Polen Rundt 2011 - Del 2.

Kort over ruten - Polen Rundt 2011
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a612738



Del 2. Polen Rundt – 2011

13. Polen Rundt 2011 - Przeworsk, vejen til, camping, byen
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613086


20. dag

Torsdag d. 5. Maj


Efter et meget langt og varmt morgenbad, pakker vi sammen og gør os klar til afgang.

Vi hilser pænt af med Jutta og Bent og det er lidt underligt og vemodigt at skulle skilles nu, men sådan vidste vi jo, at det ville blive. Vi vil helt sikkert ses igen, uden at vide hvornår vore veje krydses igen. Heldigvis har vi måde mail og sms, til at holde tråden og de fjollede grin fast.


Vi har selv planer om, at se noget mere af Polen, så vi fortsætter mod syd til bjergene.

 

Bemærk lige, hvor kede af det vi er... ;-)) Tårene står ud af øjene på os...

 


Først kører vi ad vej 77 forbi Rozwadów, gennem Stalowa-Wola og Nisko. En frygyelig trafik på disse veje der slet ikke er byget til så tæt og tung en trafikmængde. Vi glemte i farten at få GPS'en med ud i bilen, så vi måtte finde et sted at holde. Det er ikke let....

Først ved Nisko finder vi et sted at holde stille og hente GPS'en. ”Johanne”, vores nye ”lede-stjerne” bliver monteret, og det varer ikke længe inden hun lokket os på ”afveje” . I Lezajsk siger hun, at vi skal dreje af og køre ud af vej 877, gennem Grodzisko Dolne og dén vej til Przeworsk. - Tak ”Johanne”, det er en ualmindelig dejlig lille, og meget smuk vej du valgte til os. Væk fra al trafikken og ud til naturen og fuglesangen. Her er ingen trafik og vejen er rigtig god, uden huller og buler. Gennem flere meget små landsbyer, eller ”tæt-steder” som nordmændene kalder det, når der ligger nogle få huse samlet i landskabet.


Vi ankommer til campingpladsen, som vi aldrig havde fundet uden en GPS, det må selv jeg indrømme.

Campingstedet er et helt specielt, en kro, et konferencehotel, et frilandsmuseum, alt ved navnet: ”Skansen – Pastewnik” i byen Przeworsk. http://www.pastewnik.pl/

Vi betaler 61 zl for én nat, for 2 personer og strøm. Jeg spørger lige om wi-fi.. jo,jo det er frit / gratis og uden brug af password, men det er jo heller ingen ”billig plads”.


Selvom pladsen er prisbelønnet, så er bad og toilet ikke noget at skrive om. Det er helt klart til sommerbrug. Åbne og kolde faciliteter af ældre dato. Men der er pænt og rent. - Meget små wc'er, så man skal bakke ind, man kan ikke vende sig og få fat i wc-papiret, der står på cisternen.... det er altså tåbeligt, når der godt kunne være plads til ½ meter ekstra i dybden. Det er tæt på at vi skal tage bukserne ned ude i fællesrummet, inden vi bakker ind og lukker døren.


Vejret er koldt, med meget mørke skyer, men vi vover os en lille tur op for at se lidt af byen. Iført både hue og handsker går vi en frisk tur i byen, og hjem igen.


Højeste dagstemperatur 11,6°C

Kørt 105 km.


Camping på ”Skansen – Pastewnik” i byen Przeworsk.

14. Polen Rundt 2011 - Polanczyk
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613159


21. dag

Fredag d. 6. Maj

Nattemperatur 1,3 °C


Sent i aftes kom endnu en autocamper, så her er nu, foruden os med campingvogn, 2 autocampere. Den sidst ankomen er lidt speciel, stor og voldsom. Den er fra Belgien, måske en udlejningsvogn. Der er store mærker på med: ”Nomad og Riget i midten. nr. 11.”

- Jeg kan se, at de andrer vogne holder på asfalten.... måske har vi misforstået noget, for vi holder inde på græsset..... På stedets hjemmeside er der også billeder af, at man holder ude på asfalten. - Nå, men vi er så lidt ”Rasmus-modsatte”... igen !


Vi har sovet godt, og dagen tegner til at blive fin, selv om det stadig er lidt koldt. Nattergalen holder os med selskab, og det er altid dejligt at høre på.


Afgang lidt over ni, hvorefter vi må vente på at komme helt ud på vejen, forbi skraldemanden som har parkeret så der kun er plads til en cykel mellem ham og håndværkerne, inde hos naboen til campingpladsen.


Den rute vi har valgt er af helt små veje, hvor vi kun kortvarigt kommer ud på nogle større landeveje. Landskabet ændre omgående karakter.

Det er som om Przeworsk, den by vi sov i, er døren til en anden verden. Store bølgende landbrugsarealer, med gule raps marker op mod de grønne græsmarker og marker der endnu har flere brune jordfarver. Et helt vidunderligt ”kludetæppe” som bølger og buler sig, og åbner for virkelig store og næsten uendelige udsigter.


Vi kommmer op i højden og ned i dale, gennem små byer og lidt større landsbyer. GPS-Johanne siger 384 m.o.h. ….

Ved en kirke med sølvgråt tag, er der en lille kiosk/butik, hvor jeg handler lidt ind. Uden for, under et halvtag, sidder nogle mænd og ordner verdenssituationen. De kigger meget langt efter hvad vi mon er for nogle turister, og de hilser venligt da jeg går forbi dem.

Da jeg endelig har fået de par småting jeg mangler og kommer ud igen, så kan mændene ikke styre deres nysgerighed mere, de vil vide om vi er fra Tyskland, nej nej vi er fra Danmark, Danie.... den ene taler lidt tysk, han har måske arbejdet der.... men det er tydeligt, at de meget gerne vil snakke, de fniser og lidt kåde.... måske ser de ikke fremmede damer så ofte, her ved butikken.


Vi fortsætter, og passerer en flod, byer, mere landbrug og massevis af køkkenhaver, hvor de har travlt med at så urter og ordne hvad der skal gøres. Kraftige, høje stager (små træer, store kæppe) på ca. 3 - 4 meters højde er sat lodret i jorden i grupper. Det er enten til stang-bønner …. eller måske til humle, der var ingen tråde på dem.


Vejen snor sig og vi kører mange gange i rigtige hårnålesving. Vi stiger op ad til først 480 moh, senere helt op til 533 moh. Og får de dejligste udsigter. Der er ikke meget trafik på disse små veje, så vi kan ”lulle” afsted med 30-40 km/t. Det er sådan vi bedst kan lide at være på tur, at opleve landet og hverdagslivet, langsomt og mellem campingpladserne, med huset, køkkenet, wc og skurvognen på slæb. 

Vi forlader vej 28 i Kuzmina, for at følge vej 890 ud mod Ukraines grænse. Vi ved ikke om vi kan vende der, men da vi ingen visa har så lader de os nok blive i EU og Polen.

Der er godt gang i både Grænsepoliti, almindelig politi og en cevil politibil med blå blink. - Og de er ikke kun til pynt disse betjente, de bestiller noget. Vi ser flere der lige skal ses nærmere på. Vi vender da vi får øje på pas-køen af ventende biler, der er ikke nogen særlig vendeplads før kontrolstedet, så det bliver en hurtig U-vending på vejen og tilbage til vejkrydset igen. 

Et kort øjeblik mister vi freden, roen og ikke mindst naturen. Det er mens vi passere gennem en større turistet, turistby og vist nok også et populært skisportssted, om vinteren: Ustrzyki Dolne.

http://www.ustrzyki-dolne.pl/ ( med virtuelle ture)

På dansk: http://www.spangshus.dk/turist/ustrzykidolne.htm


Vi passerer blot genem byen, og kort efter forlader vi igen vej 84, og kommer igen op over bakketoppene, på snoede og smalle veje, nu op i 525 moh. Det er dejligt at GPS'en kan vise højde over havet, det har vi altid savnet, ”en digital satelitstyret højdemåler”. Vi har godt nok en almindelig, gammeldags analog højdemåler, men det er noget bøvl med hele tiden at holde den justeret og tilpasset. Her er GPS godt nok nemt og hurtigt... Det har vi meget sjov med. 

Vi kører stadig gennem grønne, smukke og bakkede landskaber frem til Solina-søen (Jez Solinskie) den ene af to opdæmmede søer, i forskellige højder. San-floden løber gennem søerne, kraftværket og den meget store dæmning.


Vi skal finde en Camping ved Solina ”Jawor”, som står på det officielle polske camping kortoversigt. Vi har GPS'en sat på koordinaterne, den viser til højre mens vi ser et skilt med Solina ”Jawor” til venstre.... Hvad skal vi følge?

Vi kan ikke holde stille og se på kort, og vi kan ikke vende om. Vi vælger at følge GPS'en. Faktisk er vi nød til bare at fortsætte, for da vi ser først skiltet da vi næsten er forbi, selv om vi køre ganske langsomt.

- Sporet fra GPS-Johanne ender blindt, lige ved dæmningen på vej 895..... Så her holder vi !! - Lige nu har jeg en meget billig GPS, som er rigtig billigt til salg!


Vi kan se på kortet, at den vej med skiltet leder os om på den østlige side af Solina søen, mens vi er ved nordenden, der hvor San floden løber mod nord. Skal vi vende, eller prøve den vej hvor GPS siger, at ”nu er vi der”..... Vi vælger at se lidt nærmere på vejen, give ”Johanne” en chance mere.... måske har hun ret? Vi triler langsomt ud af grusvejen (sand).


Der ligger noget der måske godt kunne ligne en camping... der er nemlig nogle hytter, men der ser meget lukket ud. Vi kan ikke vende, vejen bliver mindre og mindre. Ved noget nybyggeri vælger vi at vende om. Vi er nu også nået så langt ud, at der knap er plads til én bil, og vi har jo lige en lille campingvognen med.


Dæmningen ved Solina søen


Campingpladsen, den opgiver vi at finde.... Vi kan nu vælge at køre tilbage til ”reklame” skiltet med ”Jawor”, eller fortsætterfremad. Vi prøver om vi istedet kan finde en AC-Stellplads, som vi har set i AC-Biblen ”Bord-Atlas”.

Vi indtaster adressen.... GPS vil ikke godtage adressen, så vi prøver igen med koordinaterne, selv om vi er blevet noget skeptiske. I vejbeskrivelsen i ”Bord-Atlas” skal vi finde kirken i Polanczyk, og derfra er der skilte. Vi finder kirken men kan ikke holde stille og kan slet ikke overskue skilteskoven i farten.


Vi kan i farten ikke se forskel på et reklameskilt for ”noget langt fremme” og så et skilt for ”noget tæt på”. Der er campingtegn på flere skilte, men ingen af dem med det kendte ”blå/hvide AC-skilt”. Vi er nødt til at køre forbi de små sideveje på venstre side, for der er trafik og vi kan hverken holde eller vende, eller overskue skiltene. Der er ”forestilling i kirken” så der er lidt trangt langs vejen.


Vi fortsætter nogle få kilometer endnu, til vi finder en vende/holde mulighed. Her studerer vi igen Bord-Atlas, vejkortet, GPS'en og tjekker alt en ekstra gang. Så kører vi tilbage til Polanczyk, og er nu på den rigtige side af vejen, for afkørslerne til de små sideveje.

Trafikken er stilnet, for ”forestilling” i kirken er begyndt, og alle er på deres pladser. Vi står ud af bilen og går hen og nærlæser alle skiltene, og finder det rigtige.... men stadig uden meget hjælp på.


- Der er to små jordveje, som hver især deler sig flere gange. Jeg zoomer ind på GPA'en og læser alle de svære vejnavne og husnumre, men det vi skal bruge findes ikke.... Erik gå hen og spørger om vej :-) - på dansk, og får svar på polsk.... Det er ok, for manden, - at vi bare skal ud af den vej... og så peger han på de to små veje... :-)


Vi kører ud af den højre vej, ved næste vejdele er vi heldige at møde en kvinde, jeg viser hende navn og billede i Bord-Atlas bogen, hun tænker sig lige om to gange, før hun viser os vejen videre til højre, som igen deler sig... endnu et par gange.

Vi finder endelig langt om længe, og langt, langt ude den rigtige campingplads / stellplatz.


Familien, der har campingpladsen, er ved at klargøre det hele til sæsonstart, så de har travlt forskellige steder. Campingmutter, der er ved at pollere vinduer, må hente forstærkning i den anden ende af pladsen.... laaaangt væk, nede ved vandet. Fatter og 2 unge piger kommer, den ene pige kan lidt engelsk og den anden lidt tysk. Så vi bliver skrevet ind og betaler 36 zl for en nat inkl. strøm.


Vi stiller op ude på det åbne, selv om manden gerne vil have os ind under træerne, men vi ved at det skal blive regnvejr senere. Vi vil gerne ligge lidt højt, hvor vandet kan løbe væk, og hvor træerne ikke drypper længe efter regnen er stoppet igen. Vi husker også lige på, at vi har haft lidt startproblemer med bilen.... såååå.



Skilteskov... eller leg "Find skiltet"... og husk at det er i farten...


Solen skinner, men det er stadig lidt køligt. Vi tager vores kamaraer med og går en lang tur, ud for at finde udsigten over søen, som vi så da vi kom kørende.

En gammel 2-dækker flyvemaskine cirkler rundt, måske flyver dem med turister. Vi kan se at den flyver tæt ud til den Ukrainske grænse og vender rundt. Den flyver meget, meget langsomt. Prøvet at tage billeder af den. Ved en hønsegård finder jeg endelig nogen at snakke lidt med, og komme sådan til at savne Jutta.... gad vide hvorfor lige nu? :-) Det er meget smukke dyr, og de går uden ret meget grønt, så de får lige lidt fra grøftekanten...


Da vi når op til kirken er de ved at lukke folk ud, og mange går ud af en lille sti, så vi fløger med, for den går mod udsigt og højdepunkt. Vi vælger af skilles fra kirkegængerne, så vi fortsætter op mod toppen af små trampestier, mens kirkegængerne går ned mod husene. En rigtig ”Kirkesti”, som jeg derhjemme har kæmpet for at bevare i vores nærområde... Her bruges stien, som en selvfølge, en smutvej væk fra ”lømnerne” i bilerne.


Vi får vatuta for anstrengelserne, med en helt fantastisk udsigt. Sammen med to fotografer, der osgå vil have denne storslåede udsigt i kassen, kan vi næsten ikke få armene ned igen. Det er et fantastisk sted, en storstået udsigt og et registreret højdepunkt. Punktet er 516 m.o.h.


Her ser vi de første rigtige klippestykker, de stikke ud af skråningerne langs vejen, da vi går hjemad. Vi kommer tæt forbi nogle kolonihaver, hvor en del kvinder har travlt. Der er både forårsblomster og der er sået grøntsager. Vi ser også nogle smarte hjemmelave ”fugle-skræmmere” meget opfindsomt, lavet af sodavandsflasker. (se billede)

Vi er nået til byen og må vende om, der er langt tilbage og vi skal hjem og lave noget aftensmad.


Camping ”CYPEL” Pole Namiotowe. Polanczyk. 36 zl.


http://www.esolina.pl/subdomeny/cypel/


http://polanczyk.info.pl/noclegi-bieszczady-

polanczyk/138-pole-namiotowe-cypel


Højeste dagstemperatur 16,5 °C

Kørt 160 km.



Solina søen, på vej fra kirken til toppen.


22. dag

Lørdag d. 7. Maj

Nattemperatur 2,1 °C – Slud / sne, og dårlig sigt.


Vi vælger at blive liggende på pladsen, og håbe på lettere vejr. Udsigterne, videre frem, vil vi nødig gå glip af. Det er jo hele formålet med at være her, at vi vil se landskabet og måske bjergene.


Vi hygger os, jeg får ordnet og sorteret en masse billeder, efter Juttas system med mapper i mapperne. Tak for tipet Jutta!
Orden og systemteknik er ikke min stærkeste side.. :-)
Vejret, det er bare til indendørs råhygge!

Ellers er det kun måltiderne der bryder dagens monotomi. Erik snorker lidt ind imellem, og jeg forstyrer ham ikke.


Regnen fortsætter hele dagen.

Jeg laver en fyldig blendet brokolisuppe, og lægger også en dej til noget krydret, pandestegt brød.  Jeg kommer, hvedemel, grove havregryn og valsede byggryn, krydderier efter smag, lidt tørgær, salt, vand og oliven olie.  Hæve et par timer, deles og trækkes flade og papir tynde. Lad dem efter lidt på bordet...  Friskstegt brød, uden ovn...
Jeg har masser af tid til at bage, og varmen kan vi godt bruge. Uden for er der slud på ruderne.


Klokken 16 er temperaturen kun steget til 4,4 °C, og det regner stadig.


Jeg går op i receptionen, mellem to regnbyger... iført gummistøvler. Vi betaler 36 zl for endnu en overnatning og jeg spørger om et log-in til WI-FI. Jeg kan se på computeren at der findes, men jeg kan ikke knække koden. Campingfatter får lidt sproghjælp af den håndværker der er ved at lægge fliser, men han må altså lige ringe til datteren, som kan koden....

- TAK, - for indsatsen, velvilligheden, hjælpsomheden og alle de varme smil.

Vi skal ikke engang betale noget ekstra for Wi-Fi....

Det er lidt pudsigt, at her i Polen kan vi få gratis WI-FI masser af steder, internet er ikke noget der koster en formue....


Kørt 0 km.



Bagedag... Dej til pande-stegt-brød...

Sådan. Så tyndt som muligt, med kun halv varme, dæk lidt over med staniol, vend flere gange. Velbekomme

15. Polen Rundt 2011 - Ustrzyki Górne, turen til, stedet og camping
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613168


23. dag

Søndag d. 8. Maj

Nattenperatur 5,5 ° C


Det er tørvejr og vi vil videre. Vi har massive startproblemer med bilen. Det har været koldt, vi har holdt stille en ekstra dag og det har styrtregnet i ca. et døgn. Erik spekulere over hvad der er galt, nu har den ellers startet fint i 23 år, uden at gøre vrøvl.... Han skiller noget ad, tørre det med papir, sprøjter lidt fra en sprayflaske og samler så det hele igen. Jeg krydser fingre, og det hjælper... ja altså det Erik laver. - Så er vi klar til afgang.

Pyha, vi har haft bøvl nogle gange på denne tur, ellers aldrig og Erik ved ikke rigtig hvad og hvor problemet er.... Det irritere mekanikeren en del.


Jeg må selv ned og åbne bommen, og manden kommer hastigt ud, med jakken halvt på, - men forsent, den er oppe :-) Vi siger pænt farvel. Solen skinner igen, med nogle enkelte skyer.


Vi har altid sådan en dejlig følelse i kroppen, når vi skal videre og nye eventyr venter os derude!


Vi får hurtigt nogle rigtig flotte udsigter, der er nyfalden sne på en top langt væk.

Vi passerer et skilt med advarsel om BJØRN ! Vi er altså igen i bjørneland.... det er altid spændende. Her risikere vi nok ikke at være ved at køre en bjørn ned, som vi var lige ved i Sverige for nogle år siden.


Vi vil gerne køre ad vej 894, vis Czarna Górna og vej 896, fra Lutowiska til Ustrzyki Górne. Det går ikke..... GPS'en vil have os ad en ”hvid” vej, men vi har valgt en længere, ”gul” vej, så vi gør som vi selv vil.

Ved et vejskilt med en undertavle på, som vi ikke kan tolke, noget med indkørsel forbudt om 18 km, ved Rajskie. På vores kort kan vi se at der er en sidevej ved Rajskie, så det er nok der der er problemer.


- Efter at vi har kørt 18 km kan vi tydeligt se, hvad vejskiltet prøvede at forklare os. Vejen er spærret, helt og totalt! - Det er ved en bro over floden SAN. - Sikkert en nødvendig handling....

Et skilt viser, at vi skal (påbudt) dreje til højre, det gør vi.... og kører så et par kilometer, men vejen bliver smallere og smallere, og til sidst tør vi bare ikke fortsætte længere, selv om vores venlige GPS siger at det kan vi godt.


Vi vender, ja det vil sige.... Erik kobler af og vende campingvognen, jeg er klar med en træklods foran hjulet....som holder hjulet (vognen) fast, mens vognen drejes om lige præcist det punkt hjulet står på. Klodsen flyttes så om bagved, (hurtigt for det hælder) og fordi vores cv ikke bremser så ret baglæns. (gælder vist nok alle med bakspærre, uden pal...) Vi tør ihvertfald ikke stole på den.
Bilen vendes, flyttes og kobles på igen..... Det er en metode vi har lært fra en gammel norsk håndbog, om Campingvognen, og om kørsel med campingvogn i de norske fjelle. Det er vist første gang vi rigtig får brug for den viden.... og det er nok ca. 25 år siden vi læste om trikket.

 


Vi må nu tilbage til det uforståelige vejskilt, ca. 18-20 km retur, og lidt forbi, for at tanke benzin. Vi tanker helt op, for vi må være velforsynet her, vi ved jo aldrig hvad vi havner i.....

Så gå turen ud af de ”hvide” veje, som faktisk er bedre end den ”gule”. Vi følge floden Solinka til Dolzyca og nu er det vej 897 til Camping vedHotel Gorski PTTK – Ustrzyk Górne. Rigtig mange flotte udsigter på vejen !!!


Lige før vi når campingpladsen bliver vi stoppet af Grænsepolitiet, igen. Vi bliver vist ind til siden i et vejkryds. Vi er faktisk aller mest optaget af, hvor præcist vi skal finde campingpladsen. Betjentene vil se kørekort, bilpapir og pas. De vil vide hvor vi skal hen, hvor vi kommer fra, og hvor længe vi skal være her, og hvor vi skal hen her fra. Vi slæber vejkortet, med de polske campingpladser frem, der har vi streget turen ind, der hvor vi allerede har kørt. Vi svarer så godt vi kan, på vores ret ubehjælpsomme engelsk.


Vi spørger om vej til campingpladsen, nu hvor vi holder i ”byens vejkryds”. De unge grænsebetjente ved ikke hvor campingpladsen er....så da der kommer en bil og skal rundt om hjørnet vi holder på, snupper kortet og spørger ham om vej. Det er en Park-betjent fra Nationalparken, og han ved at det er den anden vej vi skal ud af. Han siger at det er ”noget med grønt tag”.... lidt henne til venstre. TAK for hjælpen.

Gad vide om der kun er èt hus med grønt tag her?

Alle er glade, vi får vores papirer igen, efter at de i lang tid er blevet tjekket efter af en dame, inde i grænsebetjentenes bil.

Vi får mindelser, om tiden før ”murens fald” men nu er Østeuropa jo kommet ind i EU, så det virker meget grundigt, og det er jo OK at de er omhyggelige.


Lidt henne ad vejen finder vi de grønne tage og campingpladsen. Den ene halvdel af lågen står åben, men alt er ellers tomt og meget ringe at se til. Vi er vist de første, og eneste campister. Ingen folk i receptionen, men en masse skilte og sedler. Vi åbner den anden halvdel af porten og køre ind.


Oprindeligt har dette sted været lavet rigtigt flot, med en fantasifuld og spændende arkitektur. Desværre er alt misligholdt og måske er det også dårligt håndværk. Et er dog sikkert, vedligeholdelse er ikke noget der er prioteret højt her i landet, ikke nogen steder.


Vi finder os en plads, og der er strøm i de gamle og meget medtagne el-standere.

En tur rundt i den specielle service-bygning siger, at der vist ikke er gjort rent i år, selv om det er 8 dage siden pladsen officielt åbnede. Det tager de vist ikke så nøje.


Vi skal betale for camping henne på Hotel Gorski PTTK, der ligger lidt længere henne ad vejen. Det haster ikke, så vi spiser lige vores frokost først.

Betaler 9 zl pr/pers., 19 zl for CV og 8 zl for strøm: i alt 45 zl.

- Det er ret dyrt i forhold til at intet fungere, andet end der er strøm. Vi kan ikke komme i bad, for vandet er ikke varmt, og der er ikke mulighed for at stille på noget.... Bad er bad og vand er vand, uanset om det er varmt, lunkent eller koldt. Der er solfangere på taget, men vi er ikke sikker på at det er sluttet til... WC'erne kan til nøds bruges, men ikke af lyst.


Vi er kommet for at se og opleve, dette yderste sydøstlige hjørne af landet. Se lidt af naturparken og de der er specielt netop her. Vi kører først ud til Wolosate. Vores grænsebetjente er nu væk fra vejkrydset.

Vejen ender efter 6 km i en lille P-plads. Man kan fortsætte til fods de sidste 2 km mod grænsen. Vi vender og køre tilbage, ingen af os har lyst til at stille bilen her, eller endsige at gå ind til den Ukrainske grænse.


Vi ser lidt på kirken i Ustrzyk Górne, og køre så lidt ud af den vej, som vi havde haft planer om at vi skulle være komme fra. Naturen og vejen er ret kedelig, så vi vender igen. Faktisk er vi lidt skuffede, for netop dette sted havde vi store forventninger til. Vi havde ventet noget helt andet af landskabet, og langt større muligheder for at trave i naturen.

Vi har slet ikke lyst til at gå her. Skiltene er sølle og helt uforståelige. Hvis vi går efter skiltene og de pludselig ophøre, mangler – hvordan skal vi så finde vej.... spørge nogen kan vi ikke.... eller forstå en forklaring.... er helt håbløst.... og hvad med grænsen og risikoen for at gå for langt.... Vi holder os til vejene.


Vi er nået frem til eftermiddagskaffen, og det er altid et opløftende element på dagen. Senere går vi en tur hen gennem ”byen” forbi nogle små salgssteder, kroer på række og den helt fantastisk flotte, nye og stor bygning, som vi så da vi ankom. Det er jo dér grænsepolitiet holder til. Igen en helt vildt flot og overdimensioneret bygning, hvor der ikke er sparret på noget. Mon ikke, at det er EU som har finansieret den.


Vi hygger os i vognen om aftenen, med fuglesang og en fin dag bag os.

Erik går lige ud og starter bilen, inden vi går i seng... Mon det hjælper i morgen? ;-) Han har det dårligt med, at der er problemer med bilen så langt fra hjemmet og hans værksted med alle måleapparaterne.... Eller,- bare nogen man kan tale med, og forstå hvad de siger..... Bilen starter som en mis... Vi går roligt og trygt i seng.


Kørt 78 km (Udflugter 31 km.)

Dagens højeste temperatur 13,9 °C



HOTEL Gorski PTTK - Ustrzyki Gorne, 38-714 Ustrzyki Gorne

http://hotel-pttk.pl/en/camping

Top Ustrzyki. 38-714 Øvre Ustrzyki.
I Porvinsen: Podkarpackie. Polen


Bieszczady, er det region enestående i Europa. Vores hotel giver dig mulighed for at hvile og en tur som godt.

De vigtigste trumf af dette hotel er det sted i hjertet af Bieszczady's National Park blandt de højeste peaksw. Her starter stier på Tarnica (1346 m), Halicz, Rozsypaniec, samt Polonina Carynska, Polonina Wetlinska, Mala og Wielka Rawka.

I nærheden er der et museum, som udgør en Bieszczady's og Hucul's historie, som har et bibliotek som godt.


I 1992 UNESCO startede her International Biosphere Reserve "Karpaty WSCHODNIE" . Folk er klar over her UNESCO program "Mennesket og en biosfære".

Ustrzyki Gorne er en lille bjerglandsby, der er et Hotel og et par mindre moteller så godt. Det betyder at du kan være sikker på fred og ro mens de hviler. Om sommeren er der mulighed for at ligge på stranden ved Wolosaty floden. Ifølge vores gæster's krav,

vi er i stand til at organisere: terræn tur med en guide, lejrbål forbundet med pattegris eller lam rosting, skiløb og ridning lektioner.


Ustrzyki Gorne ligger ved Wolosaty Stream ved 650 m over havets overflade. Det er centrum for klatring i det vestlige Bieszczady. Splendid klima sikre de bedste betingelser til at hvile i løbet af sommeren, men en overflod af sne om vinteren sikkert meget god stand for skiløb så godt.

Anbefalet stier:

  • Ustrzyki Gorne - Polonina Carynska - Ustrzyki Gorne (røde mærker).

  • Ustrzyki Gorne - Szeroki Wierch - Tarnica - Halicz - Wolosate - Ustrzyki Gorne (rød og blå mærker).




Camping - HOTEL Gorski PTTK - Ustrzyki Gorne, 38-714 Ustrzyki Gorne


 Turens sydøstligste punkt, og
vendepunkt, er Ustrzyk Górne !


16. Polen Rundt 2011 - Fra Ustrzyki Górne til Dukla Passet.

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613203


24. dag

Mandag d. 9. Maj

Laveste nattemperatur 4,0 °C


Vi befinder os nu, i det aller fjerneste, sydøstlige hjørne, på denne tur. Vi vender nu næsen mod vest, men vi har endu et par steder vi gerne vil besøge, før hjemturen rigtig begynder.



I nat vågnede jeg op, med min ”C-pap” og med maske på, men maskinen siger ikke noget og giver ingen luft. Strømmen er gået!!! Jeg vækker Erik, som så må i tøjet og ud for at skaffe strøm. En sikring er gået, og hele dén gruppe som vi er koblet på er død. Det er så det meget lange kabel der skal findes frem, trækkes over vejen til den anden sides el-bokse. Så fik vi strøm igen, og Erik kan gå i seng og sove videre.

Det er faktisk noget pjat, for vi har masser af 12v jeg kan bruge, men nu har vi jo betalt, og når det er koldt og vi har brug for Primusfyret så køre det bere stille og roligt på 220v, end på gas.


Imens Erik render rundt uden i mørket tænker jeg på, - at det præcist var sådan en situation jeg var skrækslagen for skulle ske, dengang jeg fik konstateret søvnapnø og fik maskinen og masken. Skræksenariet, som jeg ved flere frygter. Hvad der så sker, kan jeg nu fortælle: Det sker intet farligt !

Jeg vågnede, uden at føle at jeg manglede luft, det er ikke noget at frygte. Jeg har jo også prøvet at falde i søvn igen, uden at nå at få masken på, når jeg er oppe at tisse om natten.

Så kære ”snorker”, tag det bare helt afslappet, der sker ikke noget unormalt eller farligt ved at strømmen går.....


Erik, derimod, han blev jo rigtig lysvågen, af en tur ud i nattekulden, og rodde rundt med kabler og lommelygte. Plads belysningen bruges vist ikke i sommerhalvåret :-) og der er rigtig bulder mørkt.


Vi sover videre, lige til kl. 6.00. Solen skinner og det er 5,7 °C allerede nu. Det lover godt for en fin dag, her tæt ved bjergene.


Vi står bare op og er klar til afgang kl. 8.00.... og JA, - bilen starter.... uden problemer eller vrøvl... Glæder man sig så... nej, nej, nu begynder det da at blive rigtigt underligt, hvad der er problemet.


Vejret er igen blevet rigtigt smukt, med sol og høj dybblå himmel.


I går, søndag, så vi et lille udflugtstog på en smalsporet jernbane, med rigtig mange passagerer ombord. Der var et Husquarna-lokomotiv foran. Vi vidste ikke at de har lavet lokomotiver. I dag er det så hverdag og togfolkene laver andet og sikkert nødvendigt arbejde, langs skinnerne.


Jeg handler ind i en af de mange små lokale ”Sklep”, små butikker/kiosker, som vi har set alle vegne. Denne her Sklep er i landsbyen Wetlina. Den er, som de fleste, meget lille men det er utroligt hvad de får presset ind af vare. Jeg får det meste af det jeg mangler: 5 l drikkevand, friskt rugbrød, friskt franskbrød, mælk, postkort og frimærker. Alt sammen uden at jeg kan tale polsk, og damen i butikken kun taler polsk. Postkortene er de eneste som jeg selv kan tage, resten må jeg bede om, som vi gjorde i Danmark før Supermarkederne blev ”opfundet”, eller importeret fra Amerika.

Fingresprog er universelt, smil og latter rækker lige langt i alle lande. Jeg får alt jeg ønsker mig, inklusiv en dejlig oplevelse. Begge brød er super lækre og velsmagende.



Alt kan købes i lokalbutikken...hvis man kan finde det...


Vi fortsætter i retning mod DUKLA og Duklapasset. Ser en Station og remise for enten den samme, eller en anden smalsporet jernbane også med Husqvarna lokomotiver.


Vejen bliver mindre, først snoet og den går op og ned, den går gennem skov og flader så ud i en meget bred dal med landbrug. Vi passerer en helt nybygget, flot trækirke. Landskabet er stort, med høje bløde, grønne højdedrag, eller måske rettere små grønne bjerge. Det er meget smukt og roligt at se på. Helt umuligt at fange ind i et foto, det er bare for stort.


I modsætning til landskabet, så er vejene ikke smukke, de er skrækkelige. Store og dybe huller der er svære at se, i skyggen fra vejtræerne. Når vi kan få lov at køre langsomt, kan vi undgå de fleste, men det tager tid og tærer på chaufførens kræfter.

Vejene bliver da lappet, ja det er på denne strækning faktisk et rent kluddetæppe at se på.


Vi holder en frugt og tisse-pause oppe på en bakketop, med en fantastisk udsigt til alle sider. Vi har været 2 timer om at køre 60 km. Erik får lige en løs hund til at stoppe, gå og sidde, med hjælp af en lille trillefløjte.... Hunden kommer løbende ned over den grønne bakke.... først længe, længe efter ser vi også en mand langt væk, men hunden reagerede altså på Eriks fløjte. Måske er det en hyrdehund, som er blevet trænet med en fløjte. Det er altså sjovt at se. Erik har måske en fremtid som fårehyrde ;-)


Vi drejer nu ud af vejen mod Dukla, ser nogle fine kirker... det er snart lige som med storkene i begyndelsen af turen, - vi når et mætningspunkt, hvor de ikke længere er så spændende, som i begyndelsen.

Vi ser flere steder med egentlige ”Bi-gårde”, det er nogle meget små bedrifter, men med rigtig mange dyr. Gad vide om bierne vælger bikube efter farven, for der er godt med glade farver på alle kasserne.


Bi-gård


 SLOVAKIET

17. Polen Rundt 2011 - Slovakiet, Dukla Passet, Høje Tatra
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613275


Vi passere grænsen og er nu i Slovakiet.

Vejen er voldsom meget trafikeret. Der er især mange lastbiler og ikke ret meget plads.

Vi er nu i et nyt land, men det bliver vejen ikke bedre af, faktisk tværtimod. Vi troede ellers ikke at det kunne blive værre end i Polen.

Denne vej er er ”stor” vej, og her kan vi ikke ligge og ”lulle” afsted med 30-40 km i timen, vi må bare følge med trafikken, selv om det er svært, når vi skal prøve at undgå de alle største og dybeste huller.


Kort efter grænsen står de første militære monomenter, lidt væk fra vejen. Vi kan desværre slet ikke komme til at holde stille. P-pladserne tør vi ikke kaste os ind på, med en campingvognen på slæb. Nogle pladser er meget små p-pladser, andre har rene flyve-hop og store hulle i indkørslerne...


Vi ville gerne se nogle af de mange monumenter og mindesmærker, med gamle tanks, kanoner, fly m.m. fra slaget det blev centraleuropas Normandiet, efteråret 1944, 3 mdr. efter indvationen i den anden side af Europa, nemlig på kysten i Normandiet.

Afslutningen på den 2. verdenskrig nærmer sig sin afslutning. Endnu må mange mennesker ofre deres unge og næsten ubrugte liv, her i de smukke og venlige bjerge, på grænsen mellem Polen og Slovakiet.

Kampene ved Dukla-Passet var nogen af de mest blodige..... mange tusinde mistede livet og endnu flere blev såret. Gå selv på opdagels på nettet, der findes virkelig meget matriale, og et par af dem er meget informative.

www.dukla-battlefield.com/

Et link som er let overskueligt og giver en let tilgængelig indføring i historien, og de enkelte severdigheder, og hvad der er at se og opleve.

Bag siden, med mulighed for guidede ture står virkelig ekspertice. Måske en idé for kommende ture, træf o.l. hvor man er mange samlet.



Om os bag: DUKLA- Battelefield.com

Mgr. Michal Razus er en godkendt turguide og lokalhistoriker.
Han hovedfag i slovakiske historie og litteratur ved University of Presov. Hans passion er historien om Centraleuropa og Slovakiet. Han har arbejdet som guide og oversætter siden 2002.
Han arbejder også som en slægtsforskning forsker.
http://www.slovak-ancestry.com/

Jozef Rodak, Ph.D. - Historiker
Tidligere direktør for Dukla Military Museum i Svidnik med mere end 30 års erfaring og indgående kendskab til området. Forfatter til mange artikler og publikationer. Medlem af flere militære historie foreninger og ngo'er.



Et andet link viser mange billeder. Der er flere side, så man skal søge lidt mere på denne hjemmeside. - Men her kan man også finde link til ufattelige mange andre ting, både om krigen... men også alt muligt andet.

www.euro-t-guide.com/

See_Coun/Slovakia/E/SK_See _

Dukla_Pass_Memorials_2-1.htm

Vi er som sagt, uden en chance for at holde stille nogen steder. Men uden for byen Svidnik, der hvor museum og mange monumenter er, når vi at holde stille. Vi når at opdage et af de mest kendte monumenter, det er nok det mest fotograferede af dem alle. Her er en lille plads hvor vi kan holde stille og hvor vi kan vende, for vi skal nemlig en anden vej. Hele området hvor der står tanks, kanoner m.m. kaldes ”Vally of Death” på engelsk, eller på dansk ”Dødens Dal”, det er lidt uhyggeligt at tænke på, at denne smukke og grønne dals jord er vædet med blod fra uhyggelig mange tusinde unge mænd.



Den berømte tank monument - med en russisk T-34 "knuse" en tysk tank – Ved Svidnik hvor de markerer indgangen til Valley of Death (dødens dal) ved Dukla Pass.


En gruppe motorcykler med gule refleksveste stopper op ude på vejen, de skal også fotografere, så vi flytter os væk med campigvognen igen. Vi har fået billedet i kassen.




Det er en fin tur, gennem landskabet og gennem rigtig mange små byer og landsbyer.

Flere steder ser vi Roma-lejre, boligblokke i byernes udkant. Når vi ser folk på gaderne, er ca. halvdelen mørklødet.

Vi følger vej 77 mod vest via Svidnik, Bardejov og St. L'ubovna.


Kaffepausen holder vi lige efter vejen til en stor grænseovergang, ind til Polen. Vi holder lige ved vejkanten. Der er en jernbanen på den anden side af os, og vi ser et meget, meget, meget langt og langsomt godtstog på vej til Polen, med åbne tomme vogne.

Vi fortsætter til byen Spisska Bela, hvor vi drejer mod nord ad vej 67, mod Zakopane, men kun et stykke vej så skal vi finde vej 537 mod vest. Vejen tæt ved de højeste tinder, helt op til 2635 m.o.h.


Høje Tatrabjergene


Vores mål med at køre ind i Slovakiet er, at komme op og se Høje Tatrabjergenes spidse tinder, fra sydsiden. Vi har på forhånd fundet 3 campingpladser tæt ved hinanden, i et område tæt på de flotteste og højeste tinder.


Nu kører vi målrettet, med den nye GPS , efter én bestemt Campingplads....nemlig ”Eurocamp FICC Intercamp Tatranec, Tatranská Lomnica, på vej 537.

Da vi nærmer os pladserne opdager vi, at der er noget helt galt.

Et kæmpe stort område, flere kilometer stort, på størrelse med en stor landsby, ligger hen som ruiner. Første tanke er, at vi er havnet i en kriszone, og at det er godt at vi endnu ikke er nået til ”vores” campingplads.....


Det er halvt nedrevne, smadrede bygninger, med knuste ruder og alt andet der kan ødelægges.

- Vi når frem til vores campingplads. Vi er næsten i chock.

Hvad er det her for noget.... Det er næsten uhyggeligt, og vi får tanker om krigen på Balkan o.l.


Hvad sker der lige her ?????


Både vores GPS og skilte flere steder på vejen her til, alt fortæller at der er flere campingpladser. Intet tegn på eller spor af, at hele området med flere hoteller, 2 campingpladser og adskillige andre store bygningskomplekser, virksomheder butikker m.m., er ved at blive jævnet med jorden....

Porten er åben... kan vi ikke bare køre ind, vi har jo alt med selv......?


Man kunne godt, fra myndighedernes side, havde fjernet alle skiltene, eller sat rødt tape i kryds hen over dem..... Det her er simpelthen ikke godt nok. Ødelæggelserne, eller beslutningen om det, er ikke noget der er foregået her i foråret !!! men hvad foregår der.... Hvad skal der ske med området? Er det solgt til Golf-bane? ... eller skal området føres tilbage til naturen igen.... ????


Energien siver lige så stille ud af os, vi er virkelig på spanden nu. Hvad gør vi...?


ADVARSEL ......

OBS: FINDES IKKE MERE !!!!!!

Tatranec camp. FICC

05960 Tatranská Lomnica

Slovakiet

N 49°9'30" E 20°18'35"

Generelle oplysninger:

Åbningsperiode: 01/01 til og med 31/12
Vejledende pris: € 16.00 / € 20.00
Antal tur-pladser: 350
Areal: 6 hektar brutto
Højde: 774m

*************

Samme sted ”Sports-Camp”: ER LUKKET!



Det har været en rigtig lang dag. Det er drøn varmt og vi er meget trætte. Vi har længe glædet os til at stoppe for i dag...... og at ligger med udsigt til Høje Tatrabjergenes tinder. Med 3 mulige campingpladser her i området, så burde der være én der kunne bruges. Men nej....


Øverste skilt, er til en ruinhob... nederste skilt er måske .....årsagen... vi ved det ikke...


Hvad gør vi nu? Vi leder og leder på GPS, kort og alle vores forskellige campingbøger... Der er meget langt til andre pladser, som måske også er væk eller lukket. - Vi er kommet her til, alene for at se og opleve bjergene. Vi vil jo bare se de bjergtinder....


Lige nu er vi bare så trætte. Inden længe går solen ned, og vi har intet sted at sove. Jeg foreslår at vi blive på ”gerningstedet”, men Erik bryder sig ikke om det, stemningen på stedet har negativ energi og er ildevarslende, så vi vender om.


Vi er nød til at finde noget benzin meget snart, før end vi tør kaste os ud i mere af det usikkere.


Vi søger igen med GPS'en, men nu er det efter benzin. Der er en tank ganske tæt på, så vi kører glade afsted mod tanken. Desværre var det den lille nedlagte tank, hvor bygningerne er sat til salg, som ligger på hjørnet lige hvor vi drejer ud mod ”Ruin-Byen”.

Næst nærmeste tank..... ? Ja det er et rigtigt godt spørgsmål...... Vi er endu ikke rigtig ”dus” med GPS'en


Vi vælger at køre tilbage mod byen hvor vi kom fra, selv om der er meget langt. På vejen ser vi at en politibil holde i vejsiden, med to betjente i. Vi stopper op foran dem, hopper ud og spørger dem om hjælp til både camping og benzin. Politiet kan jo lige så godt være lidt nyttige, når de bare sidder og kikker på trafikken.


Betjentene er vist lidt overraskede og virker logså idt nervøse. Det er nok ikke så tit, at det er dem der bliver kontaktet af fremmede bilister.... De ved ikke noget om ruinbyen, jo den ene ved lidt, men ikke hvor der ellers er en camping... Benzin kan vi ”vist nok” finde på vejen til Zakopane. - Jamen, den vej skal vi helst ikke endnu.

Vi takker dem hjerteligt og kører mod byen Spisska Bela - De var nu ikke til megen hjælp!

 


Den udsigt vi skulle havde haft....



 Efter et kort stykke vej ser vi et skilt med teksten: ”CAMP”. Det må vi altså lige afprøve først. Vi kører ud af den lille sidevej, og finder let frem til et ret ejendommeligt sted. Måske er det en campingplads, eller måske et hotel/motel med hytter.

Vi køre ind af en åben låge, og en åben bom. Jeg går mod døren med skiltet ”Reception”, men døren er låst. Hvorfor er der låst, er der måske ikke noget alligevel? - Jo der holder jo flere biler, så nogen/noget må der være.

Vi går en runde mellem hytterne, for at se hvad der er af muligheder, og vælger så at blive holdende på et stykke græs, lige tæt ved indgangen.

Der kan vi være sikre på, at blive set af nogen, på et eller andet tidspunkt.


Erik er dårlig at træthed, varme og måske også noget stress over håbløsheden. Han er nød til at tage nogle smertestillende piller og lægge sig. Imens finder jeg nogle kartofler i bagagerummet, så jeg hurtigt kan få lave noget mad til ham. 

Jeg får lige et glimt af en mand der kommer ud af en af hytterne, talende i mobiltelefon. Lidt efter kommer der en lille rød bil ind, og stopper op lige foran os, sikkert tilkaldt via mobiltelefon.


En ung mand, i millitærtøj, stiger ud af bilen. Han siger noget, som jeg ikke forstår noget som helst af. Vi har vist taget hans P-plads, for han bor i den nærmeste hytte. Så meget kan jeg da forstå....

Jeg prøver at forklare ham at min mand, chaufføren, er syg og at vi kan ikke finde nogen anden campingplads. Manden virker venlig og hjælpsom. Han henter en dame på hotellet som kan lidt engelsk, og som kan tage en fornuftig beslutning.

Damen siger at vi skal flytte os væk fra hytterne, men vi må gerne holde ude på den lille P-plads ved indgangen, frem til i morgen tidlig. Jeg takker og lover, at vi køre igen ved 8-9 tiden. Det er hun tilfreds med. Jeg takker igen, stort og hjerteligt for venligheden. Vi er reddet, vi har et sted at holde.... og Erik ligger underdrejet og ved ikke hvad der foregår udenfor.

Manden er også tilfreds og går hen til sin bil, hvor han lukker sin store schæferhund ud, for at lufter den. Vi ser ikke mere til ham eller andre mennesker fra hytterne.

 

Erik bliver nød til at rejse sig og hjælpe mig, for jeg kan ikke flytte campingvognen alene. Men jeg kan klare alt det nede ved jorden, så han ikke skal havde hovedet nedad.

Vi bliver bakket ind i en krog på P-pladsen, og stillet op igen. Nu har vi fået den mest perfekte og helt ubetalelige udsigt, til lige netop de spidse tinder, som vi har kørt efter hele dagen. - Hvor heldig kan man være :-)

Erik har snakket om netop de bjerge, lige siden han i 1975 var i Tjekoslovakiet.

- Og så blev det faktisk helt gratis.... En ren parkering.


Der går romaer og roma-børn forbi ude på vejen....og ser langt efter os. Vi er ikke urolige, for vi har jo både militæret og en vagthund i nærheden.


Maden bliver lavet, og pillerne er begyndt at virke. Vi spiser, mens vi nyder vore vidunderlige udsigt til Høje Tatras spidse tinder med sne på. - Går tidligt i seng.


Kørt 280 km.

Højeste dagstemperatur 23 °C


Vores gratis P-overnating... i morgenlys :-)

18. Polen Rundt 2011 - Høje Tatra, Slovakiet, retur til Polens grænse.
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613309


25. dag

Tirsdag d. 10. Maj

Nattemperatur 8,1 °C


Vi vågner tidligt og står straks op. Klokken er kun 05.30 men solen skinner allerede oppe på bjergertinderne, med et let rødligt morgenlys. Vi kommer hurtigt i tøjet og må ud med vores kameraer. Vi går hver for sig og skiftes til at gå til den ene og anden side, for at finde det rette sted, motiv og belysning. Morgenlyset er blødt og helt perfekt til at fotografere i. Motivet er det smukkeste vi kan tænke os.... Morgenen er kølig og luften er krystalklar.

Vi håber at bare eet af vores mange ”skud” bliver perfekt. Solen stiger lidt for hurtigt, og det magiske morgenlys forsvinder.

Det er en top-flot og helt perfekt udsigt, lige ret foran os og campingvognen. Med den helt rigtige belysning. Den er til mindst 10 stjerner !!! Morgenmaden nydes foran denne udsigt, inden vi pakker sammen og hæver støttebenene.


At vi skal se tinderne fra sydsiden og i morgenlys, var et meget bevidst valg, som var lige ved at gå i vasken i går.

- Lige nu er vi nærmest lykkelige, og har glemt alle gårsdagens problemer.


Vi nyder synet, og suger det hele ind i vores sind, gemmer det og kan hente synet frem på en dårlig dag, ud i fremtiden.

Vi tager endnu nogle billeder, men magien er der ikke længere, nu er dagen begyndt.


Morgenlys på Høje Tatras tinder

 

P./ Camp/soveplads på Parkeringsplads, med tilladelse uden regning.....


Erik får desværre en lidt trist og skræmmende oplevelse, på sin ene morgen fototur. Han ser første flere store grupper romaer komme gående på vejen. De kommer ud fra en sidevej. En gammel blå Renault-varevogn, en lille kassevogn, kommer kørende. Den vender rundt henne på vejen og kommer bagfra hen til romaerne. Så vælger han omkring 20-25 personer/romaer ud, og de bliver proppet ind i varerummet. Manden kører afsted med dem. De må nødvendigvis stå op, for ellers kan der ikke være så mange personer i den lille varevogn.

Det er som om de er blevet ”købt” til en dags arbejde, som daglejere, - eller dyr på et kvægtorv....

Erik er rystet over optrinnet. Han tænker på, at det ligner ”udvælgelesen af arbejdere” på havnekajen, i filmen om Pelle Eroberen, - hvor Lassefar og Pelle bliver kasseret, af den ene efter den anden. Ingen ville have dem. De kom som billig arbejdskraft fra et fattigt Sverige og til Bornholm, for at søge arbejde og prøve lykken, i håbet om at skabe sig en anstændig tilværelse. Men hvad var det de fik ?

- En umenneskelig, nedværdigende og ussel behandling.

Det var en rigtig dårlig oplevelse Erik fik, den bliver hængende længe i baghovedet.... som en kontrast til alle de tindrende smukke bjergtinder, med pulversne på toppene.


"Slave" transport


Vi forlader parkeringspladsen som aftalt, men ikke bjergene. Kører lige de sidste kilometer ned til byen Spisska Bela, for at tanke op med benzin.

Klokken er endnu kun 7.00 og folk er på vej på arbejde, der er kø ved benzintanken.


Nu skal vi lidt ud af vej 77, gennem Kezmarok hvor vi vælger en forkert vej i en rundkørsel, og er nødt til at fortsætte ud af vejen, uden holde eller have vende muligheder. Det var indkørslen til bl.a. Lidl som snød os.... Måske er vi endnu lidt øre i hovederne af morgenes eventyrlige stemning. Vi havner igen på små veje, og ude i en lille landsby, hvor GPS'en vi have os ud af to hjulspor.

- Her bliver ”hun” fyrret!

Erik må lave endnu en frakobling og vende hvert køretøj for sig, og så retur til Lidl. - Det var aldrig sket UDEN en GPS ! :-) Nu er der i mellemtiden blevet helt øde og masser af plads, i modsætning til lige før, hvor det hele lignede en torvedag. Vi benytter os af den store øde plads, og handler ind hos Lidl.


Her, fra Kezmarok, køre vi lidt længere ud af vej 77, og krydser nu på mindre veje op til vej 534. Vejene snor sig. Vi kommer gennem den flotte gamle Kurby Vysokke Tatry.

www.vysoketatry.com/ 

  Det er ikke et sted hvor det er velegnet med en campingvogn på krogen, men der er jo ingen steder hvor vi kan få lov at stille den, eller finde en campingplads.

Vi køre lidt længere ud af vejen. Ser et lille smalsporret tog, men dette er nyt, fint og smart, ikke noget med gammelt nostalgi. Vi ser stadig på tinderne, men vi er faktisk lidt for tæt på dem nu.

På en lille holdeplads, hvor vi igen ser det lille tog, vender vi om og kører tilbage gennem kurbyen, på vej 537.


Nu går turen så tilbage til Polen, via byen som alle taler om, Zakopane.

Vejen er vej 67 i Slovakiet og vej 960 i Polen. Det er jo Polen vi er på vej rundt i, selv om Slovakiet sandelig virker meget dejligt... hvis der ellers kan findes en camping eller to.... i dette hjørne af landet.


Bjergene og tinderne er helt fantastiske, flotte og vi nyder dem fra alle de vinkler og afstande det er muligt, ca. frem til Ždiar kan vi se dem, og et godt stykke mere. Vi møder igen gruppen af motorcykler, som vi så ved tanks-monomentet i Dukla. Den foreste har et kamara på hjelmen, så måske kan vi finde deres tur på Youtube en skønne dag....

 

Bare eet af de mange, mange meget store hoteller... i den gamle Kurby Vysokke Tatry

19. Polen Rundt 2011 - Polen, ved Zakopane / Zawoja vej 958/ Vest for Katowice.
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613360


POLEN - Zakopane


Vi passerer grænsen og er nu igen i Polen. Tinderne bliver skjult bag træer, fordi vi køre ned gennem en skov. Vi ser nu kun ganske få, og ganske små, glimt af tinderne, men vi har jo også ryggen til.... og solen i øjnene.


Pludselig og helt uforberedt befinder vi os midt i ”Tivoli – Zakopane”. Vi er simpelthen ankommet via ”bagvejen” og det dur slet ikke det her.

Jeg er helt uforberedt og får nærmest et kultur-chock. Dels er vi kommet til Zakopane hurtigere end forventet, dels har vi glemt at få sjælen med ned fra bjergene og tinderne.

Vi havner midt inde i noget der nærmest kan sammenlignes med hovedstrøget på ”Dyrehavs-Bakken” nord for København. Stedet hvor Københavnerne tager ”I skoven”, men i virkeligheden kommer til et Tivoli og forlystelsessted. Zakopane er bare mange gange større og tættere.


Her i Zakopane bliver vi mødt af salgsboder, balloner, alt muligt ragelse og tingel-tangel. Parkeringspladserne er små og snævre, kun for personbiler. P-vakter står på hvert et hjørne, masser af biler der køre tæt og alt for stærkt.

Ja, og så er der jo også hestevognene, chabang, som kører ture med turisterne.


Det er altså rendyrket Dyrehavs-Bakke-stemning. Nu var det altså kun NATUREN, det billige skidt, som vi var kommet for at se og opleve, og var slet, slet ikke forberedt på, hvad Zakopane er for et sted, i Polen. Alle Polakker ved det sikkert... mange danskere ved det måske også... vi vidste det ikke, - og vi e dybt, dybt skuffet og ret trætte af det hele....


Vi ved hjemme fra, at der er mindst 3 campingpladser i eller ved byen. Derfor prøver vi bare, at forfølge de første blå/hvide campingskilte vi møder. Der er angivet en afstand på undertavler, men ingen af afstandene holder ikke i virkeligheden....

Efter det 3. skilt med Camping, er der en pil til højre med undertavlen 150 m. Er det så 150 m ned af en blind, smal sidevej, uden vendemuligheder? Eller betyder det, at vi skal dreje til højre om 150 m. ? Vi finder aldrig ud af det... Vi finder aldrig indkørslen... Vi finder ikke campingpladsen.... ej heller et skilt med navnet.... Vi er nødt til at fortsætte.... må følge med trafikken.

Jeg får den tanke, at vi er som fars der stoppes i et pølseskind, der er kun én vej, og det er fremad. Sådan er det med trafikken her i Zakopane.


Solen bager ned, det er 23 °C. Den del af byen som vi kom ind i, er fyldt med helt specielle, flotte træhuse og blælkehuse. ”Tatra-huset”, en egnsspecialitet med masser af fine detaljer, pynt og udskæringer. Det er meget høje og lidt smalle huse, med en stejl og meget høj tagkonstruktion. Mange huse er i 3-4 etager, andrer op til 5-6 etager, kvistene inkl.

Som alle andre steder i Polen, så laver man altid et tagudhæng ved etageadskillelserne, i gavlene. Det giver husene et helt specielt præg. Sikkert en fornuftigt konstruktion, så vandet ikke løber hele vejen ned af gavlen.

Husene ved alt ”Tivoliet” er ren gejl. De er overdrevet og over pyntet og ligger alt, alt for tæt.

Senere ser vi andre og helt almindelige huse, men i samme stil, og det er virkelig flotte huse, det må vi indrømme.


Jeg er alt for chokeret lige da vi ankommer, nærmest lammet, så jeg glemmer totalt at bruge mit kamara. Jeg sidder helt paralyseret, stiv som en granitsøjle.... bare ser og ser på det hele. Dette var slet ikke hvad jeg havde forventet at finde! Undskyld, men jeg har altså slet ingen billeder fra Zakopane :-)


Vi vælger at dreje væk fra byen og prøve lykken, bare vi kan komme væk fra hele dette inferno af gøjl og tæt byliv. Havde vi vidst hvad Zakopane er, så havde vi aldrig så meget som overvejet at køre her til, men havde kørt i en meget stor bue uden om det hele.

Byer er ikke os. Gøjl, tivoli og halløj er over hovedet ikke os. Vil vil bare væk!

- Vi er heldige, vi finder en relativ stille vej, hvor der er lidt plads langs vejen. Her holde vi stille og holde ”råd-slagning”.

Vi spørger hinanden: Har du noget du gerne vil her i Zakopane? - Vi svarer begge to: JA ! - VÆK, hurtigst muligt....






Gamle Tatra huse.... lidt vest for Zakopane


 

Moderne Tatra typisk hus


Havde vi dog bare blevet over i Slovakiet.... men der var det jo helt håbbløst, at finde en campingplads.... det er det også her...

- Men en ting er helt sikkert, NATUREN og de høje Tatra bjerge skal ubetinget ses og opleves fra den Slovenske side, gerne i morgensolen, lige når solen bryder med horisonten. Åh, hvilket syn!


Vi siger farvel og aldrig på gensyn med Zakopane. Vi kører 50 km mod vest på vej 958, gennem Koscielisko, Czarny Dunajec og Jablonka til vej 957, til vi finder en lille rolig campingplads.

Zubrzyca Górna 355. - Naturcamping i fred og ro.


Der er ikke nogen særlig brugbare faciliteter, men til gængæld er der ro. Kun ”støj” fra et meget rigt dyre og fugleliv kan høres. - Det er som at få et plaster på et åbent sår.

- Et ekstra pluds er, at vi han holde i skygge af store gamle træer. Hvilken nydelse og fryd. Vi betaler 50 zl for 2 pers inkl el., - og inkl. bad, som der skiltes med ved vejen.


Vi glæder os til et dejligt afslappende varmt bad, men vi kan kun få koldt vand ud af hanerne. Lært ved egen erfaring, så prøver vi gerne om bruser og vand virker, før vi smider kludene. Det bliver altså til endnu en ”etage-vask” i baljen, i campingvognen.


En fredelig og rolig aften, efter en meget meget lang, flot og begivenhedsrig dag.


Kørt 161 km.

Dagens højeste temperatur 23,6 °C.

 




26. dag

Onsdag d. 11. Maj

Nattemperatur 3,9 °C


Vi befinder os ca. 7-800 m.o.h. Luften er fuld af fuglesang fra den tidligste morgenstund. Det er noget at det skønneste, at vågne i campingvognen ved fuglesang.


Ikke noget morgenbad, men der er faktisk slet ikke noget vand i hanerne hos damerne... hos herrerne får Erik lidt lunken vand ud. Vi har så, hos damerne, et wc der tapløber, ikke risler.... men løber som fra en meget åben hane.

Altså...,- vedligehold, det er ikke noget man beskæftiger sig med i Polen!!!!


Alt er gammelt, udslidt og helt utidssvarende. Det er synd, for stedet er virkelig dejligt. Der er muligvis 2 generationer om at eje og passe pladsen. Den unge mand går og rydder op i underskoven, samler kviste og grene som klippes eller saves over, og brændes af..... Vi synes, at bygningerne skulle passes først, og så lade naturen passe sig selv.


Vi forlader idyllen lidt før kl. 8, i flot vejr med høj blå himmel. Kommer lige nogle postkort i postkassen på huset... og tænker i det samme... hvornår mon den tømmes... til sommer måske. Der står faktisk på den, at den tømmes hver dag kl 12.... tror jeg!


Campingpladsen ligger lige i udkanten af ORANA-Naturpark, med bl.a. Tjur.... Måske er det dem der lave nogle mærkelige lyde, som vi ikke synes at vi kender.

Vi runder hjørnet ind til byen og finder igen den flotteste udsigt til bjergene i Høje Tatra, men her er det er jo i modlys.... og tinderne er rimeligt langt væk. Det er stadig morgendis her kl. 8.


Selv om det er hverdag og tidligt om morgenen, så er der allerede en betalingsvagt klar, ved en lille bitte P-plads langs med vejen. Det er feks. steder hvor der er stier ind i naturparken. Det er ok at man skal betale 2 zl = ca. 4 kr. for at parkere, det er billigt nok. Der er bare ikke plads til os og en campingvogn, på mange af de små pladser. Men det er da utroligt, at man kan have en mand posteret her … med de få biler der kommer her, uden for sæsonen... men der er måske andre årsager til at der er P-vagter ansat.... - Et aktiveringsjob måske... ?

Vi drejer ud af en smutvej, som er smal og med en del hårnålesving, og op og ned i højden. Det smager lidt af bjerge, men vi kommer kun op i godt 600 moh.

Vej 946 til Bielsko-Biala. Den ene by afløser den anden, og vi nærmer os Katowice området, som tæller ca. 3 millioner indbyggere. Det er også her at Polen har signe industriområder, sin sværindustri med stål og kul produktion.


- Vi føler ikke længere at Polen er rigtig interessant. Naturen bliver jævnt ensformig, ganske pæn med bløde bjerge, som ikke er særlig høje. Ikke noget der lige nu tænder os. Men det er også svært, at hamle op med de udsigter, som vi lige har haft i Høje Tatra.

Landevejskørsel med massevis af vejarbejde, dybe huller, lysregulering og lange køer. Kort sagt en rigtig anstrengende dag. Det er meget varmt, og vi kommer ikke rigtig nogen vegne. Vi begynder at overveje hvor vi skal bo i nat, og bestemmer os for en plads ved motorvejen, kort efter Katowice.


 

Nu skal vi bare flyttes, så vi kører E 75 på ny motorvej imod Katowice, og videre på E40 imod Wroclaw. Vi har valgt en af campingpladserne på det polske PFCC-campingkort: Niewieaze. Det er tæt ved motorvejen NV for Katowice. Pladsen er lidt svær at finde, for der ligger måske 3-4 ret underlige pladser samlet, uden ret meget skiltning. Adressen passer ikke helt, men vi køre bare ind der hvor det ligner mest en campingplads.


Et par unge mænd viser os hen til en ledig plads, og hjælper med at låse op til el-skabet. Vi er vist de eneste turister. Resten er meget etablerede, som små sommerhuse med haver, hække og faste instalationer. Det betyder at vi f.eks ikke kan finde en vandhane, fordi folk har indlagt vand på grunden. Der er 2 toiletter og 1 aflåst bad til damerne, og samme til herrene. Om der måske kan være tilsvarende bygninger andre steder på pladsen (i kolonien) ved vi ikke.... Alt er af meget ringe standart.

Vi har en hytte med to børnefamilier i, lige foran os. Ingen larm... det har vi i øvrigt bemærket overalt i Polen... Familierne pakker stille sammen og kører hjem til aften.


Vi venter med at betale for camping til i morgen, for de 2 unge mænd er usikre på prisen, og vil have 75 zl for en nat. Det vil jeg ikke betale, vi har hverken fået nøgle til badet eller noget andet end strøm. Chefen er der i morgen tidlig, får vi at vide.


- Jeg bager pandekager...... det er ulideligt varmt.... jeg kan ikke holde ud at være ude, så hellere stå inde i skyggen, i en åben dør med gennemtræk, og bage pandekager.


Kørt 181 km.
Dagens højeste temperatur 27,5°C



Dem her, ahr vi set alt for lidt til i Polen....


27. dag

Torsdag d. 12. Maj


Vi vågner tidligt og står op. Klar til afgang kl. 8, men skal først betale og have vores kabel låst ud af el-skabet. Chefen er klar med en allerede skrevet regning, med 3 gennemslag. Beløbet er nu 50 zl. Og jeg betaler uden at brokke mig yderligere, som han vist nok havde forventet at jeg gjorde, hans glæde taget i betragtning. Så snart jeg gik, kunne jeg se at han rev alle 3 bilag istykker og smed dem i papirkurven. Jeg havde slet ikke behøvet en regning.... så det var jo spildt :-)


Det er igen en flot morgen. Landskabet er præget af store herregårdsligende marker, i bløde bakker og med spredte grupper af træer og krat, lidt som hjemme på Midt- og Sydfyn. Der er vejtræer, som vi har set det på hele turen. Vejene er hullet og lappet. Der er stadig meget vejarbejde.


Vi tanker benzin og handler ind, inden vi står på A4-E40 motorvejen, Wroclaw – Dresden, - med solen i ryggen og klokken er nu 9.45.

Det er en rigtig fin og flot motorvej, som i begyndelsen har 3 spor hver vej, men de bliver snart til kun 2, hver vej.

Smok'en ligger tung, mørk og lugter ækelt.


Det går stærkt på motorvejen og allerede kl. 14.15 forlader vi Polen. Himlen er mørk blåsort og de første regndråber rammer os, uden at det rigtigt bliver til noget rigtig regnvejr. Der er tordenluft, måske får vi et ordenligt skrald.


Farvel til Polen, for denne gang. Det var spændende at se, og vi har set et Polen der er kommet godt med efter bare 7 år i EU er der sket store forandringer....

Måske vender vi tilbage engang.



 

TYSKLAND


Langs vejen, straks vi er på tysk side, står der vindmøller alle mulige steder. Vi forlader motorvejen ved Görlitz, første afkørsel mod Cottbus og Niesky.


Vi kører efter en AC-plads fra ”Biblen”, men den kan vi ikke finde, da GPS'en fortæller at vi er på stedet. Vi fortsætter ud af meget små hyggelige veje, gennem skov og landsbyer. Holder kaffepause på en plads, ved nogle landbrugsbygninger til en stor gård.


Vi har endnu en AC-plads i kikketeren, ikke ret langt væk. Først gennem en lille hyggelig og fin gammel landsby, her ser vi 2 røde glenter helt tæt på vejen. Flot !


Snart finder vi frem til Campingplatz Nordoststrand, Niesky-See.

På lågen ind til pladsen er der en lille seddel, der står at vi kan ringe.... eller henvende os på xxx lidt længere fremme.

Vi kan ikke køre der hen, for der står at der ikke er nogen vende mulighed. Så jeg går med pengepungen. Ved restauranten er jeg heldig, at jeg får fat i en ung mand, der er lige ved at køre. Han ringer til en anden mand, som lidt efter kommer kørende her til. Vi går alle ind i en kro-stue, hvor der kommer en dame og laver papirarbejdet. Jeg betaler 12 € for overnatning inkl. strøm og varmt bad.... JA, det joker vi lidt med, for de ved godt, at i Polen kan man godt opleve at bad er i helt koldt vand :-)

Jeg må også betale 30 € i depositum for en nøgle. Alt ordnes stille og behageligt, selv om jeg lige har sat 3 mennesker på overarbejde....


Jeg hopper ind (op) i den enes monster af en bil med 4x4, og vi køre ned til den låste port og får Erik med bil og campingvogn med ind, derefter bliver vi ledt gennem pladsen og ned på selve søbreden. Wauuuu! Det er simpelthen den mest vidunderlige natur plads. Vi har slet ikke en fornemmelse af at vi er på, eller ved en campingplads, selv om der er et par campingvogne i nærheden.

Fuglene synger, gøgen kukker og frøerne kvækker lystigt.

Selv ikke en pludselig og kraftig vind, torden, lyn og en kraftig slagregn, kan ødelægge idylen og skønheden. Vi nyder alle naturens facetter.


Dette bliver en slags jubilæum. Det er vores opstilling nr. 700, med denne campingvogn, altså ikke overnatninger, - men det at komme kørende og stille op.

Det er ufattelig mange gange, på ufattelig mange forskellige steder og lande.

Nå, men det er så en slags jubilæum, synes vi.

Ps. - JA, der er dejligt varmt vand i bruseren :-)


Kørt 341 km.

Højeste dagstemperatur 25,8 °C

 



Plads ved søbreden. Opstilling nr. 700 med denne campingvogn.... det er godt nok mange...


 


Lågen til paradis, vi lånte nøglen :-)

20. Polen Rundt 2011 - Mod Tyskland, Brunkul og Oder-Neisse's sammenløb  
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613510


28. dag

Fredag d. 13. Maj

Nattemperatur 10,6 ° C


Vi har fået massevis af regn i nat, men morgenen er smuk og kølig. Vi hører traner, gæs, drossel, forskellige små sangere, ser en ørn, fiskehejrer, ænder og småfugle m.m.


Er oppe allerede kl. 6, og køreklar kl 8.30. Vi låser os ud af lågen og jeg går op med nøglen og får de 30 € retur. Vi får gode ønsker med på vores vej, og forlader dette fredelige og vidunderlige sted, som nok kan være et besøg værd en anden gang.


Vi kører nu på B115 langs med Oder-Neisse grænsen og floderne Neisse og senere Oder, der er på vej mod nord. Vi vælger at køre så tæt på grænsen som det er muligt. Forbi Bad Muskau og Forst.


Ved Forst opdager vi, at der tæt ved vejen brydes BRUNKUL. Vi er heldige, for vi kan komme til at holde stille og se ind over et kæmpe åbent brunkuls-brud. Hod da op! Vi vender om og kører ind på den lille P-plads. Der er lavet en lille ophøjet udsigtsplads, hvor vi kan se helt til Cottbus, med det store kraftværk, og de mange dampende kæmperørs-skorstene.

Dette er en fantastisk mulighed for at se hvad der virkelig foregår. Der er også lavet fine plancher der fortæller om Svenske Vattenfalls kul-produktion, genetablering af naturen osv. Nååå, så det er Vattenfall der graver her....!


Synd, at der ikke er gjort lidt mere ud af forhåndsskiltningen, information ude ved vejen, og så gerne en lidt større P-plads. Bestemt en seværdighed som kan anbefales, hvis man kommer på disse kanter. (se billeder)


Det er egentligt lidt pudsigt, at ud over en masse vindmøller, så ser vi også helt utroligt mange sol-celler på tagene, ikke bare et par enkelte stykker... på hver hus, - nej det er hele store tagflader der er dækket med solceller, på helt almindelige familiehuse. Der er virkelig gang i den alternetive energi, her midt i brunkullenes landsdel, eller måske netop derfor!


Der må enten være meget gunstige priser på etableringen, eller måske tilskud til den alternative egergi, og måske gode og fordelagtige salgspriser til el-nettet. ????

- Danmark er virkelig blevet langt, langt, langt bagud, med udbygningen at sol og vind hos os private forbrugere!


Vi kører nu langs med Neisse-floden og nærmer os sammenløbet med Oder-floden. Det sted vil jeg gerne se, men den vej vi køre på har næsten ingen til- og frakørsler, så det bliver lidt af en omvej.

 

 


 

Vi finder et vejskilt med byens navn: Ratzdorf, mellem Guben og Eisen Hyttenstad.

Ratzdorf, er en lille hyggelig og køn landsby, ved breden hvor Oder og Neisse floderne løber sammen.

Der er ikke plads inde i byen til at vi kan holde der, og vi vover os selvfølgelig ind i en blind gade, som ikke er skiltet med at den er blind.

Vi bliver venligt, men bestemt, vejledt af en ældre hausfrau, der står med fejekost og fejebakke i hænderne. Hun ser vores GPS og siger, ”at sådan en har hendens datter og svigersøn også, - det dur ikke” og det kan vi jo kun give hende ret i.

Med en masse grin og glimt i øjet, fortæller damen os, at lige henne ved den gamle brandstation er der en stor parkeringsplads, med wc - og der kan vi kolde i flere dage, hvis vi vil. Vi takker og får vendt kareten, igen :-) dennegang i et snuptag!


Vi kører retur til byens begyndelse. Lige først i byen, på venstre side når man ankomme til byen, er der en mærket P-plads. - En plads, som vi finder ud af også er med i AC-stellplatz-bogen. Det er gratis at holde her både om dagen og at overnatte. Der er ingen andre ting end en P-plads. Man kan, mod betaling 0,50 €, bruge toilettet.

Fra pladsen er der, bagud, en sti ned til floden og videre til begge sider. Der er fine plancher som fortæller om naturen og om floden ,og om oversvømmelsen i 1997.


Det er lige her, udmundingen findes. Her hvor Neisse løber ud i Oder-floden, der kommer stor og bred fra Polen. Den har sit udspring helt i Tjekkiet. Dette er en seværdighed både som natur, men også en del af Europas smertelige historie.


Hvis man har cykler med, er der rige muligheder for at cykle på en af de mærkede ruter. Der er flere spisesteder langs med floden, i byen. Lige noget for AC-folk :-)

Søger man lidt, finder man også selve sammenløbet, der er en lille markering på cykelstiens asfalt.


Oder og Neisse er jo langt mere end blot to floder der løber sammen. Det er disse to floder der kom til at blive grænsen mellem Tyskland og Polen, efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945. Ganske vist ikke uden en masse problemer.



Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.

Oder-Neisse-linjen eller Oder-Neisse-grænsen er en grænse mellem Tyskland og Polen fra 1945, der for det meste løber langs floderne Oder og Neisse. Floderne danner grænsen mellem Tyskland og Polen.

Grænsen mellem Tyskland og Polen blev fastlagt i Postdamkonferencen 2. august 1945 mellem de Allierede, dog med det forbehold, at grænsen skulle endeligt fastlægges ved en endelig fredsaftale. Omkring en fjerdedel af de tyske område indenfor 1937-grænserne kom dermed under midlertidig polsk eller sovjetisk administration.

Kort efter DDR's etablering 7. oktober 1949 anerkendte DDR i Görlitz en aftale den 6. juli 1950 der-Neisse-linjen, men uden at anerkende en afståelse af Szczecin og Swinoujscie, der ligger vest for Oder. Vesttyskland anerkendte ikke Oder-Neisse-linjen før den 7. december 1970, hvor landet indgik Warszawa-aftalen med Polen, dog med det forbehold, at den endelige aftale om Tysklands østgrænse først kunne fastlægges ved en endelig fredsaftale mellem de to tysklande og de fire allierede.

Ved to plus fire traktaten den 16. januar 1992 mellem på den ene side DDR og Vesttyskland og på den anden side USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig, samt gennem den tysk-polske grænsetraktat af 14. november 1990 blev det forenede Tysklands østgrænse fastlagt som Oder-Neisse-grænsen.


Efter en godt lang pause, en dejlig travetur og lidt af historiens vingesus, fortsætter vi hjemrejsen.




 

Info skilt om Ratzdorf

Sammenløbet, mundingen af Oder og neisse floderne, i Ratzdorf. Oder t.v. og Neisse t.h.



Vi bemærker lige, at vi jo er i Tyskland og at Asparges-sæsonen er indtrådt. Alle vegne står der store gule, røde eller grønne skilte, samt små skure og boder med: ”SPARGEL”.

Som turist og trafikant, er det godt lige at vide, at for tyskerne så er årets spargel-salg noget af et tilløbsstykke. De glemmer alt om færdelsregler og god opførsel, når de får øje på et skilt, at her sælges spargel.... de klodser bremsen, drejer tværs over vejen, eller vender rundt... uden at vente på plads.... ”SPARGEL”.


Ved Frankfurt an der Oder prøver vi at følge en lille vej uden om byen, ved hjælp af GPS'en. Vi er endnu ikke blevet helt dus med den, så på dette sted leder den os igen i u-føre. Vi kan se på kortet, på skærmen, at der er en vej, - og ”Johanne” er vedholdne og insisterende, så vi fortsætter..... og ja, der er noget der ligner en vej, og det er da også en rigtig fin tur ind gennem skoven. Ganske vist er der meget ujævn, og med meget store huller i skovvejen, så det tage rigtig lang tid at komme et retativt lille stykke vej. Det lykkes for os, vi finder igen asfalt og fin vej. Men vi vil nok være lidt mere kritisk næste gang ”Johanne” lokker os ud på små listige skovstier, i hvert fald når vi har campingvognen på krogen.


Da vi kort efter skovturen får øje på et blå/hvidt campingskilt, så tager vi en hurtig beslutning, vi stopper simpelthen for i dag, og drejer ind på en campingplads ved en eller anden sø, som vi ikke lige har set navnet på....

Det er Campingplatz Wolff, i Alt Zeschdorf. Vi betaler 20€ inkl. el.... uden kvitering.

Campingpladsen er overvejende for fast-boende, med plad et gæster. Efter os kommer der endnu 3, med AC'er.


Vi ankommer lige til kaffetid og hygger os med de sidste pandekager, som først lunes lidt på stegepanden. Senere går vi en lang tur, og finder ud af at det faktisk er et ganske pænt sted vi er havnet. Ser at der er et lille museum for to og tre-hjulere – Detlef Pasenau museum.

Dagen har budt på rigtigt meget vejarbejdet, kloarkering og et utal af omkørsler...


Kørt 181 km.

Dagens højeste temperatur 19,8 °C



www.amt-lebus.de/ Find link til en masse spændende sider om alt tænkeligt, i området.

#

En oversigt over en masse pladser i Brandenburg:

http://www.campingland-brandenburg.de/Campingplaetze.23.0.html%3F%26L%3D0&usg=ALkJrhggbQT3EGxlLO5UsSKkT28nnNilEw

#

Zweirad- und Technikmuseum Detlef Pasenau

http://www.amt-lebus.de/verzeichnis/objekt.php?mandat=87038


 




29. dag

Lørdag d. 14. Maj

Nattemperatur 6,7 ° C


Det er i dag 4 uger siden vi kørte hjemme fra.

Vågner allerrede 6.20 og er klar til afgang kl. 8. Det er 11 ° C og slørskyer, så det er fint kørevejr. Næsten ingen trafik de første timer. Vi kører, som på rigtig meget af denne tur, under store vejtræer i lange allér. Det får allérne derhjemme, ved Ravnholt Gods, til at virke små og korte.


Vi kommer ud til B167, som er en fin ny vej.... men kun et stykke, så er det gammel vej, med vejtræer, igen.


Et sted ser vi en lille gruppe Traner gå på en brakmark, op mod en skov... Vi støder stadig ind i omkørsler, og det medføre også fejlfortolkninger af skilte og dermed køre vi så forkert.... og må vende om.


Vi opgiver de små hyggelige veje og finder ud på motorvej [20] – Den krydser på et tidspunkt motorvej [11] til Stettin.

Så på en måde kan vi sige, at nu er ringen sluttet”.

Vi har været Polen rundt, selv om det sidste stykke blev kørt på den tyske side af Oder-Neisse-grænsen.


A20 er en rigtig fin og næsten helt NY motorvej. Officielt åbnet i 2005. Der er næsten ingen trafik på denne vej, og i dag heller ingen lastbiler. Vejret er lidt diset og det er nu 20 ° C. Vi kører med retning Lübeck. På et tidspunkt skal vi tanke benzin, og bliver lidt overrasket da første skilt siger 2000m til benzintank, altså sådan læser vi piktogrammet. Når vi så drejer af, så skal vi lige ekstra 5 km til den næste by, for at lede efter en (flere) tanke. Det er altså rigtig dårlig skiltning, der skulle jo havde været en undertavle med 2000m + 5 km = ” 7 km til tanke i Altentreptow ”. Vi drejer af, tanker og køre ca. 14 km på landevejen, til vi igen kan komme på A20'ren. Vi kører ikke så ofte på motorvej, men har hørt at toiletterne koster penge, på tyske motorveje. Men ikke her på denne vej, der er wc'erne åbne og gratis... måske ikke sterilt-rene, men langt renere end mange danske motorvejs wc'er.


Vi holder kaffepause og leder samtidig i AC-Stellplatze bogen ”AC-biblen” efter en brugbar plads.... vi finder en S.Ø. for Rostock, og kører der til.

Det er en plads inde i en by ved navn TESSIN. Stedet hedder Tessiner Freizeit- und Wellnesscenter, Tessin. Vi betaler 12€ alt inkl.

GPS'en ledte os her, på koordinaterne, præcist til indkørslen. Link til....

Camping: www.tessin.de/606.0.html

Byen: www.tessin.de/


Området for AC og CV ligger bag ved hovedbygningen. Det er en kort vej derom og den er lidt kringlet, men damen er meget sød og meget hjælpsom. Hun beklager også at der er hunde-træf lige nu, men siger at de vil køre igen til aften. Det er helt ok, vi høre ikke noget fra hundene, det er kun naboen 2-3 hunde der tager imod os, men de bliver hurtigt kaldt ind. - Det er sandelig ikke som i Sydeuropa, hvor ingen kunne drømme om at tysser på deres hund....


Vi stiller op, og kan se at hundefolkene er ved at pakke sammen. En meget, meget mørk sort-blå torden sky nærmer sig, og vi når kun lige det vi skal, inden himlens sluser åbner sig og nogle meget kraftige vindstød rusker os godt igennem. Lige inden lyn, torden og regn i store mængder vælter ned over os.


Dagen slutter med hygge inden døre, mens regnen trommer på vognen. Sådan en dag kommer en campingvogn rigtigt til sin ret.


Kørt 323 km.

Dagens højeste temperatur 23,4 ° C



Lidt om motorvej A20 Østersø-autobanen

BAB 20 (Ostseeautobahn')

http://www.omegacentre.bartlett.ucl.ac.uk/studies/cases/road-hamburg_bab20_2.php


Bundesautobahn 20 (Autobahn 20, BAB 20 eller A 20 for kort) er en af et program for Tysklands Forening transportprojekter bygget efter genforeningen at knytte de gamle og de nye delstater sammen, og også en del af EU's transeuropæiske vejnet. Det er daglig tale kendt som Ostseeautobahn, på grund af sin geografiske beliggenhed i nærheden af Østersøkysten.

323 km, er A 20 længst løbende bygget nye motorvej siden 1945. Det var designet til at blive åbnet i etaper, med byggeri starter i 1992, det første afsnit åbning i 1997, og den officielle åbningsceremoni i december 2005.


Udviklingsplaner for A20

http://www.schleswig-holstein.de/MWV/DE/Verkehr/Strassenbau/AusbauBundesautobahnen/a20/a20_node.html sautobahnen/a20/a20_node.html


A20 er idag kun nået til området lige øst for Bad Segeberg, men i løbet af et par år gradvist blive forlænget som en nord-vest omkørsel, nord rundt om Hamburg.

 





21. Polen Rundt 2011 - Camping i Tessin. Rostock, Wismar, Danmark.

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a613570


30. dag

Søndag d. 15. Maj

Nattemperatur 5,6 ° C


Afgang kl. 8.15, og da er temperaturen allerede steget til 11 °C.

Det er stadig overskyet og og vådt over alt, fra regnvejret i aftes/nat.


Vejen, til og fra campingområdet, går forbi en samling garager som sikket er fra DDR-tiden.... Selv om mange ikke havde biler, så har de dog haft garagen, som jo også kunne bruges til meget andet end bil. Jeg bliver nød til lige at tælle dem, inden vi kan køre.... Der er 36 i alt. Det må også lige bemærkes, at Bowlingbanerne er lavet i det gamle hønsehus.... :-)


I mange af de små byer er det tydeligt, at det ikke er alt fra DDR tiden der er blevet kasseret og skiftet ud. Vi ser bl.a skilte med Karl Marx Strasse, Karl Liebknecht Platz og Karl Marxs Allé, m.fl. Skiltene fortæller, at man har bevaret mindet om de tidligere store og vigtige personligheder, fra tiden før DDR blev til, og før muren blev bygget.

Der kan også stadig findes buster og statuer i parker og på pladser fra DDR tiden, her længst mod øst, i det nu forenede Tyskland. Vi kan også stadig se sporene fra de store kollektiv-brug, og på en tidligere fællesskabs kultur, der muligvis har overlevet omvælningerne, og på mange af de tidstypiske DDR-bygninger o.l.

Det bliver vej 110 – Rostock vi vælger at køre. Vi overraskes af en Trane der flakser op over vejen fra en grøft, gemmer sig på den anden side, men holder øje med os.... vi bliver holdende... den vil gerne tilbage til grøften.... Vi er nødt til at køre, for der komme mere trafik. Vi tænker på den skadede stork i begyndelsen af turen, og at denne trane måske har en skadet mage, nede i grøften.... men vi kan ikke blive holdene, - og ikke gøre noget....


I sommeren 1969, kom vi tilfældigt med på en tur til Wismar og Rostock. Gad vide om vi kan genkende noget i dag, - eller alt er forandret.... det er jo lige et par år siden....


Først kommer vi til Rostock. Det er ikke meget vi kan genkende her, kun nogle enkelte steder ser vi noget vi kan huske. Men i dag kører vi jo også bare gennem byen, nede ved havnen og ikke oppe i den meget smukke gamle bydel.


Bad Doberan, her er der bl.a lavet en ny vej. Vi var dengang i 1969 inde og se Klosterkirken, høre hele historien, om Magrethe Springhest....



Vil du også genopfriske lidt historie, som måske er gledet ned i glemmebogen, så se dig omkring på disse link.


http://www.bad-doberan.de/

Se mere, også en lille film fra klosterkirken: http://www.doberanermuenster.de/index.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Bad_Doberan

I klosterkirken Doberaner Münster i Bad Doberan ligger den danske dronning Margrete Sambiria (Margrete Sprænghest) begravet.

http://da.wikipedia.org/wiki/Margrete_Sambiria


Vi når til Wismar, og Erik genkender flere steder og vejkryds. Flot efter så mange år :-) Byen fortjener et rigtigt besøg.... det bliver ikke nu, vi er bare på vej hjem og kører det sidste stykke mod Lübeck, via den gamle grænseovergang ved Selmsdorf...

Vi står igen på Motorvej A20, fortsætter til ganske tæt på Bad Segeberg... Så er der igen vejarbejde ca. 7 km, og vi ser nu spor af forberedelser, til fortsættelsen af A20 nord rundt om Hamburg.

Vi fortsætter frem til den danske landegrænse og finder frem til DCU Camping i Kollund. Her betaler vi 135 kr. alt inkl.


Kørt 331 km

Højeste dagtemperatur 17,2 °C


.....  Så er der kun et par stykker motorvej tilbage, så når igen hjem til Midtfyn.



DCU-Kollund Camping.


Slut på en spændene, varrieret og oplevelsesrig tur.


Turen har varet i godt 4 uger.

Vi har kørt 4310 km med campingvognen, foruden alle udflugterne på i alt 586 km uden campingvognen.

Vi har haft sommervejr i april, og vi har haft lidt frost og sne i maj.

Der har været store forskelle på de forskellige regioner i Polen.

Fælles for hele turen er, at vi har følt os meget velkomne og trygge i Polen.

Vi har haft problemer med at finde frem til campingpladser, finde nogle oversigter, bøger.... og at pladserne enten ikke har åbent når der står at de har det. Eller at de er i ekstrem ringe stand. - En særlig polsk finte er åbenbart, at et bad ikke nødvendigvis inkludere at der er VARMT vand! Den variation var vi slet ikke forberedt på :-)


Det er faktisk kun trafikalt, at vi har været ret bekymret og anspændte.

Polakkerne har en fuldstændig uacceptabel ligegyldighed over for færdselsloven, egen og andres liv og sikkerhed. Men vi skal for retfærdighedens skyld sige, at der er forskelle. Vi har også oplevet ”normale bilister”... ikke så mange måske, men nogle få. Men vi har virkelig set rigtigt meget, hvor vi har undre os over, at det ikke gik rigtigt galt. Vi har da også hjulpet et par lastbiler ind, hvor der ikke var plads, og hvor ”troen” alene ikke rakte til.


De mange dårligt vedligeholdte veje, som vi jo også er begyndt at se på vores hjemlige landsbyveje, har helt klar en stor del af skylden for mange trafikulykker. - Men, mange liv ville kunne reddes, lemlestelser undgås, hvis man virkelig tog fat i selve denmanglende polske trafik-kultur... det er rent ”Wild Est” stil – med gummihjul og motirkraft, på veje der er bygget til hest og vogn.... og samme hastighed bør bruges i dag, med bilen.


Vi har da også spekuleret på rækkefølgen ”trafik og religion”.

- Kører polakkerne med ”bind for øjnene” fordi de tror på, at GUD og Jomfru Maria, vil holde hånden over dem. - Eller er det fordi de altid kan få syndsforladelse i kirken, bare de betale aflad, og lover at angre det?


Eller, bruger polakkerne kirken så flittigt, som vi har konstateret, netop fordi de godt ved at det de laver i trafikken meget hurtigt kan gå rigtigt galt, og de så kan få brug for kirken og tilgivelsen?

Vi ved det ikke.... Måske når polakkerne heller ikke selv at tænke på det.... men det burde de. Her har den katolske kirke virkelig en opgave, som de burde gå helhjertet ind i, nemlig at flytte det gode omsorgsfulde og medmenneskelige tanker, fra kirke og ud i trafikken.


Ps. postkortet der er afsendt d. 10. maj, er modtaget hos vores nabo d. 25 maj... - efter vores hjemkomst. Men han takker hjerteligt for det, alligevel.



Vedr. Starprobleme på turen
Hjemme igen fik Volvoen fik nye tændkabler og tændrør.... så nu starter den igen.  Så nu starter den som en mis, igen.


 



Alle billederne fra turen
vil snart kunne ses i mit
Fotoalbum
 de første er lagt på...
http://dk.fotoalbum.eu/tracz



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Renate Hovald | Svar 02.07.2011 23.13

Spændende tur, der giver lyst til gøre den efter - tak for rejsebeskrivelsen! Ang. toiletafgiften på de tyske motorveje: pengene modregnes ved køb i kiosken.

Rasmus D Rytter | Svar 30.05.2011 12.06

Wow. Skøn læsning og en på opleveren! Tak!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE