Jeg sidder med hjertet oppe i halsen og glemmer desværre at tage et billede. Nå, men det gik godt, chaufføren gav sig god tid.


   Endelig ankommer vi til Douelle, og sendte som aftalt en SMS, men ingen svar. Vi finder et sted at holde, venter men intet skar. Ingrid vil hente os på torvet, for huset er lidt svært at finde. Vi har på nettet fundet kort over byen, så vi har en ide om hvor vi skal finde Ingrid, nemlig i et hus lidt bag ved kroen. Vi prøver og vi finder huset og Ingrid. Dejligt at se hende igen.

 

Vi spiser en dejlig frokost og brødet er stadig lunt, skønt. Flere timer senere komme alle vores SMS’ere!



Efter frokosten kørte Ingrid os en tur ud til Dronningens og Prins Henriks vinslot, Château de Cayx (Caix). Ingrid kørte i sin egen bil, fransk kørsel i fuld fart, og det på de ekstremt små og smalle veje.

 

Vi så slottet på afstand og kørte derefter op på selve slottet. Bestyreren var ved at slå græs. Ingrid kontaktede ham, de kendte lidt til hinanden, det var nemlig en fælles bekendt som Ingrid havde købt bilen af, bestyreren

genkendte bilen, og så gik snakken på fransk.

 

Vi var velkomne til at kikke os rundt på grunden, det eneste sted vi ikke måtte komme var ud til lysthuset, for der var de i gang med noget gravearbejde. Vi er rundt os se, og røre ved det hele, fornemme atmosfæren.  Der er en dejlig udsigt oppe fra slottet.


På grund ag Ingrids bekendtskab med Kro familien og folkene der, samt hele deres omgangskreds m.fl., så kender Ingrid også en hel del til Kongefamilien, som kommer på kroen. Der er nogle gamle bånd mellem familierne.

 

Vi kørte lidt rundt i omegnen, så på lidt af hvert og kørte hjem og spise en dejlig enebærgryde, en opskrift fra Karoline kogebøgerne, ikke noget fransk mad her.

 

Vi snakkede til hen omkring 23 tiden, hvor vi gik ned i campingvognen, på Torvet og sov fint.

 

Det blev en kold nat.

 

Kørt 68 km. (i egen vogn.)




DOUELLE

KØBMAND I FORSAMLINGSHUSET

*     Dag  14

Søndag d. 2. april

 

Vi sov på parkeringspladsen, ved siden af Lot floden og lige ved den gennemgående vej fra Luzec til Cahors. Vi frygtede lidt at vi ikke kunne sove for trafikstøjen, men det fint, da de værste knallerter var kørt hjem og et bryllupsfyrværkeri var overstået.

Natten blev kølig så vi måtte have gang i gasfyret.

 

Da vi vågnede gik vi op til Ingrid. Hun var ved at stege kylling kl. 8.30 om morgenen! Vi spiste en dejlig morgenmad, med yoghurt m. mysli og en masse friske kiwi, som vi hentede på en gård sammen med nogle æbler, på vejen hjem i går.

 

Efter morgenmaden var vi en tur hos den lokale købmand, som plejer at ligge rundt om hjørnet, men lige nu skal findes i det lokale forsamlingshus, lige bag ved Rådhuset. Det er fordi han er ved at ligge nyt gulv i butikken, god og kreativ løsning. I øvrigt en meget alsidig og spændende butik.

Vi var rundt og se lidt på byen, Ingrid er god til at fortælle og ved en masse, og er meget historisk og kulturelt interesseret. Hjem og spise en dejlig frokost og så skulle vi ud og køre igen. Vi skal til et stort marked i en nærliggende by, et stort Søndagsmarked. Jeg har glemt byens navn. Men det var virkeligt stort og udbudet var kolossalt. Frugt, grønt, blomster, tøj, kød, fisk, brød og kager, smykker og tasker, ja og så alle specialiteterne: Hel henkogt and og gås eget fedt, eller forskellige dele af and og gås i glas, Gåseleverpostej, gedeost, lokal kagespecialitet, pølser, æg, skinker, røget og med smagsprøver på det meste. Og mange, mange andre ting som jeg slet ikke kan huske.

Ingrid skulle finde en lokal keramiker, som laver nogle specielle kander, men havde ikke nogen af den rigtige slags i dag, men på onsdag i Cahors!

 

Vi kør hjem igen, med livet i hænderne over Ingrids kørsel. Hun ligge fra midten og i venstre side, fuld fart og så op og stå på bremsen, hvis nogen eller noget kommer i vejen, - pyha! Vi får et intensivt indblik og kursus i hvordan franskmænd køre m/k, og ved nu hvorfor alle har buler!

 

Da vi er hjemme ringer vi til Morten, slapper af og snakker resten af eftermiddagen.

Vi går en tur rundt i Douelle og går op til et højt beliggende hus, som ejes af en dansker, Ingrid ser efter huset, vi venter oden for og nyder den flotte udsigt over byen, floden og bjergene. Vi kan se Ingrids blå vinduer. Vi går rundt gennem de små gader og ned til floden og ud tilden lokale campingplads, og derfra og hjem.

 

Vi løber på en af sønnerne fra kroen og Ingrid fortæller ham at vi skal syd på, vi vil til Spanien og se lidt ad det land som Eriks far havde kæmpet for i 1937-38.
Krosønnen spærrede øjnene op, og spurgte om det var for eller imod Franco?  Ingrid sagde, at det selvfølgelig var imod Franco, og han mente at hun havde en meget bred og varieret bekendtskabskreds, han ved godt at hun er ret konservativ! De stod og pjattede lidt og han fortalte noget om en fælles bekendt…..
så er vi koplet af, vi fårstår ikke et ord ;-)

 

Hjem og spise aftensmad, grydestegt kylling i flødesovs, og en dejlig hjemmelavet is til dessert.

Vi gik i seng kl. 23, Erik havde haft hovedpine hele dagen, men holdt det nede med piller.

 

0 km.



FARVEL TIL DOUELLE

*     UGE 3

 

*     Dag 15                  

 

Mandag d. 3. april

 

Nu er det hverdag igen og vi bliver mindet om, at det kun er os som holder ferie. Trafikken begynder at blive tæt og støjende allerede kl. 5-5.30. jeg føler at jeg ligger med hovedet helt ude i vejkanten, selv om der er et par meter der ud. Jeg vågner med hovedpine.

 

Vi går op til Ingrid omkring kl. 8.30, vi møder hende i bil ved kroen, hun skal til gymnastik og vi havde fået en nøgle i går. Morgenmaden står på bordet, der er friskbagt brød på kommoden som vi kan tage med os, foruden æbler, kiwi og et glas hjemmelavet marmelade.

 

Vi havde lagt en bog og 30euro som tak for hjælp, gæstfrihed, rundvisning, tøjvask, bad og mad, ikke ret meget. Ingrid blev lidt fornærmet, det var jo ikke meningen at vi skulle betale, men tog dog til sidst imod. Jeg gik en tur alene med min hovedpine, for at fotograferer broen, muren med frichen, campingvognen og byen, fra den anden side af floden.

 

Det blev næsten middag inden der blev afsked og afgang fra p-pladsen. Vi nåede lige at vinke til englænderne, som hun fortalte om, forældrene var kommet dagen før os og spiste enebærgryde.

 

Vi forlod Douelle og kørte til Mercues og mod Villefreuve sur Lot ?

 

Ikke langt fra Cahors området er træerne sprunget ud, alt er mere grønt i dag end i går, frugttræerne blomster, blommetræerne, sveskeblommer er en lokal specialitet fra Agen området. Æbletræerne er overdækket med plast eller dug, de er lige begyndt at blomstre. Cahors området er i stedet kendt for (sur) vin og valnødder.   Vi ser et rådyr stå på en lille eng, tæt ved vejen.

 

Vi bemærker at benzintanken har en kæde over indkørslen i middagspausen 12 (13) – 15!

 

Vest for Agen ændrer landskabet sig totalt, fra frugt avl til fyrreskov. Det er en meget stor omvæltning og en kolossal forandring, nu er der fine lige veje. Når ja, vejene har for det meste været fine siden vi kom væk fra Cahors området.

 

Vi finder en lille, grøn og hyggelig campingplads ved St. Justin med navnet Le Pin. Det viser sig at være en ACSI plads, med lavsæson rabat, vi får det til 9 euro uden EL, (med el 12 euro). www.campinglepin.com Vi er i Les Landes.

 

Her er vi midt i naturen, der er meget fuglesang og vi hører for første gang gøgen kukke. Jeg har stadig hovedpine. Det har været en flot dag, med solen lige på fronten.

 

Højeste dagstemp. 20,7 c

 

Kørt 180 km.

 



LES LANDES

Dag 16


Tirsdag d. 4. april, Nat temp. 6,7c

 

Vi bliver først nusset færdig til at køre kl. 10.45, ganske kort efter vi er startet får vi begge to nærmest et hjerteslag, det er en meget lavtgående jetjager som dykkede ned over os, vi tror at den brugte os som simultant mål, nej hvor blev vi forskrækkede.  En voldsom start på dagen, så nu kan det kun blive bedre.

 

Dette område af Frankrig, Les Landes, er på ordre fra Napoleon III blevet plantet til med fyrreskov, det betyder for os i dag, at vi ikke kan se andet end store fyrretræer, fyrreskov, ingen udsigt, intet overblik og kun få byer.  Fyrretræer i varierende størrelse og alder, nogle af koglerne er meget store.

 

I Labrit vil vi have tanket benzin ved et butikscenter, men det er en automat og den vil ikke tage vores plastikkort, og vi kan ikke læse brugsanvisningen. Jeg, Anette, kalder på en mand, og vil have ham til at hjælpe os. Manden prøver flere gange og går så op til butikken og henter en anden mand. Denne mand er yngre og kan måske lidt engelsk? Han prøvede også nogle gange, men uden held Så mente han at systemet måske var for nyt til vores kort. Det viste sig så, at han havde et særligt kort, og så fik vi benzin og han fik kontanter. Han kunne næsten intet engelsk kun Spansk!

 

Det er også et problem at finde et sted at holde nogle hvil og tissepauser, for der er næsten ingen rastepladser, og dem der er, er meget små. Nogle steder er der et skilt med campingvogn forbudt. Det er rød/hvide skilte med en overstreget cv, eller skilte med blød rabat, - det er det rene sand!

Til sidst holder vi desperation ind ved noget der måske er et forsamlingshus. Min blære er ved at sprænges. Vi bliver holdt godt øje med fra flere sider, - som om vi var sigøjnere.

Nå, men vi klare det nødvendige, denne gang også, selv om jeg vil sige at mit ”opfinder gen” var ved at komme på overarbejde. ”Noget med en halv sodavandsflaske, med en slange sat på halsen og ud for neden af bildøren, som er sat lidt på klem.”

 

Nu vi holder stille benytter vi chancen til at kikke på kort og i ACSI bogen, vi finder en nyere plads, Camping de la Côte, ca. 1½ km. før vi når til Vieux-Bouéau-les-Bains som er den næste by. Pladsen har lige åbnet for et par dage siden. En fin plads, vi er en del vogne, mest Nederlændere og en enkelt tysker. Flere af dem er autocampere. Der er også flere Stationære Mobil-home’s som er beboet. Vi giver 8,80 euro uden El. 0,35 for et postkort og 0,55 for frimærke.

 

Det har været en varm eftermiddag, og vi var for længe om at få noget af vores lange tøj af, det var jo svart at holde stille. Men efter vi er kommet på plads, og lige havde siddet og pustet lidt ud, så vil vi ud og finde stranden. Vi gik selvfølgelig forkert og kom for langt væk. Da vi vendte om fik vi ledt senere øje på klitterne, så vi havde altså været tæt på. Men nu begyndte det at tordne og regnen så ud til at være på vej, så vi skyndte os tilbage til campingvognen, det blev en ”lige ved og næsten” strandtur på 1½ time.

Undervejs fik vi set nogle forfærdelige eksempler på, hvordan sådan noget kystmiljø kan ødelægges totalt, med ”tivoli-ligende-camping”, med kulørte lamper, mekaniske karruseller, og at som høre et gammeldags omrejsende tivoli til.

 

Vi nåede at få 25 dråber regn, da vi var 25 m. fra campingvognen, men senere på aftenen mellem 20 0g 21 fik vi et rigtigt væmmeligt tordenvejr. På en begsort himmel flænsede det ene lyn efter det andet himmelen, det var mægtigt flot, men lidt for tæt på.

 

Dagens højeste temp. 25,8c, efter tordenvejret kl.21 faldt temp. til 16 c på få minutter.

 

Kørt 161 km

Til Spanien

Dag 17 

 

Onsdag d. 5. april. Nat temp. 12,6c

 

Det har været en lun nat, men vi fik jo også et ordentligt tordenvejr, ledt ud over det sædvanlige. Himlen var oplyst i et ”festfyrværkeri” og lys i skiftende farver. Det kom tæt på og lynet slog ned, men vi hørte ingen brandbiler.

 

Et hurtigt bad i det meget luftige hus, lidt køligt men med rigeligt varmt vand så går det. Vi køre ind og handler i Supre U, bl.a. friske hvide asparges fra Les Landes. Derefter ud til stranden, hvor vi ville havde været i går. Det er meget ”turistet” over alt, selve stranden er ikke noget særligt, Vesterhavet i Jylland kan sagtens være med!

 

Vi køre mod Bayone og Biarritz, kommer ud til kysten et par steder, men alt er ødelagt med Bar’er, butikker, hoteller, Casinoer o.l.

Vi finder en fin rasteplads i Le Penon. Her er plads og vi er velkomne, det er helt i modstrid med alt andet, hvor vi stort set ikke må være nogen steder, og da slet ikke med en campingvogn. Der er rigtig mange P-pladser men de har en rød/hvid bon for. Der kan kun køre personbiler under bommen. Det er sikkert nødvendigt om sommeren, men på denne tid af året, hvor alt ligger øde hen, da virker det fantastisk ugæstfrit. På rastepladsen i Le Penon er der en masse forskellige træer, træer som vi slat ikke kender, bl.a. er det første gang vi korkege.

 

Vi fortsætter ud i et rent helvede af trafik. Erik er lige ved at sige STOP, men vi er nød til at fortsætte. Bayonne, Biarritz, St-Jean.de.Luz, Hendaye og så drejer vi væk fra kysten og ind i landet.

 

Vi holder kaffepause ved La Rhune, en bjergtop på 900 moh. Vi ser den lille el drevet tandhjulsbane, ” Le petit train de la Rhune” og det lille tog, der langsomt slæber sig op ad bjergsiden med bare 8 km/t. Toget forsvinder op i tågen, eller de lave skyer, så der er desværre ikke meget at se for turisterne, i dag.

Se mere her: http://www.rhune.com/   se bl.a. små filmklip.

Mens vi drikker kaffen og ser toget oppe på bjergsiden, kan vi lige over vores hoveder se Ørne. De svæver hen over os meget tæt på, fortsætter i en rolig glideflugt op langs bjergsiden og videre op langs bjerget. Vi ser både ørne og gribbe, men også flere andre fugle. Fantastisk oplevelse.

Se evt. mere her: http://www.rhune.com/templates/3/documents/faune_rapaces.pdf

 

Straks vi forlader kysten, stiger landskabet op og de smukkeste ”bløde” bjerge dukker frem. Desværre bliver det også meget tåget, eller diset efter hånden at vi kommer op i højden. Men vi er ikke i tvivl om, at heroppe fra må der være en helt fantastik udsigt, i godt vejr. - Vi kan godt nok kun se 30-40 m. frem, - ja vi føler os næsten frem.

Dette er Baskerlandet, for de lokale le Pays-Basque, ikke Frankrig og ikke Spanien!

 
 

SPANIEN

 

Vi krydser grænsen og køre ind i Spanien ved Dantxarinea, og fortsætter op i bjerget til en højde på bare 602 m.o.h. Vi kør på vej N121B mod syd og vi har ledt efter en campingplads siden vi forlod kysten. I den tyske ADAC bog ser vi, at der er en åben campingplads i Pampolna, den ligger 7,3 km fra centrum. Vi finder den, og må betale det hvide ud af øjnene 21,62€ med el. Vi skal udfylde en seddel med vores almindelige pas oplysninger (nationale pas). Det var lidt af en ilddåb, vores første nærkontakt med det spanske sprog og de spanske campingpriser.

 

Højeste dags temp. 20,6c

Kørt 164 km.

 

Le petit train de la Rhune

Til Frankrig

Dag 18

 

Torsdag d. 6. april. Nat temp. 6,7c

 

Vi sover længe! Da vi endelig kører er vi i tvivl om, hvor vi helt præcist er, for vi skal finde ud af en sidevej, vej N135, tilbage til Frankrig og byen St-Jean-Pied-de-Port. Vi køre ind mod Pamplona, med gårsdagens trafik mareridt siddende i kroppen. Første rundkørsel: Ingen bynavne der ligner det vi skal finde, ingen vejnumre. Vi må vælge hurtigt, og kommer ind på noget motorvej, en lille tunnel og en ny STOR rundkørsel. Vi vælger at køre tilbage hvor vi kom fra, Vola! Der står det rigtige bynavn og det rigtige vejnummer på et skilt. – Mere forvirring over skiftende og manglende navne på skiltene, - og så pludselig er vi på den rigtige vej!!!! Mere held end forstand.

 

Vej N135 går op i bjergene og vi får mange fine kik ud over landskabet. Der er bl.a. 2 fine udsigtspunkter, hvor Pilgrimsruten, til Santiego de Compostella, krydser vejen. Vi ser da også flere pilgrimme, med meget tung oppakning.

På vejen kommer vi til et kæmpe stort kloster: Orreaga / Rocesvalles. Solen skinner, men tåge/skyer trækker ned mellem bjergene i området. Vi har hørt, at vejret ofte er bedst på den spanske side af Pyrenæerne, det har vi nu fået bekrkftet, både i går og idag.

 

Roncesvalles,  spansk landsby NØ for Pamplona i provinsen Navarra; den ligger 980 m over havet. Slaget ved Roncesvalles fandt sted i 778 ved et nærliggende pas, hvor baskere afskar den bageste del af Karl den Stores hær; denne begivenhed indgår i Rolandskvadet . I landsbyen grundlagdes i 1130 et augustinerkloster til gavn for pilgrimme på vej til Santiago de Compostela   

 

På vejen op til klosteret lå tågen tyk som grød, vi kom op til toppen på 1057 moh og med 0 m. sigt. Et skilt i vejsiden fortalte, med et piktogram af et foto apparat, at her er der en fantastisk fotogen udsigt – som er værd at fotografere! Det var bare ikke den rigtige dag, så vi fortsætter, mens vi føler os langsomt frem med kofangeren. 
 

Lidt længere ned af bjerget, hvor der bare er almindeligt tåget, der er bøgen sprunget ud, - så vejret har været bedre tidligere.

 

Landskabet er meget skiftende, nogle steder er der store bløde, grønne bjerge med græsmarker og får, små byer og gårde. Andre steder er der vilde og barske klipper og smalle, høje pas. I et pas så vi 9 ørne svæve samlet over en klippe top. Et andet sted så vi 11 ørne.

 

Vejen har været skiltet med ”Cykeltour”, men det er jo også her ”Tour de France” ofte komme forbi, og her Baskerlandets eget cykelhold ”Euskatel-Euskadi” har sin hjemmebane.

Se mere: http://da.wikipedia.org/wiki/Euskaltel-Euskadi   


 

FRANKRIG

 

Med nød og næppe finder vi en holdeplads i St-Jean-Pied-de-Port, så vi kan holde en velfortjent kaffepause. Det er svært at finde plads med en campingvogn, selv om den er lille. Vi holder lige hvor vejen vi kommer fra, støder til vejen gennem byen. Senere fortsætter vi  ad vej D918 i østlig retning, mod Pau, og leder efter en åben campingplads, hvilket stadig er et poblem. Vejret er blevt meget bedre, nu vi er kommet lidt væk fra kysten.

Vi er endnu en gang heldige. Vi køre rundt i en by med meget smalle gader, køre ud af byen, ser et skilt i starten af byen med campingplads, den ligger heldigvis på vores vej.

Vi ser de Store skilte og drejer ind til huset - ups der ser lukket ud! Vi kikker lidt på skilte og lidt på kort, og lige pludselig kommer der en dame kørende i en bil, hun holder ind foran os. Det er ”camping-mutter” Hun kan ikke mere engelsk end mig, og det er ikke meget. Vores hjemmelavede seddel var til meget stor hjælp her, og vi fandt ud af tingene.

Pladsen var ikke åben endnu, men vi var velkomne og blev ledt om bag huset, om i haven, ned mod en lille fin flod, hvor vandet ser helt irgrønt ud.  Man er ved at fælde nogle træer på pladsen, og der er ikke noget varmt vand, men vi takker og synes at her er helt fint. Det er en rigtig dejlig plads med masser af fuglesang. Vi ser et firben løbe hurtigt op af husmuren i 2-3 sals højde, uha det ville jeg nødig have der hjemme. Der står krydderurter rundt om på pladsen, ved vore vogn står en rosmarin, så jeg nipper en kvist af og lægger på stegepanden med kødet, - det får Erik til at udbryde: hvad f….. spiser du indhegningen?

 

Der er 3-4 ørne som svæver over det nærmeste bjerg. Legepladsen er 4 Kompan legeredskaber, fra vores hjemby, Ringe.

 

Solen skinner og vi kan sidde ude, kl. 20 er der stadig 13,8c og vi skriver d. 6. april.

 

Højeste dags temp. 17c

Kørt 117 km.

 

Et kik fra dagen etape.

Til Spanien, Jaca - Gavin Camping

Dag 19

 

Fredag d. 7. april. Laveste nat temp. 6,8c

 

Rolig nat, vi sover længe, solen kommer ikke rigtigt frem, det ser diset ud oppe i bjergene, så vi har ikke travlt. Vi kommer først af sted omkring kl. 10.30, og vi skal gerne nå at handle ind før middagspausen. På vejen holder vi ind ved en bager. Vi holder ud på vejen, men sådan gør man åbenbart her.

 

Igen oplever vi nogle meget smalle veje gennem flere byer. Et sted, kan ikke huske navnet, er jeg inde på et posthus og ved en lille købmand, han havde en køledisk med frisk skåret skinke. Det er en rigtig god skinke, mild og stor. Imens jeg handler ser Erik et rådyr lige ved vejen, han ser også en masse halvstore skolebørn, som bliver kommanderet til at gå ordentligt, - det havde man ikke kunne, med så store børn, i 2006 i Danmark.

 

Der er stadig rigtig mange ørne i luften, over bjergtoppene.

 

Vi køre nu op ad vej N134, mod passet Col de Somport (9% stigning) som desværre er lukket pga. sne. Vi må så nøjes med at køre gennem en meget lang, fin og flot tunnel, ind i Spanien igen.

Der er så mange og flotte udsigter, at vi hele tiden kan sidde og sige: ”Nej se, hold da op, nej hvor er det flot!” Det er så stort og så flot, at vi næsten mister både vejret og mælet. Græssende får på en mark af blomster, 3 store bakker og forbjerge i mindst 10 grønne nuancer, blomstrende træer og let nyt løv på træer og buske. Og så ikke mindst de store bjerge langt væk, med sne på toppene, hvide dekorations skyer, sol og lidt blå himmel. Wauuuu!

 

 

SPANIEN

 

 

Straks vi er inde i Spanien, så ændrer landskaberne sig. Først er der lidt fladt med tørre, nøgne og lidt kedelige bjerge, meget spansk. Det bliver regnvejr, vi må jo indrømme, at vores teori fra i forgårs, om sol i Spanien og regn i Frankrig, ikke holder stik i dag, for da er det lige omvendt. Gør vi mon noget forkert? Men de flotte bjerge vi så i Frankrig, skulle helt sikkert ses FRA Frankrig mod Spanien.

 

Vi køre mod JACA ad vej N330/E07, drejer øst på før byen og videre igen, nord på ad vej N 260 mod Biescas, hvor vi holde kaffepause i udkanten af byen. Vi synes, at det altid er en god ide at holde en pause, slappe lidt af med en kop kaffe og få tisset af, før vi ankommer til en campingplads. Det gør at der er mere ro på, vi skal ikke nå noget, og kan gå rundt og se på pladsen i fred og ro, før vi finder det sted vi vil være.

 Efter kaffepausen køre vi mod ØST, til GAVIN Camping. Det er en ACSI lavsæson plads, til 14€ inkl. el og bad. Det er en fantastisk flot plads, med næsten nye overdådige service bygninger, med lækre faciliteter, og ferielejligheder på 1. sal oven over, baderummene. Pladsen er bygget op i terrasser, med træer og planer, hække og vænger. Det ser flot ud, men det er ikke en type plads vi synes om, det er for kunstigt og prangende, dyrt. Receptionen er i restauranten /hotellet, og her kan manden kun spansk, det giver lidt spændinger, men med ACSI så går det lettere.

 

Regnbygerne kommer og går, men det meste af tiden er det flot, lunt med lidt sol.

 

Højeste dags temp. 18,2c

Kørt 136 km.

 

 

Gavin Camping, Spanien

Broto - Ainsa - Castejón de Sos.

  Dag 20

 

Lørdag d. 8. april. Laveste nat temp. 8,1c

 

Det bliver sværere og sværere at komme op om morgenen, det bliver jo sent lyst. Jeg savner de lyse nordiske forårs morgner. Vi er først klar til at køre kl. 10.50.

Vejen går opad, og længere op i bjergene. Vi får ret hurtigt en 10 % stigning, op til en tunnel der ligger i 1423 moh. Puerto de Cotefablo.

 

I en lille bjergby, BROTO, handler vi lidt ind. Vi finder en lille bitte købmand i en side gade, sådan et sted hvor kun de lokale handler, og der blev da også kikket lige så meget på os, som vi kikkede på købmandsvarerne. Vi gik lidt rundt i byen, et meget spændende lille sted, men nu er vi altså havnet i et meget ”turistet” sted. Fra denne by udgår der ruter til den nærliggende Nationalpark: El Parque Nacional de Ordesa y Monte Perdido

På spansk http://es.wikipedia.org/wiki/Parque_Nacional_de_Ordesa_y_Monte_Perdido , oversæt den på Google.

 

Vi holder på en stor bar grus plads, mens vi går rundt i byen. Vi bliver holdende på samme sted, i god lang middagspause. Derefter fortsætter vi på vej N260.

 

Det er en fantastisk og storslået natur, vilde bjerge, dybe slugter og nogle mærkelige bjergarter.

På en strækning ser vi flere helt eller delvis forladte landsbyer. Tagene er blevet slået i stykker, for at husene hurtigt forfalder, og går tilbage til naturen igen. De forladte ruinlandsbyer, står i en skærende kontrast til en del andre småbyer, hvor nybyggeri har flerdoblet småbyernes areal og antal af boliger. Enten er nybyggeriet lavet med EU-penge, f.eks. som egnsudviklingsstøtte, eller også er det ferieboliger. Mange af dem ser tomme ud.

 

I AINSA holder vi kaffepause. Der ligger en stor fæstningsby lige over hovedet på os, og folk strømmer til. Hele busser med unge kommer og sætte folk af, som så søger op mod fæstningsbyen. Det ser meget spændende ud. Vi har ikke forberedt os så godt, at vi lige hvad det er der er at se. Jeg vil gerne se på byen, men Erik er tung i hovedet. Han hviler sig og jeg går en lille tur med kameraet. Jeg skal ud og se om jeg kan få øje på en benzintank, for vi mangler benzin. Jeg får øje på en tank, lidt ned af gaden og til venstre.  Det er ikke den vej vi skal ud af, men den er der, og det er vigtigt lige nu. Jeg går tilbage til Erik, men bliver fristet til se mere af byen.

 

 Det var ikke min mening, at gå helt op til fæstningen, men det ene skridt tog det andet. En lille stejl trappe gik opad, mange mennesker gik den vej, så jeg skulle lige se hvad der mon var, måske en god udsigt over flodlejet, for byen ligger som et knudepunkt for både vand of veje. Udsigten var ok, man kan se ud over hele dalen. Men jeg fik øje på noget andet, som jeg måtte undersøge. En helt speciel lille by, inden for murene. Gaderne er meget smalle, beregnet til æselkærre. Vejene er brolagt i fine mønstre, med piksten, det er fantastisk smukt. Hele bydelen er smuk og særdeles velholdt og helt klart en rigtig turist magnet! Jeg tog lidt billeder, men den by fortjener et lang og roligt besøg.

 

"Landsbyen, som var hovedstaden i den gamle Kongeriget Sobrarbe og senere blev indarbejdet i Kongeriget Aragon i det 11. århundrede, er et storslået eksempel på middelalderlig byudvikling "    http://www.villadeainsa.com/

 

  Vi køre hen for at tanke benzin, men det er meget bøvlet fordi nogen holder og fylder hele pladsen, og har ikke travlt med at blive flyttet. Vi vender rundt, for vi skal jo den anden vej. – Bare tag det roligt, på et eller andet tidspunkt flytter folk sig, og vi får tanket benzin og kan køre lidt igen.

 

Uden for byen gå vejen opad i en næsten lige strækning, og senere går det nedad i en lige så langt lige fald på 8-10 %.

 

Fra byen CAMPO og næsten til CASTEJÓN DE SOS er der enmeget smal, og meget snoet vej, med rimeligt meget trafik. Vi kendte ikke vejen i forvejen, og vil bare sige at man skal være frisk og udhvilet, og det er en rigtig god ide at sørge for at tisse af inden man køre strækningen, fordi det ikke er muligt at stoppe undervejs. – Sørg for at have kameraet gjort ”skudklart”, for der er helt fantastisk flot, stort og vildt.

Det er den mest fantastiske kløft, hvor vandet har løbet gennem årtusinder, og gravet sig ned i det bløde og skøre bjerg.

 

Det har været en særlig dag, rent naturmæssigt, for det har været en meget vild natur vi har kørt gennem. Nogle steder minder naturen om Dovre Fjell i Norge, andre steder minder om Rocky Mountains i USA og Canada, og igen andre steder minder det om YellowStone Nationalpark. – Men vi er i Europa, i Nord Spanien, i Pyrenæerne.

 

Vi lander på en rigtig natur camping plads: Alto-Esera i Castejón de Sos. Her drejer livet sig om ponyer, river rafting, paraglidning, flyvning med ultralette fly, og klatring.  Vi skal nu bare holde her med campingvognen og sove til i morgen. De sanitære forhold er ikke af dansk standart, og en meget stor kontrast til marmor baderummene på Gavin camping.

Vi går en lille aftentur hen i byen, tager et par billeder. Der er ikke noget særligt at se, bortset fra en meget moderne kirke, her midt mellem alle de gamle huse.
Vi synes, at der er mange af menneskerne her, der har sydamerikanske, indianske træk, måske er det folk fra de gamle spanske besiddelser. 
 

Erik har lige regnet ud, at Solifer’en har kørt 100.010 km., her hvor vi holder. Så vi har rundet tallet ude i kløften. Vi har på denne tur kørt 3273 km., på dette her tidspunkt.

 

Højeste dags temp. 18,6 c

Kørt 114 km.

 

En lille fin sidegade i fæstningsbyen AINSA, det er sikkert en lille restaurant der ligger for enden af gaden.

Til Frankrig

Dag 21

 

Søndag d. 9. april.

 

I aftes var spanierne lidt højttalende og larmende, men så blev der ro, og bortset fra en hurtig bil, der kom larmende hjem kl. 0.30, så har her været meget stille. I nat var det stjerneklart, men skyerne kom frem. Vi sov længe, men var dog klar til afgang kl. 9.30

 

Vi forlod campingpladsen over en smal bro, 3m bred, - og opdagede forsent at vi slet ikke skulle den vej, men skulle op gennem byen. Vi havde begge husket forkert, med vejdelingen som vi kikkede efter i går aftes. – Det var bare endnu en fejlkørsel, en ud af rigtig mange på denne tur. Vi plejer sjældent, at køre forkert.

 

Vej N260, vi skal op over bjerget. Der er flere steder med mørke rødt jord, og rødt bjerg. Det ligner det man kommer på tennisbaner.

Vejen føre os op på Collado de Fades 1407 moh, og den næste Col’ de Espiha 1407 moh., og en 9 % nedkørsel. Vi ser et par ørne svæve synkront.

 

Fortsætter ad vej N230 ved VILALLER.

 

Vi kommer op gennem et meget stort pas, med en kæmpe stor P-plads til opmarch, som ved en færge. Men vi befinder os på et bjerg, med bjergtoppe hele vejen rundt, med sne på toppene. Men vi skal ind gennem en meget lang tunnel, 5240 m. lang. Tænk en mere end 5 km. lang tunnel, pyha. 
Bjergtoppe på 3404, 3032, 2210, 2932, 2423 moh.


Grænsehandel

Nu er vi kommet til en strækning med meget turisme, og et vejkryds i en by der heder Vielha, som stort set kun er hoteller, ferielejligheder og barer, restaurant og butikker. Alt er åbent og der er rigtigt mange mennesker.

 

Hele den sidste strækning, vel ca. 10 km. inden Frankrigs grænse, er alt præget af Grænsehandel, marked og bar stemning. Franskmændene bruger søndagen til handel, udflugt, mad o.l. Vi er heldige og fik fyldt op med benzin, før alt hurlumhejet, for tættere ved grænsen holdt bilerne i lange rækker.

 

Én kilometer før grænsen holder vi ind på en stor plads, og holder kaffepause. Vi sidder og ser på de franske biler, som i én lang række drøner forbi. Pludselig kom Politiet med blå blink, 2 biler, flere folk – måske skal der være razzia. Et skilt med 30 km./t bliver sat op. Men nu er vi klar til at køre igen, så vi luskede stille og roligt ud fra pladsen, og fik aldrig set ”forestillingen”. Det var bag ved os, der hvor vi kom fra, - måske er området fyldt op så der ikke er plads til flere, eller var det en sprit Razzia efter besøg på alle værtshusene, …..Smart, hvad?

Vi er i Frankrig, igen

 

 

 

FRANKRIG

 

 

På fransk side skal vi finde vej 618.

Ca. 11 km fra grænsen bliver vi mødt af skilte med lastbiler og campingvogne må ikke køre til højre, ind gennem byen. Vi bliver lidt forvirrede, for vi skal finde en sidevej, - men hvad nu…

 

Vi får en stor omvej (ikke i km.) ud til Cierp-Gaud. Men lige der, hvor vi bliver vist væk fra vores vej, er der en rigtig flot og fotogen husrække. Husene ”hænger” helt ud til vandet og floden, med små haver og blomster. Det bliver endnu flottere til sommer, når frodigheden vælter ud over murene.

Der bliver brudt marmor i dette område og på bjerget, ved kirken, står en hvid Madonna figur, den kan ses på mange kilometers afstand. Ved vejen ser vi store marmorblokke og en stor skulptur, af hvid marmor.

 

Med lidt held har vi fundet vej 618, selv om vejskilte og vejkort ikke helt passer sammen.

 

Vi skal op i bjergene igen!

 

Det er en smal, snoet og ”grøn” vej til Antichan-de-Frontignes, Cazaunous, Juzet-d’lzaut, Sengouagnet, op til  Col de Portet d’Aspet 1069 moh.
På den sidste del at strækningen har vi 14 % stigning, ifølge skiltene, (mon ikke det er for at prale) - det vidste vi ikke i forvejen, for det var ikke skiltet, hvor vi kørte op.

Vi trak op i 1. gear med 25 km/t, men så var der også god tid til at kikke lidt på naturen. Vejen er smal og 2 biler kan kun lige mødes. I byen, hvor opstigningen begyndte, sad der en gammel mand og vinkede og smilede til os, som om han ville sige: ”Det er godt gjort, og så med en campingvogn på slæb.” – Det har vi ikke oplevet før, i Frankrig.

 

På vej 618, ser vi en hvid marmor mindesten, med de olympiske ringe og et cykelhjul. En kendt cykelhelt er muligvis død her, men hvem?, der er nogle grimme firkantede, knivskarpe vejsten (”stabstein” hedder de i Norge) - vi kan ikke nå at holde stille, for at læse på mindestenen.

Jeg har senere fundet frem til historien:

18. juli 1995 under den 15. etape af Tour de France væltede Fabio Casartell  og et par andre ryttere på nedstigningen af Col de Portet d'Aspet. Casartelli fik store ansigts- og hovedskader og mistede bevidstheden. Han døde på vej til sygehuset. På stedet hvor han væltede er der rejst en mindesten.
 
På toppen af Col de Portet d’Aspet er der en hel del folk, som sidder rundt om og nyder udsigten, - og den er god! Vi fik øje på et skilt med campingplads, men nej der var lukket, vi er for tidligt på året, sneen er knap smeltet, - og det var vist også kun til telte, - men hvem er også så tosset, at de slæber en campingvogn her op?
På toppen ligger der også en lille Café-Restaurant.

 

Vi fortsætter senere ned igen, på den anden side af Col de Portet d’Aspet, til Orgibet. Her ser vi et blå/hvidt skilt med en campingvogn på. Vi kommer ind i ekstremt smalle gader, og finder en lille grus plads som ligner en petanque bane. Nogle unge drenge fræser frem og tilbage på en 4 hjulet motorcykel. Vi er lidt fastlåst i de smalle gader, kan ikke finde campingpladsen og spørger nogle gående om hjælp.
 
Efter en del snak, på fransk/dansk, ja altså de talte fransk og vi talte dansk…. Deres  2 store hunde løber rundt og leger, de gør sig våde i en fontaine, og så ryster sig tørre op ad os alle sammen. – Så mener den ene dame, at det er i den næste by ca. ? km. ….at der er en campingplads.

 

Vi kommer ud ad byen, fortsætter og vi finder en Municipal campingplads, som er åben, men helt uden betjening.

Byen hedder Castillon-en-Couserans.   Off. turist side: http://www.ot-castillon-en-couserans.fr/

Det er en pæn campingplads. Der står lidt ubeboede campingvogne men ellers er der kun en englænder, en franskmand og os, - senere komme der endnu en vogn.

 

Højeste dags temp. 23,6c

Kørt 168 km.



Col de Portet d’Aspet. På toppen ligger der også en lille Café-Restaurant.

Dag 22

 

Mandag d. 10. April.  Laveste nat temp. 3,8 c

 

Uge 4.

 

I aftes blev det tordenvejr, lynene oplyste himmelen i et flot og spektakulært skue. Det kom aldrig helt tæt på os. Det har regnet det meste af natten. Da vi stod op var der drysset sne på alle bjergtoppene, som flormelis, det er meget dekorativt. Tanken strejfer lige, tænk hvis vi var blevet oppe på Col de Portet d’Aspet, på teltpladsen for cykel og telt turister…. L uha det ville være koldt, og glat at komme ned.

 

Vi får endelig lov at betale. Det er den billigste plads vi har boet på, kun 4,50€, men så var det også uden EL, vi kunne ikke komme ind i el-standerne, så vi var nød til at bruge af vores gas, for at holde varmen her til morgen. Det var svært at forudse, at det skulle blive så koldt, når det ellers var meget fint vejr.

 

Jeg gik en tur op i byen for at handle lidt ind og finde et posthus. Det småregner stadig. Vi kørte fra pladsen kl. 11.45, - vi har stadig svært ved at blive nusset færdig.

 

Vi fortsætter mod St. Girons, men drejer af mod syd ad vej 618, så vi kommer ikke ind i selve byen. Vi ser at byen har en stor papirindustri ”Job” hedder den, og de laver bl.a. cigaretpapir.

 

Det bliver kun til en hurtig middagspause, med noget meget solidt brød, som vist ikke er fra i dag, selv om jeg købte det her til formiddag.

 

Vi kommer gennem flere små byer, på små veje til Massat 947 moh. Herfra går det opad!

Op i SNE området, som vi har kørt og kikket op på. Der er ikke sne på selve vejbanen, men der er sne på alt andet, og træerne drysser med sne. Ved husene på vej op, kan vi se frugttræer der står i fuld blomst, de har et tykt lag sne på blomster og blade. Toppen vi kommer til hedder Col de Port 1249 moh. Så går det nedad igen.

 

Nede igen finder vi vej N20 ved Tarascon-S-Ariège og køre til Ax-les-Thermes, hvor vi har udset os en ACSI plads til 10€, det bliver dog 10,80€ - et lille lokalt kur/miljø tillæg.

Vi går en aftentur i en pibende kold blæst, når lige at købe 2 postkort ½ min i lukketid.

 

Selve campingpladsen er ikke noget særligt. Den ligger 1 km. nord for byen, mellem vej og flod. Der mangler græs på de ledige pladser. Så vi har lidt bøvl med den fede klæbrige ler, der hænger godt fast i skoene.

 

Dags temp. Min. 0,2c – max 14,5c

Kørt 96 km.

 

Col de Port 1249 moh. med ny sne i april.

ANDORA - SPANIEN

Dag 23

 

Tirsdag d. 11. April.  Laveste nat temp. 2,4 c

 

Det har stort set regnet hele natten, og morgenen med. Da vi endelig var klar til afgang lidt over kl.11, så var det højt vejr. Blå himmel, solskin og små hvide dekorations skyer. Der er nyfalden sne på bjergene, og vi skal derop, vi skal til Andora i dag.

 

Først køre vi ud gennem en smal slugt og så går det ellers opad, og opad og opad, lige til vi når toppen og Andora. Vi er oppe i sneen. Det er rigtigt smukt. Der er stor aktivitet af skiløbere, og liftene køre lystigt, solen skinner og himmelen er dyb blå. Det er simpelthen heldigt, at vi kommer netop i dag, for der er sikkert ikke mange af den type dage om året, og så med nyfalden sne på.

Hele den franske side af toppen er én stor samling skisports steder, hoteller m.m. Der er lidt aktiviteter spredt ud til siderne, men det meste Halløj er på vejen der op.  

 

Vi tanker benzin lige inden sidste sving, før det højeste punkt. Der er sne og is på pladsen og vi skal stadig lidt opad. Vi måtte trille et par meter tilbage for at få fat i lidt asfalt og få lidt tilløb, og så gik det fint. – Og alle tilskuerne inde i den lille bitte benzinbutik, fik ikke noget at grine af i denne omgang, det havde de vist forventet. Benzin til 0,975€/l.

 

 

ANDORA

 

Vi runder toppen på hele 2408 moh. Det er både vores, bilen og CV’ens højderekord.

 

Vejen gennem Andora oplever vi som om at vi har kørt gennem ét stort Hotel- skissports- og byområde. Øverst oppe i højden er det skisport, længere nede byområder med ekstremt meget vejarbejde og byggeri – rent kaos alle steder!

 

Vi holder ind på en rasteplads højt oppe på bjerget, kun lidt efter toppen, i Andora. Det er minus 3,5c, og vi holder en dejlig middagspause, med en fantastisk udsigt, i høj sol og nysne. Det er rent glansbillede! Tænk at sidde her og spise frokost, med dén udsigt,

 

  Ny sne oven på den gamle grå sne, en enorm blå himmel, det er altså noget af det flotteste vi nogen sinde har set.  Vi må trods alt løsrive os igen, og køre ned gennem byområderne. Det er meget anstrengende, der er vejarbejde og byggeri over alt, det tære lidt på Eriks energi.

 

Da vi skal forlade Andora bliver vi stoppet, vist nok af de spanske toldere, eller betjente. Vi bliver, sammen med alle andre, ledt ind i et åbent hus, som et P-hus. Vi bliver beordret ind i nogle skrå båse, - og de stopper ALLE. Vi bliver bedt om, på spansk, at åbne for bilens bagklap, gas kassen og døren til campingvognen. Alt tjekkes, vi har intet købt, vi har jo dårligt nok kunne holde stille med en CV, så meget trængsel var der, oppe ved butikkerne. Pyha sikke et cirkus, og ikke et lille bitte smil. Vi komme ud igen, og er nu igen i Spanien.

 


SPANIEN

 

Det landskab der møder os, da vi køre ind i Spanien er store grønne områder og en stor, bred dal. Vi finder, efter lidt tid, en rasteplads. ( N145 – til N260, øst på til 16/E9 syd) NB: Der er ingen off. toiletter nogen steder, hverken i Frankrig eller i Spanien.

 

Eftermiddagskaffen bliver nydt, og fortsætter ad vej 260. I Bellever de Cerdanya køre vi ud ad vej 16/E9 mod Berga. Vi skal igennem en lang tunnel, som vi bliver noget overrasket over også er en betalings tunnel, så vi er meget spændte på hvad det koster. – Vi må af med 9,68€ / ca. 75 kr. i 2006. Tunnelen er hele 5625 m lang og går ind under eller gennem bjerget mellem to toppe, som er på 2181moh. og 2276 moh.Túnel del Cadi : http://www.tuneldelcadi.com/   Vejen føre os ind til naturparken der hedder: Parc Natural de Cadi-Moixeró.

 

Vi har besluttet os for at prøve endnu en ACSI camping med lavsæsonrabat. Pladsen ligger ca. 3 km. ude af vejen mod SALDES, den går ud syd for Gurdiola de Berguedá. Vi finder vejen, men er omgående i tvivl om det er forkert…. Vi har svært ved at tyde skiltene i farten. Den vej vi har valgt er smal, snoet og der står intet om stednavne eller camping. Da vi er lige ved at opgive møder vi et par store busser, pyha…der er lige plads nok, og lidt efter får vi øje på et campingskilt og navnet på pladsen er rigtigt: Camping ”EL BERGUEDA” http://www.campingbergueda.com/ vi betaler 14€.

 

Det er en pæn plads, med en fin udsigt, flotte sanitets bygninger, rodzoneanlæg, solvarme, det er klart når man ligger på kanten af en naturpark, som er EU Habitatsområde.

 

Højeste dags temp. 20,5c /Laveste -3,5c

Kørt 143 km.

 

Smukke bjergtoppe i Andora.

Farvel til Spanien, med mindet om Den Spanske borgerkrig.

 

Dag 24

 

Onsdag d. 12. April. Laveste nat temp. +0,5c (måske fejlvisning, strålevarme fra cv)

 

Vi kan nu konstatere, at får går og græsser hele natten, selv om det er bælg mørkt. Klokkerne har bimlet hele natten!

 

Der er is på bilen, på et lille nabo telt og på en engelsk mini teltvogn, men termometeret siger +0,5c. Området er meget spændende, og fortjener mere opmærksomhed, men vi vil vidder.

 

Vi forlader pladsen i rimelig tid, og køre tilbage af samme smalle vej, som vi kom af i går. Vi er stadig på vej mod BERGA, som bliver denne turs sydligste punkt. Vi når ikke helt ind i byen, men drejer mod øst på vej 26 mod RIPOLL. Vejen er smal og snoet, og det første lange stykke er med meget trafik, - men det er der nu næsten alle steder.

 

Vi skal gerne have handlet lidt og kikker efter en købmand og en bager i alle de små byer, som vi køre i gennem. Ved byen Borredà ser vi en lille lastbil komme ned fra byen, som ligger lidt væk fra vejen. Vi drejer fra og køre der op. Først gennem en meget smal gade, halvvejs ser vi et skilt med: Indkørsel forbudt for busser! Men vi er jo ikke en bus, så vi fortsætter… HJÆLP! Vi holder midt på vejen, på Torvet og 2 andre, endnu mindre gader. Vi spærre for næsten al trafik på én gang. Vi kan ikke komme ned af de små gader, så vi må vende om, - det kan vi ikke, for der komme flere biler til. En lokal dame prøver at forklare os noget, men på spansk, som vi ikke forstår noget som helst af. - Erik er helt oppe i ”det røde felt”. Jeg forsøger at tale med damen, om hvordan vi kommer ud herfra. Erik vil samme vej tilbage, for der ved han, at der er bredt nok, men det må vi ikke, sige damen. Men Erik mener at vi er i en nødsituation, hvor almindelige regler ikke gælder, så på mærkværdigvis lykkes det at få vendt rundt.

Under store protester, køre vi tilbage hvor vi kom fra, det første stykke gik fint, men så står der ”Indkørsel forbudt” der er ensrettet!!! – Men den anden ”gade” er det slet ikke muligt at komme med en CV. En ung mand på en 4 hjulet motorcykel vil have Erik til at køre ud af den umulige vej, men Erik vifter ham væk. Han flytter sig, selv om det er ham der har ret, og vi køre imod færdselsretningen, i en ensrettet gade….. uha. En bil kommer imod os, men han er hurtig til at holde ind hvor der er lidt plads.

Pyha, vi er ude igen og skal ikke have handlet noget ind lige med det sammen. Borredà er en meget

 

Vi fortsætter mod Ripoll, og nu er vejen blevet mindre og ikke så stærkt trafikeret, men til gengæld snoet og smal.

 

Lige før Ripoll kan vi endelig gøre et stop og spise til middag. Det har været totalt umuligt at komme til at holde, de få steder hvor der var plads, var der en høj kant ned 15-20 cm og det går ikke at ”springe” ud over kanten. Turen var 57 km, det tog 2 timer, uden stop!!!

Efter frokosten kommer vi forbi en Lidl og en InterMarche (les Musketeres) så vi får alligevel handlet lidt.

 

I Ripoll, som er en industriby, skal vi først lidt ud af vej 26 – Sant Joan og Sant Pau, derfra ad vej 38 til grænsen og Coll d’Ares. Få kilometer før toppen tanker vi benzin til 1,067€/l.

 

Vi holder kaffepause på selve grænsen, og på selve toppen. Det ligner slet ikke ligner andre grænsesteder, - her er intet der minder om en grænse mellem to lande. Det eneste som ikke er naturligt skabt er, en lukket bar og en stor mindesten med et kæmpe øje, og en indskriftsion på to sprog. Ellers er der bare en ualmindelig stor UDSIGT til både Frankrig og Spanien. Coll d’Ares er 1610 moh.

 

Læs evt. en tur beskrivelse, hentet på nettet.

http://www.topas.dk/pages/Turbeskrivelse-Spanien---Catalonien.html

 

 


Mindesmærket, stenen med øjet, er rejst i 2002, for nogen eller noget med den Spanske folkerepublik der faldt, januar og februar 1939, det skal efterforskes når vi kommer hjem.

Vi har kørt 102 km i Spanien i dag.

 

Fakta om mindesmærket:

Jeg har fået hjælp til at oversætte og fortolke teksten.

 

De øverste 5 linjer på stenen er på fransk, resten er på Catalonsk.

 

Der står på stenen:


 

De spanske republikanere,

civile og militære, som gik over

le Coll d’Ares i januar – februar 1939.

 

Kapitulationen: Epilogen fra et menneskeligt

Drama, uden fortilfælde i historien.

 

Her hvor den sørgelige krig slutter,

starter eksilen, som gør dig jordløs!

Gid det bitre savn ikke vil få Jer til at miste håbet!

 

Prats Endavant Sept. 2002

 


 

Lidt historie, hentet fra Politikens rejsebog:
Turen går til Nordspanien.

 

BORGERKRIG OG DIKTATUR

Da en koalition af venstrefløjspartier vinder valget i Spanien i 1936, lover den nye republikanske regering autonomi til Baskerlandet, Catalonien og Galicien. De færdigforhandlede selvstyreordninger når imidlertid aldrig at træde i kraft, da general Franco griber til våben i ”forsvaret for Spaniens enhed”. Under borgerkrigen 1936-1939 støtter de baskiske provinser Vizcaya og Guipúzcoa den republikanske regering, men bliver igen – som under carlistkrigene – straffet for at have kæmpet på tabernes side. Francos bombning 1 1937 af den baskiske ”helligdom”, byen Gernika (Guernica), der sker ved hjælp af italienske og tydke bombefly, er et direkte angreb på nordspaniernes nationalfølelse.

Det 36 år lange diktatur frem til Francos død i 1975 fører til undertrykkelse af pressefrihed, fagforeninger og venstreorienterede partier. Hertil kommer forbud mod offentlig brug af baskisk, catalansk og galicisk sprog.

 

Læs meget mere om de nordspanske folks ønske om selvstændighed i Politikens rejsebog: Turen går til Nordspanien.

 

Bl.a. om hvordan Franco forbød den catalonske folkedans sardana, og da Franco forbyder FC-Barcelona at vinde over Real Madrid, og at han tvangsflytter stærke fodboldspillere fra den catalanske fodboldklub til Madrid.
At læse om de historiske begivenheder, giver os en bedre forståelse, for nogle af vor tids konflikter.

 


 

 

Efter kaffen, og lige inden vi køre igen, kommer en stor dreng og en mand cyklende op på toppen fra den franske side. Drengen råber til manden, de taler begge DANSK! Det bliver jeg nød til at reagere på, så jeg siger: I kommer da ikke hér, og så taler I dansk? Vi taler lidt sammen, de har feriebolig nedn for ved Prats-de-Mollo-la- Preste, de venter på 2 personer, som er på vej op, på cykel. Det er barskt, og godt gjort. Vi kunne høre, at der et væddemål på spil, med hvem der skulle hvad, hvis de kom først/sidst.

 

FRANKRIG

 

Vi køre ned fra Coll d’Ares, vej D115. Der er stadig vildt mange små tætte sving og firholdsvis smal vej. Det er hårdt for Eriks ben og arm, og volvo’ens gearkasse. Men da vi kommer ned til byen, er der som at komme fra asken og i ilden. Tæt, smalt, meget trafik, fodgængere, parkerede biler, ensretteder gader som er alt for smalle, hvor vi lige kan sno os gennem. Det er rent mareridt!

 

Vi skal finde en campingplads, alt går så stærkt og vi kan ikke holde nogen steder. Skilte står ét sted, og så er det slut der komme ikke flere. – Eller ci ser campingplads men ingen skilt og ingen indkørsel.

Mellem Arles-s-Tech og Amèlie-les-Bains står et lille skilt med ”Hollywood Camping”, vi tager en lyn beslutning og svinger ind af en lille vej der går opad, 300m til camping og så er vi der. Der er sgu ikke ander Hollywood over det end at der er en masse store Mobilhomes. Camping mor er venlig og ret lige til. Vi finder en plads og kan sidde ude og slappe af, efter en alt for hektisk dag. Vejret er flot. Vi går en lille aftentur.

 

Højeste dags temp. 20,4c

Kørt 142 km.


 

Lidt økonomi. Ind til nu, på 3½ uge, 23 dage, har vi brugt:

1003,49€ = 7580 kr. Det er ca. 330 kr./dag i alt for 2 pers.

Mindesmærket, stenen med øjet, er rejst i 2002

Turen fortsætter, se 2:4 Syd Frankrig




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE