2008 1:3 Spanien, fra NORDØST til SYDVEST.

Del 1:3 - Rejsedagbøger.



Pilgrimskirken i EL ROCIO, hvor denne del slutter, inden vi kommer til Portugal.

- Turen går ned gennem det østlige Spanien, til Alhama de Murcia og naturparken Sierra de Espuña og landsbyen El Berro. Her ligger campingpladsen Sierra Espuna,   Ned til det aller sydligste punkt ved Tarifa. Videre til El Rocio mellem Sevillia og Huelva.

Ind i Portugal og opleve Algarve, kysten og ud til Sagres. Gennem Algarve og op gennem det østlige Portugal, til Alentejo med Beja, Evora, til Avis, MARVÃO, IDANHA-A-VELHA og  MONSANTO. Videre til Covilhã og Torre, Portugals højeste punkt, bjerget er 1993m.o.h. + et tårn, så ialt er det 2000m.o.h,. i stjernebjergene =
Serra da Estrella.

Fortsætter til Vila Flor, med udflugt til Rio Douro, Dourodalen og Portvinens bjergskråninger, til det nordlige Portugal, med Penedones ved Montalegré
og til Caminha og  grænsefloden Minho.

Rundt i det nord og vestlige Spanien, ude ved "Verdens ende" ved Finisterra,
rundt i Picos De Europas ubeskriveligt smukke bjerge. Krydse grænsen til Frankrig, på toppen af  Izpegi / til St. Jean-Pied-de-Port, i Pyrenæerne. Tardes, Lourdes, til Lot floden vest for Cahors.
Vi køre op gennem Frankrig, besøger Oradour s-Glane, finder Moulin de Piot, hvor tyskerne aldrig
 fandt de franske modstands folks radioforbindelse, til England 1940-45.

Modsætningen  finder vi ved
Bourgogne. Vi finder den afdøde maler Carl-Henning Pedersens, hjem. Vi køre langs Mosel floden ind i Tyskland, følger Mosel og fortsætter videre til Eschweg, Harzen og hjem Danmark, - til afklimatisering ved vadehavet. 

Fra d. 27. Januar - d. 5. Maj 2008.
Potes, Picos de Europa. Spanien

Rejsen er lang, og relativ langsom.

Den er tænkt til at skabe fred, ro og harmoni i vores indre. Vi forsøger at skabe en rolig hverdag, og er ikke på ferie, i normal betydning.

Dagbogen er alene skrevet for vores egen skyld,- med alle de små ligegyldige detaljer man oplever i hverdagen.
Den er altså ikke skrevet med henblik på at andre skal læse den.
Men hvis du har lyst til at læse vores dagbog, så er du hjertelig velkommen.

http://dk.fotoalbum.eu/tracz

Fra DK til Céret/Perprgnan  Frankrig:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119404



Afrejsen bliver skubbet til søndag,
på grund af stiv kuling og storm,
- men vi er heller ikke færdig med
at pakke før, - så det passer os fint!


Vi har i dag d. 27. Januar 2008,
klokken er 9.15 og
temperaturen er +7 c.


Vi glæder os til friskplukkede appelsiner.

UGE 1

Dag 1  

27. Jan. Søndag.

Vi havde planlagt at køre lørdag, men på grund af stiv kuling og måske storm, køre vi først søndag d. 27. Jan.

Erik når lige at få vores 20 år gamle Volvo til regelmæssigt syn. Den blev godkendt uden bemærkninger. Ja altså, bortset fra en bemærkning om “lidt snavs” bag nummerpladen.

Kokken er 9.15 da vi triller ud af indkørslen, det er +7c. Første dag slutter på Heidesee Feriepark Camping. Det har været en grå, våd og trist dag, men vi er sluppet for frost og sne.

Max temp. +9c.
Kørt 431 km.

Et udvalg af bøger og kort, som vi har brugt på turen.

Dag 2

28. Jan. Mandag

En dejlig stille nat med nat temp. +6,3c.


Vi fortsætter på småveje til Celle og derfra motorvej A7 til Kassel, derfra A5 til Frankfurt. Vi måtte holde i kø i ca. 45 min og kom først til campingpladsen da tusmørket var ved at komme.

Endnu en grå og diset dag, kun lidt småregn. Max 10,7c.

Kørt 440 km.

Camping Heidesee, Lunebürg Heide. Gråt, diset med slud.

Dag 3

29.jan. Tirsdag

En kold nat, nat temp. +,3c.

Erik har sovet med ørepropper. Campingpladsen ligger tæt på både motorvej og lufthavn. Vejret er klaret op, derfor også koldt. Lidt nord for Strasbourg køre vi ind i rimtåge og temperaturen falder til 1,4c. Ved 13 tiden køre vi ind i Frankrig og på betalingsmotorvej. Drejer fra til Camp de l’Arquebuse ved floden Saóne. Det er kun +2c da vi ankommer.

Højeste dagstemperatur +11,7. Kørt 481 km.

Tæt trafik i en snæver fransk by.

Dag 4

30. Jan. Onsdag

Så fik vi frost, nat temp. -0,2c i nat.




En rolig men kold nat, og op til en iskold toiletbygning, som kun er åben i herre afdelingen. Man skal forbi “ pisse renden” for at komme ind på pladsens eneste wc, som selvfølgelig er uden bræt.

Fortsætter ad småveje og står på A6 ved Chalon S.Saône. Vest om Lyon. Vi havde en camping ved Ballon i tankerne, men valgte at fortsætte til Avignon. Vi finder med lidt besvær og en enkel fejlkøring frem til Camping Bagatelle. Vi får plads 106, næsten bar jord med stor regnorme aktivitet.

Højeste dagstemperatur 14,1 c.
- så der er forår i luften.
Kørt 432 km.

Pavebyen, Avignon, set fra Camping Bagatelle på øen i floden.

Dag 5

31.jan. Torsdag

Nat temp. + 4,6c.



Det blæser kraftigt hele natten. Vi gik tidligt i seng, men sov også længe til morgen, vi har sovet i 12 timer, det har vi ikke prøvet siden vi var unge og uden børn.
Vi bliver i Avignon.

Blæsten fortsætter op på dagen. Vi går over broen og op i fæstningsbyen, kaldt Pavebyen, og inden for murene. En særpræget by med en flot udsigt over floden, og til Mount Ventú, Det skallede bjerg, som har sne på toppen. Vi går flere ture i løbet af dag og aften. Trafikken er hektisk, skiltene er små og dårlige, vejene store og med mange bane i alle retninger og der køres stærkt.

Højeste temp. I dag 9c.

Kørt o km.

Rhône floden set fra Pave-byens mur.

Dag 6

1. Feb. Fredag

Nat temp. +1,3 - men der er is på bilen!



Sommerblomster i byen, grønspætten gør os selskab, men det er koldt. Vi pakker, betaler og forlader Avignon . Motorvejen langs Middelhavet og til Perpignan. På en tank station taler vi med et dansk par i autocamper, det er de første danskere vi har set.

Vi ser at græsset er i gro og grønt, der er nyudsprungne træer, nye blade på siv og mandeltræerne blomstre. Vi har fundet foråret! En stor flok storke cirkler rundt. Markarbejdet er gået i gang. Især fra Perpignan er der stigende temperaturen og Mimoserne blomstre.

Vi finder til Ceret og en lille DCU samarbejdsplads, Les Ceristers. Vi hygger med lidt rejer og plukker lidt Mimoser på aftenturen, men blomsterne dufter så kraftigt at de bliver sat uden for døren igen.

Max temp. 14,3c.

Kørt 274 km.

Catalanernes Hellige bjerg: Carnigou, som har en fin snedækket top med en blå himmel i baggrunden.

FOTO  :  http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119430



Dag 7

2. Feb. Lørdag

Nat temp. 4,8c.


Det har småregnet og blæst en del. Vejret er blevet dårligere siden i går. Fra campingpladsen er der en flot udsigt til Catalanernes Hellige bjerg: Carnigou, som har en fin snedækket top med en blå himmel i baggrunden.

Vi havde overvejet at blive et par dage for at se byen, som er meget spændende. Men de sanitære forhold er under al kritik. Et iskoldt fællesrum, der er sort af skimmelsvamp og vandet driver ned af væggene, fordi der intet ventilation er i rummet. Der var låst af i toiletbygningen da vi kom i går, men da der igen var låst her til morgen, så ville vi ikke finde os i mere. Heldigvis har vi hjul på campingvognen, ingen planer og intet bestilt eller forudbetalt!

Vi køre ad gule veje over grænsen til Spanien. Alt er kaos, lørdagshandel og grænsehandel i et virvar. Trafikken er tæt og total hensynsløs, og slet ikke som i Frankrig. “Det lette kavaleri” de næsten bare piger står tæt med laptaskerne, langs med vejen. Vi er noget røstet for der er mange af dem.

Ved Girona står vi på motorvejen. Vi har hørt og læst meget om overfald, røveri og ødelæggelser på motorvejen uden om Barcelona, så vi følte os lidt paranoide og dårlig tilpas. Vi måtte konstatere, at der ikke holdt nogen mennesker på de ellers fine rastepladser, og vi var meget på vagt da vi blev nød til at holde en pause.

Vi holdt ind ved et tanksted og blev vidne til noget der var forsøg på røveri. En ældre enlig englænder var ved at skifte hjul. Der kommer en flot bil med 2 mænd kørende, de holder ind, står ud og vil hjælpe ham. Englænderen har alle 4 bildøre og bagklappen stående på vid gab. De 2 hjælpsomme udviser meget stor interesse og vimser rundt. Englænderen afviser at have brug for hjælp. Vi sidder i campingvognen og holder øje med dem. Vi har ikke tynde gardiner i vognen, så vi var tydelige at se, og de så os. De ringer i mobiltelefon og køre lidt væk, men kommer så tilbage igen, og holder lidt væk. Endnu en bil kommer, en mand står ud og går over og kikker ind i bilens venstre side, men englænderen sad i højre side, og var altså ikke tom….engelsk bil.

Vi valgte at køre, fordi vi troede at englænderen var klar til at køre, men da vi er på vej ud ser vi at han står ud af bilen og går ind på tankstationen. Puha det var meget ubehageligt, at vi ikke så manden komme godt af sted, for nu var der jo 2 biler og 4 mænd som holdt øje med englænderen.

Rundt om Barcelona er der meget trafik, der er meget at holde øje med. Vejret er mørkt, tungt og meget smog. Vi køre fra motorvejen ved afkørsel 39/Perello, efter Tarragona til l’Ametlla de Mar og ACSI camp. L’Amatlla Village Platja.

Vi traf et svensk par i camper, som også var ved Sletnes Fyr i Nord Norge på 71 grader Nord, sidste sommer, men de er også syd på for første gang, lige som os. Lidt sjovt!

Vi finder os en plads bagerst på pladsen, som er lille, med kun 44 pladser, vi ligger på nr.43. Flere af pladserne er “besat” af gamle oliventræer. Vi ser en masse stære, næsten sort sol.

Dagens højeste temperatur 16 c.

Kørt 321 km.

UGE 2

Dag 8  

3. Feb. Søndag.

Nat temp. 6,6 c.

Vi høre meget trafikstøj, både jernbanen og motorvejen, men ellers er det en dejlig lille campingplads.

Vi bliver liggende og skal lidt længere syd på, for at se det store Delta del Ebro, hvor en del er en Natur Park. Deltaet er dannet af de materialer som floden Ebro bringer med sig, på den lange tur fra det nord vestlige Spanien. Vi får en fin men lang tur, der er meget længere end vi regnede med. Vi ser lidt forskellige fugle i det helt enormt store og total flade delta. Der er nogle rigtigt fine småbyer og også egentlige feriebyer i deltaet. På vejen hjem handler vi lidt ind.

Højeste dags temp. 13,7 c.

Udflugt 94 km.

En turbåd i Delta del Ebro. Natur Park.

FOTOALBUM: 
Camping L'Ametlla, kysten og baglandet

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119434



Dag 9

4. Feb. Mandag.

Nat temp. 10,5 c.

Det har stormet, regnet og rusket i nat, men det har ikke været koldt. Vinden kommer fra vest, altså ind over land.

Vi skal igen på udflugt, men først skal vi købe frimærker til et fødselsdagsbrev, og det skal vise sig at være meget besværligt. Campingpladsen havde ingen, byen var lukket de næste dage pga. Festival. Vi blev sendt til nabobyen El Perelló, der var åben til kl.14, men nej åben 9-11.30, vi kom ½ time for sent.

Nå, men turen gik ind i bjergene, som ligger bag kysten, Rasquera, Tivissa, Fatxes og tilbage langs kysten på N340. Det er to helt forskellige verdner bjergene og kysten.

Ved Miravet, nær Rasquera, regner Erik med at vi kan komme over Ebro floden, vi ser på kortet og tror at der er en bro, men lige da vi svinger ned af den lille sidevej, viser det sig at “broen” er en kabel pram. Ja faktisk er det to både som har et stykke “vej” på tværs hen over rælingerne. Man skal sejle sidelæns. Det viser sig at færgen er nedlagt.

Vi kan se ,at der 2½ - 3 m. oppe i træerne hænger søgræs, så floden har været meget større for ikke så længe siden. En borg troner højt oppe.

Vi var helt øre i hovederne af sol, blæst og trykforskelle. Vi runder lige havnen i L’Ametlla de Mar, lige som i går da vi kørte forkert, denne gang dog uden campingvogn. Der er fest med optog, orkester, udklædte børn og tivoli. Hele byen er pynter og vi kan ikke finde en P plads. Køre hjem til campingvognen og drikker kaffen, inden vi går en tur til stranden. Der er klipper og skrænter og flot udsigt.

Dagens højeste temp. 16 c.

Udflugt igen 94 km.

Vi runder lige havnen i L’Ametlla de Mar,

FOTO: Benicàssim, Camping Bonterra Park
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119439


Dag 10

5. Feb. Tirsdag

Nat temp. 7,5 c.

Vi skal videre, så vi betaler og hilser af med svenskerne, de skal også køre men vil længere end os. Vi vil kun til Benicàssim, lidt nord for Castelló de la Planà.

Vegetationen har ændret sig, nu er det citrusfrugter der dyrkes, der er blomstrende frugttræer både lyserøde og hvide blomster. Vi ser også marker med artiskokker. Flere steder bliver der plukket appelsiner.

Trafikken på motorvej A7 er afdæmpet, men den er tæt på vej N340.

Vi ankommer til middag, ca. kl. 13, til en stor “fabriks camping” BONTERRA PARK. Der er pres på, mange skal ind og mange kommer til. Vi får en seddel med 11 pladser vi kan vælge imellem, det var dejligt at vi fik lov at kikke først. Vi vælger B8-07, og på den måde får vi “kun” naboer på de 3 sider.

Solen skinner, der er læ og varmt. Vi er havnet på en såkaldt “Englænder plads”, men der er også en stor del NL’er, et par svensker, en finne og så os som de eneste fra Danmark.

Kørt 123,5 km.         
Højeste dags. Temp. 18,6 c.

Camping Bonterra Park, Benicàssim

Dag 11

6. Feb. Onsdag

Nat temp. 6,9 c.

Endnu den dårlig nattesøvn. Der er meget støj fra lastbiler, tog og almindelig trafik. Der er også meget støj fra en “hæk-klipper-mand”, som med em motorsav med påsat hække klipper og kørende motorlift, larmer som bare pokker.

Dagens opgave bliver, at finde posthuset og få sendt fødselsdagsbrevet til Birthe. Nu har vi prøvet siden lørdag /søndag. Vi går hen i byen, og vi finder posthuset, som damen i receptionen har været sæ venlig at tegne, hvor sådan ca. det ligger. Da fødselsdage er i morgen sender vi som “hurtigpost” 1,29€ det almindelig koster 0,60€. Vi køber 10 almindelige, nu vi endelig har fundet et posthus.

På en bænk, på en fin plads, spiser vi et medbragt æble og hviler benene. Solen skinner fra en skyfri dybblå himmel. Jeg smider den tykke bluse og trækker lidt op i mine knælange bukser, mens jer ser på de lokale, som stadig går rundt med store frakker, strikhuer og lange vinter støvler, på.

Vi handler på vejen hjem. Da klokken bliver 15 præcis, begynder det daglige spil Petanque, og folk strømmer til. Banerne ligge lige over for vores vogn, så vi sidder i første paket, med underholdning til eftermiddags kaffen. Jeg skal i gang med aftensmaden, vi skal have Bøf Stroganoff, men da fløden skal i opdager jeg at det er dessert creme jeg har købt, så vi vælger den fedtfattige udgave, uden fløde.

Kørt 0 km.

Højeste dags temperatur 18,4 c.

Forberedelser, på Camping Bonterra Park, Benicàssim. Lidt klemt inde!

Meget godt drikkevand går til spilde!
Her kunne en kost, eller løvsuger havde klaret de få visne blade!
Camping Bonterra Park




Hjemme igen læste vi denne artikel:

En artikel om vand, fra magasinet SKANDINAV, et blad for bl.a. fastbonde danskere, i Spanien


http://www.dansk-costablanca.com/article.1111.html

Upopulære løsninger på vandmangel


Alle er enige om, at der skal gøres noget ved mangelen på vand i Spanien. Det kniber straks mere for parterne at blive enige om, hvad der skal til for at løse problemet. Europas næststørste afsaltningsanlæg er ved at blive bygget i Torrevieja, men de lokale PP-politikere er meget utilfredse med projektet.

Af Louise Kathrine Pedersen og Michael Jepsen

Et af de varmeste emner i medier og folkemunde i det ganske Spanien er manglen på vandressourcer. Efter en lang periode uden nedbør er der igen behov for at kunne få fyldt diverse vandreserver op.
Manglen på vand er ikke et nyt fænomen. Tørkeperioder har altid været et kendetegn for især Costa Blanca, men først i nyere tid er man begyndt at se farerne ved længerevarende perioder uden nedbør. I takt med at befolkningstallet er steget og forsat stiger, er behovet for vand også steget enormt.

Ny vandlov
På regeringsplan vedtog Spanien derfor i 2001 en ny lov, der skulle afhjælpe det stadigt voksende problem. Formålet med denne nye lov ved navn Plan Hidrológico Nacional var først og fremmest at fordele de vandressourcer, der er i Spanien på en bedre måde, således at man også fremover vil kunne tilfredsstille samfundets behov for vand.
Man vedtog en modernisering af vandinfrastrukturen, der omfatter adskillige projekter til fordeling, behandling, rensning og udvinding af vand til daglig-, industriel- og vandingsbrug. Men først ved en ændring af loven i 2005 tog projektet for alvor form.

Stort projekt
Projektet er budgetteret til omkring 2,7 milliarder euro, hvoraf 20% bliver finansieret af EU-midler. For at styre det meget omfattende projekt, blev det besluttet, at det statsejede ACUAMED (Aguas de las Cuencas Mediterráneos) skulle stå for implementeringen af loven. Det sker ved, at firmaet står for projektets mange opgaver, heriblandt udlicitering af de forskellige byggeprojekter.
Da disse projekter er tæt forbundet med miljøet, blev det desuden besluttet, at ACUAMED, der hører under miljøministeriet, skulle forestå udførelsen af alle miljøundersøgelser samt indhentning af uafhængige miljørapporter i forbindelse med realiseringen af de forskellige projekter.
Formålet var, at implementeringen ikke ville have en negativ indvirkning på miljøet. Ideelt set var og er formålet at finde en løsning, der ikke medfører negative konsekvenser for miljøet. Med andre ord en bæredygtig løsning.

Politisk modstand
På papiret er det svært at udsætte noget ved de midler, man har vedtaget for at kunne implementere loven, men i realiteten viser det sig, at Plan Hidrológico ikke bare er en dans på roser.
Da Costa Blanca ikke ligefrem svømmer i vand, må naturen hjælpes på vej, så de lave vandstande i reservoirerne ikke kommer til at medføre vandmangel. Regeringspartiet PSOE holder sig til løsningmodellen med at opføre vandanlæg til afsaltning af havvand, så det kan bruges i husholdningen, industrien og i landbruget. Det er derfor, man pt. er ved at bygge Europas største og verdens næststørste afsaltningsanlæg i Torrevieja tæt ved byens hospital.
Den løsning er oppositionspartiet Partido Popular bestemt ikke tilfreds med. PP havde meget hellere set en kanal fra Ebro-floden. Politikerne fra PP mener, det ville være en både bedre, billigere og mere miljørigtig løsning. Eftersom både Torrevieja og Valencia-regionen har konservativ ledelse, møder regeringsprojektet med rensningsanlægget stor lokal modstand, og samarbejdet mellem parterne er nærmest ikke-eksisterende. 



Tørre fakta om vand

Af Jette Christiansen og Tina Julsgaard

Middelhavslandene er mest udsat for ørkendannelse, navnlig i halvtørre bjergområder med stejle skråninger og perioder med kraftigt nedbør, som fremkalder erosion.
Lange og tilbagevendende tørkeperioder kan medvirke til ørkendannelse i områder karakteriseret ved:
• periodisk vandmangel
• overudnyttelse af vandreserver
• ændret og forringet naturlig plantevækst
• reduceret nedsivning af vand i jordbunden og øget overfladeafstrømning, der fremkalder øget jorderosion
I et gennemsnitsår har hver EU-borger op til 3.200 m3 vand til rådighed, mens der kun indvindes 660 m3. Den gennemsnitlige årlige afstrømning fra regn varierer fra over 3.000 mm i det vestlige Norge til under 25 mm i det sydlige og centrale Spanien.

Hvad bruger vi vand til?
• Til basale behov (drikkevand, vask og madlavning) - vi bruger ca. fem liter om dagen hver.
• Til at opretholde en rimelig livskvalitet og folkesundhed - vi bruger op til 80 liter om dagen til rengøring og til at komme af med affald.
• Til fremme og bevarelse af velstand - vi bruger vand til erhvervsfiskeri,
akvakultur, landbrug, strøm.
• Til fritidsaktiviteter - vi bruger vand til sportsfiskeri, svømning og sejlads.

Billede fra Camping Bonnterra Park. I baderummene stod der, at man skule sparre på vandet, samtidig med at man ved ferielejlighederne pøsede 1000 vis af liter vand ud, for at fjerne lidt tørre blade!!!!!!!! Resurcespild!

Dag 12

7. Feb. Torsdag

Nat temp. 7,3 c.



Erik når en lille hurtig vask af bilen, mens jeg er over i butikken på den anden side af gaden.

Vi vælger motorvejen uden om Valencia, luften over byen er tyk af smog.

Syd for Valencia vælger vi en forkert vej, vi er ikke opmærksom på at den ene hedder A7 og den anden AP7, så vi kommer ud på N430. Vi køber benzin og spørger om vej, men vælger så at søre vej 50 til la Vallde Tervernes og fortsætter på N332 langs kysten og motorvejen. Vi kommer på den måde gennem en masse småbyer, og det er både smalt og hektisk. Bl.a. Gandia og Oliva.

Der er mange flotte udsigter til bjergene, appelsinplantager og industrier. Der er f.eks. meget porcelæn industri.

Med lidt besvær og endnu et par fejl køringer, finder vi frem til campingpladsen. Camping Moraira En teresse camping, med en stejl tilkørsel, men med en helt fin udsigt.

(p.s. Vi så igen en stribe næsten bare piger stå ved vejen og byde sig til.)

Kørt 228 km.    
Højeste dagstemperatur 20,4 c.

FOTOALBUM:   Camping Moraira 
 
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119442


Dag 13

8. Feb. Fredag

Nat temp. 8,4 c.

Vi er heldige, campingvognen står så vi kan se solen stå op af Middelhavet, ude ved de store klipper. Først er himlen rød/blåviolet, Erik ser det først og får rusket lidt liv i mig, så jeg kan nå at se det meste af det smukke ceneri.

Man skal være hurtige på disse breddegrader, når man skal se sole stå op, det tager kun få minutter, og den stiger i en næsten lodret linie. Det er sandelig noget andet end i Nord Norge.

Op på formiddagen smørre vi madpakker og laver termokaffe og køre en tur. Først køre vi nord på, ud til klipperne ved fyrtårnet på Cap de la Nao. (s.ø. For Xàbia) Der er en meget fin udsigt, men det er svært at finde et sted at holde. Vi ser 2 mænd som er ved at gøre klar til at rapelle ned fra klippekanten, som er et klippeudhæng.

Derefter køre vi ind i landet til Pedreguer og syd til Parcent, Coll de Rates 780 m.o.h. Vi ser en del cykelryttere på den ekstrem snoede og stejle vej.

Vi føler os lidt som jaget vildt, for vi kan hverken få ro til at læse vejskilte eller se efter en holdeplads. Vi er da også kørt forkert flere gange i dag. Vores kort er for gammelt og alt for lidt detaljeret. I store områder ser vi er overdækket med nylonvæve, over frugt træer, måske figentræer.

Vi ser Tarabena, Polop, La Nucia, Altea og Galp og køre vej 33 hjem til Teulada og Moraira. Området Galp og Altea og kysten imellem ser meget dyrt ud, er tæt bebygget og med store lystbådehavne med store dyre både.

Middagsmaden sluges af to gange, stående. Kaffe fik vi først kl.17 hjemme i campingvognen. Vi gik en lang tur, for at blive rørt og så blev det tul sen aftensmad.

Kørt udflugt på 142 km.
Højeste dags temperatur 15,3 c.



Dag 14

9. Feb. Lørdag

Nat temp. 9,9 c.

Til morgen nåede jeg hele solopgangen, som var fantastisk flot. Solen står op kl. 8 og det tager 3 min. Det er målt fra før solen bryder horisonten, og til solen har sluppet horisonten. Det er smukt, men en ultra kort fornøjelse. Ih hvor vi savner Nord Norge!

Vi er trætte efter “stroppe turen” i går, så vi har en slappe af dag. Går en stille tur ned i byen, købet lidt ind, hygger ved vandet. Ser på drengene som fisker i havnen. Nyder stranden, udsigten og flotte blomster. Dagen går med hygge, afslapning, går i bad selv om rummet er hunde koldt. Vasker lidt tøj og lave let mad.

Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 15 c.

Stemning fra strand promenaden

UGE 3

FOTO:   El Berro Sierra Espuna

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119039


Dag 15  

10. Feb. Søndag

Nat temp. 8,7 c.

Denne morgen kan vi ikke solen, skyer tage udsigten, men den kom op alligevel.

Det er søndag, og vi kan først hente vores Baget og betale for camping efter kl. 9.30, selv om “Professoren” sidder på kontoret. Vi tror, at det er en arkitekt, som bruger de samme lokaler, så kan han arbejde med tegninger og lige passe de få turister, samtidig. Lidt smart!

Vi køre langs kysten til Galp, og så på A7 motorvejen forbi Alicante til Murcia. Her drejer vi fra til Alhama de Murcia og naturparken Sierra de Espuña og landsbyen El Berro. Her ligger campingpladsen Sierra Espuna cat.2 (ACSI plads 1100)

Der er en laaaaang og smal vej, med meget søndags trafik på. Vejen er meget ujævn, men dog med asfalt, selv om de nok har lagt det ovenpå alle bulerne. Der var knap plads til campingvognen, selv om vores kun er 2,10m bred.

Det er en rigtig flot vej, som Erik desværre ikke når at se meget af, fordi de er så meget at holde øje med. “Spaniolerne køre racer løb, så snart de kan!”

Vi kommer til El Berro, et skarpt sving op ad og lidt bagud. Et vejskilt advare om 20% stigning, og vi

Stopper og står ud for at se på vejen. Erik går op ad vejen, for at se om det nu kan passe, med 20% stigning. Al den travle trafik er væk, vi står i en næsten uddød landsby, midt i siestaen.

Efter en besigtigelse af vejen, mener Erik at vi kaster os ud i det. Det går langsomt, vejen er meget smal med løse småsten og lorte over alt. Vi finder vejen oven om campingpladsen, ned på vejen og rundt og op til pladsen og en lukket bom.

En flink ung mand, som kun kan spansk, kommer og lukker os ind. Han får forklaret mig, at der bor 2 svenskere på plads 33, Leif og Inge/Inger, dem må vi snakke med, så kan de vis os til rette. Spansk kan vi ikke, men vi forstår meningen, og den unge mand var meget ivrig. Vi kommer ind og finder en plads på øverste hylle, under det grønne skygge net, der er spændt ud på høje stativer.

Pladsen er fyldt med spaniolere på weekend. De er meget støjende, men på en fredelig måde. Der er bare mange af dem.

Vi finder svenskerne, og får hilst på. Undrer os da vi opdage at Leif næsten kun snakker engelsk. Men det er fordi, at det er meget sjældent der kommer skandinaver på pladsen. Men, - efter lidt tid så går det “bra” på dansk/svensk.

Vi får at vide, at om lidt bliver der stille, og så er der stille lige til næste weekend. Og det passede. Da den sidste bil var læsset, børnene sad i bilen og dørene lukket, og de forlod pladsen, - så blev der helt, helt stille.

“Det var som om, at de tog lyden med.” sagde Erik.

Kørt 203 km.
Højeste dags. Temp. 18,1 c.

Camping Sierra Espuna, El Berro

Camping Sierra Espuna, El Berro

Dag 16

11. Feb. Mandag

Nat temp. 6,9 c.

Det har været en rigtig dårlig nat. Min C-PAP maskine, som skal hjælpe mig med at få en god søvn, den larmer så den holder mig vågen. Jeg fik en ny maskine lige før vi tog hjemme fra, og har været irriteret over den hele tiden.

Jeg er svær at få ud af sengen, så vi får sen morgenmad, og hele dagen halter. Går lidt ned og handler i de små lokale forretninger. Der er to bagerier, selv om byen er ganske lille. Brød skal man købe før kl. 11, ellers er der lukket. Vi går ind gennem et perleforhæng, kommer ind i et lokale som ligner en butik, men vi skal helt ind i bageriet for at finde nogen. Vi klare os helt godt med Fynsk, og et par få spanske gloser, og så et lille smil. Goddag, tak og farvel er vigtigt at prøve at sige, og grine af sig selv.

Vi skal også i dagligvare butikken, som der kun er een af. Butikken er lille, ca. 15 m2, men det er en meget velassorteret butik. Vi har fået at vide af Leif og Inger, at nogle typer kød, eller særlige udskæringer, fisk ol. , har de kun på bestemte dage, eller efter kl. Ca. 16/17. Så lidt lokal kendskab kan være vigtig, selv når man er inde i butikken. Vi får hvad vi skal have, og køber også kildevand fra området, Sierra Espuna. Hygge, snakke og varmt bad i koldt rum.

Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 10,8 c.

Det ene lille bageri, med stor produktion af brød.

Dag 17

12. Feb. Tirsdag

Nat temp. 6,6 c.



Vejret er gråt og køligt, enkelte solstriber, så vi vælger
at vi skal se bjergene i dag, for vejret udvikler sig i
den forkerte retning.
Vi skal se lidt af Natur / Nationalparken
Sierra Espuna, og pakker madkurven og køre
kl. 10. Det er egentligt lidt utroligt at vi skal have
kulde og regn, netop her, for statistisk set er Murcia
området det mest tørre område i hele Spanien.

Området er et rigtigt fritids område, og bliver brugt
til alle former for sport, ekstremsport og fysisk udfoldelse.
Vi holder os til vores varme bil, med små stop undervejs.

Vi ser 2 små flokke af “Mankefår” tror vi nok, er
noget usikre på arten. Store lysebrune, lang manke/bryst
hår, store snoede horn og så er de meget sky.

Vi går ud til nogle store kuppelformede “Is-huler”.
Om vinteren samlede man sne, som blev stampet og
pakket i hulerne, så det blev til is. Om sommeren
huggede man isen ud i blokke, der blev pakket ind
i halm o.l. På pakkeæsler, transporterede man
isen ned til lavlandet, hvor man bl.a. brugte det til,
at lave iscreme til de rige.
Man producerede is på den måde fra det
16’århundrede og helt op til 1920’erne.

Ved udsigtspunktet, hvor man ser op på bjergkammen,
som er Sierra Espunas kendemærke, oplever vi blæsten
og kulden, den suser op nede fra dalen, det er meget
koldt. Vi køre mod toppen, men må vende om inden
vi når helt op.
Det er militært område og der er adgang forbudt.

På vejen hjem kommer vi gennem et område
med kaktusser, store mandshøje træer.
Der er enkelte med de velsmagende violet/lilla frugter,
(kaktus figner), som man skal holde fingrene fra,
der er nemlig modhager på frugterne, og det gør av.
Ja ja, så er man så klog.

Hjemme igen bliver vi budt på øl i pubben, og fik et
par hyggelige timer med Leif og Inger. En lokal
flaske øl koster 1,20€, i pubben.
Vi fik senere lidt hurtig aftensmad, tarteletter med
dansk dåsefyld.

Udflugt 53 km. (3 timer)
Højeste dags temp. 9,5 c.

Toppen af Espuña

Is kube, en af flere.

3 søde personale piger! Camping Sierra Espuna, El Berro. Murcia

Dag 18

13. Feb. Onsdag

Nat tamp. 6,3 c.

Igen i dag ser vi en solstråle i ca. ½ minut. Vi går igen op i byen for at handle. 1 brød hos bageren og lidt hos Fina i købmandsbutikken. Vi købte bl.a. Frossen fisk og gedeost i skære fast form. Fina sagde at den var god, og hun havde ret. Osten var især god sammen med lidt friskplukket saftig solomoden appelsin.

Senere gik vi en tur væk fra byen, men mistede sporet og måtte prøve os lidt frem. Vi fandt tilbage og op i byen, næsten klatring. Det småregnede inden vi kom hjem.

Efter middag var det vores tur, til at byde på øl i pubben. Hele eftermiddagen gik, og vi hyggede os meget. Vi fik snakket en hel masse dansk/svensk., og en lille smule engelsk med de søde piger , personalet fra campingpladsen. Leif sørgede for at vi fik set vejret på tv, og det meldte om sne i bjergene. Den ene personale pige blev helt vildt glad, sang og dansede. Hun ville meget gerne have os til at blive en dag til. Fordi, i morgen når det blev rigtigt dårligt vejr, med regn og sne, så laver man på stedet en traditionel middagsret, som kun blev lavet når det regner, og det er meget sjældent. Det er en meget tung og fed ret. Men jeg fik ikke hele opskriften. Vi ændre dog ikke planer, vi vil videre i morgen. Vi vil nødig ud og køre i sne på de smalle og snoede veje. Vi vil prøve at finde lidt varme og bedre vejr!

Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 8,5 c.

Leif og Inger( imørket i baggrunden)

Byen

Campingpladsen



WELCOME  TO  TUCO  TOURS
The team who discovered 'Apache Canyon'! 


Tours of the Dollars Trilogy and other film locations in Almeria, Spain.


www.tucotours.co.uk/welcometotucotours.htm




Dag 19

14. Feb. Torsdag

Nat temp. 7,2 c.

Det har småregnet, men de grønne nylon gardiner vi ligger under, samler vandet og drypper med ekstrem store og tunge dråber, og de dråber holder os vågne. Leif komme tidligt hen og hilser farvel, han skal på værksted for 3. dag i træk.

Det er blevet hunde koldt. Inger kommer lige ud, da jeg går forbi da jeg går ned for at betale. Hunden ser vi ikke, den store gule kortklippede (Simson) Samson, som har mistet sit hår og sin styrke. Den fryser sikkert. Betalingen blev lidt langtrukken, for campingpladsen har computersystem fælles med hotellet, der er samme ejer. Hotellet bruger at internatkapaciteten, så vi må bare vente. Så vi fik en ekstra snak om deres mærkelige “regnvejrs mad skik”, og fik endnu en gan at vide at det er meget sjældent at det regner i Murcia regionen. I El Berro og omegn er der kun 10% tilbage, af alt det vand de normalt skal have reserve. Så de trænger gevaldig til den regn, vi synes dog ikke at vi behøver at deltage i “regndansen”, og slet ikke at spis deres “regn mad”, tilberedt på åbent ildsted, til alle.

Erik var blevet træt af og vente på mig, så han havde selv fået vendt vognen, spændt på og kørt ud. Inger hjalp til med at holde et vågent øje. Vi får endelig betalt, hilst af og krammet og vi forlader dette dejlige sted og disse dejlige mennesker. Lidt vemodigt men vi har lang vej foran os, og er lidt utålmodige. På vej ud af byen stopper vi ved vejskiltet med 20% stigning. Jeg skal lige til bageren. Der er grøn og frugt bil på torvet, så jeg køber 3 kg. Appelsiner for 1€, og lidt peberfrugter i kæmpe størrelse.

Vi forlade El Berro og det vare ikke længe før temperaturen begynder at stige. Campingpladsen ligger i 625 m.o.h. Og temperaturen stiger 1 c, for hver km. Vi køre ned ad, så vi er hurtig oppe på 15-17 c, lidt sol og fint kørevejr.

Det holder tørt, men det blæser og vi har rygvind hele vejen ud til kysten ved Almeria og Parc Natural Cabo de Gata- Nijar på Costa de Almeria. Vi ser store flotte bjergområder. Først er det nærmest ørken, men senere bliver det til grønne bjerge.

Da vi når Fernând Pérez begynder også de kolossalt store områder med plast/net drivhuse. Det er kolossalt og ganske uhyggeligt, at tænke på hvilke arbejdsforhold, vores billige tomater, agurker, peberfrugter m.m. bliver dyrket under.

Vi kommer kørende fra Nijar, og i den første del af Campohermoso er det et regulært slumkvarter vi kommer gennem. Et kvarter, som ingen levende mennesker ønsker at bo i. Tørresnore med storvask hænger langs med fortovet på indhegning, skure og ruiner gør det ud for boliger. Der er ingen tvivl om, at disse mennesker, af forskellig oprindelse, arbejder i de såkaldte drivhuse. Jeg er helt skidt ved det. Vi har her set bagsiden af vores vestlige forbrugs medalje. Jeg mister totalt lysten til frugt og grønt!

Vi er kommet gennem et kvarter, hvor turister normalt ikke kommer, og vi følte os også noget malplaceret, og forkerte.

Vi køre det sidste stykke ud mod Middelhavet, og ind i Naturpakken og kommer ud til et brusende hav ved Las Négras. Det er en helt hvid by, med arabisk arkitektur, som mange andre, men det ligner en ferieby. Byen ligger helt ud til kysten , ved et vildt brusende hav, højt skumsprøjt og en meget kraftig blæst. Vi skal længere og køre ud af en lille smal og snoet vej til campingplads La Caleta.

Campingpladsen ligger inde i en vig, næsten en kløft eller dal og putter sig. Pladser strækker sig langt væk fra kysten. Vi vil gerne have udsigt til vandet, så vi leder længe inden vi ligger os til rette. Vi skal kiles ind under et skyggetag, og drejes lidt, så vi ligger skævt i båsen, og næsten har et hjørne ude på vejen. Men det går, vi er jo ikke så mange her. Det blæser og rusker og havet er i oprør.

Vi tænker på Vesterhavet derhjemme. Da vi er kommet på plads, går vi en lang tur. Det bliver tidligt mørkt. Vi hygger med sen aftensmad og vinden tuder i, ...alt.

Vi må dog lige en ekstra tur op i receptionen, for vi har ikke noget strøm i stikket. Det er mest min C-Pap maskine der bruger 220v, ellers kan vi godt klare os med 12v, som vi producere når vi køre.

Juan Carlos og en kul sort el-mand, kommer drønende i en Jeep. De skal åbne el-skabet og kikke på sikringer, men vi holder så tæt på, at lågen kun kan åbne på klem, men det går og de smiler lidt af os. - Og så kommer regnen, så det er fuldstændig som en rigtig efterårsstorm der hjemme, men her er det 14 c. varmt.

Kørt 185 km.
Højeste dags temp. 19 c.

Las Négras, lige før campingplads La Caleta.

Fotoalbum. Se alle vore billeder:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a119484  


Dag 20

15. Feb. Fredag

Nat temp. 12,9 c


Det blev en lun nat, med meget rusk, men vi har sovet godt. Her til morgen ligger der en skybanke ude over havet. Den breder sig imens vi spiser morgenmad, og vi er lidt skuffede. Men pludselig går alle skyerne i opløsning og solen bryde frem. Det er helt stille, havet er roligt og ALT er møg beskidt fra uvejret i går. Vi vasker vinduer i bil og campingvogn.

Jeg sidder inde i campingvognen og ser noget ude i sprækken i EL- skabet. Ud med kameraet, det er et lille firben, som gerne vil ud, men ikke kan. Først tror jeg at den er død, lukket i klemme i går aftes, men pludselig bevæger den sig. Erik henter værktøjskassen og får løsnet lågen, og firbenet bliver befriet. Den kravler langsomt op på toppen og skal lige komme til kræfter igen.

Vi spiser lidt let inden vi køre en tur rundt og ser Natur Parken Cabo de Gata- Nijar.

I går købte jeg et mere detaljeret vejkort, på en tankstation, det får vi gavn af nu, håbede vi. Det passer desværre bare ikke med virkeligheden! Vi køre først ud til San José, men vi kan ikke finde vejen til El Monsul. En grusvej og skilt med blind vej. - Underligt. Nå men der en nok kun en gangsti. Retur til El Pozodelos, hvor jeg handler i en lille butik. Imens parkere vi ved et museums vandmølle hjul, med lerkrukker bundet på som øser. Der er også støbte render til at lede vandet væk.

Læse skiltene kan vi ikke, desværre.

Vi køre ind over , mod Almeriá mod Cabo de Gata. Vi kommer igen forbi en masse plastdrivhuse inden vi er ude ved et stort fugleområde. En nor eller en inderfjord, med lavt vand. Der er bl.a. mange flamingoer. Vi ser også mange “Iberiske toplærker”. På den store, lange og brede sandstrand står en gammelt borg. Guardian Cevil, er der malet over porten.

En fisker er ved at trække sin fiskekutter op på stranden, hvor der ligger mange både, men også nogle frygtelige uskønne skure, som bruges af fiskerne til deres garn, redskaber m.m.

Vi fortsætter ud af en lang smal sandtange, med ny asfaltvej, 2 spor, en fin vej og badestrand hele vejen ca. 2 km. Der ligger en gammel kirke, som "er skænket for sjer over Mauerne......" 
Området er præget af saltsøer og salt indvinding. Der bliver stadig produceret Middelhavssalt i bassinerne. Der er store bjerge af salt, men også store 1t. transport sække.
Mange store lastbiler, og så giver det pludselig mening, med den fine vej.

Vi køre videre, gennem den lille by og ud til fyret, og de berømte, vilde klippeskær, på det yderste punkt.

Jeg har læst, at dette sted i 60'erne var et yndet meditationssted for John Lennon, fra The Beatles. Af samme grund, blev det et samlingssted for "Folwer Power" ungdommen, som strømmede til i tusindevis fra hele verden. Ved nærmere eftertanke, tror jeg at nogen få er blevet hængende.....

Vi fortsætter lidt, men vejen var en blind vej, igen.
Samme vej tilbage igen. I luftlinie mangler der ca. ½-1 km. men uden om er der rigtig langt.

Solen har skinnet i flere timer, det er lunt og kun lidt til frisk vind, på selve kysten. Pragtfuldt, vi kan godt forstå at de gamle Hippier holdt af stedet.

Hjemme igen på campingpladsen, forsvinder solen og skyerne trækker sammen, og det er igen lidt trist.

Kørt tur 104,8km.    
Højeste dagstemp. 18,4c

Campingpladsen La Caleta.

San José

Natur Parken, Cabo de Gata- Nijar.

Natur Parken, Cabo de Gata- Nijar.

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a121762


Dag 21

16. Feb. Lørdag

Nat temp. 11-13 c (kom for sent med aflæsning)


Det er lidt bøvlet at få campingvognen ud igen fra halvtaget, men vi får lige et par hjælpende hænder, fra en tysk turist. Tak for det!

Inden vi nåede ud af pladsen, blev vi “undersøgt” nøje. En gammel pladsmand og ham den kul sorte elektriker fra i går, var ved at falde i svime over vores “æld gamle Volvo”. Der blev stillet mange, mange spørgsmål, alder, hestekræfter, hvor langt har den kørt, ditten og datten - på Spansk, med få engelske/tyske ord ind i mellem, og da vi mest kan fynsk, så fik vi os alle et billigt grin, og Erik måtte ud og åbne motorhjelm osv. Et helt lille “spark dæk træf”, mens vi ventede på at de åbnede i receptionen.

Vi køre igen gennem de flade områder, med tomat-plastik drivhusene, slum. Mange fattige og også lidt usle mennesker at se til. Vej A92 væk fra kysten og op mellem bjergene Sierra-Nevada, mod GUADIX med de berømte HULEBOLIGER. Men, inden vi når til Guadix kommer vi gennem området, Almería-ørkenen, hvor man optog en del Hollywood “Spagetti-Western” film i 60’erne, med stjerner som bl.a. Clint Eastwood, Charles Bronson og Raquel Welch.

Vejen, fra kysten og til bjergene, er en lang stigning, og vi føler at vi ikke vi komme nogen vegne. Vejen stiger stort set fra forgreningen 25 km. nord for Almeria og helt til Guadix.

Der er undervejs mange fine udsigter, til de sneklædte bjergtoppe i Sierra Nevada. I Albi tanker vi benzin, og køre et smut væk fra Autoviâen, og straks er vi i en helt anden verden.

I dalen efter Albi er der opstillet en masse store vindmøller og noget vi tror er, et stort Solcelle anlæg. Vi se meget alternativ energi her i Spanien.

Bjergene omkring Guadix er helt specielle og ser leragtige ud, men det er en art sandsten.

En såkaldt Tuf sten. Tuf er hærdet vulkansk aske.

Folk har, fra gammel tid af, gravet eller hugget huler ud i klipperne, og indrettet dem til komfortable boliger. Der bliver stadig “bygget” nye “huleboliger”, de er meget populære og mange foretrækker HULERNE, fordi man der har en konstant temperatur på 20c, både sommer og vinter. Det er muligt at leje en “ferie hule”, hvis man har lyst.

Området her er også kendt for sit Pottemager håndværk.

Vi køre lige ind gennem bymidten, - og det er en rigtig dårlig ide. Det er lørdag og den store markedsdag, kaos, kaos, kaos. Der er politi til at dirigere trafikken, og vi kan hverken komme til at se vejskilte eller skifte kørebane, så vi må nøjes med at følge trafikken og prøve at komme ud af byen igen. Vi når at se lidt huleboliger under vejs, men vi dropper helt at komme ind og se bl.a. Grottemuseet. Vi bliver frygtelig stresset , og det var faktisk det modsatte der var planen med turen.

Uden for byen finder vi en stor industri plads, hvor vi kan holde en stille frokostpause, og sunde os.

Friske og udhvilede fortsætter vi til campingpladsen der ligger N.Ø. For Granada, Alto de Viñuelas, en ACSI plads til 12 €. Meget smukt beliggende, tilpas langt væk fra Motorvejen, og med fin udsigt til de sne - og is klædte bjergtoppe., med Veleta på 3398m og Mulhacén på 3482 m.o.h. Som de mest markante. Vi har endda fået fint solskin, en kort stund.

Vi går en stejl tur, ned til den lille by Beas de Granada, og det er altså ned ad bakke. Det er en tæt og sammenpakket lille landsby, med smalle og snoede gader. En sjov lille by, som vi her vil gøre berømt for sine rigtig mange “Lada Niva’er”. Ingen tvivl om at det er et passende køretøj til bjergene, Vi vurdere, at hver 10 bil er en Niva.

Vi mangler lidt hvedebrød, og da butikken lige åbner efter siestaen, så går vi ind. Vi kan ikke se noget brød, og prøvede at forklare. Damen dykker ned i en stor papirsæk og fiskede et fint brød op, vi nikkede ivrigt: Ja tak. Men hun rystede på hovedet, nej det måtte vi ikke købe, for det var “gammelt brød” det kom der en og henter. I morgen kan vi få brød! Så vi måtte købe noget dyrt i en vacum plast pose, Pan de lecke, som vi regner med er en slags “sødmælks brød”. Det er værre, - små søde, bøde, tunge og klæge gifler. Vi slæber os tilbage, op ad bakken og ind på campingpladsen, en erfaring rigere.

Da det bliver mørkt kan vi sidde og se billygter, fra biler der snor sig oppe på bjergene. De køre som perler på en snor, en juletræskæde af lysende billygter. Gad vide hvad de køre efter i bælg ravende mørke, oppe på bjerget, en lørdag aften? Hvad mon der foregår der oppe, er de mon et stort skisportssted?

Huleboliger ved GUADIX

UGE 4

Dag 22

17. Feb. Søndag

Nat temp. 3,7c

Der er slut med sommervejret, nu er det mere normalt bjergvejr, med kulde, vind og små køligt.

Vi beslutter os for at smøre madpakker og køre ind til Granada, så vi kan finde ud af hvordan vi finder frem til Alhambra, i morgen. I morgen er det mandag, og så er der mere trafik end her søndag middag.

Det er en fin tur, af en fin lille vej. Vi får et par fine udsigter undervejs, men der køres frygteligt stærkt på de smalle veje. Vi kommer ind til byen og så er det var rent kaos. Trafikpropper.

En stor hvid, fransk bus køre foran os. Ved en lyskurv stopper bussen, chaufføren står ud og går over til en spansk bus og snakker. Vi kan se at der bliver forklaret vej, og armene bruges flittigt. Efter et stykke tid kommer buschaufføren tilbage i bussen, og trafikproppen opløses. Vi tror at bussen har sat turister af her, og nu skal han finde den store P-plads ved Alhambra, så vi prøver at følge efter bussen.

Desværre var vejen ind gennem byen så kringlet, at vi kom til at vælge en forkert bane, og måtte lige ud, et sted hvor bussen drejede til højre. En fatal brøler!

Vi kom ind i en lille bitte vej, ja faktisk var vi i tvivl om, om vi havde snuppet fortovet eller en cykelsti. Pludselig står der et vejskilt: 1,90m (smal/bred)

Vi kom helt tæt på Alhambra, men den lå højt oppe og vi kørte helt nede ved en flod. Vi kan ikke stoppe, ikke vende vi må bare fortsætte, og der er fodgængere over alt. Vejen følger floden og drejer så stejlt opad, den snor sig og vi aner ikke hvor , eller i hvad, vi havner. I et sving er vi ved at blive kørt ned. En okseblodsfarvet Stor Mercedes, bulet hele vejen rundt, maser sig frem et sted hvor vejen zig zag’er sig mellem nogle huse. Der er ikke plads til to biler. Et vejskilt viser at vi har “forkørselsret” og han har rød pil. Vi blev holdende stille og vente på at han bakker, han mener ikke det er nødvendig, og det er lidt nervekrig. Vi er stædige og, han presser sig på. Han holdt tilbage og vi fik passeret hinanden, uden buler og skrammer. Så havde vi fået nok!

Med livet i hænderne og tungen lige i munden, havner vi et sted vi har været tidligere. Og så forlader vi Granada, vi har fået BY nok.

I udkanten af byen holder vi stille og finder lige os selv igen, får blodtrykket på plads, vi er helt rundtosset. Vi vælge at køre tilbage mod campingpladsen og drejer ud mod Naturparken Sierra Harana. Vi ser en gammel Olivengård og museums lignede gamle redskaber, kværn og presse m.m. Infoskiltene er kun på Spansk så det får vi ikke meget ud af. Vi spiser madpakkerne i bilen og savner vores campingvogn, - godt vi ikke havde den med ind gennem de gader, så var det blevet til en xx-small model. Vi går lidt rundt og kikker, vi små fryser selv om vi har vintertøj på.

På vejen hjem skal vi lige handle ind i en lille by, Huétor Santillán. En sjov lille butik, i et hjørne er der placeret en disk med ferske kødvare, oste o.l, og der var frugt og grønt, det var aldrig gået hjemme!!!! Vi køre hjem og er lidt triste, trætte og tvivlrådige med hensyn til Alhambra.

Aftenen bliver med torden, skyer og en mærke buldren, men ingen synlige lyn.

Udflugten var 40 km. Højeste dags temp. 8,9c

Campingpladsen, der ligger N.Ø. For Granada, Alto de Viñuelas, en ACSI plads til 12 €. Meget smukt beliggende, tilpas langt væk fra Motorvejen, og med fin udsigt til de sne- og is klædte bjergtoppe, med Veleta på 3398m og Mulhacén på 3482 m.o.h. som de mest markante. Vi har endda fået fint solskin, en kort stund.

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a121996


Dag 23

18. Feb. Mandag

Nat temp. 4,4c

Det er altid godt, at sove på en svær beslutning! Ingen af os har lyst til at gøre et nyt forsøg, med at finde Alhambra. Vi studerer alle kortene og div. turistborsure og når frem til det resultat: At vi har levet OK hele livet, uden at havde set Alhambra, så det kan vi også i fremtiden!

Vi ved at det er Spaniens største og vigtigste seværdighed, vi har været tæt på, meget tæt, men vi er ikke villige til at yde det som her kræves for at nå helt frem. Vi ved nu at det er alt, alt for stort til os!

Vi pakker sammen, betaler med kontanter, for hverken MC eller Visa kan bruges, “deres net er i uorden“. Det tære jo noget på vores kontante beholdning.

Skyerne ligger lavt og der er ikke noget at blive i bjergene efter.

Vi handler i Lidl i Salobrena, spiser frokosten på parkeringspladsen. Salobrena er en af Andalusiens Hvide Byer, og der er selvfølgelig en borg på toppen.

Vi får en SMS fra nabo Peter derhjemme, det er en dårlig vejrmelding de næste 5 dage, samt opblusning af Muhamed tegning sagen, med afbrænding af biler, skoler og vuggestuer..... Bare lige så vi ved det, nu vi er så langt mod syd.

Vi tager det roligt, vi har ingen nationale symboler på, ingen flag o.l. Og vi møder kun venlighed.

Fra Granada får vi mange fine, men disede udsigter til bjerge m.m. Vi køre A7 syd til Mortril og så vest til Nerja og Torrox. Undervejs, ned gennem skyerne, mødes vi af en slem tåge. Vi komme forbi en en rigtig flot canyon, men det er helt umuligt at stoppe eller bare sænke farten lidt. VI ser fantastisk mange flotte hvide byer. Kystvejen er slem.

Vi drejer fra A7 ved frakørsel 285, retning Torrox-Costa til Campingplads: El Pino, Torrox-Costa.

Det går fint med at finde pladsen, svinger ind i indkørslen, med bil og campingvogn - ....men STOP!

Vi bliver lige bedt om, at bakke ud igen, parkere og komme hen og blive skrevet ind.

Vejen er rimelig trafikeret, der holder biler og en autocamper parkeret i vejsiden, og vi kan ikke være der. Der er kun ledigt på et busstoppet sted. Vi må lidt længere væk for at parkere. - ikke dem bedste start-

Vi bliver enige om, at vi ikke vil gå fra alt vores udstyr, så Anette går alene ind og kikker på pladser og muligheder. Det er en frygtelig plads! Grim, fyldt, mærkelige træer der gør det svært at være på de ekstreme små parceller. Jeg vælger en plads lige inden for indgangen, nr. 107. Der går lang tid med indtjekning. 12€ +3€ for et plastkort til bommen, de 3€ får jeg tilbage når vi aflevere plastkortet.

Jeg skynder mig hen ad gaden til Erik, og forklare hvor og hvordan. Vi kommer ind gennem bommen, med lidt forsigtighed, for det er en snæver indkørsel. Vi finder pladsen, men nu holder der en sportsvogn på vores nummer! Naboen er englænder og har en kæmpe af et autocamper, med 2 ekstra udtræk i siderne. Vi kan se at der er en reparatør, som er ved at se på et problem. Der er ingen der viser tegn på at flytte “øsen” fra vores plads, så mor må lige hen og spørge om det er deres, - Uha så sker der noget! Flink og meget venlig mand.

Vi er trætte, så det er bare med at komme på plads, lave kaffe og hvile os. Senere går vi en tur, der er utroligt mange huse til salg “Se Vende”. Da vi senere sidder og spiser kan vi høre en højlydt diskussion uden for, der er 3-4 mænd der står og snakker om vores gamle fine Volvo. Jeg tror rigmanden vil købe den ;-)) men han skal af med mindst 20 mill. hvis han vil gøre sig forhåbninger.

Meget senere høre vi 20-30 høje brag, sikkert gas-kanoner, til at skræmme fugle væk med.

Kørt 135 km.
Højeste dags. temp. 16,8c

Campingplads: El Pino, Torrox-Costa.

Dag 24

19. Feb. Tirsdag

Nat temp. 12,1c

Det har været et meget varm nat. Vi har fundet sommertæpperne frem og tag lugerne er åbne. Vi er kommet til det lune Middelhav. Pladsen er meget stille her til morgen, men dem der var vågne i nat, sover sikkert nu.

Vi laver madpakker og køre på udflugt til Cueva de Nerja.  http://www.cuevadenerja.es/index.html    Det er en kæmpe stor og helt fantastisk drypstenshule, men også en meget stor turist magnet. I bogen: Turen går til Sydspanien s. 55, står: Solkystens måske mest spektakulære seværdighed. Det er kun en lille del har den samlede hule, som er tilgængelig, men det tager ca. En time at nå at den. Hulen er ca. 800 m lang og man mener at verdens længste stalaktit, en 70 m. lang drypsten. Det er en flot oplevelse, men vi skal have pengepungen op: 14 € for 2 pers. ,og 1€ for at få vores bil ud fra p-pladsen. Vi bliver “tvangs” fotograferet når vi går ned i grotten, og når vi kommer ud står søde unge piger klar med de færdige billeder, 5€ pr. person, altså næsten det samme som for entré. Vi takkede nej, selv om pigerne er lidt pågående.

Vi kikker lidt på den fine park, med mange træer, buske og blomster som vi ikke kender. Der er gode steder til en medbragt frokost, og vi har jo vores mad med. Men på vej ned til bilen kan vi se at helt begsorte skyer kommer trækkende, hurtigt. Det tordner i det fjerne. Vi spiser i bilen og vi er kun lige færdige, så kommer regnen. Først svagt, men så er det et skybrud, kaskader af vand kastet ned over os med en voldsom kraft. Vi glæder os over, at vi ikke sidder med en større frokost oppe i parken. Vi bliver holdende til uvejret er drevet forbi. - Men bagefter, da kan vi se resultaterne, store sten og grus ligger i store bunker, alle steder har vandet revet noget med sig.

Tilbage på campingpladsen kommer Erik i snak med en nordmand, der ligger i en camper skråt over for os. Erik er lidt bekymret for hvordan vi komme ud igen. Men nordmanden havde holdt øje med Erik i går da vi kom, så han mener at så rolig og besindig som Erik er, når han stiller op, så skal det nok gå. Han er meget imponeret !

Om aftenen får vi den store verden ind på mobilen, da Morten (søn) skriver, at Fidel Castro er gået af!

Dagens udflugt, uden cv 31 km.
Højeste dags temp. 15,7c

Cueva de Nerja, monoment for dem der opdagede og undersøgte hulerne.

Fotoalbum:  http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a122029


Dag 25

20. Feb. Onsdag

Nat temp.11,6c

Det har små regnet flere gange i nattens løb. Vi vågner tidligt, på grund af uro, det er pladsfolkene der er gået i gang med arbejdet, sikke en larm! Jeg når lige at få et bad, inder der lukkes for rengøring. Det er nu ikke den store fornøjelse, selv om vandet er godt varmt, så kommer strålen i en tyk hård stråle. Vi gør os hurtigt færdig, får refunderet vores plastikkort (3€) og købt et lunt brød.

Vi forlader vores “kæmpe af en nabo” og må hele pladsen rundt, op på 1. Sal og stejlt ned igen, inden vi kan komme ud. Skrækkelig, skrækkelig plads!

Vi køre på AP-7 (betalingsvej ) så snart vi kan, efter 100 km holder vi en tidlig frokostpause, på én af de få rastepladser, som findes på betalingsvejene. Vi dropper helt at køre på kystvejen fra Malaga til Marbella, med Torremollinos og Fuengiola, som mange dansker “dyrker”. Trafikken er hektisk og vi har set nok til boligblokke, hoteller, bar’er, værtshuse og ejendomsmægler kontoer. Costa del Sol hænger os langt ud af halsen. - Undskyld til dem der elsker det!

Ved Marbella drejer vi ad vej 375, vejen til Ronda. Vi regner med, at det er en lille rolig vej, men det er det slet ikke. Der er meget stærk trafik, vejen svinger meget og stigningen er ret stor. Der køre mange store lastbiler, de køre med stenblokke, og de køre lige efter hinanden. Lastbilerne køre ret stærkt, trods de mange skarpe sving, og deres tunge last.

Kort før Ronda drejer vi fra vejen og ind til campingpladsen. Camping El Sur. Vi mødes af en fin og flot indgangs “dekoration”, jeg tænker: Det her ser dyrt ud, - og det er det også. Det er en ADSC plads og vi skal betale 21,50€ pr. Døgn. Den dyreste plads til dato. - Den bliver også den dyreste på hele turen.

Det er en pæn plads og vi får nr. 55 tildelt. Vi fik tidlig frokost, og nu drikker vi en tidlig eftermiddags kaffe, inden vi spænder vandrestøvlerne på og går ind til Ronda gamle bydel. Kortet siger 800m, men vi ser senere at et skilt siger 1,5 km. Men det er altså kun til udkanten af byen.

Ronda er en fantastisk fæstningsby. Den uhyggelige Tajo-kløft, som kan passeres over broen, Puente Nueva ,fra 1700 tallet. Broen spænder hen over Tajo-kløften, som Ernest Hemmingway bruger i et af de mest makabre kapitler i sin bog “Hvem ringer klokkerne for”. Bogens handling foregår under Den Spanske Borgerkrig 1936-39. Vi har genlæst bogen i vinter, og det gyser i os når vi står oppe på broen og kikker ned. By er spændende, og vi ser tyrefægter arenaen, hvor der også er tyrefægter museum. Vi traver hele byen igennem og går op og ned, og rundt. Vi går rundt i 3 timer og er helt udkørte, da vi endelig slæber os hjemad. En stor politikontrol på vejen hjem, får os til at producere lidt ekstra energi, så vi kan komme væk fra de alvorlige betjente.

Ronda ligger 685 m.o.h.

Kørt 168 km.
Dagens højeste temp. 20,3c

Camping El Sur. Ronda.

Smukt, - lige ved siden af pladsen.

Ronda

Ronda

Ronda. - Den uhyggelige Tajo-kløft, som kan passeres over broen, Puente Nueva ,fra 1700 tallet. Broen spænder hen over Tajo-kløften, som Ernest Hemmingway bruger i et af de mest makabre kapitler i sin bog “Hvem ringer klokkerne for”.

Ronda

Dag 26

21. Feb. Torsdag

Nat temp. 7,9c

Helt ødelagte, efter gårsdagens travetur, har vi trods alt sovet. Mine hylermobile led i fødder, ankler, og knæ en vanvittig ømme, og jeg kan næsten ikke røre mig. Sådan en dag sætter man ekstra stor pris på campingvognens faciliteter.

Dagen bliver en ren hviledag, endda på den dyreste campingplads, dumt!
Da Erik skal i bad er han igen “heldig” at tage bad med rengøringskonen, tja det må vel kaldes dårlig timing. Han prøver at spotte hvornår og hvordan rengøringen foregår, og prøver at undgå tidspunktet for rengøring, men tit går det galt alligevel.

Vi taler lidt med naboerne, et fransk par i en lille Eriba mini, af ældre dato, vi så dem også på campingen ved Cabo de Gata. De bor ved Lyon og har camperet meget i Danmark.

Hen på dagen må vi bare ud af pladsen, så vi køre en tur rundt om byen, og vi bliver meget overrasket over hvor stor byen egentlig er, med industri osv. Der er meget nyt boligbyggeri. Vi prøver om vi kan hæve nogle Euro, men jeg kan slet ikke forstå teksten i maskinen. Vi gav op!

Udflugt uden cv 26 km.
Højeste dags temp. 14,4c

Camping El Sur. Ronda.

Dag 27

22. Feb. Fredag

Nat temp. 8,6c

Det har været uvejr i nat. Det har stormet og regnet, hylet og pisket og vi har næsten ikke sovet, fordi nogle hvide “sten/bær” fra træerne falder ned på taget og siger “PLING”. Vi er meget i tvivl om, om vi tør køre med campingvognen i det vejr. Vi har heller ikke lyst til at blive.

De franske naboer lånte vores ACSI-bog i aftes, og vi taler et par ord med dem her til morgen. De vil fortsætte i dag. Jeg går ned i receptionen efter brød som vi har bestilt, og prøver at spørge om vejret. Han fortæller: At det er mistralen fra Atlantic. De næste dage får hele Spanien dårligt vejr! Luften presses sammen i det smalle stykke, mellem Afrikas kyst og Spaniens bjerge. En bjergkæde ,hvor Ronda ligger for enden, får vinden den vej forbi. Og så trøster han os lidt med, at i strædet og ved Tarifa, blæser det dobbelt så stærkt.

Vi spekulere frem og tilbage, og vælger så at køre. Franskmændene ville droppe Tarifa, efter den besked, de havde været der så de ville køre til Sevilla.

Vejen fra Ronda er rolig og med få biler, og kun få overhalinger. Skyerne hænger lavt, det regner og der er dårlig sigt ud i bjergene. Vejen er fin, med udsigts punkter og små holdepladser, men på den forkerte side af vejen.

Vi slipper en lille bil og en lastbil uden om, men nogle få km længere fremme er der sket et uheld, kort forinden. Det er den lille bil der er kørt ind i en motorbør, læsset med grus på et tippelad. Lastbilen holder der, og vi kan se at den lille bil er meget skadet i højre front og side. Bilen har væltet motorbøren, og der ligger et lag grus på bilen. Motorbøren er ved at blive flyttet og der bliver diskuteret kraftigt, med store armbevægelser. Vi passere stedet, og er lidt rystede. Vi kan ikke nå at se om der er personskade.

Vi fortsætter, og vi køre og køre, der er ingen steder vi kan stoppe og holde en lille tissepause. I Spanien holder man ikke stille, der køre man fra punkt A til punkt B, og helst i en rasende fart.

Et lille stykke før vi når vej N340, finder vi en lille plads, så vi kan få noget middagsmad og lette blæren. Vi holder næsten i et vejkryds, hvor der også er parkering for en kro/grillbar eller hvad der nu er. Der komme mange til, folk der er på arbejde og har frokost, kommer og svinger ind. Der bliver kikket langt efter os, men ikke ubehageligt. De sidste mange kilometre, har vi set storkereder på toppen af alle højspændingsmaster. Der er storke på rederne og det ser altså lidt spøjst ud, og det er altså rigtig, rigtig mange vi ser. I vejkrydset hvor vi holder kan vi også se et par stykker.

Det regner fortsat i stride strømme, og det bliver ved!

Vi ser en masse kork ege, og en lagerplads med store stakke af korkstykker, som på en tømmerplads med træstammer. Alle de flotte udsigter får vi ikke....vi ser ikke en sk.. , for skyer, tåge og regn. Vi når frem til den udvalge campingplads, 11 km. efter Tarifa, (vest for) ved 74 km. stenen på vej N340. Det er Camping Paloma, ADAC. Vi bliver budt velkommen af en masse kvækkende frøer. Vi kommer igen til at holde under høje træer, men denne gang med små bitte kogler.

Om aftenen tager blæsten til og bliver meget kraftig i nattens løb.

Kørt 127 km.
Højeste dags temp. 14,9c

Én ud af mange "højspændte" storke.

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a122074


Dag 28

23. Feb. Lørdag

Nat temp. ? Glemt at aflæse!

Endnu en dårlig nats søvn.

Vi har nok noget der ligner orkan, her i området, men vi må være lidt i læ, her på campingpladsen hvor vi er. Det har været en lun nat. Vi har haft nogle udfald af strømmen, for min C-PAP (søvn-apnø maskine) stoppede og startede igen da strømmen vendte tilbage. Jeg havde ingen ubehag, men vågnede. Måske fordi larmen fra maskinen manglede?

Det bliver til en rigtig “inde-hygge-læse-sidde stille” dag. Vi har kun spist, vasket op og været pladsen rundt, og ellers ikke noget. Vi har ingen udsigt, kun til andre campister, som vi så sidder og følger med i deres gøren og laden. De små ophold i regnen udnyttes til toiletbesøg, tømning af spildevand og skraldespand.

Sidst på dagen kommer der en gruppe unge mennesker, ca. 14-16 årlige. Nogle stiller telte op andre bor i hytter. Det er sikkert en skole. De taler engelsk, men ser meget blande ud i kulør og racer. Der er både drenge og piger. Søde unge som opføre sig meget pænt. Vi beslutter os til, at sikkert fra Gibraltar!

Kørt 0 km i dag.




TARIFA

Det yderste punkt er en ø, der er landfast med en sandtange. Tarifa er Spaniens sydspids, og yderste punkt, på Den Iberiske Halvø. Det er Spaniens sydligste punkt, og ligger på den 36. bredde grad. Vi har tidligere været i Nord Norge, Lige lidt nord for den 71. bredde grad, det var ved Slettnes Fyr. Der er 35 bredde grader forskel, mellem Slettnes Fyr og Tarifa Fyr. Det er den halve vej, fra Sletnes i Nord, og til ækvator! Ca. 11-13 km. Fra Afrika.



Vi har netop rundet 5.500 km på denne turen.




 Dag 29            

24. Feb. Søndag

Det er skuddag, og 2 mdr. efter jule aften.Nat temp. 11,6 c


Det har regnet, igen i nat, og jeg har igen sovet dårligt, for gud ved hvilken gang. Det med bare og sidde og hænge og ikke lave noget, det er ikke godt. Så vi skal ud og se noget i dag.

Vi køre en tur til Tarifa. Først køre vi rundt i byen, for at lede efter butikker og en bank. Parkering er håbløst! Så køre vi ud til det yderste punkt og fyrtårnet.

Vi kan dog ikke få lov at komme ud på selve øen, hvor fyrtårnet står, det er afspærret og militært område. Desuden blæser det så voldsomt, at vi næsten ikke kan holde os oprejst. Vi kan køre ud på landtangen, som er en sand tange. Derfra har vi et fint overblik over havnen, byen, stranden og højlandet i baggrunden. Det er diset og der er havgus.

Senere køre vi ud til en udsigtsplads, lidt nord for byen. Skyerne er lettet delvist, men vi kan ikke se til Afrika, kun skimte. Til gengæld ser vi 3-4 ørne meget tæt på. Fuglene bruger opvindene ved klipperne, og kommer op langs med klippen ved det plat vi står på. Fantastisk, trods vejret en stor oplevelse. Der er en lille café, kiosk på stedet., men vi havde pakpakker med, så dem spiste vi i bilen. Imens kunne vi se en masse vildkatte i skraldespandene. Det oplevede vi også i Ronda, ret væmmeligt når man kommer med sin pose, og så der springer 2-3 vilde og skrigende katte op af containeren.

Men det er åbenbart normalt her nede.

Vi er igen en tur nede i Tarifa by. Vi er også en tur nede på stranden, men det er slet ikke badevejr! Da vi igen køre hjemad, er vi lige nede og vende ved windsurferne på stranden tæt ved campingpladsen. Der er tæt pakket og næsten kaos. Der er en stor lejer, af surfere i alle aldre, mænd og kvinder, med nyt og gammelt udstyr. Det er en farvestrålende og broget forsamling. Det ser hyggeligt ud, og der er folk fra alle dele af verden , som samles og surfer fra disse strande.

Vi er også oppe og gå en tur i en stor vandreklit, og ude ved et militært område og vende.

Senere er vi igen oppe at gå i klitterne, og det er klaret lidt op, for nu kan vi tydeligt skimte Afrika.

Udflugt uden cv 53 km.
Højeste dags temp. 18,4c

Lidt af den brogede verden i Tarifa, og iøvrigt mange steder syden.

Én af de mange, mange vilde katte, ved udsigts punktet, hvor vi skulle se til Afrika.... vi så katte og ørne, men skimtede kun Afrika.

Surferstrand, lige tæt ved campingpladsen, Camping Paloma

Dag 30

25. Feb. Mandag

Nat temp. 12 c

Uglerne har tudet i nat og frøerne kvækker lystigt. Vejret er bedre, mere stille og klart, men også køligt. Vi gør os klar og afregner.

Vi får den unge mand i receptionen, til at lave os et par kopier af vores nationale pas. Han siger, at i Portugal vil have, at vi aflever vores pas, på campingpladserne. Det gør vi altså ikke! De kan få en kopi og de kan få lov at se det, men vi beholder det selv. Det var en meget sympatisk ung mand.

Vi forlader Camping Paloma og Costa del Sol, vi fortsætter nu langs med Costa de la Luz (Lysets kyst). Undervejs finder vi en bank, og får hjælp af en englænder med at tyde og forklare beskederne i penge automaten. Damen som sidder i banken nægter at hjælpe mig! Så jeg venter til der komme en ny kunde, og griber fat i ham. Jeg var heldig at han ville hjælpe!

Med noget besvær finder vi en frokost holdeplads. Men senere er vi heldige, at vi også finder en Lidl, så vi få handlet. Så er alt på plads, alt er tanket op og alt er tømt af, så er vejen bare der ud af!

Landskabet har mest været, store bløde, grønne bakker og flade marker. Mange storke, kvæg og heste, - men allerflest vindmøller.

Vi køre i retning mod Cadiz og til El Puento de Santa Maria. NØ for Cadiz, en havneby, og noget af et mareridt med al det bykørsel. Det er endelig blevet solskin og jeg har en 3. dags hovedpine, at slås med, og skal være dybt koncentreret for at finde de små campingskilte. Der er en skov af skilte til atl muligt, flest til hoteller og P til hvert hotel og hvert lejligheds kompleks o.l. Foruden alle reklame skiltene, som vi bare skal sortere fra i synsfeltet, restauranter og pizzeriaer m.m.

Dybt koncentreret, midt i al virvaret, da vi holder for rødt i et lyskryds, er der en mand på en sten inde på fortovet, der siger “Hola”, jeg har vinduet halvt åbent, og svare høfligt “Hola” samtidig med at jeg holder øje med lyskurven. Pludselig giver Erik en lyd fra sig, og så står den unge mand henne ved bilen. Jeg fik i en fart vinduet rullet op og tjekket at dørene er låst. Vi er stadig lidt paranoide af alle historierne fra Internettet!

Maden vil vaske vores vindue. Jeg ryster bestemt på hovedet og siger nej, no no, og now - jeg kan slet ikke huske noget på spansk. Jeg gentager det flere gange, mens jeg ryster på hovedet. Alt imens manden begynder at sprøjte sæbevand på vores helt rene vindue, som jeg lige selv har stået og pudset i frokostpausen. Så blev jeg sgu gal, rigtig gal, men også hysterisk. Jeg skælder ud, på fynsk, - det virkede... Han bliver helt forskrækket og siger et eller andet mindre pænt, mens han langsomt trækker sig lidt baglæns. Selv Erik bliver helt paf over min opførsel, og mener at jeg overreagere. Lyskurven skifter endelig til grøn og vi triller langsomt, manden er tilbage på sin sten og siger et eller andet efter os. Måske siger han “Skrup skøre kælling” det tror jeg.

Jeg ryster og dirrer bagefter, så jeg er helt dårlig! Jeg var sikker på, at han lige skulle udse sig tyvetækkelige ting i bilen, som kunne snuppes af en anden længere fremme. Men vi så ikke flere påtrængende, og det kan Erik godt forstå, rygtet er løbet forud!!!

Vi finder langt om længe campingpladsen, tæt ved vandet, kun med vejen og en strand promenade imellem. Alt ser fint ud, men indskrivningen tager ½ time. 3 personer går til siesta og een person overtager arbejdet. “ tyske par skal leje bungalower, det tager meget lang tid. (99€ pr. Nat/pr. Hus)

Play Las Dunas, El Puerto de Santa Maria 15.30€ FICC- SP

Vi komme langt om længe ind, og bliver fulgt på plads på en græs / pløre mark, uden nogen afgrænsning af pladserne, og folk bredder sig demonstrativt, for ikke at få naboer tæt på. Vi har læst signalerne og får pladsmanden til at give os en anden plads, uden problemer.

Kort efter vi er ankommet, begynder en speaker stemme at speedsnakke, i nogle store højtalere på stadionet, der ligger ved siden af campingpladsen. Speaker stemmen er garneret med høj musik, med arabisk præg. Vi går en tur for at finde ud af hvad der foregår. Der er fyldt på stadion, mange børn.

“Støjen” eller hvad man må kalde det, vare fra kl.14 til kl.22, og afslutter med kæmpe Tattoo med trompeter og trommer o.l. Det sidste lød flot, men vi var krøbet i seng, for vi orkede ikke mere.

På denne plads skulle vi ikke have el, for det kostede 5,10€, camping 22-28€, 10% ved kontant og 5% ved kreditcard.

Vi har kun brug for lidt el, hvis det er meget koldt, så vi kan spare på gassen, til at holde varmen med. Vi ved ikke hvor langt gassen rækker, vi har 2x10 kg med til 2-3mdr., Feb, marts og april.

Miljøet på denne campingplads er mærkeligt, det er som om det ikke er campingfolk..... Jeg ved ikke hvad der er galt, men vi føler os lidt dårligt tilpas, selv om ingen er direkte ubehagelige, så føler vi det som om vi er i vejen. Vi skal videre i morgen.

Kørt 121 km.

Indgangspatiet ved Camping Play Las Dunas, i byen med det lange navn: El Puerto de Santa Maria. På den anden side af vejen er en kæmpe stor, og kæmpe bred sandstrand, og en dejlig strandpromenade.

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a122111


Dag 31

26. Feb. Tirsdag

Nat temp. 11,2c

Der er en fin morgen stund, - nu er her helt stille. Alt er vådt af dug og himlen er skyfri. Det har været stjerneklart i nat.

Vi pakker sammen, betaler og køre på Eriks brevdue sans ud af byen. Der er ingen skilte der viser mod Sevilla, før vi er langt væk. Vi kommer forbi et Amerikansk Militærområde ved Rota, Chipiona* og Savl´var de Barrameda*, små steder på kortet, men rene mareridt at køre i. Vi skal bare slippe igennem uden buler og skrammer. Vi ser en masse skolevogne, men det er næsten de eneste der følger færdselsreglerne, ellers har alle deres egne regler!

Så køre vi fra Sanlúecar og flod udmundingen af Rio Guadalqulivir, Nationalparken Doñaña, nordpå til Sevilla. Vi skal bare igennem Sevilla, der er meget kø kørsel, vejarbejde og mange, mange, mange vognbane skift, mod Huelva. Midt mellem Sevilla og huelva drejer vi fra mod: Almonte og El Rocio og Parque National Doñaña, og camping La Aldela. En ACSI 14€ plads.

Det er en pæn campingplads, med små træer med helt ny udsprungne lysegrønne blade på. Vi har nu fået rigtigt varmt vejr, men også fugtigt, efter mange dage med regn og blæst fra havet. Da solen er dalet lidt ned, ca. Kl. 16, går vi en tur ind for at kikke på den mærkelige by, EL ROCIO.

El Rocio er en pilgrimsby med 1 mill mennesker, som kommer dels fra hele Spanien og også fra hele verden. Det er den største Romerske (katolske) tilstrømning af pilgrimme i Spanien, det vil sige flere pilgrimme end til Santiago de Compostella, hvis man skal tro hvad der skrives.

Det er en fantastisk by med sand i gaderne og lidt Wild West stemning over byen, og alligevel ikke rigtigt. Egentlig kan den bedst sammenlignes med Lulå Kyrkestad.

Byplanen viser, at grundene er meget smalle, og at mange af husene er bygget hen over mange grunde. Husene ejes af familier fra hele Spanien. Nogle huse er en slags by-huse, hvor familier fra området kan “eje” sig ind i dét hus, fra deres område. Vi går ind og ser kirken og den hellige jomfru. Kirken er meget flot, men alteret og jomfruen er fantastisk. Der er fyldt med friske blomster, der dufter meget kraftigt. Folk kommer ind med en stor buket og giver jomfruen, det er nu en mandlig kirketjener der tager imod. Vi ser en ung mor og hendes ca. 6 årlige søn komme med blomster, og moren har tåre i øjnene, da hun aflevere blomsterne. Det er bevægende at overvære, hvor dybt følt ærefrygt de mennesker har.

Ude af kirken igen, går vi om på siden af kirkebygningen, den er helt sort sveden af sod. Sod fra alle de lys der bliver tændt for jomfruen, - det ligner at der har været ildebrand.

Vi traver rundt i byen et par timer og får købt en proptrækker i en lille rigtig isenkram butik. Den unge mand, som kun talte spansk, var noget forundret, for det var ikke udenlandske turister der var flest af i den type butik. Han måtte da også helt op under loftet for at finde den. Men vi fik os alle et godt grin, for det var et lidt kreativt skuespil der skulle til, inden han fik fat i hvad vi ønskede.

Kørt 216 km.
Højeste dags temp. 23,8c

Pilgrimskirken i El ROCIO

Pilgrimskirken i El ROCIO

Pilgrimskirken i El ROCIO

Dag 32

27. Feb. Onsdag

Nat temp. 10,7c

Det har været en varm nat. Vi står tidligt op og går i bad, men de fleste endnu sover. Jeg får vasket en masse tøj så det meste af dagen går med det. Hen på eftermiddagen går vi igen en tur ind i byen , for at nyde udsigten ved vandet , som er grænsen til Nationalparken. Langt væk kan vi se en masse heste gå og græde ude i vandet. Men ellers er der mange forskellige andefugle, flamingoer, skestork, ørne og en ??? Ligner mest en Rørdrum, - men her er hverken siv eller rørskov. Vi tager igen en runde i byen, inden vi går hjem til campingpladsen.

Det bliver tidligt mørkt hernede. Solen går ned omkring kl. 19.15, så kl. 20 er det mørkt. Det er ca. Samme tid om morgenen, at sole står op. Det er faktisk en ting, som vi har svært ved at vende os til.

Vi har ikke tænkt på det før, men spaniolerne har kun 12 lyse timer, til at få lavet noget i. Så de spiser først når det er mørkt, og ikke kan se at arbejde længere.

Kørt 0 km.                                
Højeste dags temp. 21,8c

Gade i El ROCIO

Øde gade i El ROCIO

Campingpladsen i El ROCIO

Et ganske smukt. stort vægmaleri med natur, fugle og scener fra optog til ære for Jomfruen.

Store marker med små plast drivhuse, her avles jordbær, som lige nu plukkes. Så har du købt spanske jordbær, avlet i Huelva, så kommer de måske fra disse huse.

Dag 33

28. Feb. Torsdag

Nat temp. 10,6c


Fin morgen, lidt skyer, som senere vokser og bliver mørke mod nord.

Vi beslutter, at vi køre en tur. Men vi skal lige ned i byen og købe brød hos bageren, “Pandaria’et”. Der er overraskende mange biler i byen, men der er nok et stort opland. 3 mænd er ved at købe alt brødet, de køber nok ind til hele familien. Det vare længe, de vælger om og da de endelig er færdig, er hylderne næsten tomme, og de slæber af sted med 4 store og prop fyldte bæreposer.

Jeg skal bare have 4 stykker og kan ikke se forskel på brødene, og spansk kan jeg jo ikke. Jeg får mit brød, som senere viser sig, at det ikke smager af noget, ingen salt og måske kartoffelmel.....?

Vi køre ud, for at få noget mere af Nationalparken at se, og noget rigtig natur. Det er svært, vi køre langs med noget skov, men alt er hegnet ind. Eller også er vi hegnet ude!

Til gengæld ser vi en masse gartneridrift, med frugttræer, jordbær m.m. Der bliver plukket jordbær lige nu, i de store plast overdækkede marker. Måske er det dem vi kan købe i butikkerne derhjemme om vinteren, mærket: HUELVA - Ja for vi husker lige at minde os selv om, at vi i dag har den 28. Februar, og der kan i princippet være snestorm i Danmark, mens vi her har det lunt og godt, og slet ikke kan forstå at det er vinter.

Vi kommer gennem en mindre, og lidt mærkelig by, Villamanrique la Condessa, med meget arabisk præg. Tydelig vis en rigtig arbejder by, det er her de bor, dem der knokler i plast drivhusene. I byen er der en stor vægdekoration og et mindesmærke til Jomfruens ære. Menneskene ser lidt “Roma” artige ud, ikke spanske og meget spraglet. Vi fornemmer, at det ikke er hver dag der komme turister lige her. Egentlig ville vi handle lidt, men vi turde ikke holde nogen steder, folk køre som på en bane med radiobiler. Bilerne har da også flere buler hver!

Skyerne er nu truende og vi skal bare hjem igen, men først skal vi lige finde det sted ved vejen, hvor der sælges appelsiner i sække vis. Vi finder stedet, men på den forkerte side af vejen. Der er meget trafik, ja faktisk køres der kofanger ved kofanger, i en lang række. Vende med bilen er håbløst. Jeg prøver til fods, - men efter 10 min. Må jeg give op. Hvor i al verden skal alle de mennesker dog hen, det er knap middag og så på en torsdag? Når ja, der er jo store strande længere ude mod Huelva.

Vi køre så i modsat retning af hvad vi skal, tilbage mod Almonte, for vi kan huske at der er en rundkørsel X antal km tilbage. Projektet lykkes, vi køber appelsiner, 10 kg., / 5€ (ikke så billigt, men de er gode) - og så kan vi jo selvfølgelig ikke komme ud på vejen igen. Vi smutter inden om, snupper en blød grusvej, og lidt længere fremme holder vi stille og spiser vores madpakker, og venter på at trafikken tager lidt af., det gør den ikke...

Efter en time køre bilerne stadig, som perler på en snor, og har nu gjort det i flere timer.

Vi holder der med vores gamle hvide Volvo, og pludselig er der en bil der blinker heftigt med lyset, KØR skriger jeg til Erik, som reagere hurtigt og køre ud, - og så er vi med i rækken. Den flinke og hjælpsomme bilist, er sikkert en fra campingpladsen som har genkendt en stakkels turist. Vi er forundret over alle de biler, og der er mange hestetrailere, og hestekøretøjer på trailere, glade og opstemte mennesker.

Hjemme igen ved El Rocio og Camping La Aldela, hvor vi opdager, at alle disse biler ikke er på vej til Huelva eller strandene, nej de er på vej til El Rocio, hvor der skal være en eller anden fest for “Skt. Lucia”, det var hvad vi fik at vide. Vi har jo stadig vores manglende sprogevner, at slås med.

Der er sort af mennesker, biler og heste over alt.

Vi stiller bilen hjemme på campingpladsen og går ned for at se på alt halløjet. Hestevogne køre rundt med folk, ryttere promenere og der er markedsstemning i gaderne. Der parkeres over alt, og uden et rigtigt system. Sandet i gaderne er ved at være tørt, og nu støver det, hvad vi har været forskånet for tidligere. Familier, venner og slægtninge samles til store frokoster i huse, og på inder gårdspladser. Dem der ikke har hus eller familie med ejerskab, samles i store grupper i parkerne, under de store træer, og nu ved jeg hvad alt det brød fra bageren i morges, skulle bruges til!

Vi er glade for, at vi fik taget billeder af kirken, jomfruen og alter de andre dage, for nu er det ikke muligt at se noget. Der er gang i værtshusene, der synges og spilles, grines og danses. Rundt om i husene er der både gang i dans og sang, men der er også gang i de religiøse ceremonier, hvor der synges og spilles, tændes lys og pyntes på husalteret, til ære for Jomfruen.

Mæt at sanseindtryk går vi trætte tilbage til campingpladsen. Her vælter det også ind med mennesker og campingvogne, og vi har ikke længere den ældste vogn på pladsen. Hen ad 21 tiden vågner spaniolerne rigtigt op, børnene render rundt og leger selv om det er bulder mørkt, de får bare en lomme lygte. Vi er pludselig meget glade for, at vi skal videre i morgen.

Kørt udflugt ? 
glemte at aflæse!                    

Højeste dags temp. 20,8 c

Kort over National Parken

El Rocio, på kanten af Parque National Doñaña

Fest i gaderne i El Rocio

Folk strømmer til El ROCIO

I forgunden en typisk bulet spansk bil

Trafikkaoset var flyttet ind i den lille by.

Familie, far, mor og sovenden barn, til hest.

Charmørene var også på pletten.





Politiet havde en travl dag!

Næste dagbog: PORTUGAL


Turen og dagbogen fortsætter i Portugal.
Find det her:
http://www.tracz.dk/18050966



GRANDOLA, VILA MORENA
Sangen der satte Nellike Revolutionen i gang d. 25. april 1974,

se video, med fællessang.
http://www.youtube.com/watch?v=RuzGPhZwG6Y&feature=related

Sang, med de historiske billeder fra d. 25. April
http://www.youtube.com/watch?v=rZx
_yEiEYqw&feature=related


hør den, ren smuk sang.

http://www.youtube.com/watch?v=HzPR5Fx
_GhA&feature=related




Første fotoalbum for Portugal: 
 
 
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a128889/1

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE