2006 Lidt Italien, mere Frankrig og hjem gennem Tyskland 3:3

 


 

  • DAG 32

Torsdag d. 20. april Laveste nat temp. 8,7°C


Vi har haft en lun nat, men ikke stille og rolig. Fuglene har sagt de samme korte, høje lyde hele natten.


Forlader campingpladsen og står straks på ræset. Det er næsten som om vi er med i ”Monte.Carlo” løbet, men det er altså bare en almindelig landevej, N98 det første stykke vej. Så drejer vi fra og køre mod kysten til Le Lavandou, følger kysten til le Croix-Valmer. Skære halvøen med ST. Tropez af, der ved vi det er umuligt at komme, og da slet ikke med en campingvogn på slæb.


Vi fortsætter op langs kysten, er heldige et pat gange, at stoppe og tage billeder eller tisse, og middagspausen blev med en ulovlig parkering, tværs hen over båse på en tom plads.


Sydvest for Cannes og til Cannes bliver klipperne meget mørkerøde. De er høje og flotte, det ligner noget vulkansk, - måske størknet lava.


Det er næsten ikke til at fatte at hele kysten, måske helt fra Marseille til Italien, ja måske længere, er en lang sammenhængende bebyggelse. Vi kan kun se på de ganske små by-skilte, som er mindre end normalt, hvor vi er for det ligner hinanden det hele.


Der er meget tæt og udisciplineret kørsel, ingen almindelige færdselsregler overholdes selv om der er masser af politi her. Men politiet ser slet ikke til den side... gad vide hvad de så er der for?

Biler holder parkeret alle mulige og umulige steder. Ikke noget med at vise hensyn, jo – det er ikke helt sandt, for der er faktisk nogen som er lidt hjælpsomme, men mange opføre sig som om de er alene på vejen.


På denne strækning har vi set meget strand, vand og både og en ufattelig mængde biler. - Næsten alle biler har buler og skrammer, vi sender den gamle franske filminstruktør Jean-Luc Godard en tanke, med bl.a.”Weekend i rødt”, måske er hans film grunden til, at vi aldrig har følt os tiltrukket af det franske!

Udover biler, så ser vi huse, lejlighedskomplekser og hoteller, palmer, kaktusser, agaver og store Azalie træer. Vi har set fashionable boliger, små og store strande og mennesker, rigtig mange mennesker. Vi er chokeret over så mange mennesker der bor her.
Det eneste vi ikke har fundet er: PLADS og RO!


Vi har været jaget hele dagen, mange gange har vi holdt i kø, og kørt hvor der ikke er plads til en finger mellem sidespejlene, som vi konstant er bange for bliver overset.

Noget af det værste er cykelryttere, og dem er der rigtig mange af her. - De må vist være fredet i klasse A! - Møder vi en cykelrytter i et sving, på en vej hvor 2 biler lige kan mødes, og der kommer en der skal uden om cyklen, så er det ikke sådan at bilen tager farten af, nej de overhaler bare, over i vores vejbane – og så må så se hvor vi vil være. Det er ret nervepirrende og meget trættende.


Vi klare presset til Cannes og Antibes, - så må vi forlade kysten. Efter en del besvær og fejlkøringer lykkes det os at komme ud af vejen mod Grasse, parfumebyen.

Ved et Leclerk supermarked holder vi i skyggen og puster ud. Vi holder en sen kaffepause, jeg spiser hovedpinepiller (igen, også i går) og vi handler lidt ind. P-pladsen er jo kun for kunder til supermarked :-) vi skulle bare lige lave lidt plads i køleskabet først.....


Imens jeg handler lykkes det Erik at finde ud af, hvordan vi finder frem til vores udvalgte campingplads, Les Gorges de Loup i byen Bar-sur-Loup, en ACSI plads.

Det lykkes endnu engang at køre forkert, og misforstå skiltningen. Vi vender og returnere og så ud af den rigtige vej, ind i GRASSE CENTRUM (Centerville).

Det er en helt speciel oplevelse at køre rundt, op og ned i Grasse, fordi der dufter meget kraftigt af den store parfumeindustri, byen er kendt for. Man får hele tiden nye dufte ind i næsen, nogle stærke, nogle søde, nogle friske – men hele tiden nye og forskellige, selv på få hundrede meter ændre duftindtrykkene sig meget, det er fantastisk...... men også skræmmende, det vare da heller ikke længe før jeg begynder at nyse, nyse, nyse.......


Med besvær finder vi de rigtige veje ud af byen. Da vi skal fra offentlig vej og ned mod campingpladsen, skal vi rundt og ned af en smal vej, som går bagud i forhold til den side vi kommer fra. Vi er nød til at lave et stort højresving, hvor vi fylder begge vejbaner. Vi har de sidste dage fået skabt et helt nyt ”begreb” i vores sprogverden, nemlig at ”vi køre på fransk”! Det vil sige, at alle må vente, vi gør det der er nødvendigt for OS! Ingen dårlig samvittighed! Ingen nerver! Ingen hensyn til andre! :-)


Campingpladsen hænger på små terrasser, vi skal 900m ud af en vej hvor man IKKE kan mødes med to campingvogne. Der er få og meget små mødepladser, hvor en meget lille bil kan trække lidt ind. - Der røg vores sidste energi! Trætte og udkørte må vi vente i 8-10 min på at campingmutter runder en telefonsamtale af, og lukke os ind. Klokken er 19.00, så vi skal bare ind på den første ledige plads, og stille op.

Erik tager et velfortjent bad mens jeg laver mad. Solen går ned og resten af aftenen bliver vi underholdt af et helt fantastisk ”KVÆKKE-KOR” af hundredvis af frøer.

Vi når ikke at se pladsen, vi er for trætte, men vi kan i bogen se at der er en pool, vi må kikke nærmere i morgen. - Men det vi først skal finde i morgen er benzin. Mange tank-steder kan vi ikke komme ind eller rundt med campingvognen. Den ene tank hvor vi kunne komme til uden besvær, var til kort. Vores nye chip-credit-kort har der flere gange været problemer med, maskinerne kan ikke læse det. Vi er ikke trygge ved det, når vi ikke kan læse og forstå ”brugsanvisningen” så i morgen går vi på benzinjagt i småbyerne.


En campingplads der er rigtig velegnet hvis man rejser med telt, eller vi bo i hytte. Men CV er det lidt bøvlet med til og fra kørsel. www.lesgorgesduloup.com/


PS. Lugten af friture olie hænger over hele kysten og blander sig med lugten af diesel og benzinos!


Kørt 172 km                  Højeste dags temp. 24,2 °C


  • DAG 33


Fredag d. 21. april                  Laveste nat temp. 9,7°C


Morgen rutinerne bliver overstået. Vi snakker lidt om kødannelsen ved baderummene, kun to brusebade til damerne... på sådan en plads, og lige nu er pladsen næsten tom, hvor lang er køen så om sommeren når der er rigtigt varmt.... så hopper folk i svømmepoolen uden at blive vasket først.....Føj!


Nå, men vi skal bare nå ud til offentlig vej, uden at møde nogen, så vi skal tidligt herfra. Vi ånder lettet op da vi køre op på vejen.

Vi køre nordøst fra le Bar sur Loup til Tourrettes sur Loup. Vi finder heldigvis en benzintank i Tourrettes, det er også på høje tid, vi køber for 51,80€ så vi er tæt på at nå bunden af tanken.


Fortsætter til VENCE, her skal vi finde en lille vej, men kan ikke. Vejen går mod NICE og betalingsmotorvejen. Vi vender i en rundkørsel, dem er vi kommet til at holde meget af, for vi kan altid tage en ekstra omgang, så vi kan nå at læse alle skiltene. Vi køre tilbage mod Vence og prøver igen. Nu er vi uheldige og havner inde midt i centrum, med små og ekstremt smalle og snoede gader. Der er mange folk og de vader ude på vejene, der er biler alle steder og flere gader er så små at de er ensrettede. Det er noget skidt, vi kan kun fortætte, alt andet er utænkeligt og umuligt. Langsomt snegler vi os gennem gaderne, hen over torvet og glæder os over at campingvognen trods alt kun er 2.10 m bred!


Jeg får øje på et lille vejskilt med ”Col de Vence” (970 m.o.h.)”, - finder det hurtigt på kortet, og kan se at vejen fortsætter i den rigtige retning, - DREJ! Siger jeg, drej - vi skal der ud af !!!!!

Erik drejer, selv om han brokker sig lidt. Alt er bedre end smalle gader i bymidten af Vence, med torvedag m.m.  :-) 
....  Men......  han er ikke helt tryg ved mine pludselige indskydelser......


Vejen drejer væk fra byen, og så går det opad, højere og stejlere end jeg havde forventet.
- En rigtig cykelryttervej !!!!!!!! Bruges i Paris-Nice, forårsclasikeren.
Knap så god med campingvogn, - men det går da.....

Det er en stenet og gold bjergtop, men med en fantastisk udsigt til Middelhavet og Nice lufthavn, der ligger på en flad sandbanke, der stikker ud i vandet. Der er ikke mange sekunder mellem flyene. Vi kan se mange start og landingsbaner, selv om vejret er diset og afstanden stor. Flot, det er det.


Bjergsiderne er fyldt af krydderurter i blomst, og de dufter stærkt og godt. Udsigterne er fantastiske på vej op og vi gør et stop på hver en holdeplads. Især ved byen Bouyon får vi, trods disen, nogle flotte ”billeder” på nethinden, og holder endnu en pause for bilen er nu blevet godt varm, så vi lader den stå og gå, så vi får rørt rundt i ”suppen”.


Efter toppen på Col de Vence køre vi til: Coursegoules, Bezaudun, Roquesteron, Pierrefeu, Gilètte.

I Gilètte får vi igen problemer med smalle gader, Café liv og folk der smider bilen uden på en anden, der er parkeret lovligt, så der kun er ½ vejbane tilbage til os. Vi kommer med campingvogn og skal mød 2 store varevogne. Pyha, det går, også denne gang, men det er tæt på.


Fra Gilètte er der en flot udsigt over det der engang var flodens breder, så lad os kalde det for floddalen. Nu udvinder man grus og sten, som sikkert anvendes i de mange byggerier der ses alle steder ved kysten. Vi køre ned på hovedvejen og lidt nord og ud til højre, mod Saint-Martin-Vésubie, tæt ved den Italienske grænse, oppe i bjergene.


http://maps.google.dk/maps?hl=da&q=St%20-Martin-Vèsabie.%20Frankrig&aql=&oq=&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wl


Det viser sig hurtigt, at det er en noget kaotisk vej vi her har kastet os ud på. Der er rigtigt meget trafik, og der køres stærkt, meget stærkt. Der er rigtig mange lastbiler, og vi kan ikke mødes, så det giver noget bøvl og sved på panden. Det er fredag eftermiddag og mange fra kystbyerne skal sikkert ud og holde weekend i bjergene, i fred og ro.

Ud over de kaotiske trafikforhold, så er naturen helt fantastisk flot, og speciel, men svær at komme til at nyde!


Vi kommer til St. Martin og skal finde en campingplads. Den første vi ser, er vi ikke klar til at kaste os ud over kanten, det er indkørsel til en La Ferme (gård camping). Vi har set skilte til en anden plads, ud af en vej til højre, - men den plads er lukket. Vi finder et sted at vende, og køre ud og ser på den 3. plads. Her er også en smal og stejl nedkørsel, - vi kan ikke se om den er åben..... køre ind og slår lejr.

Lidt senere kommer manden hjem fra arbejde, han taler kun fransk og ringer til konen, - som vil komme hjem senere. Vi spiser, går lidt rundt, op til vejen, frem ig tilbage, tager lidt billeder. Da vi er på vej tilbage til pladsen kalder konen på os, fra vinduet.


Jeg går op i privaten, kommer ind i spisestuen/køkkenet. Konen er meget venlig, imødekommende, flink og snakkesalig. Jeg er jo bedst til ”fynsk” men med hendes hjælpsomhed, lykkes det at finde de rigtige ord på engelsk. Ufatteligt hvad man kan forklare med tegn og kropssprog. Hun vil gerne hjælpe os med at finde vej, her fra. Vi har udset os en lille vej, men hun kommer med en lang og indviklet forklaring og mange gode råd, og tvivl om vejen kan køres... for tidligt på året.

Det ender med at jun griber telefonen og ringer til ”Gendarmen” for lige at høre hvilke pas der er åbne og farbare. Hun snakker og forklare. Ringer af og venter, ”Gendarmen” ringer tilbage med aktuelt nyt og seneste sneopdatering. Sikke en service, - prøver at forstille mig den hjælp på en dansk campingplads :-)


Gendarmen foreslår en anden rute, ja faktisk flere alternativer, vi er meget taknemmelige for initiativet. Campingmutter siger, at vi burde køre til Italien og se hvor ”tilbagestående” alt er derover, de er 50 år bagud, siger hun. Hun viser ruten på vores kort, så vi ikke køre forkert :-) igen!


Vi får en lille privat snak. - Hun har overtaget stedet efter sine forældre, som døde for 8 år siden, af cancer som følge af Tjernobyl udslippet d. 26. april 1986. (vi er nu i 2006)

Der er byggeri i gang over alt. Hun har selv nogle ferielejligheder inde i byen, som hun lejer ud, da vi ankom var hun inde og gøre rent i dem. Ellers arbejder hun i et laboratorium på en medicinalfabrik.


Vi er de eneste på gård-campingen.


Kørt 142 km.                      Højeste dags temp. 25,3 ° C

 


  • DAG 34


Lørdag d. 22. april Laveste temp. 6,6 °C


Vi blev vækket af billyde og høj snak, klokken er 02.45 - vi har svært ved at sove igen. Så, især Erik, er præget af for lidt søvn her til morgen, han er helt udkørt af al den vilde kørsel i går, på de snoede og smalle veje, hvor der skal styres og drejes hele tiden.

Mens vi spiser morgenmad, kan vi høre hammerslag, de gengives med mange ekkoer rundt i hele dalen. Hvis jeg var barn her, så ville jeg slå på noget, bare for at nyde glæden ved ekkoet!!!!! Vi taler om, at her kan ”Mester” sidde et tilfældigt sted i dalen, og følge med i om svendene laver noget, - og hvor lange pauser de holder. :-)


Det lykkes at blive kantet ud af ”baghaven” igen, men først må håndværkerne og husbond lige ud og flytte nogle bukke og noget værktøj, så vi kan smutte forbi.


Først køre vi op i byen for at handle lidt ind, inden vi køre op ad D2565 over Col du Valabres 1500 m.o.h. Det er en meget flot tur op, men en masse flotte udsigter bl.a. ned over St. Martin og til bjergtinder med sne på. Italiensk Cma.d. Argentera 3297 m.o.h. - Og Cime du Diable 2685 m.o.h. Vi havner oppe i et skisportssted.

Køre ned igen, men her er ikke nær så flot. Vi kommer ikke tætere på Nationalparken.


Det her er en Tour de France vej, vi ser flere navne på asfalten, også Lance …. og køre jo KUN Tour'en :-) Gennem St.- Dalmas-V og kommer nu ud til en større vej, D2205. Vi ser en grøn gekko på vejen! - Vi køre ikke så stærkt, så den når heldigvis over.


Vi køre nu syd på til vi finder vej N202, som vi fortsætter af, langs med en helt ir-grøn flod til vi når ENTREVAUX. Vi ved at der en ACSI-plads lidt uden for byen, så efter en kaffepause på en Info-plads lige uden for byen. Vi har en super god udsigt til Citadellet og trappen derop, samt til stensætninger med oliventræer neden under.

Vi kan godt lide at være friske når vi ankommer til en campingplads, og det er her udsigten er.

Vi finder frem til pladsen. Først skal vi 4 km uden for byen, langs med floden. Hen over en bro og så tilbage igen ca. 2 km, mod byen, bare over på den anden side af floden. Det er en ret dårlig vej, men vi kommer meget tætere på byen, end vi troede.

Det er en OK plads, ACSI rabat, men uden den helt store flotte udsigt, som vi havde håbet på. Pladsen er specielt brugt af folk der dyrker mange typer vandsport, bl.a. River Rafting, når der er vand til det.... Der er et overtal af tyskere med plastik kajakker. Det er ok for os, bare vi må blive på land :-)

Vi mødes af en venlig og meget hjælpsom vært, som bringer frisk morgenbrød til vogndøren, om morgenen.... det er service!

Pladsen heder: Camping du Brec, Entrevaux. www.camping-dubrec.com/


Kørt 86 km Højeste dags temp. 26,9°C

 
  • DAG 35


Søndag d. 23. april Laveste nat temp. 6,6°C


Dagen begynder roligt, med morgenmad og frisk brød leveret i Cv-døren, sikke en luksus. Vi smører madpakker, pakker rygsækkene og går på den lille, gamle sti ind til den gamle fæstningsby Entrevaux, med citadellet på toppen. Vi har fået at vide af lejerchefen, at vi kan komme ind af en af de gamle porte, ind af bagvejen.


Vi er inde ved byen ca. kl. 10, de små butikker og barer er ved at åbne. Der er en meget speciel stemning derinde, mens byens liv er ved at vågne. Meget smalle gader med meget høje huse, gode til at lukke sommeres varme ude, og lave deres egen skyggefulde pladser. Vi går ud af Port Royal, som er hovedindgangen, går lidt rundt, tager nogle billeder. Går over på den anden side af elven, over broen, til den nyere del af byen.


Da der er kommet gang i byen, går vi en ny runde, og overraskes over en del bil- og motorcykeltrafik ud og ind af Port Royal. Dagliglivet er ved at indfinde sig, butikkerne er åbne, vi forventede at det var lidt museums-agtig, men til vores overraskelse så bor der folk i alle husene. Et kig ind af en åben dør fortæller os dog, at også inden for dørene ser der ud som i middelalderen!

Vi havner nede ved kirken, ville ind og kigge lidt, men når lige at opdage at der er messe, - det er jo søndag formiddag. Vi sætter os i skyggen af et flot gammelt oliventræ, i en lille gårdhave foran kirken, og venter på at de bliver færdige. Vi har jo madpakke og lidt frugt med, så vi hygger os på den meget dejlige plet. Erik når også at besøge et af de ægte franske pedal-wc'er. Det er nogle lange gudstjenester de afholder, katolikkerne. - Vi går i stedet lidt op mod citadellet, her møder vi en mand med et pakæsel, der er på vej ned fra toppen af den 2 km lange trappe sten, der går til toppen.


I mens vi kigger på æslet ringer kirkeklokkerne og gudstjenesten er slut, vi vender om for vi mister helt lysten til at nå toppen, ved at vi kommer ud i solen, inde fra skyggen. Folk strømmer ud af kirken, med deres store varme frakker på, der er hundekoldt inde i kirken. Men det er et flot, rigt udsmykket og helt specielt kirkerum. Præsten sidder i samtale med en gruppe unge mennesker, så vi nøjes med et kort kig på herlighederne.


Madduftene begynder at sive ud af husene og de åbenstående vinduer, så vi trækker over i parken på den anden side af vejen og floden, og spiser vores medbragte madpakker. Inden vi går tilbage af den gamle sti, er vi lige inde ved bageren og købe kager med hjem. Stien, som egentlig er et stykke gammel vej er 2 m. bred, ingen kantsten eller andet ved siden, og flere steder er der frit fald i elven, hvis man mister fodfæstet. - En 2 meter bred eller smal vej, og hvad ser vi så, helt inde for enden af vejen, helt inde ved byporten, jo der holder der en LADA NIVA, ih altså, vi bliver helt nostalgiske for sådan en har vi engang haft, en dejlig of-road 'er, rigtig velegnet her. Vi havde godt set dækaftryk da vi gik her tidligere, men vi bliver alligevel noget overrasket over at der holder en bil, - her!


Tilbage ved campingvognen, med kage til eftermiddagskaffen. Nu har vi resten af dagen til fordybelse, ro og luft til tæerne, men vi slikker solskin.

Men, jeg kan jo ikke sidde stille i timevis, så jeg når også lige at vaske lidt tøj, og tage et bad, før alle tyskerne vender hjem med deres Fun-kajakker, og fylder hele pladsen med grin og snak. De har uden tvivl haft det sjovt.


Skyerne trækker lidt sammen, der kommer 3 dråber regn, men så er det overe og vejret er igen fint.

En dejlig dag, med ro og afslapning. Her på pladsen er alle træer sprunget ud, og der er ”lys” på kastanje træet i parken of masser af smukke vilde blomster på skåningerne.


Kørt 0 km Højeste dags temp. 21,8°C

 

 

UGE 6



  • DAG 36

Mandag d. 24. april Laveste nat temp. 8,3°C


En dejlig stille plads :-)

Selv om vi ikke har bestilt morgenbrød, så holder lejerchefen lige ind og spørger om vi vil have noget. Det er meget venligt og dejligt, og selvfølgelig vil vi det.

Et stort ”Restaunante Pain” til 0,90 €, skrives på regningen. Vi kan også bestille andet brød, og selvfølgelig croissanter med og uden chokolade!


Vi forlader pladsen, køre mod Barreme. Vejen N202 går gennem et område med flotte udsigter, sjove bjerge og klipper via Col de Toutes Aures 1124 m.o.h.

Det er meget specielt, som om jordskorpen er vendt ¼ omgang, lagt i skiver af forskellig farve og indhold. Nogen steder er det som aske, andre er som lag på lag. Det må være en lækkerbid for geologer.

I St.- Andrè (988m.o.h) ser vi flere paraglidere svæve højt oppe.


Vi kommer til Barreme lige til middag, og for sent til at handle. Mens vi leder efter en P-plads, til en bil med campingvogn, når butikkerne at lukke, surt! Vi må lidt uden for byen for at holde. Går så tilbage, og når lige bageren de har åben til 13,00, - længere end købmanden. Vi går rundt og ser på byen, og sender en hilsen til Annie, som har forbindelse til Baremme.


Vi er nu kommet ud på ”Napoleons ruten”, og ser en dansk autocamper, det er ikke mange danskere vi ellers ser. Vi ser dem igen senere på en rasteplads, og giver dem et dyt da vi køre forbi. Senere er det omvendt, de køre forbi, dytter og vinker til os. Det er lidt før Digne.


I Digne-les-Bains tanker vi benzin og vasker vores efterhånden meget snavsede vinduer. Vi når at se lidt af byen i farten. Der er en smuk plads med pæne, pastelfarvede og velholdte huse, omkring et torv i den gamle bydel. Store plantræer og luft. Et pænt sted!


Vi køre ud af vej D900 med Barcelonnette. Holder kaffepause i vejsiden. En dansk Volvo S80 (Guldfarvet) kommer imod os, de giver os lige et par venlige dyt. Det er underligt, 2 danske biler på én dag, vi har nok ikke set nogen danske biler, siden vi var i Ribauville den 26. marts, - og det er altså en måned siden.


Fra Digne til Seyne passere vi 2 højdepunkter, Col du Labovret 1240 m.o.h. Og Col du Maure 1346 m.o.h.


På vej nr. 746 skal vi finde en ACSI campingplads. Den første plads dropper vi, og fortsætter til den næste, plads 758 Les Prairies, Seyne-les-Alpes. www.campinglesprairies.com/

Det er en pæn plads og rene faciliteter, i det hele taget en ok plads, at se på. Som alle andre steder, er der nedsat service fordi vi ikke er så mange campister på pladserne endnu. Her er der dog kun 2 wc'er og det ene er et stå/pedal wc, så det er lidt småt med faciliteterne. Pladsen ligger 800 m fra byen, som ligger højt på bjerget. Citadellet er bygget 1693m.o.h. Vagttårnet er fra 1100 tallet, det er bygget af Variban, den samme som det i Entravaux.


Med lidt besvær finde vi frem til en købmand. Vi holder øje med hvor folk med tasker og poser kommer fra, og så går vi i den retning. Så skal vi hjem og lave mad og nyde udsigten, men det bliver inde i vognen. Nu er der kommet skyer, og det har dryppet et par gange, uden at blive til noget.


Kørt 118 km. Højeste dags temp. 25,4°C

 
  • DAG 37


Tirsdag d. 25. April Laveste nat temp. 8,2°C


Det har regnet i nat. Det er længe siden vi har fået regn, mere end et par dråber. Det blev da heller ikke til ret meget, men skyerne ligger lavt og skjuler toppene. En dag til lange ærmer og bukseben.


Turen fortsætter videre ud af D900, op over Col. St. Jean 1333 m.o.h. Vi ser søen Lac-de-Serre-Poqon, sikke nogle navne. På asfalten er der malet navne på Tour de France ryttere, lige hvor vi holde stille står der ”DK – NIKI” og MICHAL(med en masse prikker). Løbet og alle heltene må altså have været her forbi, i 2005.


Vi kommer til den lidt mærkelige by Barcelonnette, og ser nogle af de store såkaldte ”Mexikaner huse.”

En lidt mærkelig by, malplaceret i bjergene. Byen ligger i en højtliggende dal. Gaderne er lige og husene er store og næsten palæ lignende. Barcelonnette er grundlagt i det 13. århundrede. Der er hel særlige, historiske bånd mellem byen og Mexico. Store dele af befolkningen er emigreret til Mexico, gennem mange generationer. Man kan ikke undgå at lægge mærke til de ca. 50 STORE, luksuriøse og specielle villaer. En pæn og hyggelig by. Vi kan se at byen ligger højt, for græsset er endnu ikke grønt, og træerne er kun sprunget lidt ud i toppene.


Italien nærmer sig. Vi køre op over Col du Larche på 1996 m.o.h. Med en stigning på 11% , over passet og grænsen ind til Italien.



ITALIEN


Vi har aldrig været i Italien før, og det var heller ikke en del af vores ideer, at vi skulle ret meget andet, end lige ind og vende. Nu er vi her alt for tidligt på året, så mange af passene er endnu ikke åbne.


Landskabet skifter omgående. Der bliver meget mere grønt og anderledes. Husene har alle gammeldags bliktage og her ser faktisk fattigt ud, men vi er jo oppe i bjergene og her er barske forhold.


Vi holder tissepause, og er rigtig glade for at vi har huset med. Imens jeg er inde i campingvognen, får Erik øje på et murmeldyr, som nysgerrigt lige er oppe på vejen og vende. Men det smutter hurtigt ned i grøften på den anden side af vejen. Den løber ud, stopper op, lytter, ser sig lidt mere rundt, næsten over vejen bliver den skræmt og løber hurtigt tilbage igen. Alt det er jeg gået glip af, og Erik har ikke nået at få kameraet op af bagagerummet. Så jeg må lige se om den er der endnu, jeg er heldig. Det er første gang, at jeg ser sådan et murmeldyr i naturen. Wau!



Med kameraet i hånden, sniger jeg min hen til grøften. Jeg når lige at tage et billede, inden den opdager mig. Smut, og den er væk, ind i et rør. Så kommer den ud i den anden ende. Vi bliver holdende længe, og mens vi bruger kikkerterne, ser vi flere legesyge dyr, rundt omkring på bjergskråningen.

To murmeldyr står op på bagbenene og slås. De slog med halen op og ned, som om de klappede i jorden, og så piler de rundt, som legende børn.

Der er mange dyr på skråningen, men afstanden er for lang til mit kamara, så vi må nøjes med at nyde synet her og nu. Det er virkeligt sjovt at se på. Vejret er fint.


Vi fortsætter ned gennem dalen og er meget spændt på om vi får sprogproblemer.

Kort før CUNEO finder vi en kommunal campingplads, Bisalta Camp, lige ved et sportsanlæg. Det er altid med en vis spænding, når vi skal anmelde ankomst til endnu en ny campingplads, men evt. sprogproblemer gør mig lidt nervøs. Mon de kan forstå ”Fynsk” her nede?

Jeg går ind i en Bar, som også fungere som reception. En lille, rund ca. 60 årig mand siger ”Bonjour”. Jeg hilser på samme måde med et ”Bonjour”, og tror at her tæt ved grænsen til Frankrig, da kan de selvfølgelig begå sig på fransk. Jeg smiler, og stikker han min seddel, på fransk, OK – vi klare det nødvendige med lidt engelsk og lidt italiensk/fransk, en god portion humor og et par imødekommende smil.

Campingkortet og begge vores pas bliver skrevet af, og vi får 10% rabat på det Internationale Campingkort.


Det er som at lande midt i en hvepserede, nøj hvor de snakker. Der er et liv og et leben over alt. Nogen spiller kort, andre snakker og mændene spiller pétanque.

Vi bliver anvist en plads og dirigeret med, af den samme lille, runde mand, som skrev os ind. Samtidig nåede han at ekspedere 4-5 kunder i baren. Han løber frem og tilbage, ud til Erik, ind til mig og hen og severe og tilbage igen.

Vi kommer på plads, på et hjørne tæt ved indgang, baren og toiletterne. Vi skal kun være her én nat, derfor bliver vi lagt så tæt ved ind og udkørsel.


Pladsen minder os lidt om et omrejsende tivoli, bortset fra at alt bære præg af, at være meget stationært. Folkelivet er markant anderledes end vi har oplevet i Frankrig, og vi ser i øjnene, at nok ikke får sovet ret meget i nat. Vi går lidt rundt og ser på forholdene, bliver mødt at nik, smil og venlige hilsner, og meget positive mennesker. Desværre kan vi ikke tale med dem, italienske er ikke en del af vores bagage.

Mange af campingvognene ligger meget tæt. Det er helt almindeligt at der kun er 1m mellem de fastboende. Der er også nogen der ligger så tæt, at det kun er den ene der kan åbne sidevinduerne. Vi gyser, det her er meget brandfarligt og det får også let karakter af slum. - Man kan også vælge at kalde det, at der er ”Miljø”, for det er også sandt :-) Vi tænker på, at i Sverige er der en 4 meter regel, i DK og N er det 3 meter.

På dame toiletterne er der KUN pedal-wc'er, men de er alle udstyret med en håndbruser. Der er kulturforskelle.


Som ved et trylleslag bliver der ro på pladsen! Alle går hver til sit og der bliver helt, helt stille. Det er en mærkelig oplevelse, næsten støjende stilhed.

Vi undrer os, hvad sker der, hvor er folk pludselig gået hen?

Mange forlader simpelthen pladsen, og køre hjem. Pladsen ligger tæt ved byen Cuneo.

Dem der bliver på pladsen er rolige. Måske ser alle TV på samme tid, lige nu? Vi ved det ikke.

Vi spiser vores mad, og går så en tur uden for pladsen, for at studere vejen og vejskiltene, så vi ved hvad vej vi skal i morgen. Vi fortsætter over den store vej og ned i den forstadslignende by, hvor vi går lidt rundt og ser på hverdagslivet, og hverdags Italien.

Der kommer en del nye campister til, i løbet af aftenen.


Kørt 146 km. Dags temperature 7,9°C og 16,3°C

 


  • DAG 38


Onsdag d. 26. april Laveste nat temp. 9,7°C



Det blev en rolig og dejlig lun nat. Vi har næsten ikke haft gasfyret til at køre, det er først her hen af morgenstunden, det blev lidt køligt.


De daglige morgen rutiner bliver ordnet og vi er klar til at forlade pladsen. Men først får vi en remse som vi lære udenad, før vi bliver sluppet fri. Det er den lille, runde og flinke mand fra i går, som gerne vil forklare os den bedste vej tilbage til Frankrig. Han remser bynavne op, og vi skal gentage dem. Først når han er sikker på, at vi kan navnene, - så kan vi køre. Jamen, han er en oplevelse i sig selv.


Vi køre først gennem Coneo, og ud af vej 589, videre nordpå imod Torino, men altså uden om byen. Remsen, som vi lære udenad er:

Saluzzo, Pinerolo, Avigliana, herfra stik vest til vej 24 og 25,

Susa, Oulx og Clavière på grænsen.


Hele dagen køre vi i fladt lavland, med kæmpe store alpebjerge på venstre hånd. Vejen er relativ lige, kedelige, uden holdepladser, og der køres stærkt. Vi kan hverken holde tissepause, fotopause eller spisepause, bare køre, køre, køre. Det er sandelig noget andet en Skandinavien, og vi kan bedre forstå at folk køre lange dagsmarcher, man kan jo ikke holde stille her. Trafikken er tæt, og vi har kørt hele formiddagen uden stop. Vi kan mærke at koncentrationen svinder, og nu må vi bare holde en spisepause.


Et sted når vi at køre over for rødt i en lyskurv. En mand trillede frem og tilbage i vores vognbane, vi er så fokuseret på ham, at vi overser at lyset skiftede. Det er et tydeligt tegn, - vi MÅ holde en pause.


Vi køre gennem et industriområde. Af forskellige grunde er farten lav, så jeg når lige at se, at der lidt femme er en næsten tom P-plads, inden for hegnet ved en virksomhed. Drej der ind, siger jeg, og Erik reagere som han skal, uden at stille for mange spørgsmål. Det er nok ikke normalt at turister køre ind, men ingen kom for at jage os væk igen. Vi spiser og vi hviler os.


På kortet er der vist små byer med åbent land imellem, men i virkeligheden er der by, by, by, lidt frugtavl, industri, landbrug, by, by, by. Der er en helt utrolig flot udsigt til bjergene, med sne på toppen og solen skinner hele dagen. Det er faktisk for varmt at køre, der skulle være 100 rastepladser på den trækning.


I SUSA er der skilte om en eller anden Col de ??? - FERMÈ = lukket, men vi kan slet ikke nå at læse navnet og finde det på kortet, så vi når endnu engang på denne tur, at køre forkert. Finder den rigtige vej. Bliver senere igen usikker, flere gange, men ender med at komme den rigtige vej i OULX, uden at havne på motorvejen og ryge ind i tunnellerne. Den vej føre i en anden retning end vi vil. Uden for Oulx ser vi flere indhegninger til dyr, som er lavet af SKI, ski i alle tænkelige farver, - det er ret specielt men flot. Det er da en flot måde at genbruge på!


Vi kommer til en brat opstigning med 8 og 10% stigning, og ca. 30km/t, op til et par skisportsbyer, én på hver side af grænsen. Vi holder og fotografere på toppen, på den italienske side, men fornemmer at det ikke er helt velset, en grænsevagt kommer ud og kigger langt efter os. Vi fortsætter over på den franske side, og køler bilen lidt ned.


Vejen går nu over Col de Montgenèvre. Passet er en vigtig forbindelsesvej, som holdes åben om vinteren. Vejen over passet har altid haft stor betydning, da det er den lavest liggende passage i denne del af Alperne. Mange cyklister udforder egne evner på denn vej. Vejen er da også flere gange blevet benyttet af Tour de France.

I tidligere tilder har vejen været brugt af Pompejus og Julius Cæsar, i krigs øjemed.


Vi køre mod Briançon, som er en meget flot, stor og gammel fæstningsby, endnu et Veubau værk. Her må man stoppe, og ikke bare drøne forbi.

Byen har en meget lang og stor historie, som jeg vil anbefale at læse andet sted. Men man får mere ud af besøget, når man kender lidt til de historiske vingesus.


Vi køre ind på den meget store parkeringsplads, som er øverst oppe bag den gamle by.

Her holder bl.a. nogle auto-campere, men bliver de her, eller køre de inden det bliver aften? Vi leder efter en campingplads, for vi vil gerne bruge lidt tid her i byen. Vi kommer ud af byen, retning mod Grenoble og Alpe-d-'Huez. Vejret er gråt, vådt og meget tungt. Vi vil ikke fortsætte, for vi VIL se bjergene og alt det andet, så vi vender om og køre tilbage til Briançon, og leder efter en ”Camp de Gits”, som vi har set et skilt til. Når at køre forbi, må vende igen. Vi skal nu 3 km ud af en meget lille vej. Da vi endelig hilder ved stedet, så står der FERMÈ!

Det er simpelthen ikke i orden, hvorfor fanden kan de ikke sætte det skilt helt oppe ved den store vej?


Vejen ender i en gård, men der er hegn over vejen, så vi kan ingen steder komme. Vi forsøger at forhandle med damen, men hun er afvisende. Der er nogle hytter med folk i, så vi kan ikke forstå hvorfor vi ikke må hold der til i morgen.


Vi kan ikke vende, vi kan ikke bakke og vi kan ikke komme fremad. Vi er låst fast, og konen er ikke til at snakke med. Da vi ikke vil flytte os, ender det med at de endelig åbner for det elektriske hegn, mend nogen holder fast i et par geder. Vi vender kareten oppe ved hytterne, og takker for venligheden. Hvad gør vi nu, ingen campingplads har åben i området. Vejret er gråt, tungt uden udsigter, vi er langt henne på dagen, hvad er valgmulighederne. Vi holder uden for det elektriske hegn og laver rådslagning, inden vi køre de 3 km tilbage til den store vej. Vi har ikke noget valg, vi køre tilbage til den store P-plads ved fæstningen.


Vi bakker ind på plads, så campingvognen kommer lidt væk fra den mest befærdede del af pladsen, lidt op mod græsvolden. Vi køber P-billet, læser på priserne og kommer 2,50 € / ca. 20 kr. i automaten. På billetten står der, at vi kan holde der til d. 28/4 kl. 10.00. Vi er i tvivl om det er rigtigt, eller der er kuk i datoen. Men nu har vi en P-billet, til både natten og i morgen, så vi kan nå at se byen og fæstningen.


Det er et trafikeret sted. Mange lastbiler kommer og holder på pladsen, nogen i kort tid, andre for at sove. Vores nabo, en AC, står ud og tænder for en stor generator som både larmer og lugter fælt. Et par store projektøre bliver tændt, så fæstningen er flot illumineret. Vi behøver ikke strøm, for både pladsen og vognen er oplyst.


Det har været en meget lang dag. Vi spiser først aftensmad kl. 19.30.


Underholdningen har vi lige uden for vinduerne. En lille bil, med 3 unge mennesker, bakker op mellem os og AC'en med generator. En lidt underlig handling, når der er så stor en tom plads. Men det skal hurtigt vise sig, at det slet ikke er nogen tilfældighed.

De unge ruller sig hver en Joint. De sidder og ryger, snakker og hygger sig. Sådan går en times tid. Så tømmer de bilen for al slags affald, ud af vinduerne, og så køre de.

Nu burde de nok slet ikke køre i deres tilstand, - men al deres affald ligger nu og ligner at de er vi andre, turisterne, som smider affald på pladsen.


Generatoren bliver stoppet hos naboen, da fjernsynet bliver slukket.

Vi holde 8-10 vogne, af alle mulige typer, størrelser og alder.


Kørt 207 km. Højeste dags temp. 25,9°C



  • DAG 39


Torsdag d. 27. april Laveste nat temp. 5,3°C


Erik må igen en tur ud og skifte gasflaske, der er vrøvl med fyret, det vil ikke køre på én brænder. Efter lidt bikseri, køre vi så på 2 brændere.


Imens Erik er i gang med at ordne morgenbordet, kommer der en politibil kørende ind på parkeringspladsen. De køre hen langs rækken af overnattende, og så stopper de op foran os. Tæt på, men de bliver siddende inde i vognen og kikker direkt på os. Vi har ikke tynde gardiner i frontvinduet på campingvognen, så vi ses tydelig, som vi også ser alt uden filter. Det er muligt, at der er vores nummerplader de ikke helt har genkendt. Vi har jo ikke EU-mærke på, men den sort-hvide, med svag rød kant.


Det er en lidt underlig opførsel, hvis politiet vil spørge om noget, så må de sgu da stå ud af bilen. Vi holder som de andre, og vi har en P-billet. Erik begynder at øser mysli op, hælder mælk på og begynder at spise, mens han samtidig har øjenkontakt med den ene betjent. - Så er det som om de giver op, vi er ellers helt sikker på at vi lige om lidt ville få hele vogne gennemrodet og kontrolleret. Vi har intet at skjule, eller har gjort noget forkert, så vi fortsætter med at spise. Betjenten sænker blikket, de taler sammen i patruljevognen, og så køre de igen. Lidt senere kommer de tilbage igen, men siger stadig ikke noget. Pyha, hvad mon det gik ud på?


Blåmejse:


Mens vi sidder og spiser morgenmad, har en blåmejse opdaget sit eget spejlbillede, og tror at det er en rival den ser. Det er dels i bilruderne, dels i de 4 sidespejle, men mest i de 2 store flade campingspejle. Den er helt tosset. Den flyver op og ned, banker på spejlet, og ned til bilspejlet, og op til campingspejlet, og bliver ved og ved, med at skifter spejl. og side. Den flyver op i et træ, men komme straks tilbage. Den er helt kullert. Efter lang tid, synes vi det er synd, for den bliver mere og mere tosset. Jeg blander mig i narurens uorden, og hjælper den lille gale blåmejse med at fjerne rivalen. Jeg trækker nogle mælkehvide plastposer over alle spejlene.

Blåmejsen komme alligevel tilbage, og prøver til flere gange. Han er væk!

Men den stopper ikke. Så nu er det bilvinduerne den går i gang med. Så flyver den hen til naboen, men kommer straks tilbage igen. Vi er noget overrasket, for det ser ud som om den kan ”huske”, og bliver ved at vende tilbage til spejlene, som nu har poser på.



Vi gør os færdige og går ned for at se på fæstningsbyen. Det er en fantastisk by. Vi køber lidt, tager lidt billeder og ellers bare indsnuser stemningen.


.


Af en eller anden grund, så har vi mistet lysten til at blive her en hel dag mere, så vi vælger at forlade Briançon. Køre i retning af Grenoble,mod Col du Lautret 2058 m.o.h., der hvor vejen til Col du Galibier går af, men der er stadig lukket af sne.


Vores vandpumpe hyler og piber, og det har den gjort nogle dage. Men oppe på bjerget tanker vi frisk drikkevand. Lige fra kilden. Smeltevand fra alperne. Vi vil prøve om lidt rigtigt vand, kan gendanne den lidt fedtede hinde på plastikken, som al klorvandet helt har fjernet.


Vi fortsætter ad vej N91 til le Bourg-d'Oisans, ved foden af Alpe-d'Huez. Der skal være en ACSI plads, ca 500m ud af vejen mod A-d'-H. Camping La Cascade 4*

www.eurocampings.dk/da/europa/frankrig/rhone-

alpes/isere/campingplads-la-cascade-104364/


Vi finder frem til campingpladsen men vi kan ikke finde nogen folk. Klokken er ti minutter i tolv, så det er på et hængende hår, i forhold til siestaen. Det ender med at vi vælger bare køre ind og finder os en plads. - Det hjalp, for nu står der pludselig en ung dame som kan skrive os ind. Jeg går med ned i receptionen, og det ender med en lang seance. Hun viser mig en prisseddel, og jeg viser hende vores ACSI kort. Hun leder i en ACSI bog, men det en en for hele året, og ikke rabatbogen. Jeg ser at der står en kasse med plakater og bøger, og fortæller at jeg skal betale 14€ inkl. 6a el.


Med lidt besvær får jeg hende til at tage en af de andre bøger. Jeg får lov at folde kortet ud, viser hende nr. systemet og finder denne plads i bogen. Hun kan nu se at jeg har ret, det er som om hun slet ikke ved, at pladsen er med i den ordning. Det er så OK, jeg betaler og får min kvittering. Imens har Erik stillet vognen op.


Vi spiser og laver kaffe, som vi tage med os. Vi skal nemlig op os opleve vejen til toppen, på det skræmmende Tour de France bjerg, Alpe-d' Huez. Nu har vi siddet og set på det bjerg så mange gange, og set på de pinsler der gennemleves, at cykel rytterne. Der står skilte i hver af de 21 hårnålesving, på vej mod toppen. Det er navne og årstal på dem der har vundet denne etape, i Touren. Vi er heldigvis i bil, og vi kan ikke forstå at nogen køre på cykel her, for sjov. Vi sender en varm og medfølende tanke til Jesper Skibby, som hadede de her bjerge af et godt hjerte. Vi snegler os op, bilen bliver hurtig varm. I Hollænder-svinget, ved kirken er vi ca. halvvejen, og vi gør stop når muligheden er der, så vi kan nyde og opleve vejen og udsigterne, både op og ned.


Vi når toppen, og får næsten et kulturchok. Sikke en gang svineri. Det er et stort tivoli, rod og markedsplads. Skisportssted, ved skisportssted. Vejskiltene er dårlige og små, de forsvinder helt mellem alle reklame skiltene. Alpe-d'Huez er ikke andet en gøjl! Man skal ikke komme her, og tro at man skal se natur, - man kan ikke få øje på den!


Tour de France skal køre denne etape i Juli mdr. Vi kan se skiltene med 5 km. 3km. og 1 km. Da vi har holdt lidt på toppen og set det der er at se, ski lifte, folk, trængsel opdager vi, at vi næsten holder på målstregen. Nu har vi set stedet, og bryder os ikke om det, så vi forlader toppen og trille stille ned igen. Men vi er ekstra opmærksomme på hvert et sving, og hver en udsigt ned over vejen og alle svingene.


Vi kommer ned i dalen igen, og kan se at turen op og ned er på ca. 29,5 km. Vi køre hem i byen og handler ind, og drikke kaffen hjemme ved campingvognen, i fred, ro og afslapning. Efter kaffen må Erik på arbejde, for under opstigningen mistede bilen alt lys. Så den får lige et servicetjek, det er heldigvis kun en sikring, som vi har med i lageret.


På den her campingplads har man, undtagelsesvis, rigtige wc'er med bræt på, hurra!

Om aftenen får vi lidt uvejr med regn.


Kørt 67 km. Højeste dags temp 18,2°C

 


  • DAG 40



Fredag d. 28. april Laveste nat temp. 7,1°C


Det har regnet hele natten, og skyerne ligger tunge og lavt, mellem de høje bjerge.


Vi hilser farvel til Alpe-d'Huez, som gemmer sig i skyerne, og køre ned i byen for at handle lidt ind ved Casino-købmanden.


Dagens vejstrækning:

Vej N91 mod Gernoble til Vizille, hvor vi drejer af, lidt før og uden om Grenoble.

Endnu engang må vi erkende, at kort og virkelighed ikke er det samme. Fra Gernoble køre vi langs floden, på østsiden. Vi kommer ind på D 925, og videre gennem Albertville, til Ugine (N212) og (N508) til søen Lac du Annecy. Her findr vi en ACSI campingplads, La Silitaire de Lac, det er i St. Jorioz, 9 km syd for byen Annecy. www.campinglesolitaire.com/


Vejret er gråt, tungt og trykkende, men det regner ikke. Udsigten til bjergene er ikke så god som vi ønsker os det. Som sædvanligt er det svært at finde en holdeplads, men i dag er det helt umuligt. Ét sted er der en rasteplads, men der er bom over, for køretøjer der er mere end 2,40m høje. Det ender med at vi køre ind til et Champion Supermarked, for at finde em middags-pause-plads. Da vi er færdige med at spise og hvile, kobler Erik campingvognen af, og køre hen til tanken for at fylde op med benzin. I et glasbur sidder der en dame, som vi skal betale til. Slusen forbi glasburet er snæver og skæv, det er lavet som en forhindrings bane, for at at folk ikke stikke af fra regningen. Vi har prøvet det et par gange tidligere, hvor vi har haft campingvognen på bilen. Det giver en del ekstra arbejde. Første gang vi oplevede det, måtte vi bakke og dreje flere gange, før det lykkes at få det hele med ud, uden skrammer. Anden gang var vi ved at ødelægge et dæk. Så, nu har vi lært det: Supermarked Benzin, da skal vi kun ind uden CV. Det er første gang, at vi har måtte sætte campingvognen for at tanke benzin.


Vejene er lange, lige landeveje og brede flade grønne dale, og bare ingen rastepladser!


Det bliver endnu et supermarker der må lægge P-plads til vores kaffepause. Heldigvis er der ingen ”Højde-bom” for her. Vi får os en lille sjov oplevelse, mens vi holder pause.

Et fransk par parkerer et godt stykke fra os, men de er så optaget af vores campingvogn og dens design, at de peger, snakker, tegner i luften med armene og drejer sig for at kigge efter den, hele vejen fra deres bil og til butikken.

Vi drikker vores kaffe, i ro og mag. Lige da vi er færdige med kaffen, kommer de samme mennesker forbi igen, de går nu bag om campingvognen. Pludselig står konen med hænderne oppe ved siden af øjnene, og næsen trykket flad mod bagruden.

Hun opdager at vi er derinde, og bliver helt befippet og flov. Vi har jo tidligere set hvor stor interesse de udviste, for vores Finske designer campingvogn, så jeg synes at de skal have lov at kigge nærmere på den. Godt nok er det en gammel udgået model, men med flotte svungne kurver.

Jeg åbner døren og siger bonjour! Vi griner lidt af situationen, og byder dem velkommen til at se sig omkring. Jeg åbner villigt dørene til wc og klædeskab. Vi kan ikke tale sammen, for vi kan ikke fransk og de kan ikke andet. Men det er heller ikke nødvendigt, for de taler så meget indbyrdes, at det er rigeligt. Vi har flere gange på turen oplevet, at snavset på bagruden er væk, når vi har været væk fra vognen. Nu ved vi det, folk glor uhæmmet ind af vores vinduer, når vi holder parkeret rund omkring. Tidligere har vi været i tvivl, men i dag fik vi for første gang oplevelsen, mens vi selv var inde i vognen. Der her franske ægtepar på +55 er mere interesseret i designet, end almindelige campister, så måske er det et par industrispioner. Tendensen til at genbruge gamle design, kender vi fra mange andre produkter. Så, nu må vi holde øje med om der dukker en fransk ”luck a like” Solifer op, på det franske marked om et par år. :-)


Campingpladsen er fredelig, men med en iskold og strid blæst ude fra søen, der ligger nord for pladsen. Vi skal bare slappe af, hygge og gå lidt rundt. Ude på den store vej ser vi 2 motorcykelbetjente i aktion, med blå blink stopper de en bil. Det er et lille teaterstykke der udspilles, der i vejkanten.


Vejret skifter meget, skyerne er sorte som før torden, men enkelte solstrejf når også ned til os.


Kørt 173 km Højeste dags temp. 19,1°C


  • DAG 41



Lørdag d. 29. april Laveste nat temp. 8-9°C


Erik vågner op ved halv fire tiden om natten. Der er nogen der hopper rundt oppe på taget, buldre rundt der oppe og ned over gaskassen. Han ruller gardinet op og prøver om han kan se noget. Intet at se derude, - og jeg sover, høre intet.


Vi kan umiddelbart ingen spor se, måske er det noget der er faldet ned på vognen, fra træerne. Men nej, Erik har hørt noget helt andet. Men der ingen spor!


Først hen omkring kaffetid, falder lyset sådan, at vi kan se sporerne fra nattens drama.

Der er spor af poter på gaskassen. Ved nærmere eftersyn finder vi tydelige spor af klør, klør som har forsøgt at finde noget, at gribe fast i. Men klørene fant ikke noget, dyret er bare gledet hele vejen ned over fronten, og sat klørene i plastikken. Der er jo nok bare en plads-kat, som plejer at hygge sig oppe på tagene af campingvognene, og hoppe fra vogn til vogn. - Den er bare blevet overrasket over, at vores vogn er ret skrå i fronten, og meget glat, af lakforsegler!


Vi fortsætter nord på. Først køre vi til Annecy, derfra vej N508 til Bellegarde, Montahges. Herfra køre vi på de små ”hvide veje” til Mijoux og St. Claude.


I St. Cloude skulle vi finde en vej, men vælger den forkerte, og kommer til at køre øst for jernbanen, opover til Longchaumois. Her er vi heldige, der står et skilt med camping 5 km. Vi er ellers lidt utrygge ved, om vi kan finde noget i det her område.


Vi er nu i JURAbjergene, og har haft bjergkørsel siden Montanges.

Jurabjergene er meget højere end vi havde troet og ventet. Det meste virker som lidt skørt og svagt bjerg. Vejret er blevet pænere, solen er nu også kommet frem, men det kniber stadig med at få temperaturen op.


I de lavest liggende områder er træerne kun lige sprunget ud, vi ser bl.a. bøgetræer med lysegrønne nye små blade. Lidt højere oppe er græsset endnu ikke blevet grønt, kodrivere, primulaer og krokus blomstre vildt i skovbunden, og træerne der viser knopper, men der ligger stadig sne mange steder. Faktisk er skovbunden flere steder helt blå af vilde krokus.


Det bliver da også i en ny udsprungen bøgeskov, at vi holder kaffepausen. Her ser faktisk næsten dansk ud, med løvtræer og en lille klukkende å. Mange af træerne

er helt overgroet af frisk, mørkegrønt mos, lodne med langt skæg. Et er so flot og frodigt.


Det område vi har kørt i i dag er helt anderledes end noget andet vi har set. Husene og gårdene ligger mere spredt i landskabet, og husene er helt uden noget pynt og pjat. De er grå og grålige, over i det gullige farver. Blikplader er meget anvendt, både på tagene og gavlene. Flere steder ser vi sydvendte gavle der er beklædt med små spåner. Alt virker meget slidt og medtaget. Det virker som et gråt og fattigt område, et hjørne hvor fremskridtet ikke har fundet vej.


Vi har også set en del vintersports aktiviteter, men slet ikke så massivt som andre steder. Det er måske mere for franskmændene selv, her.


Vi finder en meget stille og fredelig, næsten ”Vildmark camping.” Vi er lidt højt oppe, selv om solen skinner så kommer temperaturen ikke op på mere end 7-9°C, så det bliver helt sikkert en kold nat, for skyerne er ved at forsvinde.


Højeste dags temp. 4,7-15,8°C Kørt 137 km



  • DAG 42



Søndag d. 30. april * Minus 3,6° C


Det har været en meget kold nat, vi er havnet oppe i bjergene, Jurabjergene, og vi er mindst 900-1000 m.o.h. Måske mere. Det er blevet klart vejr, dermed også nattefrost.


Det med morgenbadet, det vælger vi at droppe for der er hundekoldt, også inde på wc og bad. Vi køre derfra kl. 9. Da har solen allerede så meget magt, at bilen er tøet og græsset kun har rim, hvor der stadig er skygge.


Først køre vi til byen Morez og Morbier, næsten til St. Laurent-en-Grandvaux hvor vi drejer ud af en lille vej, gennem Foncine-le-Bas og F.le-Hayt, Chaux-Neuve, Mouthe Gellin og til Pontarlier, vej 437, langs Doubs flod til Morteau, Maîch, St. Hippolyte Monybeljard, Belfort, Champagney, Giromagny, Ballon d'Alsace til St. Maurice S. Moselle og Campingplads.


Op på formiddagen er vi heldige, t komme gennem en lille by, hvor der er en åben benzintank med betjening. Det vil sige, hvor vi kan betale til en person. Vi har flere steder haft problemer med de små steder og kort. Damen der her sælger benzin har en blandet forretning, så jeg køber også et brød.


Morez er en flot by, med mange store gamle broer, i flere niveauer.

Vi har kørt oppe på et højt plateau med grønne marker og enge og et flot vandløb. Temperaturen er på 5-8°C, først da vi kommer lidt ned ad, omkring ved Maîche stiger temperaturen lidt.


Foråret er først lige kommet til Vogeserne, træerne er ikke sprunget ud og forårsblomsterne, som Kodriver og Anemone står i blomst, rigtige blå anemoner.


Vi køre langs vandløb, som gennem årtusinder har slidt sig ned i bjerget, som er oven over os. Vi køre ad mange små veje, og gennem små byer som altid er meget større end kortet viser. Vi oplever mange, mange omkørsler og utroligt mange biler og folk. Værst er trafikken lige før middag og søndag eftermiddag.


Allerede kort efter middag begynder vi at lede efter en campingplads. Vi vil forsøge at finde noget i lavlandet, men ender med at bestige Ballon d'Alcase 1171 m.o.h. Inden vi finder en plads i højlandet, 543 m.o.h. Da er klokken blevet 17.30, så det blev en lang dag. Ballon d'Alcase er også et kendt ”Tour de France” bjerg.

Vi synes ikke at det ser ud af så meget, men pas på at du ikke undervurderer det bjerg!

Vi er glade for at vi ikke er på cykel ;-)

Kørt 245 km. Højeste dags temp. 16,5°C


  • DAG 43


Mandag d. 1. Maj Laveste nat temperatur 2,5°C


Vi forlader campingpladsen, køre ad vej 66 mod Colmar. I en lille by, kort efter start må vi holde for et 1. Maj optog. Der er et orkester i spidsen, i flotte røde dragter, og så en gruppe mennesker efter, ingen faner, ingen bannere, ingen paroler. Vi holder stille.


Snart er vi ude på motor trafikvejen og kommer hurtigt til Colmar. Her holder vi ind på en rasteplads og spiser til middag. Der er udsigt til vinmarker, så langt øjnene rækker. Vi holder et langt hvil. Den campingplads vi skal finde i Ribeauville, holder middagslukket 12-14, så vi skal ikke ankomme før efter kl.14.


Det er 1. maj og fridag, og der er rigtig mange mennesker i byen. Det er både en anden by og anden campingplads, end da vi var her sidst, på vej syd på. Her var så fredeligt dengang, nu er her fyldt og rigtigt mange mennesker, især mange børn.


Vi finder os en lille bitte plads, og stille op. Så går vi en tur op i byen, som er pyntelig og smuk. Vi ser 2 storkereder med stork på, og sikkert også unger i reden. Byen er kendt for sine mange storke. Vi ser også flere storke i luften.


Vi ligger tæt ve sanitetsbygningen, og der er rigtig meget støj, i det hele taget synes vi at det er en rigtig trals plads, og slet ikke hyggelig og fredelig, som sidst. ØV!


Kørt 92 km. Højeste dags temp. 18°C


  • DAG 44



Tirsdag d. 2. maj Laveste nat temperatur 8,8°C



En lun nat i Alcase, i Rhindalen 220 m.o.h. Vi forlader campingpladsen og køre hen til den store Le Clerk og handler lidt ind, køleskabet er blevet lidt tomt, efter en weekend i ødemarken, og så en 1. maj med lukkede butikker.


Vi triller stille uf af Ribeauville, og gennem en del andre små finde og meget pyntelige byer. (vej D416+10)

Gennem Marcolsheim og til Rhinen. Vi drejer ind for at se på krigsminder ved ”Maginot-Linien”


Div info om Maginot-linien, og ikke specielt på dette sted:


http://www.krigsturist.dk/years_1940-14_europbefbyggeri.htm


http://spangsberg.net/sms/fort/Maginot.html


http://www.information.dk/23053



Middagspausen holder vi 300 m før grænsen til Tyskland, på samme sted, hvor vi på udrejsen måtte smide vintertøjet, efter at vi var kommet ned fra sne og kulde i Schwarzwald. Nu har vi 18°C og sol, ikke engang så meget som på udrejsen.


Vi tager nu afsked med Frankrig og goddag til Tyskland,


TYSKLAND


Vi drejer til venstre, op langs med Rhinen, men uden at se ret meget til den, vej 36. Ved sluserne gør vi stop og kigger lidt på bygningsværkerne, og ser et par af de store pramme blive sluset op.


Vejen føre os tæt forbi Strasbourg. Endnu engang problemer med skiltene, vi vender om, endnu engang.


Forsøger at komme helt ud til floden for at se flodprammene. Det lykkes men campingvognen må blive neden for diget. Men på toppen af diget har vi fint overblik og udsigt til de store pramme. Vi ser op til 4 pramme der er koblet sammen som én, med store containere på som last.


Vi vil gerne finde en campingplads, men kommer til at køre for langt, men kan ikke gøre det om og havner på en motortrafikvej, til Rastatt. Det betyder, tværs gennem byen, vende og tilbage til en campingplads, helt tæt på til motorvejen.

Mungtal Camp, Ratstatt, 14€, uden el og kvitering.


Kørt 147 km. Højeste dags temperatur 26°C

 

 

  • DAG 45


Onsdag d. 3. maj Laveste nat temp. 9,9°C


Det blev en hård nat, uden meget søvn. Trafikken ude på motorvejen kun 50m væk, med kun en lav støjmur, har dels holdt os vågne. Naboer der kom sent hjem og larmede og snakkede, vækkede os, og her til morgen er det en råge-koloni der larmer, så vi kan lige så godt stå op.


Som om vi ikke har fået trafik og støj nok, så starter dagens etape med 75 km på motorvejen. Forbi Karlsruhe og til Heidelberg. Der er meget tæt trafik og helt vildt mange lastbiler. Helt igennem en skrækkelig tur.


I Heidelberg står vi af ved afkørsel (37) og mod øst, hvor vi skal finde vej 37, mod Eberbach, ud langs med floden Neckar. Det er en flot tur ind gennem Heidelberg og langs Neckar. Desværre er der stort set ingen P- eller rastepladser, så vi må bare fortsætte. Middagspause på en af de få pladser, men til vores store glæde, med en rigtig fin udsigt til floden og de stor pramme der næsten lydløst glider gennem vandet, uden ret meget modstand.


I Eberback drejer vi mod N.Ø. Ud af små veje, hvor vi finder flere holdepladser i skoven. Vi fortsætter gennem: Gaimühle, Fredriksdorf, Kailbadt, Ernstal og til camping Azur ved Kirchzell. Det er en ACSI-plads til 14€. En meget pæn og rar plads, med frit bad, med varm og kold hane, som ikke stopper før man selv vil !!!

Der er fri adgang til indendørs svømmebad.

Vi er heldige, og får lov at ligge i skyggen, under nogle store Douglas graner, det er skønt for vi er helt opløst af varme.

Efter lidt tidlig aftensmad, går vi en dejlig tur. Solen varmer ikke så meget, men det er stadig fint til en gåtur. Vi går først pladsen rundt, gennem skoven og havner helt nede i Kirchzell , og går tilbage ad vejen til campingpladsen. Det bliver til en tur på 2 timer.


Kørt 136 km. Højeste dags temp. 27,5°C


 


  • DAG 46

Torsdag d. 4. maj Laveste nat temp. 6,3°C


En, først og fremmest meget stille nat, men også kølig.


Vi køber undtagelsesvis frisk brød til morgenmaden. Sider længe og hygger, snakker og læser lidt. Vi overvejer, skal vi køre eller skal vi blive. Det ender med at vi bliver en dag mere, her er så stille og fredfyldt, og vejret er så fint og det bliver endnu en varm dag.


Vi spiser lidt tidlig frokost, og så går vi på opdagelse, med retning mom syd, gennem skoven. Vi kommer frem til en lille landsby, med en ”Privat helligdom” oppe på skovvejen. Der er i det hele taget overdrevet meget med hellig-billeder og figurer, i hele dette område.

I den lille landsby ser vi en høj stang, magen til en vi så i Krichzell i går. Det er et afkvistet grantræ, stadig med grønne kviste i toppen, og med kulørt pynt og strimler på. Tværstænger med motiver på. Hvad er det? Vi kender ikke de sydtyske traditioner, men det minder om en majstang, et frugtbarheds symbol, som skal sikre velstand og god høst.


Vi går op langs et hegn og kommer op i skovkanten, hvor vi puster lidt ud i skyggen. En dejlig og flot udsigt over marker, enge og skoven.

Vi falder i snak med et par hyggelige, gamle mænd der er på skovarbejde. De holder middagspause og de vil gerne snakke lidt med et par turister. Desværre er vores tysk alt for ringe, men de to er meget venlige og tålmodige, det er faktisk fantastisk, at vi kan snakke uden at vi kan sproget. De forklare os vejen til campingpladsen, som vi hurtigt bliver i tvivl om, hvor meget vi egentlig havde forstået, af forklaringen.

Det ender da også med en meget lang skovtur, men efter 3 timer er vi hjemme. :-)


Tilbage på campingpladsen falder vi om, og hviler os lidt. Så er der kaffe til at friske lidt op. Et velfortjent bad, og i tøjet med korte ærmer og ben . Resten af dagen er det bare hygge og læse afslutningen på en god bog. Vi er jo i syd-Tyskland, så det blive pølser til aftensmad.


Det er en rigtig dejlig aften, så vi må altså lige gå en aftentur rundt på pladsen, og den er stor, især for os der har lidt ømme fødder i forvejen.


Ja, så sidder vi her i Tyskland, og det er 4. majs aften.... vi overvejer om nogen kan tage det anstødeligt op, men beslutter os så til at sætte de små batteri-fyrfads-lys i vinduerne. Vi mindes 2. verdenskrigs afslutning og dem i familien, der ydede deres til at opnå fred, få år før vi blev født.


Det blev endnu en varm dag, men ikke så slem som i går.


Kørt 0 km. Højeste dags temp. 22,2°C

 
  • DAG 47


Fredag d. 5. maj Laveste nat temperatur. 6,3°C


Jeg går op og køber morgenbrød, og som Erik siger da jeg komme tilbage: Har du købt morgenbrød til hele pladsen? Nej, nej – det er planlægning!

- Det er fredag, - vi køre og ved ikke hvor vi havner, - weekend, - svært at holde ved bagerbutikkerne, - så nu kan vi klare os et par dage ;-)


Vi køre først gennem Kirchzell, videre til Amorbach, Mittenberg og følger floden Main og alle dens sving, med flodprammenes travle trafik. Vi gør nogle små stop nogle steder og nyder at se flodprammene og naturen.


Vi handler ind i Lengfur/Friefenstein, og finder en lille P-plads, ved siden af et ældre tysk par i en kæmpe stor Autocamper.

Den tyske kone vil rigtig gerne snakke, og det er meget svært at slippe fri, slev om vi ikke kan ret meget, hun klarede det hele selv....Vi spiser og fortsætter.


I det her område har vi ingen ACSI plads, så vi finde de gamle ALDI vejkort frem, og leder efter et telt-symbol, for campingplads. I området Bad Brückenau-Fulda finder vi 4 mulige emner. Vi ser på den første plads, måske ikke den bedste, men vi gider ikke køre længere. En lille fast-ligger-plads med, med kun plads til 3-4 løse turister som os.

Vi er dog de eneste, og kort efter finder vi ud af, at vi har en jernbane med hurtigtog i baghaven! - Der er også en ”øl-have” eller ”Beirgarten” på campingpladsen, med højt snakkende campister, så er lidt spændt på om vi får nattero.


Vi opdager også, at der op til pladsen eller næsten, ligger en KANUS-TABBERT fabrik, og at der står rigtig mange vogne på en tilstødende mark, bag ved fabrikken. Går en aftentur, og kommer forbi fabrikken. Ser en stor og meget blå villa med tårn og en fantastisk udsigt til både fabrikken og den gamle borgruin, det må være direktørens villa. Der blev arbejdet på fabrikken selv om det er fredag aften.



Vi betaler 16€ Uden EL, det er ret dyrt.


Kørt 146 km. Højeste dags temperatur 26,3°C

 
  • DAG 48



Lørdag d. 6. maj Laveste nat temperatur 6,1°C


Vi har fået sovet, - men vi måtte bruge lidt ”hjælpemidler”. Erik fik ½ mild sovepille (kun i nødstilfælde) Jeg tog 2½ Pinex og de gule ørepropper. Der er meget ubehageligt med propperne i ørerne, men Pinex tager det værste!


Solen er allerede fremme da vi står op. Der er helt stille, bortset fra det skrækkelige tog.


En BRØD BIL kommer og sælger brød, en flot bil med hele den ene side åben, med disk og hyller. Det er noget at et syn. Tænk at det kan løbe rundt, at køre rundt for at sælge brød.... det er mange år siden, at vi har haft den service i Danmark. Vi har jo egentlig brød nok, men jeg må lige prøve det. Hurtig handel, hurtigt videre......


Vi følger de små veje og vi havner i Naumburg og Camping ”Kneipp-Kur- Campingplatz” en ACSI plads til 14€ + kurskat www.camping-naumburg.de/


Dagens køretur har ført os gennem en masse flotte grønne og bakkede landskaber. Det er gået meget op og ned og vi har fået mange fine udsigter. Desværre har det været meget diset hele dage, varmedis måske. Men det har være nogle meget smukke landskaber. Vi har nogle gane været ude på store vejen og så er der rigtig meget trafik. Vi har også her savnet pladser til at holde pauser og rest på, både for at hvile men også for at nyde naturen og evt. gå en tur.... m.m. Det er synd, at der ikke bliver tænkt på at turiste og andre folk på farten, også gerne vil holde en pause, og nye al den dejlige natur.


På Kneipp-Kur campingpladsen bliver udstyret med et par ”elektroniske nøgler”, en lille plastikdims som skal bruges for at komme ud og ind af pladsen med bilen, og ind i servicebygningen, - og til brusebadet. Vi kan ikke lide det moderne og fordyrende pjat.

Vi får at vide at der er 500 enheder på dimsen til bad, de 90 enheder er inkl. i ACSI prisen per. Person, pr. dag. 90 enheder = 3 min. bad, resten betales i samlet afregning!

Depositum på dimsen er: 15€ !!!!!!


Alt på pladsen er flot og nyt. Der er god plads på wc'erne, der er papir (som vi ofte slev skal have med i Tyskand) der er bræt på wc kummen, og der er sæbe og papir til hænderne.


Vi går en dejlig aftentur i den smukke gamle kurby, med mange flotte gamle huse.


Kørt 152 km. Højeste dags temperatur 25,9°C

 
  • DAG 49


Søndag d. 7. maj            Laveste nat temperatur 3,8°C


I vores ende af campingpladsen er vi 5 vogne, som kun skal ligge her én nat, derfor er vi placeret lige ved ind/ud kørslen. De andre 4 vogne er NL'er. Vi er de sidste dre forlader pladsen. Regning 14€ + 1€ i kurtaxt.


Vi fortsætter fra Naumburg mod Kassel. Ser en stork på en eng.


Det har blæst friskt til hård vind i dag og pollen, frøstande, hvide og lyserøde kirsebærblade drysser ned over alt. De kommer ind af vinduer og døre i bil og campingvogn og alt er gult af pollen. Aldrig har vi set så store mængder pollen.


I dag er det søndag, og motorcykelfolket er ud for at lufte kværnene, efter vinteren. Vi har set flere hundrede motorcykler i dag, i alle mulige og umulige afskygninger. Pæne folk og dem som ikke har ry for at være så pæne.

Vi har i det hele taget set en ufattelig masse mennesker, uden i naturen. Man er på cykeltur, ikke på racercykler som i Frankrig, men på almindelige cykler, på søndagstur. Vi har også set rigtig mange på in-liner rulleskøjter. På Weser floden, som vi fulgte, sejlede folk i kano, kajak og almindelige ro både, - og så var der også de egentlige udflugtsskibe. Vi så også nogle få med gangstave.


Endnu en gang har vi haft svært ved at finde holde- og rastepladser, så vi har kørt meget og er nået langt, så langt at det ikke er nogen campingpladser at finde. Vi kørte forgæves efter en vi så på kortet, men ikke fandt.

Vi fortsætter af vej 442 fra Hameln til Wunstorf, drejer mod vest af vej 441 til Münchehagen og finder en mærkelig campingplads: ”Erlengrund”, www.iwde.de/erlengrund/ med Beirgrotten/restaurent m.m.
13€ u. el og u. kvittering.


På siden finder du en masse forslag til oplevelser i omegnen:

www.iwde.de/erlengrund/attraktionen_steinhuder_meer.htm


Vi er meget trætte og skal bare have ro!


Kørt 251 km. Højeste dagtemperatur 26,2°C

 
  • DAG 50


Mandag d. 8. maj Laveste nattemperatur 9,6°C



Der har været meget ro i nat, altså bortset fra en stor og lavtgående flyver, der lagde an til landing i Hannover lufthavn. Den gik meget lavt hen over hovedet på os, lige som vi var ved at gå i seng. Vi frygtede for natten, men helt uden grund!


Vi har nærmest boet i en havekoloni, de fleste bor i noget der ligner små kolonihavehuse, og her er også nogle meget stationære campingvogne. Smag og behag er jo forskelligt, men der er ingen tvivl om, at de her mennesker de nyder livet og de elsker deres lille plet jord og nusser, passer, pynter og gør alt så fint som muligt.


En låge blev låst i aftes, så det nærmeste wc kunne vi ikke komme til. Vi måtte hele vejen op til indgangen, og over i en anden del af pladsen. Så er det med at gå hjemme fra i god tid :-)


Vi køre igen ud til vej 441 og køre til Fallingsbostel, Nienburg og Walsrode. Her står vi på motorvej 7, Soltau, og køre til Hamborg og Schleswig.

Fugleparken i Walsrode, kan vi varmt anbefale. Men sæt mindst en hel dag af.

www.weltvogelpark.de/


Det lykkes os, endnu engang på denne tur, at køre forkert, vende og prøve igen. Vi har vist opnået en verdensrekord i at køre forkert, - på denne tur!


Nyttig oplysning:


Den direkte vej gennem en by hedder:


På tysk: Fernferker


På fransk: Tourtes Direktion



Vi køre ind på Hadeby Camping, som er en DCU samarbejdes plads. www.campingplatz-haithabu.de/default.htm



Kørt 297 km Højeste dagstemperatur 26,3°C

 
  • DAG 51


Tirsdag d. 19. maj


Sidste dag,  og hjem!


Det er nu blevet synligt, at vi er kommet længere mod nord. Her i aften er det stadig ikke blevet mørkt og klokken er 21.45. Himlen lyser i røde nuancer, der hvor solen gik ned. I de sidste 2 dage har vi flyttet os ca. 550 km mod nord, det giver en klar forskel på lyset. Ja, bare fra i går hvor vi var 300 km længere mod syd, blev det mørkt kl. 21.


Vi er trætte, efter et besøg hos Otto Duborg. Men vi er lige nu også mætte af tur og oplevelser.


Kørt 209 km.



Totalt antal kørte kilometer 7736 km.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE