3:3 Rest Norge, Fredsriget Morokulien og Sverige

Fredsriget Morokulien

Rejsedagbog fortsat fra del 2:3

 

UGE 5



Lørdag d. 5. september 2009 – dag 29

Laveste nattemperatur 10,1º C


Regn, blæst, tåge eller måske meget lave skyer, men det betyder at fjeldene er væk. Det blæser med hårde vindstød og vi har den eneste færge på E6 foran os, der er ca. 20 km der til. Pyha......

Vi er heldige, for i løbet af morgenen så lægger vinden sig, og det klare lidt op. Vi pakker sammen og køre ned til færgen ved Skarberget, så vi kan få sejlturen overstået, mens det ikke blæser så meget. Igen er vi heldige, færgen ligger og venter. En lang lastbil med hænger kørt ombord, så kommer vi på, og endnu en lastbil, - så sejler vi. Det koster 283 Nkr.

Skyerne ligger stadig lavt på fjeldene, og vi er lidt irriterede for netop de fjelde, her i Tysfjord området, har vi glædet os meget til at gense.

Ved Tømmerneset holder vi en lang pause. Det er her vejen går ud til Steigen, Forsan rastepladsen, og Batteri Ditl, hvor vi var i 2004.

Vi overvejer et par gange, om vi skal køre der ud, med fortsætter så ned af E6. Forbi Kråkmo Tind, med skyer omkring. Gennem en del af de tuneller, som har afløst færgerne.
Ved ”Berrfloget tunnel”, hvor der står et skilt med ”Russiske Krigsfanger” og seværdighed, der lister vi ca. 300 meter hen af den gamle vej, og finder os et godt overnatnings sted. Det bliver vist nok det mest stille sovested i Norge i år. Vejret letter lidt og vi håber det holder til i morgen.


Kørt 138 km. / Højeste dags temperatur 13,4ºc

Lidt vejr, skyer, sol pletter og striber.


Søndag d. 6. september 2009 – dag 30

Laveste nattemperatur 8,5º C


En stille nat. Vejret er lysere og lettere i dag.

Vi fortsætter mod syd, gennem en masse tunneller. Vejret indbyder ikke til andet, end at blive flyttet.

Vi passere Trengsel Bru, der hvor vejen går af til Rago Nationalpark, der på den svenske side støder op til Padjelanta, Sarek og Store Sjöfallets Nationalparker, hvor vi var tidligere, på denne tur.


I Fauske holder vi en god pause. Vi holder lige ved skiltet som fortæller, at vi befinder os lige midt mellem Svinesund og Kirkenes. Der er 1336 km til begge sider, på E6.
Ved vejvæsnets bygninger, hvor skiltet står, er der en flot samling svampe, Blækhatte, se billeder i albumet.
 

Fauske er blandt andet kendt for sin meget smukke marmor. Lidt af denne marmor kan nydes foran Polarcirkel centeret på Saltfjellet. I Fauske kan man også se flere flotte marmor sten, fra loke stenbrud.


Kig på en privat side om: Sten
http://spurvely.dk/sten-norske-2.html


Ved Saltdalsfjorden, som går fra Fauske til Rognan, holder vi ved en plads lavet af opfyldnings materiale, fra nogle af alle tunnellerne, der er på denne del af E6. Pladsen var i 1994 en plads med frivillig betaling, nu er der ikke noget skilt. Vi holder med en flot udsigt. Pausen trækker ud, så det ender med at vi overnatter her.


Kørt 67 km. / Højeste dags temperatur 12,3ºc

FAUSKE, MIDT PÅ E6, MIDT I NORGE. DER ER 1336 KM MOD NORD TIL KIRKENES, OG 1336 KM MOD SYD, TIL SVINESUND, MED BROEN TIL SVERIGE.


Man
dag d. 7. september 2009 – dag 31

Laveste nattemperatur 8,5º C


Vi kom tidligt afsted, stadig med en truende vejrudsigt på radioen. Men vi kommer ikke her uden at aflægge besøg på nogle af gravpladserne, med ofre for 2. verdenskrig, som var særlig hård i Nordnorge. Vi har været her mange gange, og med lige stor gru, hver gang.

For mange år siden, var der altid friske blomster ved alle de forskellige mindesten for 2. verdenskrig. Senere har vi oplevet at interessen har været dalende, skilte til stederne for træfninger o.l. forfaldt, eller forsvandt når nye veje blev bygget. Med de 6 store mindesmærker, bl.a. ved Bjørnfjellet, må der være kommet gang i en debat om mindesmærkerne.

På denne strækning, kaldet BLODVEJEN, er der rigtig meget historie at fortælle og at se.


Kig her, og find selv mere!

Saltdal Museum,
Blodveimuseet i Rognan :
http://www.museumsnett.no/saltdalmuseum/Saltdal%20museum/Blodveimuseet/presentasjon.html
Saltdal

Saltdal Museum:
http://www.museumsnett.no/saltdalmuseum/


Lidt om spillefilmen ”Blodveien” fra 1955
http://www.nfi.no/barnunge/filmstudieark/film.html?id=6


NRK udsendelse om ”Krigsgrave” og Norges brud på Geneve konventionen. 10 min.
http://www1.nrk.no/nett-tv/indeks/135044


E6s Historie: http://no.wikipedia.org/wiki/Europavei_6'_historie_i_Nordland



Ved Rognan køre vi op forbi Botnvatnet, gennem skoven frem til flere mindesmærker, for flere nationaliteter.

Se og læs denne blog, så ved du det meste, og med stor flotte billeder.
http://8978.vgb.no/2007/06/06/nib-blodveien-tragediene-i-salten/

Vi fortsætter gennem Saltdalen, langs Saltdalselven. Passere forbi vejen til Junkerdalen med Graddisvejen, som går til Sverige. Junkerdalen har en helt særligt flora, med bl.a. orkideer.

Fortsætter op på Saltfjellet gennem Lønsdalen, til Polarcirklen.

Middagsmaden spiser vi på en kæmpe stor og tom P-plads, ved Polarcirkel Centeret. Her oppe er der flere mindesten for 2. verdenskrig, blandt andet for de russiske krigsfanger, som byggede jernbanen hen over Saltfjellet, Nordlandsbanen. De døde som fluer!

Der findes en del grotter på Saltfjellet, i dag er de fleste tørlagt. Enkelte grotter kan være 350.000 år gamle. Landskabet udenfor grotterne er ofte blevet stærkt forandret af indlandsisen, mens grotternes indre er uberørt.


Grotte-folk siger gerne: 

- Tag ikke andet end fotografier.
 

- Efterlad intet andet end fodspor,
og knap nok det.

- Slå ikke noget andet ihjel, end tiden.
I de tundra liggende vådmarks områder, i  højfjeldet.


Disse kloge ord, bør vi alle tage til efterretning,
og tænke på overalt, hvor vi færdes i naturen!



Vi har gennem årene, passeret Salfjellet mange gange. I dag mindes vi den gamle grusvej, på den anden side af jernbanen.

Dengang stod der små boder langs vejkanten, ved polarcirklen. Samerne solgte deres skind , rensdyrhorn, håndarbejde og sløjd ting.

Der var dengang, ikke engang jævnet en lille plads, til dem og deres telte. - Det er noget anderledes i dag, med det store ”nye” center.

Den lille gamle globe, fra 1937, som nu er flyttet her over til den nye vej, skal vi lige se nærmere på. Den globe blev Erik fotograferet ved i 1959, sammen med sine forældre.

I dag er her næsten ingen mennesker, så der er god plads til at se og fotografere :-)


Efter frokosten, med en rigtig fin udsigt til Centeret og Fauske-stenen, som vi kalder for ”lakrids-konfekt-stenen”, fortsætter vi dagens etape mod syd. Køre gennem MO i Rana, og lidt længere, til Finneidfjord.

Vi holder en 4 timer lang pause, mens vi overvejer hvad vi nu skal. Ved 19 tiden fortsætter vi igen.


Vi er uopmærksomme og missser' Korgfjellet, hvor vi ved en fejl kom gennem en 8 km. lang tunnel, i stedet for at komme op over fjeldet.


I Mosjøen køre vi rundt og leder efter andre ”hjemløse” campister. Vi ser en del, men de køre rundt som os. Vi fortsætter et godt stykke mere, vejret er dårligt, det sjask regner og det blæser. Vi har stadig den der efterårsstorm varsel i baghovedet. Vi finder en lille rasteplads, som lå lidt i læ, klokken er 20.15 og det er næsten helt mørkt.


Kørt 264 km. / Højeste dags temperatur 15,ºc

 

Tirsdag d. 8. september 2009 – dag 32
Laveste nattemperatur 10º C

Det blev igen en nat med meget stærk blæst, og rigtig meget slagregn.

Vi køre og vi har fortsat en stærk blæst og regn. Vandet fosser ned, ud og hen alle steder. Der er højvande i søer og elve. Myr/mose står under vand. Det ser ud til at det dårlige vejr fortsætter, og det er til den kommende nat, at den meget slemme efterårsstorm skal komme, den vi hørte var på vej, da vi var i Å, i Lofoten.

Vi tanker benzin og handler ind, og leder efter en campingplads. Der er stort set lukket for i år.

Sidst på eftermiddagen, efter flere forgæves forsøg på at finde en åben campingplads, drejer vi ind til et hus, vi kan ikke lige se nogen folk, men vinduerne står på klem i campinghytterne. Vi gør som vi altid har gjort i Norge, nemlig køre ind og finde os en plads, og vente på at værten dukker op og får sine penge.

Vi tænker først og fremmest på stormen, tjekker verdenshjørnerne, ser på de høje træer, og så placere vi os midt i det hele, så meget i læ som muligt.

Vi venter, der kommer ingen. Erik går ned til huset og banker på, både en, to og tre gange, men der er ingen hjemme. Vi må betale i morgen tidlig.

Det regner stadig!
Det blæser op!


Kørt 228 km. / Højeste dags temperatur 14,9ºc

Det var ikke kun campingpladserne som var lukket ned, - selv wc'erne på rastepladsen ved fylkesgrænsen, var lukket. Det er virkelig for dårligt.


Billeder:
14:17 Saltfjellet - Tydal/Sylan. Sensommer, Norden: Turen 2009




Ons
dag d. 9. september 2009 – dag 33
Laveste nattemperatur 10º C

Det har øs-regnet, men vi mærker ikke så meget til blæsten, som forventet. Regnen kommer på samme måde, som når man trykker en gennemvædet svamp sammen. Sjask!!!

Erik var igen nede ved privaten for at betale, flere gange. Vi tror ikke at værtsfolkene er hjemme, så vi må bare køre igen, efter at vi i dagslys undersøger om der evt. står skrevet noget, et eller andet sted. Intet, ingen besked, ingen pris, - intet..... Vi køre vores vej med en lidt underlig følelse.

 Området vi er i, er præget af kæmpe store ”Trøndergårde”. De har næsten alle et hvidt, langt stuehus i 2-3 etager, og flere røde avls-længer. Store herregårds marker, store udsigter til enorme landbrugsområder. Et meget anderledes syn end de små fiskevær, i Lofoten, som er klemt inde mellem havet og store barske fjelde.

Vi fortsætte ned af E6 forbi Steinkjer, Størdal og drejer ud af vej 705 til Hell.

Vi overser lige et vejskilt og pludselig er vi igen på vej mod Trondheim, en betalingsvej og tunnel.

Vi har været her før, mener at vi er stedkendt, men der er lavet en ny vej, - så vi er noget forvirret. Vi laver en U vending, og snart finder vi den ”omlagte” og rigtige vej.

På vej ud gennem den smalle og vilde dal, oplever noget meget lokalt vejr, med meget kraftige vindstød. Der er højvande i elven.
 
I Selbu holder vi ind ved et butikstorv, vi skal tanke benzin, men vi skal lige have en middagspause først. Selbu er tilsyneladende et meget aktivt sted, med mange butikker og mange mennesker. Seværdigt: Selbu Bygdemuseum, med bland meget andet, en sjælden strikkeudstilling, - Selbustrik: http://www.selbu.kommune.no/skoler/Div/museum/index2.htmSenere

Senere kommer vi forbi en af vores gamle pladser, ved Hestspranget, med Hegesetfoss Kraftstation i Nea. - Her har jeg engang plukket så mange vilde hindbær, at jeg kunne lave en stor portion hindbærgrød af dem. Muuums :-) Det er desværre ikke årstiden!

Solen er nu brudt frem, og vi holder ind på
rastepladsen ved Nedre Nea Kraftværk, og slikker lidt sol og varme. Kraftværket er en seværdighed, med mulighed for rundvisninger. Der er opsat gode info tavler på rastepladsen.

Info: www.snl.no/Neavassdraget

Vi undre os over, at der står 3 damer med paraplyer, for enden af toiletbygningen. De snakker og snakker. Hvad laver de her? Hvor kommer de fra? Her er intet, ingen bil, ingen huse og lange til alt.

Vi står og læser på infoskiltene, da vi pludselig høre nogle underlige høje lyde, og så nogle hule: DYT – DYT !
 

Så får vi svar på det hele, - for fra fjeldets indre kommer der en stor turistbus ud. Den kommer ud af den store port, der føre ind i fjeldet, til kraftstationen m.m. Bussen har været på rundtur, men de 3 damer, eller måske kun den ene, har ikke turde komme dybt ind i fjeldet. En med klaustrofobi og to til at støtte og holde med selskab. Den ene er meget dårligt gående, måske er det det der har været problemet, og ikke klaustrofobi. De kommer op i bussen og køre.

Vi bliver så overraskede, at vi helt glemmer at tage et billede af bussen i hullet.

 Flere steder ser vi skilte med ”Pilgrims sti”, og føler os helt hensat til Sydfrankrig og Spanien.

Det må vi undersøge nærmere....

Det er ikke kun syd på, at pilgrimme har vandret imod en helligdom, også Danmark, Sverige og Norge har sin egne pilgrimme historier.

For den som søger, vil her finde en guldgrube af viden og information, om pilgrimme, ruter, udstyr, pilgrimspas. Kig her: www.pilegrim.info/

Fra i år kan man få et bevis, et Olavsbrev, for at vandre de sidste 10 mil (100 km) mod Nidaros /Trondheim, på samme måde som pilgrimme der går mod Jerusalem, Rom og Santiago de Compostella.

Olavsbrevet:
www.pilegrim.info/index.aspx?id=1010145


Kort efter Tydal og Kirkevold ligger der et lille sted, som vi kender fra tidligere. I dag er det en del af et egnsmuseum. Det var en gang en meget lille campingplads.


I dag fortæller et skilt dette:

Frit oversat af Anette:

CAMPING OG TURISME.

Campingplads og hytteudleje er opstået mange steder i Tydal efter 1945.

Turisme, hytteudleje og ”bygsling?” eller salg af hyttegrunde er nu blevet et vigtig udmarks erhverv for mange.

Fjeldturister og sommergæster begyndte at komme opover fra slutningen af 1800-tallet. De første var studenter, byborgere og andre ”lystrejsende”. Enkelte rige udlændinge kom for at drive jagt.

Campingturisterne begyndte at komme efter 1945 da der blev vedre veje til Tydal og folk fik biler og mere ferie. Hytterne er mest efterspurgte om sommeren (fiskeri og ture), om efteråret i jagttiden og påsken.

Hjælp til oversættelse af et ord søges: ”bygsling” ? Er det mon ”selv byg” ???


Heldigvis er der lavet en lille holdeplads, hvor vi nemt kan være, også med campingvognen. Stien er meget tilgroet, det er vist længe siden der har været mennesker her.

Erik tager et kamara med, for han har før set spor af bæver her, - og nu vil vi gerne have et par digitale billeder, af dem og deres gnave spor. Hvis der stadig findes bævere, her i disse tragter.

Først kommer vi til et par gamle hytter, skiltet der fortæller om stedet, og den tids-typiske wc bygning. Vi kigger os godt omkring, og sandelig om det ikke lykkes, vi finder spor af bæver. Masser af flotte gnave spor.

Tæt ved pladsen løber Tya elven, og vi kan se nedtrampet græs, og stier, hvor bæverne plejer at løbe. Men vi ser ingen dyr! Selvfølgelig ikke, det have vi nu heller ikke ventet, - kun håbet.

Bæver, gnavemærker, og de ser helt friske ud!

Tidstypisk "service bygning". Der er to rum, på gavlen til højre er der en vandhane og en udslags vask.

TYDAL - SYLAN


 En side om naturen m.m.
http://midtnorsknatur.no/nb-NO/sylan.aspx



 Fra Tydal og til Stuggudal er der én lang stigning, op på højfjeldet. Vejens højeste punkt er 900 m.o.h.

Kort før det højeste punkt, drejer vi ind på endnu en gammel soveplads. Regnen siler ned, - men solen skinner snart igen. Vi er kommet væk fra kysten og håber på noget mere roligt og stabilt vejr.

Vi drikker kaffe, så går vi en lang og dejlig tur på fjeldet, inden næste regnbyge kommer. Vi har faktisk bare kørt, spist og sovet siden vi forlod Å i Lofoten. - Det er en helt befrielse at komme ud og gå, og være rigtigt ude i naturen. Vi fotografere en masse, og vi ser en ørn lette.

Vi når lige tilbage i campingvognen samtidig med en kæmpe sort sky vrider sin væde ud over os.

Senere på dagen ser vi en enorm stor særtransport. Det er en blokvogn, hvor det midterste stykke af ladet er sænket helt ned i jord højde. På det sted står der en ”reservedel” eller en del af et vandkraftværk, eller noget ligende.... det kommer fra ABB. Lastbilen er lan og lav, og det går meget langsomt, for frihøjden er ikke ret stor, og selv den mindste ujævnhed på vejen kan give problemer. Det er især de små korte bakker, der hvor vogntoget er længere end der er mellem bakkerne, som er rigt spændende. Det tror vi også manden i følgevognen synes :-)

Men de kommer for os, uden problemer. Men det blev så aftenunderholdningen... Hvad skal man dog med TV, når der er live underholdning uden for vinduerne. - Det regner stadig, men de sorte skyer bliver i aftenens løb skifter ud med blå himmel. Så ved vi, at det bliver en kold nat.

Kørt 248 km. / Højeste dags temperatur 17,8 ºC

 Historie.

At rejse rundt med sin campingvogn/bil, og opleve andre lande, andre mennesker og andre kulture, er en luksus og et privilegium. Rigtig mange mennesker har stor glæde og gavn af at rejse sådan, men når vi også at reflektere?


Oplevelserne bliver større, når vi finde historiske steder, og finder viden frem om historiske begivenheder og steder. Karolinernes historie var totalt ukendt for os, ind til nu. Vi har før set ”navnet karoliner”, men ikke reflekteret nærmere over, hvordan det nu hang sammen, historisk.

Men vores egen historie, som danskere, er jo flettet sammen med nordens historie, og resten af verden. Vi skal bare have vores viden frisket op, eller få den opdateret.

Pludselig oplever man noget helt nyt!

Historie undervisning i skolen, har vist ikke omhandlet de nordiske krige, - eller hørte jeg bare ikke efter? Internettet er fantastisk!

Fordyb dig hvis du har lyst, ellers springer du bare over, og måske en anden gang, vender du tilbage.



Armfeldts Karoliner

1718-1719
Upplev historien om Armfeldts karoliner!


Armfeldts karoliner

1718 samlades en karolinerarmé i Åredalen under befäl av general Armfeldt. Armén skulle inta Trondheim. Många vedermödor väntade och fälttåget slutade med en katastrof då 3000 man frös ihjäl på gränsfjället mellan Tydal (Norge) och Handöl (Sverige)

Karolinernas fälttåg mot Trondheim, 1718-1719, har satt sin prägel på regionen och lever fortfarande i folksjälen hos jämtar och trönder.

Hemsidan är guide för den som önskar uppleva den dramatiska karolinerhistorien på nära håll genom turer till fots, med skidor, bil, cykel eller häst. Vägen kantas av Karolinercenters, Infopunkter, utställningar och andra historiska sevärdheter. Vi garanterar dessutom en stor naturupplevelser i skiftande miljöer.


En lille film og fortælling vises på siden, i højre side, se også på den historiske side, seværdigheder og kort osv.

http://karoliner.com/


I Tydal laver man hver vinter
et h
istorisk skuespil,
med 130 amatører-
og professionelle skuespillere.

Der spilles udendørs
d. 15 & 16 JANUAR 2010.


Karolinerspelet i Tydal

- en unik teateropplevelse

på Brekka bygdatun i Tydal

Norges eneste utendørs vinterspel!

Forestillinger 2010
Fredag 15. januar kl. 19:00
Lørdag 16. januar kl. 16:30

130 aktører & 30 hester



Læs alt om spillet og se flotte billeder her:

www.karolinerspelet.no/index.php?option=com_content&view=frontpage&Itemid=1

I karolinernes fodspor, se kort:
http://karoliner.com/



Høsten 1718 ble den Jämtlandske armèen samlet i traktene rundt Duved i vestre Jämtland. Øverstkommanderende var general Carl Gustav Armfeldt. Hans oppgave var å innta Trondheim og Trøndelag i løpet av seks uker etter avmarsj den 8. august.
Sveriges konge på den tiden var Karl XII og hans siktemål var å gjenskape Sverige som en stormakt. Etter den svenske armèens nederlag ved Poltava i 1709, hadde Sverige tapt, ikke bare de østre provinsene, men også en stor del av sin politiske betydning i Europa. Dette ønsket den svenske kongen å endre på.
Gjennom å angripe Norge regnet han med å kunne tvinge den dansknorske kongen, kong Fredrik IV, til store innrømmelser ved de kommende fredsforhandlingene. Selv skulle Karl XII gå inn i sør og ta Kristiania, mens armfeldt altså skulle ta Trondheim. Armfeldt mønstret en hær på 10.000 mann, 7.500 hester og 2.500 slaktenaut til dette felttoget.
Hva som var tenkt å kunne bidra til å føre Sverige tilbake som en stormakt, skulle i stedet vise seg å sette en definitiv stopper for slike planer. Med Karl XIIs død ved Fredriksten festing 30. november 1718, døde også stormakten Sverige. Da Armfeldt omsider fikk greie på at kongen var død, var retrett det eneste riktige. Det hadde nå blitt desember måned og streng vinter. Retretten gikk fra Haltdalen, over Bukkhammaren til Tydal og videre til Handöl i Sverige. På strekningen Tydal Handöl omkom 3.000 svenske soldater.




Tors
dag d. 10. september 2009 – dag 34
Laveste nattemperatur 5,6º C


Det blev en kold nat, - og så havde vi vrøvl med vores Primus fyr, igen.

  1. Vi skiftede over til en ny og fuld flaske, - det hjalp ikke.

  2. Tændte også for brænder 2, (1+2 samtidig) det hjalp. Så køre det!

    Underligt, for køleskab og gasblus fungerede hele tiden, men fyret ville ikke.....

    Men, vi tvang det til det :-)


Det blæser meget, og det er koldt, og ud over vores gasproblemer, så ”spiller” vinden, så den nederste køleskabsrist. Det hyler og larmer så meget, at vi ikke sover ret meget i nat. Ved 6 tiden høre vi nogle underlige lyde, det er nogle ryper som ikke rigtig kunne blive enige, helt tæt ved campingvognen. -

Vi forsøger at sove lidt længere, men så lander der et par biler på p-pladsen. Det er 3 jægere med hunde, de går ud på fjeldet modsat os.

Bare ryperne nu er fløjet den anden vej.


Vi forlader vores plads, og ser ud over det morgen smukke landskab.


Glommas udspring.

Storeelvvol setergrend ved Storelva, som samler Glommas kilder fra vidderne ved Riasten, søen tæt ved Langvola, vejens højeste punkt 900 moh. Herfra er der 600 km til Glommas udløb ved Frederikstad.


Gennem passet Skardøra gik den gamle færdselsvej, via Montanonum, som den hed på gamle kort, mellem Jämtland Trøndelag, den som hærfolk og pilgrimme brugte, samt Nidaros-biskopen når han skulle på visit til norske jämtlands bygder.



I Brekken handler jeg ind, mens Erik høre radio i bilen: Småvildt- og hjortejagten er gået ind her til morgen. - Hvilken morgen, siger de i radioen, vi må give dem ret, for det er en usædvanlig smuk morgen og en lun dag, - som holder hele dagen.


Vi køre op mod Olavsgruven, for at finde en plads til middagsmaden og nyde udsigten og solen. Vi finder en plads, men vi er heldige, for næsten alt er fyldt med jægernes biler. Vi holder højt, med en flot udsigt. Røros, har vi besøgt et utal af gange, gennem ca. 40 år, så i år køre vi blot forbi. For andre, er det helt klart et sted man SKAL se. Museum, de små gamle gruvearbejder huse, slagge-bjergene og kirken. Se mere på:

RØROS MUSEUM www.rorosmuseet.no/


Efter Røros drejer vi ud af RV 28 mod Drevsjø og Mora. Fobi Tufsing rast, hvor vi en gang har taget bad (3 min / 10 kr.) Området med Tufsing deltaet og Femunden er et af Norges mest populære vandreområder.

Vi fortsætter til en stor P-plads ved Naturreservat Tufsingdeltaet, hvor vi holder kaffepause.

Deltaet er et RAMSAR beskyttet naturområden og rent paradis for mange vådfugls arter.

http://no.wikipedia.org/wiki/Tufsingdeltaet_naturreservat

http://www.elvedelta.no/delta-17.htm


Vi gør et lille stop ved Isterfossen, og ser 3 fluefiskere ude i vandet. Den ene får en mindre fisk på. Isterfossen, hvor Femunden løber ud og først bliver til Trysilelven i Norge, og senere til Klarälven, i Sverige.


FEMUNDEN:
www.femundsmarka.net/sider/index_no.htm


Vi køre det sidste stykke frem til endnu en af vores gamle pladser, en af vores favoritpladser, ved Femundsenden.

Her er SKØNT, og ikke andet end natur, skønhed, fyrretræer, strand og et par gammeldags lokummer. Rene og pæne. (medbring selv papir).


Kørt 184 km. / Højeste dags temperatur 15,7 ºc


Billeder:
15:17 Røros - Femunden. Sensommer, Norden: Turen 2009



Fre
dag d. 11. september 2009 – dag 35
Laveste nattemperatur 1,8º C


Vi så ikke meget til vores naboer i går, ikke før det blev aften, så blev der tændt lejrbål flere steder. Der blev snakket, grinet, sat lamper rundt omkring, kort sagt rigtigt hygget. Den ene nabo havde en hel brændestabel bygget op under campingvognen, så der blev ikke sparret på bålet.

Det var en dejlig aften, og vejret var smukt, - men også koldt!


Her til morgen er vejret ikke helt så flot som i går, men vi håber at skyerne ”damper af”. Vi sidder og spiser morgenmad, med en eventyrlig stemning ud over søen. Morgendisen er ved at lette fra vandet, en lille mørk andefugl ”sejler” rundt lige foran os, intetanende om vores tilstedeværelse, lige inden for vinduerne.


Vi beslutter os for en hviledag. Vejret holder ikke helt, solen er kun forsigtigt fremme i korte perioder. Efter frokosten går vi os en tur. Der er flere T- mærkede vandreruter, men vi skal ikke så langt, så vi går blot over vejen, og så en lille rundtur, hvor vi følger de røde T'er et lille stykke af vejen. Vi kommer forbi endnu en campingvogn.


Vi støder på et mobilt Ren-slagteri.
I går hørte vi en del motorstøj, men vi havde slet ikke tænkt i de her baner. Vi prøver at tage lidt billeder, men går ikke helt tæt på. De er muligvis færdige for denne gang, for indhegningerne hvor man kan samle renerne, de står helt tomme.

De røde mærker føre stien uden om, og stien drejer væk fra det mobile ren-slagteri. Der står iøvrigt ”GILDE” på bilerne.


Det begynder at småregne, men vi fortsætter, forlader den mærkede rute med de røde T'er. Nu går vi alene efter Eriks ”Brevduesans” og håber, at vi finder vejen igen. Vi følger en grusvej, møder en bil, og tror på at vi igen finder den rigtige vej. Det gør vi, men det bliver en tur på 7-8 km. Godt 2 timer har vi gået.

Vi er lige klar til en god kop kaffe, da vi igen er hjemme i campingvognen.


Kørt 0 km. / Højeste dags temperatur 12ºC

Den Norske Turistforenings røde T.


UGE 6





Lør
dag d. 12. september 2009 – dag 36
Laveste nattemperatur 0,0º C - Is på bilen!


En kold nat ved Femunden, vejret er ikke så fint mere, og isen er pakket ind i is da vi står op!


Vi køre de få kilometer til Drevsjø, for at handle ind i Coop, et butik vi har handlet i mange gange, brødbilen plejer at komme midt på formiddagen.

Men vi kommer til en lukket butik, den er blevet til bibliotek. Der er i stedet kommet en ny ”JOKER” butik ude ved den store vej, lige i begyndelsen af byen. Her får jeg fat i det jeg mangler.


Vi fortsætter i retning mod Elverum og oplever en meget kold strækning, hvor temperaturen falder så hurtigt, at vi kan følge tallene tælle ned tal for tal, ned til 5,3º C på få hundrede meter, mens vi køre. Efterårets farver er meget tydelige her, - og det er kulden sandelig også.


I Elverum fortsætter vi af RV 26 til Kongsvinger.

Der er kommet en ny bro ved Nybergsund, og derfra går vejen ned i Klarälvdalen, men vi vælger at køre den anden vej, nemlig til Kongsvinger.

Vi kigger langt efter Asger Jensby pragtvilla, men kan ikke få øje på den.
(Senere erfaret at: Den 183 kvadratmeter store hytte ligger i Fageråsen Fjellgrend, et attraktivt fjeldområde i Trysil.)

Der er meget trafik på RV 2 mod Magnor, til Svenske grænsen.


Vi har kørt langt, overvejer en campingplads tæt ved vejen, men drejer i stedet ind på en stor rasteplads, for at overveje hvad vi skal, mens vi drikker eftermiddags kaffe. Mange auto-campere holder oppe på kiler, så mange af dem bliver her sikkert også i nat.

Vi ser os om en ekstra gang, og er lidt overrasket over så mange campingenheder. Vejret er fint, det er lunt, og folk sidder ude ved bænke sættene.


De store campere holder på lastbilpladserne, og på pladserne til campingvogne, så vi er nød til at dele vore køretøj og holde på P-pladser for almindelige biler. Vi falder i snak med en mand, mens vi stiller op, han holder med en stor AC, også i de små båse, men også langt inde på græsset.


Kaffen bliver sat på, og nydt mens vi studere den her rasteplads lidt nærmere. Efter kaffen går vi os en tur. Vi går gennem en tunnel under vejen, og kommer op til et flot anlæg, med blomster, grønne klippede planter, et underligt flag på flagstangen og et enorm sten monoment.

Nu opdager vi, hvad det er for et sjovt sted, vi er kommet til.


Vi opdager også, at vi allerede er kommet til Sverige, det vidste vi ikke, for vi har helt overset skiltet med ”grænse” i vores koncentration for at finde en holdeplads. Men så forstår vi pludselig alle de campingenheder der holder på rastepladsen, og at man er velkommen der. Det er nemlig ikke normalt i Norge, at campingvogne og Bo-biler overnatter på rastepladser.


Vi ser på der store monument, og på noget af alt det andet. På den side af vejen hvor vi holder, ligger der en stor og flot bygning, lavet som en halvbue. Huset er delt på midten, med en række vinduer i taget, markeret en linie ned af trappen, i fliserne og hele vejen ned under vejen, og op til flagstangen og monumentet osv. Der hænger en svensk postkasse på venstre side af døren og en norsk på højre side. Samt hver sit flag, på hver deres side.

I huset er der turistinformation, mødelokaler og turistbutik. I kælderen er der bad og toiletter, som kan bruges af alle. (Låst af om natten).


Vi er kommet til ”Fredsriket Morkulien”.


Kender du det her, spørger jeg Erik? - Nej, gør du? Nej! - Måske har vi hørt noget..... vi ved ikke rigtigt. Men vi tager en lille info-folder, som vi kan læse på senere. (Den vil jeg oversætte senere)


Vi bliver 13 campingenheder på den svenske side, og om morgen ser vi at der holder 2 AC'er på den norske side.


Kørt 282 km. / Højeste dags temperatur 19ºC


Billeder:
16:17 Fredsriget Morokulien. - Sensommer, Norden: Turen 2009


Rasteplads ved turistkontorene ved Fredsriget Morokulien.

 
SVERIGE



Billeder fra resten af turen:
 
17:17 Dalsland. Sverige - DK.
- Sensommer, Norden: Turen 2009




Søn
dag d. 13. september 2009 – dag 37
Laveste nattemperatur 7,4º C


En stille nat, der blev overraskende tidligt ro på pladsen i aftes, - og der var også ro her til morgen. Jeg var tidlig ud og tage nogle billeder men folk endnu sover, og så skulle jeg lige tælle enhederne.

Vi skal lige en ekstra gang over og se det hele, nu hvor vi har læst om fredsriget og hele historien og dette lille sted, og de enkelte specielle ting.


Se mere om Morokulien, her: http://www.tracz.dk/21384684


Lige inden vi køre falder vi igen i snak med manden fra i går. Han er forhenværende lastbilchauffør, har kørt til Danmark, Esbjerg og Frederikshavn, og til Myre i Lofoten hvor vi jo lige kommer fra.

Vi får en lang og hyggelig snak, mens solen stiger op over trætoppene og vi får pludselig for varmt, med vores varme tøj på. Det var koldt da vi stod op! Vi får lige et tip om en Stellplads ved Varberg.

Vi køre først ad vej 177, senere vej 172 mod Årjäng, Bengtsfors, Billingsfors, Dalslands kanalen Dals Långred , Högsbyn og Håverud.


OBS! Det sidste stykke vej, fra lidt før Högsbyn til Håverud, er skiltet med et advarselsskilt, om stigning / fald på 21%, - vejen er også smal, og slet ikke egnet for kørsel med campingvogn!


På den smalle, snoede og bakkede vej holder vi ind til siden, og slipper 11 norske Porsche, sportsvogne uden om.

I Håverud køre vi op til Akvadukten og de øvre sluser, men kan ikke få plads til at holde med campingvogn, der holder allerede de 11 Porscher. Vi køer i stedet ned til bunden af sluserne og lidt før museet. Her finder vi en meget stor P-plads. Vi er heldige, for der er en af tur-bådene som lige nu begynder at blive sluset ned, så vi får hele forløbet at se. En af gæsterne på båden synger og spiller guitar til, det lyder rigtigt godt og med flot akustik, mens vandet siver ud og turbåden langsomt synker ned langs slusernes sider.

Da turbåden er helt nede går vi ind og ser lidt på udstillingerne, inden vi går op til campingvognen og eftermiddagskaffen. Nu er det her der holder 11 Porscher.

Vi fortsætter ned til vej 45, og her der der rigtig meget søndagstrafik, og absolut ikke hyggeligt. Vi overvejer lidt at overnatte på SP ved ”Gula Huset Café” men efter 5 på pladsen, fortsætter vi. Der er alt for meget trafikstøj og uro.

Vi kender et fredeligt sted ikke lang her fra. Det er godt nok inde i byparken, men vi må se om der stadig er campingplads. Så vi køre nu til Brålanda.
Det er stadig en lille enkel plads, lige inde midt i byparken. (100 Svkr.)


Kørt 198 km. / Højeste dags temperatur 19,2ºC


Sluserne ved Håverud.


Man
dag d. 14. september 2009 – dag 38
Laveste nattemperatur 8,9º C


En stille nat.

Vi fortsætter via Borås til Tranemo hvor vi handler ind, derfra til rastepladsen ved Kroksjöns Fiskecamp, hvor vi plejer at ligger, når vi er på de kanter.


Vejret er blevet fint, vi fik lige en regnbyge ved Vänern's sydende, men nu er der blå himmel, sol, lunt og læ. Fol sidder ude og nyder solen. Vi drikker kaffe, hviler lidt og går en tur rundt om søen. Der er lystfiskere på alle pladserne. 3 mænd der er sammen på en plads, har fanget en ørred på kg. - en ordentlig krabat. En mand på den anden side har også fanget en stor ørred, men vi kan se at der også ligge 3-4 store fiske mere nede i en pose. Vi vidste ikke at der var så store fiske at fange her. Det koster 140 kr. for et dagskort, det kan købes i automaten med sedler eller visa + MC kort.

En smuk og stille aften. Jeg forsøgte at tage billeder, selv om det er mørkt. - Se dem i albummet.

Kørt 181 km. / Højeste dags temperatur 18,7ºC

Kroksjöns Fiskecamp, Tranemo.


Tirs
dag d. 15. september 2009 – dag 39
Laveste nattemperatur 4º C


Det bliver en kold nat, og tågen ligger tæt hen over søerne og vejen her til morgen. Vi venter med at køre til tågen er brænd af ved 9.30 tiden.

Handler i Smålandsstenar og tanker benzin og vand i Hyltebruk. Stopper op og går ind i fabriksudsalget i Skeipshult, og skal bl.a. se på stegepander, uden at købe noget.

Finder efter hånden E6 og E 20.

Ved Erikslund Rast gør vi et stop, og bliver endnu engang overrasket over forandringer. Det er desværre ikke længere tilladt at overnatte på rastepladsen, og der er da heller ikke en eneste gæst. Her plejer at være et spændende internationalt miljø, med campister fra mange lande. Noget af pladsen er lavet til Pendler P-plads, og der er opsat bomme med hængelås, skilte og overvågningskamaraer op.

Der holder en stor camper på det der tidligere hørte til Hotellet, et skilt viser P/rast, vi køre der ned, men kan knap nok vende. Ingen bord/bænke og ingen skraldespand, - det her må være en fejl....

Vi går en runde, mens vi prøver at tyde de signaler og skilte, som vejmyndighederne prøver at sende os. Vi er uønskede! - Men, der står ikke at der er indkørsel forbudt for campingvogne o.l., som vi først opfattede det, i forvirringen med at overskue det hele. Der står ikke et tidsrum, og ikke tidspunkter. ALTSÅ, - så må vi trods alt godt gøre et rast. Så det gør vi.

Jeg tage lidt billeder, og ærgre mig igen over denne ellers dejlige plads' endeligt, og over at den fredelige sameksistens mellem de vejfarende campister ikke mere kan findes her.


Vi køre til Glumslöv, og håber at Landskrona Campingklub vil lukke os ind, selv om det er sidste dag der er åben, for i år.

Det er Sigrid Asp og hendes mand som tager imod os. De er lige ved at pakke sammen og skal køre, men giver sig tid til at fortælle og vise os til rette. Vi får lov at holde uden for selve pladsen, det er lettere for os og vi skal ikke have hjælp til at blive låst ud i morgen.

Vi betaler 100 Svkr, inkl. et dejliget varmt bad, men uden el. Det er meget, fine og rene forhold, med skoene af, og – hold selv rent og pænt. Vi er positivt overrasket, og har samlet en god oplevelse.


Kørt 203 km. / Højeste dags temperatur 21,4ºC

Landskrona Campingklub, Glumslöv


Ons
dag d. 16. september 2009 – dag 40


Det er meget tåget da vi vågner. 

I dag er det vores sidste dag i ferien.

Først køre vi til Landskrona og handler ind, så ikke skal tænke på det når vi kommer hjem til et tom hus og køleskab. Vi fylder også benzintanken.


Inden vi forlader Sverige skal vi lige ind til IKEA, for vores søn, ham skal vi spise frokost med i hans lille lejlighed, inden vi køre helt hjem. Det er hyggeligt og vi får snakket mere end da vi var her på udturen.


Vi bliver modtaget af glade naboer, og vælger at drikke eftermiddagskaffen ude i campingvognen, i indkørslen. Det er det hurtigste, inden vi skal i gang med at tømme campingvognen, og finde ud af igen at bo i et hus.


Kørt 275 km.



Slut for denne gang....  

Anden gang i København, med campingvogn, - nu kender vi vejen :-)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Svend Hansen | Svar 28.03.2011 16.38

Hej, du efterlyser betydningen af bygsling, jeg ledte i www.jubii.dk og fandt: http://strindahistorielag.no/wiki/index.php?title=Bygsling "udlejning af jord"

Jørn Freyvall | Svar 13.01.2010 21.27

Hej Anette. Du skriver meget levende, selv om jeg har været mange af de steder var det en stor oplevelse at læse om jeres tur.
Med venlig hilsen
Jørn Freyvall

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
12.11 | 23:40

Hej Anette og Erik, jeg har fundet frem til jeres hjemmeside gennem min søgen efter fakta om landsbyen, Pederstrup.
Er der løbeklub eller andre sammenhold.

...
16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE