2008 PORTUGAL 'fra syd til nord' 2:3

PORTUGAL - ALGARVE KYSTEN
OG GENNEM DET ØSTLIGE PORTUGAL,
TIL DE NORDLIGE OMRÅDER VED MINHO.

Del 2:3 - REJSEDAGBØGER



FRA SPANIEN OG IND I PORTUGAL,
SYD ØST GRÆNSE 

ALGARVE KYSTEN, FRA ØST TIL VEST

ØST PORTUGAL, FRA SYD TIL NORD VEST

FRA PORTUGAL TIL SPANIEN,
NORD VEST GRÆNSE

Camping Guide

I Portugal er guide bogen "roteiro campista"
UUNDVÆRLIG.

I fotoalbumene:  
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a128889     
kan du se et par af bogens sider og symboler.


Køb den før rejsen, hvis du skal tidligt
afsted.
http://www.roteiro-campista.pt/


Nyttig information

Europa Guide 2008 - Portugal

http://www.trafikken.dk/imageblob/image.asp?objno=127082

Portugalnyt, siden hvor du kan finde
svar på det meste vedr. Portugal.

http://www.portugalnyt.dk/ 


OBS NYT !!!!

Betalings motorveje i Portugal, ny info fra Januar 2013 -  klik for link -

ALGARVE

FOTO ALBUM Portugal.

NU, de første 10 dele:


http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a128889



åben evt. siden i 2 gange, i forskellige vinduer, da dette system desværre ikke gør det af sig selv.     

Fortsat fra 1. del af turen ......

Hjemme fra - gennem Spanien,
til sydspidsen og videre til portugal

http://www.tracz.dk/18050948




DAGBOG - PORTUGAL 2008


DAG 34


D. 29. Februar. FREDAG

Nat temp. 11,8c

Vejret ser gråt og trist ud. Vi gør os færdig. Erik snakker lige et par ord med en dansker, som har ligget lidt fra os. Han har været her siden mandag, men vi har ikke opdaget at de er danskere.

Vi køre langs med kysten, og kommer gennem nogle små kyst- og feriebyer, samt en del Naturpark og Nationalpark.

Hele HUELVA delta området er indhyllet i Smok og anden dis, og decideret tåge. Der er en stor Petrokemisk industri syd for byen.

Efter vi har passeret Huelva og hele vejen til Portugal, køre vi gennem et område med frugt og grøntsags avl, bl.a. Jordbær.

Vi tanker benzin og spiser til middag, ganske kort før den store bro, som går over grænsefloden Rio Guadiana.



Vi forlader nu Spanien og køre ind i Portugal.

Ankommer til PORTUGAL

OBS! Vi husker lige huske at stille uret 1 time baglæns!

Som altid, er det anstrengende at finde vej gennem byerne.

Kort efter grænsen drejer vi ud mod kysten og der tager vi vej N125.

Køre forbi Tavira, Olhäo, Faro og til Quarteria. Vi ved at der er en Orbitur og ACSI campingplads i Quariteria, men vi må være kørt forkert og kommer ind gennem smalle gader inde i byen. Vi vender flere gange, for vi ved i hvilket hjørne af byen campingpladsen SKAL være, vi ser kun ét camping skilt, og det står lige helt tæt ved campingpladsen, så vi er heldige at vi finder den.

Eriks medfødte brevduesans er guld værd!

Det viser sig i øvrigt, at være en frygtelig campingplads, uden charme. Pladsen er næsten fyldt og det er overvejende englændere, som vist ligger her fast. De har markeret deres “territorium” med fyldte 5 l vanddunke, som ikke bare står på tæppekanterne ved fortelt og siddeplads, men også rundt om parkerings areal, lege areal og tørreplads m.m. Det er meget grimt at se på, og virker også ugæstfrit på os.

Der hvor vi bliver lagt er der ingen afgrænsede pladser, ingen plads nummer, det er normalt ikke et problem, men vi får naboer, senere.

Først skal vi ud og se omegnen, vi går en lang tur ud til vandet og lidt rundt omkring. Der er rigtigt flot med store fine sandstrande, med forrevne sandstens klipper.

På vej hjem løber vi på en ældre dame, som gerne vil snakke. Hun er fra Italien, men bor nu her. Hun er ude at plukke mimoser, for de minder hende om hendes hjemegn. Hun er dårligt gående men ellers en frisk ældre dame. Samtalen foregår på gebrokken engelsk.

Da vi kom hjem fra turen, får vi kort efter naboer, en gamle autocampere, med bl.a. 3 børn og 3 løse hunde med.

De larmer meget og de leger vildt, og alt for tæt på os, pludselig tumler moren og hendes datter ind i bagenden af vores campingvogn.

Jeg skælder ud, men moren reagerer med at skælde mig ud i stedet for, - fordi jeg sender hendes barn vrede øjne!
Ja, ja - Det bedste forsvar, er et angreb!
Et lille "undskyld" havde passet bedre.

Måske bliver spanske børn slet ikke rettet på?

Egentlig var det ikke barnets skyld, men den voksnes.

Men de trak sig trods alt lidt væk, men stemningen var ubehagelig.

Hele vores ende af pladsen bære præg af larm.

Larm, larm, larm. Det er ikke til at holde ud. Lige nu længes vi vanvittigt efter fred og ro, og smukke udsigter i vores dejlige Nord Norge, hvad laver vi dog her nede på Europas sydvest spids?

Kørt 206 km.          
Højeste dags temp. 22,6 c

Quarteria

DAG 35

D. 1. Marts LØRDAG

Nat temp. 12,4 c

Vi har sovet rigtigt dårligt, på grund af konstant hundeglam fra hele nabolaget. Én hund starter med at gø, en anden hund følger med, og pludselig er der 20, 30 måske 100 hunde der gør og gør og gør. De bliver bare ved, og hvis nogle af hundene holder op, så er der andre der begynder.

Naboerne i autocamperne har 3 løse, fritgående hunde til at rende rundt over hele pladsen. Vi har fået mere end nok, og burde faktisk have penge tilbage, for det er ikke meget vi har sovet.

Der pakkes sammen, og vi er klar til at køre, godt 20 min før vi kan komme til at betale, og komme ud.

Turen fortsætter langs med kysten, vej N125 til Lagos, og videre til Espiche, hvor vi let finder vores næste campingplads, også ACSI plads.

Det er TURISCAMPO Bongalow Park.
http://www.eurocampings.co.uk/en/europe
/portugal/algarve/camp-site-turiscampo-112387/

Vi ankommer for tidligt, eller for sent, der er middagslukket i ½ time, og den rammer vi lige ind i. Vi holder i indkørslen og kan ikke rigtigt læse eller se, hvordan eller hvornår vi kan komme ind. Vi er rigtig heldige, for der kommer en dansk dame, som også skal snakke med en i receptionen, hun hjælper os. Vi skal bare gå ind og finde os en plads, og så komme ned og blive skrevet ind kl. 12.30, når der igen er åbent. Det var Merethe fra Middelfart, så det var ikke bare en hjælpsom dansker, men selvfølgelig en hjælpsom fynbo! Hvor er det dejligt, så kan vi nemlig sproget ;-))

Efter at have været hele pladsen rundt, vælger vi en lille, indeklemt men skyggefuld plads, nede i den første del af pladsen, det er nr. 3/17. Vi skrives ind og vores nummer plade på bilen scannes ind i computeren, så kan systemet nemlig genkende den, ved både ud - og indkøring. Smart.

Senere, da vi lige havde drukket kaffe og sidder inde i vognen, kommer der en mand og banker på. Han taler engelsk, men det viser sig hurtigt at han er dansk. Det er Bent fra Rødby Havn. Bent og han kone Grethe bor lidt skråt overfor, på hjørnet. De har været her siden begyndelsen af december mdr.

Da vi kikker ud af døren, kan vi se en fin hvid Volvo, fuldstændig magen til vores egen.

Det er altså lidt sjovt, at to gamle, hvide Volvo’er, lander på den samme campingplads, helt nede på Portugals sydkyst. Bent kunne da heller ikke vente, med at hilse på os.
De var lige kommet hjem fra en udflugt, og ser at der er kommet nye campister, oven i købet danskere, og med en bil magen ved hans egen, samme farve, model og årgang. Ja faktisk viser det sig, at disse to Volvo’er er trillet ud fra samlebåndet, i Sverige, med ca. én måneds mellemrum, men altså for 20 år siden.

Det er sjovt!

Bent skal hjem og drikke kaffe, men fortæller os lidt om den lille by, Espiche, som vi bor ved siden af. Vi går en tur op og ser på byen, finder en lille bitte købmands butik og handler lidt. Vi ser også at vi her kan bytte BP-Light Gas, men vi har masser af gas, og nu har vi også varmt vejr, så det er minimalt hvad vi bruger af gas. Byen er ikke ret stor, men der er utrolig mange værtshuse. Bent har fortalt om hans “Halv-ølle” sted, hvor man mødes over en formiddags bajer, men vi er ikke helt sikker på hvilket et det er. Vi ser, at der holder en Gammel Rolls Royce ved det ene, så måske er det der man mødes.

Tilbage på campingpladsen går vi over “gaden”, og det bliver en rigtig hyggelig og lang snak vi får med Bent og Grethe. De har været her gennem flere år, Grethe er gigtplaget og har rigtigt godt af dette lune klima. Vi får en masse gode tip og forslag til udflugter, men først og fremmest, så er det dejlige mennesker vi her har mødt.

Kørt 73,5 km.               
Højeste dags temp. 23,3 c

Espiche og Luz

UGE 6


DAG 36

D. 2. Marts, Søndag

Nat temp. 11,5 c

Sent i aftes fik vi naboer, 2 små telte. De ankom kl.23 og begyndte at slå telte op, klapre med bildøre, igen og igen smækker de med dørene, - “så lad dem da for f..... stå åben til I er færdige” havde vi lyst til at skrige. VI sagde ikke noget, men ville vente på at de blev færdige. Da klokken havde rundet 23.30 portugisisk tid, så mistede Erik besindelsen, bankede på vægen og råbte på fynsk “ Ka’ vi så få natte ro” - det virkede! Der blev ro, og de kørte igen her til morgen. 3 englændere 2 mænd og 1 kvinde, i en spansk bil.

Vi går en tur ned til LUZ og ser på byen, kysten og stranden. Sidder på “Promenaden” og spiser vores madpakker, det er varmt med sol fra en meget blå, og total skyfri himmel. Vi er af sted i ca. 3 timer, og er meget trætte da vi endelig når hjem. Vejen hjem, føles meget længere end vejen ud.

Nu sætter vi rigtig pris på, at vi valgte en skyggefuld plads. Solifer’en er dejlig kølig, og vi vælger at drikke kaffen inden døre, og komme lidt ned at ligge og hvile ryg og ben. Senere kommer Bent og Grethe over til os, med deres kaffekopper, for vi har jo den eftertragtede skygge. Lidt efter komme Gunner og Merethe (fra Middelfart) gående forbi, der hentes stole hos Bent og vi får en meget hyggelig eftermiddag og bryder først op da det bliver lidt køligt, og vi skal kikke efter lidt mad. Vi fik endnu nogle gode tip fra begge par, og løfter om flere.

Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 20,4

EUROPAS YDERSTE, SYDVESTLIGSTE PUNKT: CABO DE SÃO DE VICENTE.

DAG 37

D. 3. Marts, Mandag

Nat temp. 11 c

Vi står tidligt op, går i bad og når at se solen stå op. Et smukt syn, som vi aldrig kan blive mæt af at se. Endnu en ny, og helt ubrugt dag venter os derude. Vi er allerede klar til udflugten kl. 9.00


SAGRES

fotoalbum:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a128889

Først køre vi ud til SAGRES og CABO DE SÃO DE VICENTE.

Vi kommer først frem til en lille idyllisk havn, køre derfra tilbage gennem Sagres og ud til Fortet, Fortaleza, som desværre er lukket..... Fordi det er mandag, ja det er jo lige som derhjemme, hvor muser o.l. holder lukket om mandagen. - Nå pyt!

Fortet, på kanten af klippen, er en kraftigt omdannet middelalder fæstning, der ligger helt yderst ude på forbjerget: Ponta de Sagres.

Vejret er lidt diset og havgusen krydret med en strid norden vind, som giver os en stærk oplevelse. Der er rigtig mange flotte udsigter over kysten, klipperne, vandet og strandene. Der er en stor og fin P-plads, hvor der også holder nogle campere. En nyere toiletbygning, som er lås af. Det er jo rigtigt dejligt, når vi ikke har “skurvognen” med os.

Vi har en fin udsigt mod vest, til Cabo de São Vicente, som er et stort forbjerg, på hele 75 meter. Der er en rigtig flot kyststrækning, fra fæstningen og til São Vicente. Der skal vi ud!

Først skal jeg lige finde lidt læ, og en sten at gemme mig bag ved!

Tja, det blev så altså i naturen......


CABO DE SÃO VICENTE

Vi fortsætter ud til “Verdens ende”.

Cabo de São Vicente er Europas Syd Vestligste punkt: 37’ breddegrad / 9’ længdegrad.

Det er herfra, at Henrik Søfareren i 1400 tallet indleder Portugals storhedstid. Henrik Søfareren bygger sin søfartsskole i Sagres, og indleder hele Europas opdagelses æra, her fra disse kyster, i det sydvestlige Algarve, Portugal.

Igen er vi afskåret fra, at komme ind til selve anlægget og fyrtårnet, øv.

Der er nogle fine gamle stykker murværk, og rigtig meget skrammel, container o.l. som skæmmer området.

Ude ved parkeringspladsen og vejen mødes vi af salgs boder, med alle mulige turistvare farvestrålende strikvare, pontio’er, trøjer, hatte, smykker og almindelige turist ting, med “Sagres” skrevet på. Vi modstår fristelsen!

BAGLANDET

Turen fortsætter op til ALJEZUR og ud til kysten ved Monte Clérigo. Derfra øst over til Marmelet, Serra de Munchique og op til Monchique by. Her vender vi ved et stenbrud, lige ved et vejkryds. Vi komme ud til kysten igen ved Portimao og så er det den slagne vej tilbage til Espiche og campingpladsen.

Mætte af indtryk og trætte efter en lang og meget spændende dag.

Alle de ting vi har set under vejs, kan vi slet ikke formidle videre. Det er stadig overvældende for os, at opleve en så total anderledes kultur.

Vi må også med skam indrømme, overfor os selv, at vi ikke har sat os nok ind i Portugals historie og kultur. Vi kender elementer, i de store stræk, men slet ikke ned i de enkelte detaljer og områder. Årstal og rækkefølger svirre rundt i hovedet. Jeg savner min computer og Google, så jeg kan søge oplysninger.

Vi er derfor meget heldige, at vi kan få så mange input og informationer af de fire garvede Portugal-turister, som vi her har truffet. Bent kommer over og informere om Lagos og Gunner og Merethe mener at vi “må” se Burgau, lidt længere henne ad kysten, så der er nok at se på.

Udflugt (u. CV ) 187 km.    
Højeste dags temp. 21,4 c

2 fine, velholdte, hvide, Danske VOLVO'er. De er trillet ud fra samlebåndet, med ca 1 mdr. mellemrum i Göteborg Sverige 1988. Nu mødes de tilfældigt, på samme campingplads, i Espiche, Algarve. Portugal. Det er Grethe og Bent derstår ved deres Volvo.

Bytur til Lagos. - Kik i fotoalbum -

DAG 38

D. 4. Marts, Tirsdag

Laveste nat temp. 13,6 c

Erik har i nattens løb regnet ud, at vi kan få et lift med Bent og Grethe ind til LAGOS, og så tage bussen hjem. De siger heldigvis ja, og køre ca. Kl. 10. Bent skal ringe til Danmark, på et bestemt tidspunkt, og det gør han fra en bestemt telefonboks, vist nok i et teleforhus.

LAGOS 

fotoalbum:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a130922

Vi går gennem bymuren, ind i den gamle by. Lagos er en smuk by, med smalle gader og flotte facader. Der er mange levn fra den arabiske tid, med Maurerne. Men vi er ikke så stive i de arkitektoniske stilarter og tider. Lagos blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1755, så meget af byen er altså nyere.

Vi suger indtrykkene til os, mens vi går rundt og ser på seværdighederne.

En af de ting vi må se er Slavemarkedet, Mercado de Escravos, som er en smuk arkadebygning, mellem to veje. Det er en lidt bizar oplevelse, at stå her og mærke historiens vingesus. Det er lige her, på dette marked, de første SLAVER blev handlet, købt og solgt som en almindelig handelsvare. Slaverne, som en af Henrik Søfarens kaptajner, Neno Tristão, havde medbragt fra Sahara i Afrika. Det var i 1500 tallet, og på en uhyggelig måde ikke ret længe siden!

Desværre glemte vi den fantastiske kirke, Santo António Kirken, med en overdådig forgyldt barokudsmykning. Jeg tror at vi glemte den, fordi der uden for kirken sad en gammel kvinde og tiggede. Det er et syn vi lige skal fordøje, og derefter følte vi et ubehag, så vi ikke gik den vej tilbage. Så endnu en seværdighed blev misset, foruden alle dem vi ikke ved noget om..... Vi skal hele tiden vælge til og vælge fra, vi kan ikke overkomme det hele, og vi kan faktisk heller ikke rumme så mange nye indtryk, på så kort tid.

På gaden render vi på Gunner og Merethe, de står stille og vinker.....lige til vi opdager dem. Gunner spørger om vi har set Skulpturen af Henrik Søfareren henne på Torvet ? Nej, - vi har set den henne ved fæstningen! Nej nej, sige Gunner, den

der moderne en, der står lige dér henne..... NÅH, - den, nej den ligner “Konen med æggene” , den siger os ikke noget.... Men det kan vi nok fornemme, at her er vi virkelig ude i noget farligt..... UPS.

Nå, men i stedet for at snakke om moderne kunst, giver de os lige et tip om fiskemarkedet, som vi lige kan nå. Vi ser en masse mærkelige fisk, som vi ikke kender, og heller ikke har den helt store lyst til at lære at kende. Tak for tippet, vi nåede det lige, og det var en fin oplevelse som vi ikke ville have undværet.

Vi går meget rundt, og kommer ud til vandet, på søpromenaden ligger der en 1600 tals fæstning, lige ved indsejlingen til havnen. Vi kan sidde og nyde solen og udsigten. Vi er altså mere til natur end til byer....

Senere sidder vi os henne ved havne promenaden og spiser vores madpakker. Fodre “Kaj&Bøje”, som også er flyttet til Algarve kysten, mens vi ser tungt lastede fiskerkuttere, der kommer tøffene ind i havnen. At sidde og se en aktiv havn, er faktisk noget vi altid nyder, lige meget hvor i verden vi er.

Jeg får købt 10 stk. x 0,60€ frimærker på et posthus, så er det i orden, så skal vi bare i gang med at skrive postkort.

Bent har forklaret os, hvor og hvordan vi kommer hjem igen, og hvor vi finder bus stationen. Sådan en forklaring er jo uundværlig, når vi ikke kan sprog, så tak Bent.

Busbilletten koster 1,40€/pr. person. Det er rimeligt nok, og bussen holder lige ved campingpladsen, når vi lige giver signal. Så kan det jo ikke være lettere.

Hjemme igen. Vi tager bilen og køre til Burgau, som Gunner og Merethe siger at vi bare må se. De har jo ret igen! Det er en helt speciel lille by. Rigtig portugisisk! Vores store firkantede bil kan ikke rigtig være nogen steder, så vi køre lige lidt ud i kanten af byen og stiller bilen, og så går vi rundt. Gade ned og gade op, det er næsten bjergbestigning, og vi er godt trætte efter byturen til Lagos. Men BURGAU er hyggelig og helt bestemt se værdig. Mange små spisesteder, for dem der gerne vil det. Det er altså et punkt, hvor vi er lidt mærkelige, men sådan er det altså.

Vi nyder stedet, slapper lidt af og må så ned til LUZ for at handle ind. Bent fortalte om en Engelsk butik: Baptist, hvor der var en god P-plads. Men uha, det var en dyr butik og med engelske vare, i stedet for de kendte tyske fra Lidl. Gad vis om englændere udelukkende får flydende føde? Ud af ca. 10 rækker hyller, så er de 3 udelukkende med spiritus, fra gulv til loft.

Hjemme igen skal Erik kikke på Bents bremser. Heldigvis for Bent er de i orden. Imens mændene lejer med biler, er jeg lige en tur på nettet, nede i receptionen, hvor jeg tjekker mail og rydder op. Der står en gammel opvask og venter og mad skal vi jo også have. Det har været en lang dag.

Faktisk prøvede Gunner og Merethe at lokke os alle med ned til en Fado aften, på en restaurant i Espiche, men vi har altså takket nej. Vi vil videre i morgen ,og er trætte efter er par hårde dage.

Ved 20 tiden blæser det op, og vi får et rigtigt sydeuropæisk blæsevejr. Det er åbenbart modsat, end det vi kender hjemme fra. Hjemme i Danmark kan vi have blæsevejr om eftermiddagen, når solen har varmet jorden op, men når solen mister magten, falder temperaturen og blæsten falder til ro. Men hernede, da er det som om at blæsten begynder, når solen er gået ned. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor det er modsat her syd på.

Udflugt u. cv 15 km.
Højeste dags temp. 20,5 c

Kik ud over campingpladsen Turiscampo. Espice, ved Luz.

Fra Algarve, mod Alentejo

DAG 39

D. 5. Marts, Onsdag

Nat temp. 7,4 c

Kraftig blæst det meste af natten. Det stoppede lige så pludseligt, som det begyndte. Her til morgen er det fingerkoldt.

Vi får sagt farvel til Bent og Grethe, taget fotos og udvekslet adresser m.m. Vi skal også lige om forbi Gunner og Merethe, for at hilse af med dem, og for at høre om Fado musik aftenen var gået fint.

Jo tak, det var gået fint, lige ind til de var på vej hjem. Gunner var faldet ned i en af de dybe cement grøfter, der er langs med vejen. Men han var lappet sammen igen. Gadebelysning er der ikke, så når det er mørkt, så er det helt SORT. De havde oven i købet haft lommelygter med sig. Vi havde tidligere lagt mærke til de dybe render langs vejen, lige til at brække benene i. Nå men, vi hilser af og får et par nye tip med os. Tip om campingpladser, for som de siger, “Turiscampo” er Portugals bedste og flotteste campingplads, den er præmieret!

Farvel til 4 dejlige danske campister.



Fotoalbum fra Espiche til Beja:

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a130921



Første stop bliver benzintanken på vej ud af Lagos, motorvejen og dreje af mod SILVES. Vi prøver at komme ind til Lidl, men Erik tør ikke køre ind på P-pladsen med campingvognen, der er betalings bom for parkerings pladsen!

Vi fortsætter ude af N 124 til ALTE. Her finder vi i P-plads før byen, og langs med vejen. Alt ser pænt ud, og vi tror at vi kan holde sikkert der, så vi går en tur.

Vi skal se hvad det er for en by. Hurtigt finder vi ud af, hvorfor der er sådanne fine parkerings forhold uden for byen, der er simpelthen ikke plads i byen til biler. Mange af gaderne er ekstremt smalle, og med toppede brosten af marmor, som er helt blankslidte af mange, mange år brug. Mange af husene er sat i stand, så de ser nye ud, men de har bl.a. fået plast døre sat i. Det er meget synd, at man ikke har sans for at bevare stilen. Mange af husene i de smalle smøger er rene ruiner, flere har “Til Salg” skilte på.

Vi spiser frokost inden vi fortsætter. Vejene er meget smalle og snoede. Forbi SALIR til BARRANLO DO VELHO, derefter vej N2 nord på. Denne vej går op og ned, og svinger konstant. Erik mener, at den kun vil være halvt så lang, hvis den bliver rettet ud!

Landskabet er flot og storslået. Vi kan se uendeligt langt. Her giver udtrykket “Så langt øjet rækker” virkelig god mening. Landskabet er stort, det er smukt og det er varieret. Grønt græs, stedsegrønne korkege og en støvet grøn farve af oliventræer, tre grønne farve, især korkegene er betagende smukke. Der er også nogle fyrretræer og store eukalyptustræer, med flosset bark. Her kan vi igen ånde og her kan øjnene finde hvile.

Vi kommer forbi mange store stakke med “høstet” kork. Det ligger i stakke magen til danske roekuler.

På N2 kommer vi til et højdepunkt, et blandt mange, men dette ene har bl.a. et rødt murstens tårn, med hvide runde kugler på toppen. Men det helt specielle er, at der på toppen af højdepunktet er der muret et kvadratisk areal, - det er en slags rasteplads, udflugts sted. Man kan køre hele vejen rundt om denne forhøjning, man kan parkere og der en masser af borde rundt omkring på toppen. Udsigtspladsen er bygget som en fæstning, med 4 små tårne, og så er der en helt fantastisk udsigt 360 grader rundt.

Vi fortsætter, efter en lille pause og landskabet ændre sig hele tiden. Der en mange småbyer, som vi kommer gennem, hvide byer, med kulørte kanter. En lille helt speciel smuk by er Ameixial. I en traditionel landsby er nogle farve på husenes kanter, som går igen alle steder, det er bl.a. en meget klar blå farve, på hvid kalkede husmure.

Vi køre ind i Baxio ALENTEJO, (det nederste Alentejo)

I Almodôvar drejer vi mod NØ, og ud ad vej N 267. 43 km med smal og ekstrem ujævn vej, mest i 3. gear!

Vi kommer til Métola. Byen med en spændende beliggenhed og en spændende historie. Floden Rio Guadiana løber gennem byen, og delvis rundt om byen. Højt over byen og floden ligger en forfalden borg, med et hovedtårn helt tilbage fra år 1292. I følge bøgerne, er der en dejlig udsigt over floddalen. Det er samme flod som

danner grænse til Spanien lidt længere syd på, og helt ned til sydkysten.

Vi er sent på den, og skal helt til BEJA for at finde en campingplads. Det har taget meget længere tid, at køre på disse dårlige og snoede veje, end forventet. Men vi vil altså ikke køre så vi splitter vognen ad. Derfor bliver det kun til et meget kort besøg. Vi finder en lille P-plads lige ved den store bro, hvor vejskilte viser vejen til Spanien. Vi kikker og tager et par billeder, og lister ud af byen igen.

Et kæmpe område langs med floden mod nord og helt til grænsen til Spanien, er udlagt som Natur Park, Parque Naturel do Vale do Guadiana. Byen er et center for mange typer sport og udgangs punkt for ture og ekspeditioner i Natur Parken.

I Politikens “Visuelle Guide for Portugal” kan læses: Omkring Mértola er 600 km2

af den vilde Guadiana dal for nylig erklæret Parque Natural, hjemsted for den sorte stork, blåskade og rovfugle som Rød Glente.

Men vi skal videre, til en af de få åbne campingpladser, som vi ved findes. Vi ved også at der findes en masse andre pladser, men vi har ikke en samlet oversigt over dem, og vi er altså lige først i marts mdr. Og helt uden for ferie sæsonen.

Vej N122 mod BEJA, nyt landskab, mere landbrug, mange storke på redder. Vi er heldige, vi finder nemlig en fin holdeplads til sen eftermiddagskaffe. Med vi sidder og nyder landskabet ser vi et på “Rødhøner” og mange, mange hvide “Roseligendende” blomster, og i 1000 vis af andre blomster, her er meget smukt.

Vi ankommer til Beja, og den kommunale campingplads, Municipal de Beja

Kørt 233 km.
Højeste dags temp. 18 c


 

Portugals Historie, i korte træk.

Søfarten har altid været vigtig for Portugals økonomi og i 1400-tallet begyndte en ekspansiv periode da landet organiserede flere opdagelsesrejser. Portugisiske skibe bevægede sig gradvis længere sydover langs Afrikas vestkyst, og i 1488 rundede et skib ledet af Bartolomeu Dias for første gang Kap det gode håb.

Disse ekspeditioner gjorde, at Portugal kunne sikre sig kolonier i Brasilien og i det Indiske Ocean.

I anden halvdel af 1500-tallet begyndte en nedgangs tid for Portugal med epidemier og faldende befolkningstal.

I 1580 kom landet i personalunion med Spanien under kong Filip 2. af Spanien

I 1640 førte et oprør til at landet igen blev selvstændigt. Økonomien var imidlertid dårlig og i 1700-tallet var landet nært knyttet til England. Dette var også en periode med politisk ustabilitet.

I slutningen af 1800-tallet kæmpede reformvillige og konservative grupper mod hinanden. En republikansk opinion voksede frem og i et attentat i 1908 blev kongen og kronprinsen dræbt.

Landet erklærede sig som en republik i 1910, men regeringerne var svage på grund af den dårlige økonomi.

I perioden 1910-1925 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg.

I 1926 fandt endnu et militærkup sted og Portugal blev et diktatur under diktatoren Salazar frem til 1974.

Diktaturet blev styrtet i et nyt militærkup i 1974, Nellike-revolutionen,* og demokratiske reformer blev indledt. Efter 1976 og fremover havde socialisten Mário Sóares en stor del af ansvaret for den stabile demokratiske udvikling. Mário Sóares blev Præsident i 1986

og det var ham der førte Portugal ind i EU.

Her i 2008 er Portugals præsident Cavaco Silva.



Nellike-revolutionen i Portugal den 25. april 1974.

Den 25. april 1974 gennemføres et næsten ublodigt militærkup i Portugal, der afskaffer ét af de sidste fascistiske diktaturer i Europa.

Siden 1933 har Portugal været styret af et fascistisk, autoritært regime med basis i militæret kaldet 'Den Nye Stat'. Ligesom Francos diktatur i Spanien har Portugals diktator Oliviera Zalasar behændigt holdt sig fri af Anden Verdenskrig og har fået Vest magternes og NATO`s velsignelse til at undertrykke både sin hjemlige befolkning og de talrige portugisiske kolonier.

Siden krigens afslutning er befrielsesbevægelserne i kolonierne dog blevet styrket, og efterhånden som den Kolde Krig spidser til i 1950`erne og -60erne, begynder Sovjetunionen åbenlyst at støtte kampen mod den portugisiske kolonimagt.

I 1970 dør Zalazar. Året inden har han overladt ledelsen af landet til Marcelo Caetano, der trods løfter om større frihed fastholder diktaturet, kraftigt støttet af de største erhvervsledere, der har tjent styrtende på regimet.

I takt med at kolonikrigene går stadig dårligere for den portugisiske hær, planlægger en del officerer i hemmelighed at styrte regimet. 25. april 1974 kl. 00.20 bliver der givet signal til statskuppets begyndelse, da sangen 'Grândola, Vila Morena' bliver spillet i statsradioen.

(Hør sangen:http://www.youtube.com/watch?v=HzPR5Fx_GhA&feature=related )


I løbet af få timer har de oprørske soldater besat alle vigtige magtpositioner i Portugal stort set uden at løsne et skud. I gaderne blander tusindvis af glade portugisere sig med revolutionens soldater, som sætter røde nelliker i geværløbet og alle udsmykker sig med røde nelliker, der netop har højsæson på denne tid, deraf navnet 'Nellikerevolutionen'.


Hovedkræfterne bag kuppet er en gruppe venstreorienterede officerer, kendt som 'Kaptajngruppen', der ønsker at trække Portugal i en socialistisk retning. Caetano ønsker imidlertid kun, at overgive magten til den stærk konservative general Spínola, der bliver accepteret som revolutionens første præsident 15. maj.

Efter få måneder indser Spínola , at han ikke kan styre revolutionen væk fra den socialistiske kurs. 28. september afgiver han præsidentposten til en mere samarbejdsvillig kandidat. I den kommende tid oplever Portugal den hurtigste politiske og sociale udvikling i landets historie, og de fleste kolonier får deres frihed i løbet af meget kort tid.

Spínola forsøger 11. marts 1975 at gennemføre et højreorienteret militærkup for at bremse revolutionen uden det større held. I stedet er der splittelsen på venstrefløjen og et kraftigt udenlandsk pres, der standser den revolutionære udvikling.

Få år efter er den socialistiske udvikling gået i stå. Portugiserne er sluppet af med fascismen, men hverken USA, NATO eller Portugals magtfulde overklasse vil tillade, at landet bevæger sig i en socialistisk retning.

'Grândola, Vila Morena' : http://www.youtube.com/watch?v=HzPR5Fx_GhA&feature=related



Teksten: 
http://en.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A2ndola,_Vila_Morena

Symbolet på Fred og Fremtid

Alentejo



- H entet fra: "Turen går til Portugal"

Landet uden skygge. Det kalder portugiserne selv den bølgende Alentejo-højslette mellem Lissabon og Algarve.

Et landskab af vidtstrakte, åbne vidder, der næsten dækker en tredjedel af Portugals areal. Og ind imellem blændende hvide landsbyer, olivenlunde og skove af knudrede korkeg. Masser af plads – og fred. For de fleste turister er Alentejo noget nær et ingenmandsland. Desto større er chancerne for at opleve portugisisk gæstfrihed.

I verdensklasse er Alentejos hovedstad Évora, en vaskeægte historisk perle. Det er en by, der er en sand fornøjelse at fare vild i. Tag en overnatning i Évora – om aftenen er turisterne væk, og byen ligger badet i et romantisk, gyldent lys.

Hovedattraktionen er Det Romerske Tempel, der hører til de bedst bevarede romerske monumenter i Portugal. Men et sikkert hit er også det lille knoglekapel ved São Francisco-kirken, hvor væggene er beklædt med kranier og knogler fra 5000 munke og nonner.

Beja i det nedre Alentejo er også en afstikker værd. En by, der kærligt er blevet døbt ’Slettens dronning’. Grundlagt af Julius Cæsar og i årene omkring nellike-revolutionen kommunisternes højborg.

Bejas topattraktion er klostret Nossa Senhora da Conceição fra 1400-tallet, hvor de lidenskabelige ’En Portugisisk Nonnes Kærlighedsbreve’ efter sigende blev skrevet til en fransk officer. Ved offentliggørelsen i 1669 blev brevene en succes, og i dag regnes værket for en romantisk klassiker.

BEJA

Vi befinder os nu i den nederste del af Alentejo provinsen,
Baxio Alentejo, hvor Beja er hovedby.

Beja er en by med både historisk og ikke mindst samfundsmæssig betydning. Den er samtidig et vigtigt centrum for produktion af hvede, oliven og kork, der dyrkes på de store sletter omkring Beja, og er byens hjerteblod.

Beja blev hovedstad i området under Julius Cæsar, som kaldte byen for PAX JULIA, efter den fred man indgik med lustianerne.

Praqa da República ligger på det tidligere romerske forum. I år 711 ankommer maurerne, der gav byen dens nuværende navn og en livlig, poetisk kultur, til de blev fordrevet i 1162.

I nyere tid har Beja oplevet kampe mod besættelsesmagter. I 1808 plyndrede franske besættelsestropper byen og massakrerede dens borgere, og i 1962, under Salazars regime anførte General Delgado et mislykket oprør her.




Beja kommune/ Campingpladsens hjemmeside,
med kort og billeder :
Klik her
http://www.cm-beja.pt/portal/page?_pageid=53,36229&_dad=portal&_schema=
PORTAL&actualmenu=30000009444&detalhe_
docv2=30000007937&cboui=30000007937

DAG 40

D. 6. Marts. Torsdag

Nat temp. 5,5 c

 

Vi har sovet rigtigt godt. Det er en kold morgen og temperaturen har været helt nede på 5,5 c.

Efter morgenmad og div sædvanlige gøremål, går vi en tur ind i den gamle bydel.

De første indtryk er at der er mange meget store gamle palæer, store huse. Huse som engang har været meget flotte, med mange dekorationer og udsmykninger med blå/hvide kakler. Men der er også helt nye og moderne bygninger, bl.a. Et flot musik- og teater hus. Alentejo er kendt for sine smukke og melodiske sange, så det er ikke underligt at netop musik og teater er vigtigt for byen.

Vi er nysgerrige, og vi får et par kik dybt ind i nogle af husene, deres inder gård med store hvælvinger, der ligner en gammel “Rådhuskælder”. Det er tydeligt at se, at her skærmer sig mere for varmen om sommeren, end for kulden om vinteren.

Vi går rundt i byen længe, ser de smalle gader og de gamle huse, de store palæer, borgen, kirker, statuer og byens mange pladser m.m.

I et tidligere kirkerum, for enden af Republikkens plads, er der en salgs udstilling. Det er en sammenslutning af lokale kunstnere og kunsthåndværk, der her udstiller og sælger deres kunst.

På vejen tilbage til campingpladsen skal vi finde en butik med dagligvare, det er svært! - Vi kan ikke læse hvad der står på skiltene, og vi ser ingen butikker, sådan som vi kender dem. Der er i stedet 100 vis af små Caféer, restauranter og andre små mærkelige samlingssteder. Vi skal se fæstningen og det berømte tårn, - men nej.... Arkæologer har fundet et eller andet meget spændende, så hele fæstningen er lukket på grund af renovering. 2 landmålere kommer ud af den låste dør, og vi kan se at gårdspladsen er ved at blive gennemgået med en teske!

På et lille opslag står:    Lukket fra d. 1. Feb.

Vi bemærker at det er på ubestemt tid... Det kan vi ikke vente på.

Vi går hjemad og leder stadig efter en rigtig butik. Det lykkes endeligt, kort før campingpladsen er der et lille sted, som mest ligner en kiosk. Vi går ind, det er her skolebørnene fra den nærliggende skole kommer og køber slik og kager, så det borger vel for kvaliteten! Vi kommer hjem med et dejligt brød og 2 kager. Vi køber to forskellige, så vi kan dele og på den måde smage flere slags. Hjem og drikke kaffe og hvile.

Senere går vi endnu et par ture rundt om campingpladsen, ud i villakvarteret og ned i rundkørslen og ind i de store butikscentre. Forbi det store flotte springvand med opsatsen, en stor skål, med flotte motiver og mønstre i stiftmosaik.

Meget trætte, kørt 0 km.        
Højeste dags temp. 15,4 c

BEJA's borgtårn, Torre de Menagem

Borgtårnets umiskendelige silhuet markerer den gamle bydels grænse mod nordvest. Kong Dinis' bygningsværk fra slutningen af 1200-tallet er 36 m højt. Trappen gennem de tre etager op til toppen har 183 trin, men udsigten herfra er anstrengelserne værd.

Hentet fra Politikens Visuelle Guide: Portugal

Campingpladsen i Beja

DAG 41

D. 7. Marts. Fredag

Nat temp. 7,3 c

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a137114

Høj musik i nat.
Gennemtrængende bas lyde!!!
DUMMM, DUMMM, DUMM 

Vi beslutte at vi forlader Beja.
Vores nattesøvn er vigtig for os, og vi orker ikke en weekend med et Stadion som nabo, og høj nat musik fra bolig blokken på den anden side af muren.

Vi betaler, går ned til kiosken og køber brød og kager, og så spiser vi til middag i solen inden vi køre. Solen varmen, blæsten kar lagt sih igen, det bliver helt sikkert en varm dag.

Vi opdager at ham der går og passer pladsen, har en jagtfalk i en lille indhegning, den er lige blevet fodret.

Vi forlader Beja og køre mod Cuba og Alvitto, retning nord ad N258. Cuba er svær at finde igennem, der er meget trafik med mange store lastbiler. Sjove små huse.

I Alvitto stopper vi og går rundt i byen, tager et par billeder.

Det her er et sted, som ikke er overrendt af en masse udenlandske turister, det er meget spændende. Vi ser en lille gammel kone i sort tøj. Gamle mænd sidder i skyggen, holder siesta og snakker. De følger godt med i hvad vi mon er for nogen. Ærgerligt, at vi ikke kan snakke med dem, for de har helt sikkert oplevet meget i deres liv. En æselkærre triller forbi, en gammel kone med stråhat, forklæde og tøfler trisser forbi.

I én af de små smalle gader ser vi det lokale partikontor, for kommunist partiet, der er en lille rød fane med hammer og sejl på, over døren. En ung mand komme ud mens han taler i mobiltelefon, han lader døre stå åben. Vi går langsomt forbi den åbne dør, og kan se plakater og anden udsmykning inde i rummet, og andre ting der viser at der er aktivitet huset. Der er stadig kommunister i Portugal som holder fanen højt.

Vi ser rådhuset, byens plads, kirken og små butikker, hvorfra der bliver kikket lige så nysgerrigt på og, som vi på dem.

Vi holder parkeret på en kæmpe plads, sammen med en lastbil, og bliver enige om at der holder vi jo fint til en kop kaffe, inden vi fortsætter. Det har været en rigtig fin oplevelse, af en lokalt hverdag. Tak for det!

Landbrugsland, hvedemarker, oliventræer og kork ege.



ÉVORA

Vi kommer den forkerte vej ind til Évora, men finder fint frem til campingpladsen.

Byerne er generelt meget større end vi regner med, ud fra kortet.

På campingpladen er der mange GB’er og NL’er, en enkel fra Finland og os.

Et par i CV, der kommer fra fra NL, komme hen og spørger om vi har været ved Granada for 2-3 uger siden, en lille plads med udsigt til bjergene. Jo da det var vi, - de har genkendt os.

Kørt 83 km. Højeste dags temp. 22,8

By pladsen i Alvitto

ÉVORA gamle bydel, inden for murene.


http://home.dbio.uevora.pt/~
femi/porttow/evora.html

Den fortryllende,
mur omkransede by Évora,
rejser sig op fra Alentejos sletter.


Byen voksede op i romer tiden og blomstrede i middelalderen som centrum for kunst og videnskab. Den var en yndet residens for de portugisiske konger, men efter Spaniens annektering af Portugal i 1580 blev den mindre populær; byens indflydelse mindskes yderligere, da jesuiteruniversitet lukkede i 1700-tallet. Nu trænges de studerende igen i Évoras gader sammen med besøgende, der kommer for at opleve de historiske steder og nyde atmosfæren i den gamle by. Évoras betydning blev endelig anerkendt i 1986, da UNESCO gav den historiske by status som “ WOLD HERITAGE”

Teksten er hentet fra: Politikens Visuelle Guide, Portugal.

Denne bog kan vi anbefale, med mange nyttige oplysninger.




OBS ! :

Man skal ikke forsøge at køre ind i den gamle by med bil.

Der findes i stedet for store gratis P-pladser uden for murene!

Og der er masser af billige busser.

DAG 42

D. 8. Marts. Lørdag

Nat temp. 7,6 c

Vi tog bussen “EVA” ind til byen, den holder lige uden for campingpladsen, og koster kun 1,20 € /pr. person./pr. vej.

At køre med disse busser er en oplevelse i sig selv.
Vi køre gennem meget smalle gader, og med rimelig stor fart. Vi kan næsten ikke fatte, at en så stor bus overhovedet kan være der.

Man står på bussen, når den kommer inde fra byen, og køre med ud og vender, og køre ned gennem alle de små gader i villakvarteret lige ved, - så kan man undgå at gå en pænt stykke, ind mod byen, først.

Vi ser det meste af byen gående. Den er virkelig meget at se og man kan let bruge flere dage, hvis man skal se alt. Det skal vi ikke.
Vi føler os noget handicappet, fordi vi ikke fatter et eneste ord, af div. Turist-, kunst- og kulturinformationer.

Vi må nøjes med de informationer vi finder i “Turen går til Portugal” og “Visuelle Guide Portugal”. Vi ser de gamle bymure, Évoras berømte Akvadukt fra 1500- tallet, Fontainer, Pladser, Arkader, Kirker og Romertemplet fra 100-200-tallet.

Hentet fra: tgt.dk

I verdensklasse er Alentejos hovedstad
Évora, en vaskeægte historisk perle.
Det er en by, der er en sand fornøjelse
at fare vild i.
Tag en overnatning i Évora –
om aftenen er turisterne væk,
og byen ligger badet i et romantisk,
gyldent lys.

Hovedattraktionen er Det Romerske Tempel,
der hører til de bedst bevarede romerske
monumenter i Portugal.
Men et sikkert hit er også det lille
knoglekapel ved São Francisco- kirken,
hvor væggene er beklædt med kranier
og knogler fra 5000 munke og nonner.




Hjem igen med bussen. En tyk ældre mand må helt op på tåspidserne, med ryggen mod muren og trække maven ind, for at bussen kan komme forbi ham. Det er i én af de smalle gader, inden for murene.

Vi er trætte ,og må først have en halv time på ryggen, inden vi går over i supermarkedet.
Vi køber igen kager, nu til kilopris, 7.45 €/kg. Det er en mærkelig og lidt speciel oplevelse, og vi da også lige kikke en ekstra gang, om vi nu har forstået det rigtigt.

Vi går i gang med at planlægge næste stop, med campingplads og seværdigheder. Stemninger bliver dog hurtig lidt dårlig, for vi kan ikke finde en en åben campingplads, det sted hvor vi vil hen, ved Portalegre. Der skulle være en, men vi har foreløbig 3 forskellige beskeder:

1.) Helårsåben. Står der på et print vi har med hjemme fra.

2.) Åben d. 1. April, står der på en pjece med kort, fra Orbitur.

3.) lukket, siger de i receptionen på vores camping her i Évora.


Kørt 0 km.         
Højeste dags temp. 16,1 c


UGE 7

 

DAG 43

d. 9. Marts, Søndag

Laveste nat temp. 6,3 c

 

Dagen bliver en rigtig dovnedag!
Vi læser i medbragte bøger, jeg er gået i gang med “Flygtningen” af Olav Hergel, en bog der ikke er til at slippe igen. Vi har endnu ikke fået svar fra naboen, så vi ved ikke hvad vi skal herefter.

Jeg har hilst på og nikket til et engelsk par, der ligger bag ved os, i en hvid varevogn. Jeg overvejer at spørge, om de har den nye udgave af bogen med campingpladser i Portugal, - om vi lige kunne kikke i den. - Men jeg er bedst til det fynske sprog, så jeg tør ikke rigtigt.

Vi går et par ture, og så overvinder jeg mig selv, og går over og banker på. Der går en times tid inden jeg igen komme hjem til os selv. Erik undrer sig, for han kan høre at vi “knævre og griner” som han siger.
Campingpladsbog af nyere dato har de ikke, men vi får en masse andet at vide, og et rigtigt godt tip om en anden campingplads, til senere brug.

Det engelske par har tidligere kørt Dakar Rally, på hver sin motorcykel. Nu er det deres ene søn som deltager. Det vil sige, Rallyet er aflyst i år, pga. politiske uroligheder, terror risiko o.l. Så, vores naboer har fået noget tid til overs, nu de ikke skal passe børnebørn alligevel.
De er ved at ombygge en varevogn, til en autocamper, og som konen siger:  Vi kan jo lige så godt gøre det i godt vejr i Portugal, som i dårligt vejr i England!

Manden cykler flere gange om dagen over i byggemarkedet, hentede træ, lægder, plader og lister, og så saver og skruere han, med ting vi ikke helt kunne finde rede i. Men han havde prøvet det flere gange, så han ved lige hvad de havde brug for. Konen har symaskinen stående på campingbordet, og er ved at sy et eller andet. Hun fortæller, at de havde været i New Zealand i en stor camper, med plads til motorcyklerne osv. - men den solgte de dernede. 
Nu skal de bare have en lille nem camper.

Jeg får mig et lille lynkursus i engelsk, lidt ros og pædagogisk opbakning, så tør jeg godt forsøge mig. Det går,  med lidt lange forklaringer, for det jeg ikke ved hvad hedder... osv.
Sjovt og lærerigt, og jeg forstår det meste af hvad hun siger, ellers prøver hun igen, med nogle andre ord.

Senere, -  prøver vi igen at snakke med den unge dame i receptionen på campingpladsen, men her er sproget ikke det eneste problem, der mangler simpelhed vilje til at yde lidt service. Det er ikke muligt at få nogen hjælp, eller svar på noget. Vi får dog navnet på en boghandel i byen.
Den unge mand der fortalte os om "fiffet" med bussen, - at stå på ved campingpladsen, - ham har vi ikke set siden, desværre.

Dagen har været delvis skyet, lidt regn og max 15,3 c, så det hele er lidt trist.


Kørt 0 km.     Højeste dags temp. 15,3 c

DAG 44

D. 10. Marts, Mandag

Laveste nat temp. 5,7 c

Dagen begynder kold, grå og regn truende.
Vi skal med bussen ind til byen, for at købe den nye Camping Portugal 2008, fra Roteiro Campista.
http://www.roteiro-campista.pt/

Det starter skidt. Først glemmer buschaufføren at sige til, hvor vi skal stå af. Han når at køre ud af centrum igen, inden vi får ham stoppet, og nu har han pause, - så vi kan bare gå tilbage. Han køre ikke den samme rute, som ham vi kørte med i lørdags! Ingen hjælp at hente, vi må bare gå tilbage til centrum.

Vi skal ind og finde en boghandel ved navn “NAZARAT”, det lykkesfint. Det er en spændende butik, men desværre så har de ikke bogen endnu., - det er jo KUN d.10 marts. Underforstået, ikke campingsæson endnu!

Vi går over til Turistkontoret, og spørger personalet på Turist - info, om de kan finde ud af, om den campingplads i Portalegre har åben nu? Damen ringer til Orbitur’s hovedkontor og får bekræftet, at pladsen i Portalegre er lukket.

Hun er ikke særlig servicemindet, hun snerre lidt når jeg ikke forstår hende. Jeg spørger om jeg kan låne Internet, men NEJ, deres Internet er ikke til at bruge, det er for langsomt. - men vi kan prøve at spørge på biblioteket.
- Eller i en Tobaco butik rundt om hjørnet, - alt uden held, og meget lidt hjælpsomhed. Vi får at vide, at vi bare kan vælge en anden campingplads! ! !

Inden vi går hjem, skal vi lige se lidt mere af byen. Der er også noget vi lige skal se lidt grundigere på. Senere går vi hele vejen hjem til campingpladsen.

Efter en hvilepause, tager jeg mig sammen og går op i receptionen een gang til. Jeg tager alle mine papirer med mig, kort osv og det fylder hele skranken.
Jeg fortæller om de mange forgæves forsøg og manglende hjælpsomhed på Turist info. Jeg spørger hvorfra hun véd at pladsen i Portalegre er lukket, og ikke bare stoppet som Orbitur plads? ( vi har hør at flere er krakket) Hun fortæller, at en spansk campist har været der, og at den er helt lukket.
Jeg får hende overtalt til at prøve at ringe til turistkontoret i Portalegre, det indvilger hun lidt modvilligt i. Hun skal også lige spørge, om to alternative pladser har åbent. Den ene er Clube Nautico, vest for Avis, den anden er Camp Maior, vest for byen af samme navn.

Lidt mopset og stønnende går hun i krig med telefonbogen, forfra, bagfra og frem og tilbage flere gange. Hun vil meget gerne afvise mig, signalere at der ikke er noget i telefonbogen. Men så kommer min “rednings mand”, rengøringsdamen, en generation ældre en pigen i receptionen.

Rengøringsdamen møder ind på arbejde nu, og hun kunne nok se at vi står med lidt af et problem, som fyldte hele skranken. Den unge er helt opløst af at lede, men rengøringsdamen kommer med nogle forslag, til en mere systematisk måde at lede på. Så lykkes det, den unge skriver nogle numre ned og går ind i en telefonboks og ringer op. Hun bliver stillet om flere gange, ringer op igen alt imens hun bidder negle og er meget nervøs. Jeg har helt ondt af hende.

Jeg prøver så at signalere til hende, om at hun skal huske at spørge om alle 3 pladser, - afvist.  Rengøringsdamen snupper papiret, og går hen til pigen hele 2 gange, for at sikre sig, at hun husker det.

PY-HA, måske er uviljen til at hjælpe en stakkels turist, i virkeligheden et utryk for angst og usikkerhed, dårlig uddannelse, hvad ved vi?

Efter en rum tid får jeg at vide, at de to andre campingpladser er åbne nu!

TAK FOR HJÆLPEN, begge to!

Nogle af grundene, til alle disse besværligheder er, at der nær grænsen til Spanien er nogle meget spændende ting at se. Dels også, at der er meget lang mellem campingpladserne. Det er ret problematisk, at køre ud i en afkrog, uden at vide om den eneste campingplads har åben. 

Kørt 0 km.       
Højeste dags temp. 14,2 c

DAG 45


D. 11. Marts, Tirsdag

Laveste nat temp. 8,6 c


Jeg har sovet rigtig godt og længe, men Erik bliver vækket af en masse støj. Det viser sig, da vi ruller gardinet op, at vi har fået en nabo tæt på. En tysk autocamper med dødningehoved på fordøren, gys. :+(

Skyerne spreder sig, og solen kommer tilbage efter en våd, kold og blæsende dag, i går.

Vi er klar til afgang.
Først hilser vi pænt af med englænderne, og får sagt ordentlig tak til pigen i receptionen og rengøringsdamen.
 De var der begge to, da vi kom for at afregne. Den unge pige ser helt nervøs ud, og jeg kan se at hun frygter at der er nye problemer. - Men da jeg har sagt, "ingen problemer", "vi er meget glad og taknemmelige", og "I skal begge have mange, mange TAK for alt Jeres hjælp". Ja, - så bliver stemningen helt løssluppet.
Den unge kvinde fortæller hvor menge gange hun var blevet stillet om, og at hun fik forkerte beskeder, før det endelig lykkes hende, at få fat i én som rigtigt vidste noget.......

Vi skal jo betale, og endnu engang oplever vi en sløv og langsom netforbindelse til MasterCard. Det lykkes i 4. forsøg.
For en sikkerheds skyld, får vi hende til at lave en seddel, med instruktioner til at hæve i hæveautomaterne.
Jeg er glad, og hun er glad og jeg siger at vi aldrig vil glemme hende igen.

Vi siger pænt farvel, og har kun godt at sige om Campingpladsen, og personalet i Évora.

Inden vi forlader Évora helt, køre vi i Lidl og handler ind. Der er meget tæt trafik i byen. Vejen vi skal ud af kommer helt tæt forbi den meget flotte Aquadukt, som vi køre langs med og senere krydser vi ind under den, ved en smuk portgennemgang.

Vi ser mange storke!

Vi køre mod nord til Arrajolos. Det er nogle flotte landskaber, som hele tiden ændrer sig. Vi skal i en stor bue uden om byen, som ellers ser meget spændende ud, som den ligger der på toppen af en bakke, med en cirkelrund mur omkring hel byen. (på vej N4)
Vi køre på små “hvide veje lokalveje" til Pavia og N370 til AVIS.

AVIS - http://www.cm-avis.pt/

Avis ligger ved en stor tre armet sø, Maranhão.

Campingpladsen er stor, og der er udvidelser i gang. Den ligger helt ned til søen, og hedder Parque de Campismo Municipal, Clube Nautico. 
Der er kun to par campister i dag. Foruden os er her et ungt engelsk par i en autocamper.

http://www.cm-avis.pt/parquecampismo/index.html

Her er fantastisk naturskønt, fuglene er næsten tamme. En spættemejse sidder og kikker nysgerrigt på os, helt tæt på. Andre småfugle kommer også tillidsfuldt og kikker på os, drejer hovedet på skrå, som om de vil sig “er det ikke lidt tidligt” - eller måske plejer de bare at få godbidder.

Her er en ufattelig ro og idyl. Vi vælger at slå os ned på 5. etage, med udsigt over søen og de store grønne bakker, med spredte game egetræer.
Da vi har drukket kaffen går vi en tur rundt og ser på pladsen. Vi ser en norsk anhænger med kapronings både, den er fra Christiania Roforbund, bilen kommer fra Tønsberg. Der er i øvrigt også en “Ro-både-stativ-trailer” fra Irland. Vi kan se at der må være folk ude at ro, for der står rygsække og sko rund omkring, men ingen mennesker.

Hen under aften, i solnedgangen, ser vi flere store flokke af nogle hvide fugle. De trækker lavt hen over vandet, og farves lidt røde af solnedgangen. Vi tror at det er Kohejrer, men dem må vi se nærmere på når der er mere lys. Der kommer også en stor rovfugl, der kredser over campingpladsen og søen.


Kørt 74 km.        Højeste dags temp. 21,1 c

Parque de Campismo Municipal, Clube Nautico. AVIS

DAG 46

D. 12. Marts, Onsdag

Laveste nat. Temp. 12,1 c


Fotoalbum:

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a137795

En dejlig stille nat. Vi er jo kun 2 enheder, og vi kan ikke engang se hinanden.

Vi smørere madpakker, og laver termokaffe, inden vi tager på en meget lang dagsudflugt.

Først køre vi til Alte do Chão. Det er her den Portugisiske hesterace ALTER, stammer fra, og det var her Kongens heste blev avlet. Vi mødes da også af en flot hestestatue i bronze, i en rundkørsel på vej ind i byen. Vi ser også 2 beredne politibetjente, på grå heste, det er altså flot med politi til hest.
Vi holder lige stille og kikker lidt på nogle flotte åbne torvehaller, men der er helt tomt, ingen handel i dag. 

ALTER REAL: KONGERNES HEST

*De fleste lusitanske heste
- Portugals nationale racs -
er grå, men dem man kalder
Alte Real er racen rødbrun
eller brune.
(‘real’ betyder kongelig) *



Marvão, foto fra postkort

Landskaberne er fantastisk flotte, grønne og frodige med spredte kork- og stenege, der står som skulpturer på de grønne sletter. Landskaberne skifter hele tiden karakter.

Vi kommer først til Crato, Flora da Rosa, Alpalhão og endelig til Castello de Vide, hvor vi desværre helt må opgive at parkere. Der er en eller anden festdag, med torvedag m.m., det er lidt surt.

Vi fortsætter til MARVÃO.

Marvão, er bare en af disse helt specielle steder, med byer og borge på små bjergtoppe. Den vil vi gerne kikker lidt grundigt på. Det var bl.a. derfor vi gerne ville finde en campingpladsen i Portalegre, så køreturene ikke blev så lange og mange.

Vi når Marvão til middag. Vi kan se den oppe på toppen af bjerget, på lang afstand. Vejen går opad og vi komme først forbi et kloster, som måske også er hotel.
Men vi fortsætter op til den øverste parkeringsplads.
Vi vælger at spise vores madpakker på den store parkeringsplads, og stiller klapbord og stole op, tæt på den store før bymur.
Der er kun indkørsel, til byen inden for murene, for beboerne og folk med særlig tilladelse. Vi går, og vi ser rester af en meget gammel sti, op ad bjerget. Vi ser alle de små sjove detaljer, og pudsigheder som sådan en by rummer. Det er en smuk by, med meget smalle gader, hvor de få biler der kommer, nogle steder skal op over trappestenen, for at komme frem. 
Vi kæmper os langsomt opad, og kommer gennem hele byen, ud til den gamle borg på den yderste klippekant. Der er restaurerings arbejde i gang i borgen, så vi kommer ikke helt ud i det sidste hjørne.
Der er en lille grøn have, med en lille kiosk/butik, samt adgang til wc, og det er jo vigtigt, når vi ikke har skurvognene med.
Byen, er en normal by med almindelig fastboende mennesker, med almindelige hverdagsfunktioner, ikke et museum.

Vi bruger meget tid i Marvão, nyder udsigterne til alle sider , sidder forskellige steder, og bliver gennemvarme af solen, for solen er kommet og det er blevet fint vejr. Det gode vejr gør også, at vi kan se til Spanien, som kun ligge ca. 6 km. væk. 

Et stort område fra Castelo de Vide i nord, langs grænsen og et godt stykke mod syd, er udlagt til Naturpark.
Lige uden for Naturparken ligge Portalegre, og der køre vi hen. 

Portalegre er en stor by og en flot by, som vi har svært ved at finde rundt i. Vi skal finde den rigtige vej ud af byen, en lille vej som vi kun ved skal gå opad.

Ved et tilfælde, og godt hjulpet af Eriks brevduesans, finder vi vejen op til et højdepunkt øst for byen, med en fantastisk udsigt ud over hele byen. Vi kan også se store flade sletter omkring byen.

Vi kommer også forbi campingpladsen, som vi har haft så meget besvær med at få besked om. Den er lukket, helt lukket. Vi holder lidt og kikker, prøver at læse opslaget, men fortsætter til Alegrete, hvor vi må vende om. Det er ikke til biler af vores størrelse!

Vi skal nu finde hjem til Avis, og krydser lidt ind over til forskellige byer.
Vi er trætte og mætte af oplevelser.

Det har været en ret lang tur, men med rigtig mange fine oplevelser og en fantastisk natur.

Kørt 216 km. Udflugt uden CV.      

Højeste dags temp. 19,2 c

De lokale køre i bil, i disse gader i Marvão

Smukke Kork-ege

Butik i Avis

DAG 47

D. 13. Marts, Torsdag

Laveste nat. 7,3 c

 

Morgen tåge, dis i flere omgange. Et flot syn ud over søen og bakkerne.

Oven på gårsdagens lange tur, holder vi en stilledag. Vi køre bare en lille tur ned i byen for at hæve lidt kontanter, og handle lidt ind. Vi hæver 200 € i Credit Agricol, - ja dem kender vi jo ellers kun som sponsor for et Tour de France cykelhold.

Vi finder en meget lille Butik Municipal, (altså kommunal) den er ikke større end vores køkken derhjemme. Men der er tilsyneladende en meget stor bagbutik eller lager rum.
I butikken er der en lille disk, ca. 1 meter lang.

Butikken er hvad jeg vil kalde en blandet landhandel, med helt almindelige købmandsvare, frisk brød og kager, frugt og grønt, div. oste og mejeriprodukter og ferske slagtervare, og bl.a. en lokal spegepølse.

Jeg skal bruge noget brød og siger, at jeg gerne vil have 4 små brød, men nej det kan jeg ikke få. Brødet er bagt som: 1 bolle, eller 2 boller bagt sammen, eller 4 boller bagt sammen til ét brød, og hvis jeg skal bruge 4 boller, så bliver det altså i form af 1 Brød, lavet af 4 boller! Det er slet ikke mig der bestemmer her,

Brødet er fast og tungt. Smagen er god!

Jeg køber 2 bananer, ét brød af 4 boller, 2 forskellige kager og et stykke lokal spegepølse, som jeg oven i købet, og uden beregning, får maskinskåret i papirtynde skiver. Pølsen var dyr, og vi tåler faktisk ikke ret godt røget kød.
Hele indkøbet bliver 10,40 €, det er noget billigere at handle i Lidt. Men den her en oplevelse i særklasse, og kan ikke gøres op i penge. - Så kan det ikke blive mere autentisk!

Kvinden, som ekspedere mig, kan ikke ét ord engelsk, og jeg kan kun ét ord portugisisk, men med god øjenkontakt og kropssprog, så forstår vi helt hinanden, jeg får hvad jeg vil have, næsten.

Vi er her ude i de små gader, hvor kun de lokale kommer. Flere steder ser vi valgplakater og politisk “graffiti” med slagord, VOTE PCP, SIM,- med “Hammar og Segl” og med røde stjerner, malet på husmure. Så vi er ikke i tvivl om, at det er én af Portugals røde byer, -selv om husene er hvide!

Hjemme på campingpladsen igen, tygger vi os gennem frokosten, som er velsmagende nok, men det giver god motion for tyggemusklerne.

Jeg klipper Erik med maskinen, og mens han er i bad klipper jeg lige mig selv, også med maskinen. Erik må lige hjælpe med nakken, han bliver godt nok noget overrasket over min handling. Men hvad, - jeg har været korthåret før, og nu trænger jeg altså til at blive klippet!

Da vi for et par dage siden, ankom til denne campingplads i AVIS, så jeg den nye campingborg, Roteiro Campista 2008, ligge på en hylde i receptionen. Derfor går vi ned og spørger om de mon har en campingborg til salg. Desværre har de kun den samme ene bog, og den vil de ikke rigtig af med.

Jeg prøver at forklare hvad vi har været igennem, for at få fat i bogen. Kvinden prøver at tale med hendes chef, men vi må ikke købe deres eneste eksemplar, - men vi kan låne den, og skrive de næste campingpladser af, og få en kopi af kortet. Det er meget, meget venligt og hjælpsomt.

Vi låner bogen, og bruger et par timer på at lave notater.

Vi laver også lidt reklame for ACSI, som den søde dame ikke kender, vi låner hende, og hendes chef, vores ACSI bog og kortet, så han i aften selv kan undersøge "konceptet".

Vi kommer rigtigt godt i snak med den unge kvinde og hun fortæller en masse og stedet. Sammen med campingpladsen er der et næsten nyt NAUTICO anlæg, specielt for kaproere og kano folk, altså sejlsport der gerne vil have roligt vand.

De to lande, Norge og Irland, hvis båndtrailere står på P-pladsen er, som vi havde ventet, atleter der forbereder sig til OL sener i 2008 i Kina. 

Atleterne har været i træningslejer i Sevilla i 3 mdr., hvor de træner alt det tekniske, styrke og taktik. Sevilla er en meget støjende og hektisk by. Så det er en fin kombination, at her i stilheden, kan atleterne så finde ro, koncentration og styrke sig mentalt.

Søen, Maranhão, er helt idel for ro sport, der har brug for læ, fordi der er hele 3 arme på søen, og der er altid én af armene, hvor der kan findes læ til træningen.

Et ekstra plus er også det smukke natur og rene luft, i sandhed noget andet end Sevilla!

Kørt 6 km. Udflugt til byen.

Højeste dags temp. 22,5 c

Aftensol over Maranhão søen og campingpladsen, Avis.

DAG 48

D. 14. Marts, Fredag

Laveste nat temp. 10 c

Fotoalbum:  http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a137855

En stille og smuk morgen, uden tåge.

Vi gør os langsomt færdige og klar til at køre.
Da jeg komme ned og skal betale for opholdet, viser det sig, at vi pludselig godt kan købe den eftertragtede Campingbog 2008. Chefen har nemlig fået fremskaffet en hel kasse fuld, ned fra byen.

Vi kan ikke helt finde du af om kassen er hentet ved en boghandler nede i byen, eller kassen bare har stået i et kommunalt kontor, et eller andet sted.
- Men vi er meget, meget glade, køber en bog til 6,50€.

Vi kan godt fornemme, at her er man indstillet på at hjælpe turisterne, hvis det er muligt. Vi får vores ACSI bog og kort, og de virkede meget interesseret. Så nu må vi se om de kommer med næste år.

Farvel til Avis .

Vi køre først til Ponte de Sor, hvor vi langs vejen ser en masse ny-afbarkede korkege, som lyser mørkt rødbrune. De er mærket med 07, så de er afbarket sidste år. Men der er flere årgange, men 07’erne er de kønneste.

Vi følger vej N244 til Gavião, N118 til Nisa. Ser en masse storke og massevis af storkereder. Landskabet skifter hele tiden og bliver aldrig ensformigt.

Farvel til Aletejo,
Go'dag til Beria Baixa



Lige før Vila Velha de Ródao møder vi RIO TEJO, den store og mægtige flod der har sit udløb ved Lisabon. Men TEJO har sit udspring helt over i det sydøstlige Spanien, i Valencia Højlandet. Floden løber syd om Madrid, og tværs gennem Portugal inden den når havet ved Lisabon.

Vi er heldige, der er nemlig en fin stor holdeplads, så vi kan få lejlighed til at se rigtigt på Tejo floden, og strække benene.
 
Ved Castelo Branco vælger vi vejen uden om byen, drejer mod øst N240 og N 354 til Idanha-a-Nova og ud til campingpladsen ved søen Brragem.


Idanha-a-Nova

De små kort i den nye campingborg hjælper os godt. Der er også GPS koordinater i bogen, men vi har ikke GPS, kun Eriks altid ufejlbarlige brevdue sans.

Desværre er der ikke nogen fin udsigt inde fra selve campingpladsen, men inden vi når ned til pladsen får vi et fantastisk kik ud over søen, som er opdæmmet. Den gule gyvel blomstre, og der er et væld af vilde blomster i mange farver, i grøftekanter og på overdrevet ved søen.

Ved indskrivningen får vi at vide: - At der kommer en gruppe unge. De forfæller hvor de unge skal ligge, og hvor vi kan vælge at ligge os.
Det er desværre ikke muligt at komme særlig lang væk fra gruppen. Vi skal også tage hensyn til et meget ujævnt terræn, regnvands kløfter og jordskred, samt at pladserne er små og med mange store træer... Vi er normalt ikke særlig kunstige og vi har en lille vogn, men den her plads giver os lidt flere udfordringer end vi plejer at få. Vi kommer til at ligger over hjørne, hvilket passer os fint, og vi kan lige være inde på parcellen.

Da naturen uden for pladsen ser meget spændende ud, så må vi ud og kikke på den. Vi går en dejlig tur.
På vej tilbage ser vi de unge ankomme, en hel busfuld. De bliver læsset af uden for campingpladsen og må selv slæbe alt deres grej ind, og på ad bakken til deres tildelte areal.

Så er det slut med idyllen, og det er ikke kun de unges skyld. 3 voksne personer, 1 personale og 2 campister der hjælper, starter hver sin løvblæser. De går og blæser visne blade væk, i modvind, det er totalt hjernedødt. Når de vender sig om flyver bladene tilbage igen.... Det må være et kommunalt beskæftigelses projekt. Men det larmer som bare f......, og vi har oplevet mange steder i Spanien, at dem der laver fysisk arbejde SKAL larme, for ellers tror man ikke at de laver noget!

De unge er blevet lagt ude i det fjerneste hjørne, i dén halvdel af campingpladsen som er åben, vi er jo tidlig på året og udenfor sæsonen. Når de unge skal noget, så skal de forbi alle vi andre campister, på vej til og fra wc, bad, legeplads, boldbane, spise og samlings rum osv. De vader frem og tilbage hele tiden, højt snakkende.
De unge er sådan set søde nok, og laver ikke ballade, men snakker højt og går tæt på campingvognene.

Mens de unge bare støjer, så er deres ledere, skolelærere langt værre. De gide nemlig ikke gå, nej de kører frem og tilbage i en sort bil. På de smalle veje inde på pladsen, drøner de med høj fart, som var det normale landeveje.

Vi har genkendt en tysk campingvogn, som vi også har set i Évora for et par dage siden. Ellers bliver vi underhold af højt kvækkende frøer og en masse Blåskader.

Kørt 171 km.               
Højeste dags temp. 25,8 c


Et kik fra Campinpingpladsen

DAG 49


D. 15. Marts, Lørdag

Laveste nat. Temp. 10,1 c

Fotoalbum:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a140172


Vi har sovet, men med meget larm. Der er flere hold turister, som har forladt pladsen her tidligt til morgen, på grund af støjen. Vi overvejer det også, og diskutere for og imod. Der er ingen anden plads at køre til, hvis vi vil se det som er her i nærheden. Så går vi pladsen rundt, for og se om vi evt. kan flytte til en anden og bedre placering, det kan vi ikke, - så vi bliver liggende.

Ved 11 tiden køre vi på udflugt. Vi spiste frokost før vi kørte.

De unge er også kørt på tur, - men de komme igen!

Vi køre først gennem et grønt bakket landskab med masser af oliventræer og blomstrende gyvelbuske. Nogle steder er der Eukalyptus træer og vi ser græssende får og kvæg. Landskabet ændre sig hele tiden, som vi efterhånden kender så godt.

På afstand ser vi en lille landsby, med en muromkring, længere bagved ser vi en anden by, på en barsk bjergtop.

Vi drejer af og kommer til den lille landsby, IDANHA-A-VELHA. En levende historisk museums landsby. Vi er lidt uheldige for det meste er lukket, måske fordi der er siesta?



I Politikens Visuelle guide Portugal kan man læse om byen:

Den beskedne flække, midt i olivenlundene, rummer hele Portugals historie.

Diskrete skilte og forklaringer på portugisisk, fransk og engelsk viser vej rundt blandt seværdighederne i det spændende frilandsmuseum.

Idanha-a-Velha var efter sigende visigoterkongen Wambas fødested og havde sin egen biskop frem til 1199.

Domkirkens nuværende udseende er fra en istandsættelse i begyndelsen af 1500-tallet, men i det rungende kirkerum kan man se romersk historie i inskriptioner og stenfigurer.

Midt i byen står flere historiske minder: En gabestok fra 1600-tallet og renæssancekirken Igreja Matriz. I nærheden af en oliemølle fra 1900-tallet ses et Torre dos Templários, en ruin fra tempelriddernes tid. Den religiøse ridderorden sad på magten i Idanha til 1300-tallet.


Vi bevæger os langsomt rundt i landsbyen, som er af ca. samme størrelse som landsbyen, hvor vi bor der hjemme. Vi kan læse lidt på små informations skilte, om de forskellige seværdige bygninger m.m. (se i fotoalbumet)

I en lille gade fanges vi ind af en gammel “Mor-lil”, hun vil vise os noget. Vi bliver næsten trukket ind på en lille gårdsplads og videre ind i et udhus. Der er meget mørkt og først tror vi det er en lade, men det viser sig at det er en bageste, landsbyens bageri. Det er ét stort og højloftet rum, som en lade. For enden af rummet er er en kæmpestor ovn, som fyrres op som i et ildsted. Det er oliventræ og andet brænde der ligger ved siden af ovnen. Når ovnen er blevet varmet op og træet er brændt, fejes asken lidt væk og brødet sættes ind og bages. Brødet har tydelige spor af både gløder og aske, på undersiden.

Den gamle kone, svær at bedømme alder på, viser os flere almindelig brød og nogle “kage-ligende” små brød. Hun forklare og forklare, men vi forstår ikke ét eneste ord. Men hun er ihærdig og vedholdende, vi skal købe. Vi får smagsprøver på kagerne, og de er faktisk ret gode, solide men velsmagende, mandelkager tror vi.

Da vi faktisk skal bruge et brød, så køber vi et groft, - og der er god vægt for pengene, det er faktisk ret tungt. Vi køber også en pose af de der småkage brød, som hun forklare at man spiser sammen med et glas vin. Vi betaler 6 € i alt, og vi er nok blevet snydt, - men hvad, - vi har fået en totaloplevelse for pengene.

Inden vi går, får vi lov til at tage et par billeder.

Udenfor huset hænger hedens vasketøj til tørre, helt ude på gaden og ikke inde på gårdspladsen.

Idanha-a-Velha har været en positiv og god oplevelse.

Idanha-a-Velha. På toppen af bjerget i baggrunden, ligger MONSANTO, hvor vi senere skal op.

Brød stuen og den søde dame, i Idanha-a-Velha.

Et par huse i Idanha-a-Velha

Vi fortsætter, og køre nu til “Byen på bjerget”, som ganske rigtigt er MONSANTO, som vi har læst om.

 

MONSANTO

I Politikens Visuelle guide Portugal kan man læse om byen:

Monsanto fik en særlig berømmelse i 1938, da byen blev valgt til “Den mest portugisiske landsby i Portugal”. Byen er ét med granitbjerget, den ligger på. Gyderne falder sammen med den grå klippe, husene er klemt inde mellem massive klippeblokke. Små bitte haver spirer i granitten, og hundene drikker af granitskåle.

Borgen (øverst oppe på toppen) der nu er ruin, begyndte som Castro, en lusitansk fæstningsby, og der fulgte en lang historie med belejringer og kampe om dens strategiske beliggenhed. I 1800-tallet blev den ødelagt af en krudteksplosion. Biler kan ikke komme længere end til byens centrum, men udsigten er spadsereturen op til de forfaldne mure værd.

Der er en historie om, hvordan en lagearrig maurerbelejring drev de sultne borgere til list. De kastede deres sidste kalv, fyldt med deres sidste korn, over murene, en demonstration af overflod, som fik maurerne til at give op.

Hvert år i maj måned fejres sejren.



På vej, til Monsanto, kommer vi først forbi en anden by, hvor der lige nu er marked, så vi fortsætter og opstigningen begynder. Der holder biler parkeret i vejkanten, og på et tidspunkt holder der en bus.
Jeg siger til Erik, at vi vist heller må stoppe her, men Erik fortsætter. Det går som jeg forventer, smalle gader, ingen plads til at vende om, og så kommer der et skilt >1,95m< smal vej, kun 1,95 m. bred. En trappesten og en smal granit port, vi holder stille og trækker vejret dybt. Erik regner lidt på det, og mener at vi lige kan være der. Alternativet er at bakke op ad bakke, i en smal, snoet gade, med brosten. Vi prøver, og vi får lige akkurat plads til sidespejlene. Jeg holder vejret og kommer først helt til mig selv igen, da vi når ned til dén vej vi tidligere kørte op ad. Pyha, - men nej problemerne var ikke forbi endnu. Vores bil er for lang, vi kan ikke dreje rundt og komme ned ad vejen, Vi bakker et par gange, og så køre vi ned og parkere længere nede. Sådan en dag er bilen meget stor og firkantet!

Vi går op i byen. Ser på alle de små huse, som helt er bygget sammen med bjerget og rundt om store granit blokke. Det er altså helt fantastisk, sikke en tilpasningsevne de her mennesker har, og har haft. Granitten har helt sikkert en isolerende evne, så de dels kan holde varmen nede om sommeren, og kulden ude og vinteren. Mange huse er sat fint i stand, men der er også mange ruiner og meget der er til salg “Vende-se”. Vi kan godt se, at vi er uden for turist sæsonen, men der er da enkelte steder der har åbent. Der er kunder inde i en restaurant, hvor der også er dele af de stor granitblokke inde i krostuen.

Det blæser meget på toppen, med en halvkold vind. Men udsigten er storslået.

 

På vej hjem, holder vi lige ind ved en markeds bod, i byen før Mansanto,. Markedet er slut, men nogen få er ikke færdig med at pakke samen. Jeg køber et glas honning og går over i en lille butik og køber et brød. En butik med udeservering, og ellers har de alt, lige som vi tidligere har set.

Det har været en oplevelsesrig dag, og en fin udflugt.

Kl 23,15 støjer nogle af de unge, igen.....



Kørt 65 km. på udflugt.
Højeste dags temp. 17,6 c

Monsanto, den smalle port ses længst væk.

Monsanto, en af mange små "gader".

Monsanto. I det fjerne, mod venstre, ses søen hvor campingpladsen ligger.


HALVVEJS!



Vi er nu nået halvvejs på turen, - men det vidste vi ikke da vi var midt i det.

Vi havde ingen faste planer, - men vi have megen vi gerne ville se.

Der ligger en oversigt over turen, campingpladser og kørte kimometer, på en side for sig selv. Tur i tal 2008:
http://www.tracz.dk/18050944


Du kan også finde alle billeder fra hele turen, og der er rigtig mange.
Billederne er delt op i album, fra de forskellige dele af turen.
Adgang og oversigt til billeder:
http://www.tracz.dk/18050973



Fortsat god læselyst!


Brød og kager fra IDANHA-A-VELHA's bagestue.

UGE 8

 

DAG 50

D. 16. Marts, Søndag

Laveste nat temp. 4,9 c

 

Vi tager hul på vores ottende uge. Det er blevet køligt og vi har været under 5c i nat. Vi pakker sammen, og bliver drejet ud fra den snævre plads.

Endnu engang må vi betale med kontanter, fordi de ikke lige kan få deres “elektronik” til at virke. - Øv, for jeg skal jo helst bruge mit MasterCard.

Manden i receptionen vil have mig til at udfylde et skema, et “Tilfredshedsskema”, - men jeg afslår venligt. Han har fået en hel stak klager over støjen fra de unge, flere gæster er kørt i protest. Jeg forklare, at det var meget slemt den første nat, - men vi var rent faktisk blevet advaret, inden vi lagde os på pladsen. Den sidste nat, var støjen tålelig, og ikke så sen.

Vi køre. Nye veje og igen problemer med at læse og ikke mindst forstå vejskiltene, - og dem der mangler..... Vi finder den rigtige vej, i første forsøg!

OBS! Husk - Kør IKKE ind til Centrum i byen Idanha-a- Nova!!!

Landskaberne ændre sig igen. Flotte landskaber med HVIDE gyvel buske og senere med frugttræer i blomst, moreller/kirsebær. Der er stadig blomstrende Mimoser, men de fleste er færdige og brune.

Vi kommer gennem mange små byer med klimprende kirkeklokker. Der er pyntet med mange blomstre ved alle helgen billeder og madonnaer. Pludselig ser vi en prosession i en sidegade. Det er Palme søndag.

Vores tur fortsætter til Fondão og Covilhã, et par meget kringlede byer. Vi skal finde op til en Campingplads i Covilhã. Det er én lang og stejl stigning, hele vejen gennem byen. Små, smalle og snørklede gader og ca. 100 hårnålesving. Lyskurve på en 10% stigning, og selvfølgelig bliver der RØDT!

Py-ha, det lykkes, selv om spændingen var mere end vi kan lide det.

Vi finder vore campingplads:

Pião, Club de Capismo & Caravaning. Det er en privat Camping Club plads. ( Plads nr. 84 i rotario campista guiden)

En rigtig fastligger plads, med en blanding af kolonihave og Ø-lejer. Pladsen ligger 1030 m.o.h., og der er en fantastisk udsigt over dalen, og om natten med lys på.

Vi bliver pænt modtaget, uden et fælles sprog bliver det med kropssprog, smil og forsøg på at forstå portugisisk... Jeg skal gå sammen med damen, og Erik skal så følge efter med camping ekvipagen, vi skal langt og jeg har mine ALDI gummi træsko på, ikke lige det mest velegnede til en lang gåtur i ujævnt terræn. Vejen snor sig mellem høje fyrretræer, overfladiske rødder gør vejen meget ujævn, men Erik køre fint langsomt.

Undervejs bliver vi stoppet af en mand, de to lokale diskutere hvor vi skal placeres, det er meget spændende hvad vi havner i. Efter lidt mere ujævn vej, skal vi dreje rundt et par gange, og så - vi er fremme ved den første række, med den bedste udsigt, frit og med en lille vej til de nærmeste fastligger vogne. Denne lille række, med plads til 8-10 vogne, er forbeholdt ”Gæster” !

Jamen, det er jo fantastisk, sikke en gæstfrihed.

Vi bliver lagt, og er endnu engang meget glade for vores lille solide campingvogn, for det her er lidt ud over det almindelige. De fleste danskere ville løbe skrigende væk, men vi skal jo ikke opholde os her så meget.

Kørt 81 km Højeste dag temp. 19,3c

Pião, Club de Capismo & Caravaning, Covilhã.

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a164411



DAG 51


D. 17. Marts, Mandag

Laveste nat temp. 5,2c


Vi får en god nat, og meget stille.

Efter 2 nætter med lejerskole, er det også tiltrængt. Vejret ser fint ud ved 7 tiden, da vi vågner, så vi beslutter at køre op på toppen TORRE.

Torre er Portugals højeste punkt, bjerget er 1993m.o.h. Men man har bygget et tårn på toppen, så man i alt kommer op på 2000 m.o.h.

Fra campingpladsen, som ligger i 1030 meters højde, køre vi opad med en stejl stigning på 10%, rigtig mange sving. Vi ser restauranten, som ligger oven over campingpladsen, og vi ser også nogle store ruiner, måske fra et hotel, måske et gammelt kursted, eller en stor rigmands bolig?

Derefter kommer vi til kurbyen, Penhas da Saude, som også er et ski sports sted .


Serra da Estrella

” Stjernebjergene” er den højeste bjergkæde på det portugisiske fastland, og meget af Serra er over 1500 m. højt. Det højeste punkt rejser sig 1993 m, med et lille stentårn - TORRE - er det ”forhøjet” til i alt 2000 m.o.h.

Serra er udlagt som naturreservat med lange vandrestier, som trækker vandrere og naturelskere til, som lokkes af den prægtige flora. Om vinteren og langt hen i foråret er det skiløbere og anden vintersport og leg, der lokke mange mennesker til området skråninger, omkring Torre.

 

Bjergene er tydeligvis et istidslandskab, som er formet af is og smeltevand. Den grå granit er slebet og formet i glatte og runde former, og der er mange store ”flytteblokke”, som kun IS kan havde flyttet rundt på. Klipperne er af en porøs granit art, måske en lidt ”blød granit”, som kan eroderes af vind og vand, i sjove former. Et sted ved vejen, ved en holdeplads, er der en info-tavle der fortæller om hvordan gletscher is har formet landskabet. Lidt fra vejen er der udhugget et , Madonna billede i hel figur.

Der er en del opdæmmede småøer i området, sikkert beregnet som drikkevand. Vi sender klimadebatten en tanke, for her er sneen næsten væk, men en kæmpe gletscher har engang dækket hele dette bjergmassiv!

Ved bjergets top, ser vi TORRE, et lille bitte stentårn, 2 store kugleformede antenner/vejrstationer og en samling bygninger med hotel, restaurant og butikker. Der er bl.a. I de her boder og butikker, man kan købe alle de egnsbestemte specialiteter, som området er særlig kendt for, også uden for Portugal, bl.a den lille fåreost, Serra-da-Esrtella. Der er rigtig mange forskellige oste, i de mange boder, man kan let få smagsprøver. Men også pølser og div. Andre røgevare, hele skinker osv. Vi køber et stort dejligt brød,2€, jeg smager lidt på osten, men føler betjeningen lidt for anmassende, så jeg slår hælene i og skal ikke købe mere. Der er også almindelige souvenirting.

Området Serra, har også givet navn til en berømt hunderace, en hyrdehund, eller rettere en Fårehund. Hunderacen er intelligent, loyal og modig og har alle de egenskaber, der er nødvendige i den vilde region. Dens pels er lige så stridhåret som fårenes og hjælper den til at overleve vinteren i den store højde.

Vi ser mange hunde, en del ligger og flyder ved parkeringspladsen ved Torre. Der er også mange hvalpe, som er til salg i et lille bur, der er ikke rart at se på.

Vi er heldige med vejret, solen skinner og der er en meget fin udsigt over bjerge, dalene og flere byer. Der er stadig lidt sne på toppen og der er da også gang i børn og voksne som hygger sig på ski og kælk. Vi kan se skiløjper, skihejs og sne kanoner, men ellers er det vist ved at nærme sig afslutningen på skisæsonen.

Vi har snakket om at køre over bjerget med CV. Men nu, da vi har set på forholdene er vi enige om, at det ikke vil være hverken fornuftigt eller forsvarligt.

Vi registrerer vejen som:
Absolut U-EGNET til CV.


Rundtur i Serra.

Vi er jo ude på en lang rundtur, så vi må videre. Vores vej hedder N339.

Ved en dæmning, ikke så langt fra Torre, er der også handels boder med næsten alt, skind, strik, støvler, oste, kødvare, frugt, grønt, brød og en hundehvalp osv. - Alt! Jeg har fortrudt at jeg ikke købte en ost, så nu køber jeg lidt forskelligt. Disse mennesker, en lille familie, er helt anderledes venlige. Datteren kan lidt engelsk, så jeg også kan få at vide hvad det er jeg køber. Jeg køber en blød ost, en fast ost og et stykke lufttørret skinke. Den bløde ost ”angribes” ved at man med en kniv eller ske laver hul ned oven i midten af osten. Konsistens som en varm, moden Camembert ost. Den skulle ligge på fladen, ikke stå på højkant, forklarede den unge pige.

Ved en lille bjergby, som mest ligner et turiststed, selv om det er en helt almindelig lille by, Sabugueio. Masser af handel, massevis af skind, strikvare og andre uldvare. Vi passere langsomt gennem byen, og kan godt se, at det her område kræver mere end en dagsudflugt. Men helst en måned eller to senere.

Landskabet ændrer sig hele tiden. Store områder kun med GYVEL buske, som endnu ikke er sprunget ud, men vi er her jo også tidligt, og vi er altså oppe i bjergene. Gyvelris bruges bl.a. Til tagdækning på fårehyrdernes stenhytter.

Vi drejer fra vejen, ud af en lille mellemvej og køre så mod Manteigas. (ikke til Seia) Vejen bliver dårligere, smallere og meget ujævn. En meget lang nedkørsel til Manteigas, med mange skarpe sving, og fine udsigter til byen og tresserne, hvor de bl.a. Dyrkes vin, og bruges som kolonihaver til grøntsager.

Vi køber benzin i byen, og fortsætter ud gennem byen og dalen, drejer op ved noget der enten er en kilde eller en vandmølle. Blød stigning men meget smal vej ud gennem Zêzere-dalen.

Zêzere-dalen

er en typisk Gletscher dal, formet af en gletscher arm. Floden Zêzere udspringer her i dalen, den løber senere sammen med Tejo, men ved dens udspring løber floden gennem et klassisk istidslandskab. I denne dal er der mange af de helt specielle små ”Fårehyrde-hytter” som tækkes med ris fra den gule gyvel, som dalen er fyldt med. Hytterne tækkes om hvert år.

Vejret fremad og opad ser ud til at blive dårligere, og det går hurtigt med omslaget, fra sol til regn, senere kommer tåge og tætte skyer.

Det bliver værre med regnen, efter at vi er kommet hjem i campingvognen. Et nyt kraftigt blæsevejr, med voldsomme vindstød, lidt lyn og torden i det fjerne.

Dagens udflugt 93 km. Højeste dags temp. 12,4c

 

DAG 52


D. 18. Marts, Tirsdag

Laveste nat temp. 2C ?

De værste vindstød stoppede inden vi skulle sove, i aftes.

Erik måtte ud og sætte et køkkenrulle rør ind under en strop, på naboens CV. Vognen var tom, og en presenning som var spændt ud over den, ”sang” når vinden rigtig tog fat. Senere kom der folk i vognen, og røret var blæst væk!

Der var frost på bilen her til morgen, så vores termometer viser ikke helt rigtigt, det måler inde under vognen.

Eriks ur er gået i stå, så nu skal vi på jagt efter et nyt batteri! Volvo’en bliver 20 år i dag, den har kun kørt 151.860 km. Hvoraf de fleste er med Solifer’en.

I aftes tog vi en beslutning om, at køre ned af bjerget igen, og det vil sige ned gennem Covilha, igen. Når vi ikke vil op over, så er der kun en vej, og det er ned.

Efter en rolig morgen, med alle de nødvendige gøremål, er vi klar til nedstigningen, med 10% fald, små, snoede og smalle gader, med parkerede biler i siderne og almindelig morgen trafik i byen.

Inde i selve byen er vi lige ved at få en ældre dame som ”kølerfigur”. Hun træder ud på kørebanen for klart rødt lys, vi har grønt, men Erik har spottet hende i samme sekund, som hun tager det første skridt. Vi komme kørende, i en grøn bølge, med bil og Cv ned ad bakke, vi køre heldigvis langsomt. Vi læst vejskilte, og skulle holde godt øje med vejforløbet. Konen træder ud, Erik bremser hårdt op, konen hopper baglæns op på fortovet igen, og tog sig til brystet.

Py-ha det var meget, meget tæt på. Hun må have gået helt i egne tanker. Andre folk på fortovet, så lige så forskrækket ud, men åndede lettet op da vi nåede at stoppe. Havde vi kørt en lille smugle hurtigere var det gået rigtigt galt, for vi bremsede hvad vi kunne. Erik handlede pr. refleks og konen var så tæt på, at hun med lethed kunne havde sat hånden på hjælmen.

Vi ved, at vi har fået møbleret om inde i campingvognen, men hvor meget?

Byen er meget svær at køre i, kaotisk, smal, snoede gader og dårlig skiltning.

I udkanten af centrum ligger der en Lidl, vi drejer derind. Vi skal se til indboet.

Heldigvis er det ikke så slemt, som vi frygtede. Alt, - alt er rykket FREM, men intet ødelagt. Bordet står hvor det skal, men det løse wc og alt i skabene er pakket sammen i den forreste ende af skabene.

Vi forlader Covilhã, køre gennem dalen til Guarua. Vejen er N18. Det er en dal, hvor det er blomstrende frugttræer der præger indtrykket. Lyserøde frugttræer, ferskner, abrikoser....? Vi kan ikke helt bestemme det, i farten. Senere kommer vi til et område med hvide gyvel.

Gennem en lille fattig landsby,  her er alle EU støtte euro'erne  ikke nået ud.  Byen som hedder Orjais, har brosten i gaderne, og husene er stærkt forfaldne, en opgivet landsby!
 
Vi ser en ny type vejskilte: "overhaling forbudt for motorcykler" MOTORCYKLER må ikke overhale biler! Det må være et stort problem, når man laver egne skilte.

Vi passere forbi byerne Celorico og Tracoso.

Ved Vila Nova de Foz Côa får vi en rigtig flot udsigt til floden ” Rio DOURO ”, som løber gennem et af de mest berømte vinområder i Portugal. Portvinens druerne dyrkes på de smalle terrasser, langs floden i Douro dalen.

Vi kommer igen ned på småveje, bakker, sving,  vi er på vej til Vila Flor.

Se billederne, her:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a167356

I dagens løb har vi set 2 Hærfugle og et sort egern, samt en legeplads fra KOMPAN, det vil sige fra vores egen hjemby Ringe, på Midtfyn.

Kørt 173 km.      
Temp. glemt at aflæse!

Et gadebillede fra Covilhã. Lidt før vi nær havde fået "kølerfigur" på. Der blev også plads til campingvognen, jeg ved ikke hvordan!

Vi er nået vinmarkerne, i området ved Rio Douro

DAG 53


D. 19. Marts, Onsdag

Laveste nat temp. 3,4c

 

VILA FLOR

 

Vi er næsten alene på campingpladsen, der er kun en spansk camper tæt ved indgangen og en portugisisk familie i CV + div. ekstra telte, med presning og fiskenet over, og langt ud over udekøkkenet m.v.

Det har været en kold nat og det bliver en flot og solrig morgen.


Om formiddagen køre vi en tur ned til byen, for at handle, men mest for at få et nyt batteri i Eriks ur.

Vi kommer ind i en masse små gader og har lidt svært ved at finde ud af byplanen, og hvor stor byen er. 
Hele byen er pyntet op med Påske-pynt i lygtepælene.
I hovedgaden er der pyntet med lys, i sidegaderne er der silkebånd, kors og Kristus figurer.
Vi finder en P-plads over for Rådhuset og går så rundt og kikker efter en urmager.

Der er rigtig mange små butikker, meget forskelligt og faktisk utroligt varieret.

Ved en Rør og Blik butik ser vi en reklame for Grundfos Pumper, et dansk produkt!

Siestaen nærmer sig, og vi er heldige, for vi får øje på en lille urmagerbutik. Døren står åben og der er 2 mænd i dørhullet. Den ene mand går, så vi kan gå ind.

Butikken er meget lille, ca. 2 m bred og ca. 4,5 m dyb. Bagerst i lokalet er der et lille arbejdsbord ca. 1,5 m. Langt, det står op ad den venstre væg, urmageren som er en lille mand, kan kun lige sidde på en stol med ryggen til den anden væg. På tværs foran arbejdsbordet er der en lille disk, som urmageren lige kan vride sig forbi..
Resten af butikken er bare en meget smal gang, med smalle glasskabe på begge sider af gangen. Der er smykker, ure m.m. I skabene. Vi fik ikke kikket så meget på udstillingen, for vi blev helt grebet af urmageren og han fingersnild hed. Han var en rigtig håndværker, og vi kunne se, at det lille stykke arbejde havde han prøvet mange gange. - Skiftet, samlet, stillet og det kostede 2,50€. (ca. 18,85 kr. )
Vi var lidt skeptiske men det var rigtigt nok.
Alt foregik på portugisisk og vi prøvede med lidt engelsk ,uden at det gjorde indtryk. Vi fik en meget venlig og hjertelig betjening, og gik glad der fra.

Vi nåede lige at handle lidt i en lille dagligvare butik og fik købt hvad vi manglede.

Vi går tilbage til bilen, læsser varene af, tager mit kamera med, og går igen lidt rundt i byen, for at tage nogle billeder.
Nu har de fleste butikker lukket. Gennem vinduerne i byens museum kan vi se en lille ”granit gris”, som ser ud til at være stedets seværdighed, men læse historien kan vi jo desværre ikke.

Vi kommer ind i en lille gyde, hvor der lugter eller dufter af en mærkelig røg. Ikke en lugt vi lige kan genkende, men det er en helt speciel krydret lugt. Jeg tager nogle billeder ned i gyden, men imens opdager Erik et hus, som er helt sortsvedet af sod. Vi går lidt tættere på, og kan se at der ligger bundter af gyvel ris (hvid gyvel) uden for døren. Huset er hvidt men der er sod op fra vindues hullet og døren. Døren står åben, og der er folk i huset. Jeg er nysgerrig og går hen og kikker ind. Det er en bage stue! Et primitivt bageri og butik.

Der står lange borde ved to vægge, på det ene bord ligger det færdige brød under et stort klæde, ved den modsatte væg er ovnen og der ligger mere gyvel i bundter. Der er 2 damer, det er sikkert dem der har bagt, og som nu ekspedere. Der er travlhed i bagestuen, alle skal have friskbagt brød med hjem til middag.  Folk kommer kørende i bil og stopper uden for døren, gyden er totalt spærret imens der handles, og der er ikke engang ensrettet.
Desværre har vi lige købt brød i en anden butik, -brødet hér ser meget mere spændende ud.

Det lille bageri.

Efter at vi har set på byen, køre vi lidt rundt om campingpladsen, for at få lidt udsigt og overblik. Vi kommer gennem et  par små landsbyer og får nogle fine udsigter, men der er en isnende skarp kold vind, så vi skynder os ind i varmen i bilen igen.

Det ender med at vi igen komme ind gennem byen, på vej hjem, og det vil sige at vi også skal gennem byen når vi skal forlade campingpladsen, med campingvogn og campingspejle.... 
Vi  vil måske køre ud ad nogle meget små veje, ud fra pladsen og til udkanten af byen, når vi skal videre.

Campingpladsen ligger ved en opdæmmet sø, hele området er kommunalt og udlagt til rekreative formål, med masser af udfoldelses muligheder. Men lige nu er det meget tidligt forår, næsten vinter!

Der er rigtig mange folk beskæftiget med grønt arbejde på campingpladsen, men rengøringen på toiletbygningen bruges der ikke så meget tid på, men vi er jo også kun nogle ganske få gæster.
Som næsten alle steder syd på, så er der åbent under taget, så varmen kan komme ud når det er varmt, men nu her kommer der visne blade og fyrrenåle ind og ligger sig i håndvaskene, fuglelort på gulvet og bordplader, som er af granit med runde blanke stålvaske. Wc døre, som ikke kan lukkes, og brusehoved som er skruet af og ligger på bænken.
 .... Men, udenfor er 4-5 mand meget travlt optaget af, at plante 10 små planter i et bed.... Tja, de får sørme ikke stress her !

Vi er tilbage efter en tur på 28 km. - en udflugt, som har varet 3 timer. Sen eftermiddagskaffe, og det er allerede ved at blive mørkt. 
Da det er næsten helt mørkt kommer der flere nye campister til pladsen. Påske og helligdage venter forude! 
Vi har set et sort egern og en hærfugl på pladsen. Og vi høre underlige lyde, som vi ikke kender!

NB. Lige uden for campingpladsen, på et grønt parkeringsområde, holder der en stor gruppe Portugisiske Autocampere og campingvogne. Vi tror at det er et træf eller en fælles tur, de har  ens ”træf-mærker” på, sådan nogen som vi også ser til veteranløb o.l.  Der er fælles spisning ved lange borde, da vi kommer tilbage fra udflugten.

Udflugt 28 km.               
Dagens højeste temp. 11,7c

 

DOURO FLODEN - PORTVINs DALEN

DAG 54

D.20. Marts, Torsdag - Skærtorsdag

Laveste nat temp. + 1,9c

I dag skal vi på udflugt. Vi skal se noget af Portvins Landet, langs med Douro floden, skiferbjergene, de smalle terrasser med vinstokke og de gamle fredede vin terrasser. 
- ALTO DOURO VINHATEIRO -

Vi smøre madpakker, laver kaffe på kanden og køre lidt i kl. 9.

Vi køre mod syd vest (N214) fra Vila Flor, bag ud ved campingpladsen og til Carrazeda de Ansiáes.
Vælger en forkert vej i byen, kommer ud af en sidevej og gennem de små bitte landsbyer Mazagão og Linhares, - så kan vi ikke komme længere ud på landet, - og stadig køre i bil!

Vi ser mange pudsige ting, ser også en mand og kone med et pak-æsel.

Vi køre over Rio Douro og til S.Joáo da Pesqueira og til Pinhão, hvor vi igen krydser floden, og op til Alijo og tilbage til Carrazcda de Ansiàes,

og hjem igen.

Der er en fantastisk tur, men meget lang.
Vi har set rigtig meget vejarbejde, vi har kørt meget forkert på grund af manglende skilte. Vi har set så ufattelig mange vinmarker, både store og meget små. Der er også mange helt nyanlagte marker, og steder hvor der arbejdes på anlæg af nye marker, med store maskiner. Mange marker anlægges med EU tilskud.

Vi ser nogle, af de gamle små terrasser i Alto Douro, som i dag er på

UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.
Vi ser en masse af de store kendte portvins huses gårde og vinerier.
Vi har duftet os gennem en lille by, som overalt dufter så meget af portvin, at alene duften gjorde os helt beruset.
Tænk, at bo i en lille by som dufter vildt meget af portvin!

Vi har ikke smagt en dråbe, vi har ikke købt en dråbe, vi har heller ikke været inde og se nogen af portvins gårdene.
- Alt ser lukket ud.
- Uden for sæsonen.
- Dårlig timing.

En dejlig udflugt, med fantastisk mange gode oplevelser. Tappet en stor dunk dejlig kildevand, mellem vinmarkerne.

Det har været en udflugt fyldt med sanseindtryk, og det er utroligt svært at skrive om. Men prøv at se lidt på billederne på albummet her, og få et lille kik ind i lidt af Douro dalen.

Foto:
PORTUGAL - 10 - CAMPING 2008 : 23.
Udflugt til Portvins dalen Douro, og Douro floden.

Kørt 136 km.

Turen har taget 8 timer, med små korte pauser.

Højeste dags temp. 11,6c

Ægtepar med pakæslet, på vej hjem fra indkøb. Mon de går i rangorden....

Lidt vinmarker i Douro dalen, med floden i bunden.

Et, af mange, Portvins huse.

Douro floden

I denne Portvins by, duftede der så kraftigt af portvin, at vi kunne blive beruset af duftene alene.

Her, et lille lager af kork.

Fra Vila Flor til Penedones ved Montalegré.

DAG 55

D. 21. Marts, Fredag - Langfredag

Laveste nat temp. + 0,6 c


Vågnede tidligt.

En stor skraldebil kommer rundt på pladsen og tømmer de store skralde containere, som der skal 2 mand til at flytte. Der er i alt 5 mand på bilen. Da de har været hele pladsen rundt, kommer de tilbage og spuler alle containere rene. Et fingerkold morgen arbejde!

Mens vi var på udflugt i går, blev der ordnet og gjort rent i sanitetsbygningerne. Men med +0,6 c. her til morgen, så dropper vi badet, det er rummene lige luftige nok til, og vi bliver enige om, - at vi slet ikke trænger så meget til et bad!

Vi prøvede at komme til at betale i går, men der var ingen folk. Vi prøver igen her til morgen, uden held.
Vi gør os færdige, pakker og køre op til bommen og holder og venter. Vi kan se et par, som er ved at gå morgentur rundt om søen, det er værtsparet. Så da de er nået rundt kan vi få lov at betale.
Et lille problem opstår, for manden kan ikke finde vores FICC kort....  Jeg bliver stående og venter, så til sidst lykkes det alligevel.
Vi kunne vinke farvel og liste ud af den lille vej fra pladsen.

Da klokken er lidt i 9 forlader vi Vila Flor ad vej N213 til Mirandela, Valpacos og Chaves.
Flere steder er der vejarbejde og der mangler vejskilte. Vi kommer ud på et stykke helt NY, stor og bredt vej, men stort set ingen biler, - det ligner en fejl-investering! (Med EU-midler)

 

Ved BOTICAS skal vi finde en Camp-Club plads, men placeringen passer ikke med Rotario-bogen.

Ved byens sportsplads er der en flot og meget ny campingplads, men der er ingen mennesker. Porten står lidt åben, så en bil kan passere.

Vores CV er ikke så bred, så vi kan lige komme ind af porten, vi køre hen og parkere, og kikke os lidt omkring..... ALT er låst, der er ingen adgang til wc m.m. - Underligt!
Vi kan se at der er folk i 2 hytter.

Der er en fin udsigt fra pladsen. Vi skruer støtteben ned og bliver enige om, at vi i det mindste lige holde middagspause her, så komme der måske nogen personaler!
Det gør der ikke!
Vi vælger at fortsætte, så vi skal igen ud af sprækken ved den motoriserede jernport.

Udkørslen har en dum hældning så vi skal være meget forsigtige, så bagenden ikke hugger i asfalten. - Alt går godt, vi fortsætter.

Vi køre lidt bagud igen, så drejer vi ud af N 103 mod Montalegre, men følger vej N103 nord om den store opdæmmede sø, for at finde en campingplads i Penedones. [nr. 14 i rotario bogen]
Endnu engang passer kotet i bogen ikke med det vi ser i virkeligheden. Vi er lige ved at give op, da vi får øje på byskiltet med Penedones og Campismo.

Vi er kommet til:

http://www.qualitymontalegre.com/
PARQUE DE CAMPISMO

Det er en pæn plads, helt ny og i granit. Der holder en dobbeltdækker bus uden for, og der er rigtig mange små telte. Så der må være åben.

Vi finder et fredeligt hjørne, og så er det kaffe tid. Vi regner med, at der senere komme folk i Receptionen, så vi forholder os afventende.
De komme nok til os, hvis de vil have penge!

Vi går en tur ned til den opdæmmede sø, og en tur op ad bjerget til vejen hvor vi kom fra. Der blæser en strid kølig vind, men solen skinner og her er flot natur at kikke på. Ved søen ser vi en Hærfugl.
Vi ser en sjov og mærkelig sky.

Ved 17 tiden begynder de unge mennesker at pakke teltene sammen. Ved 19 tiden er de færdige, fylder bussen og 4-5 privatbiler.

Alt flyder i toiletbygningen, - og der er møgbeskidt over alt!

3-4 fastligger familier er ankommet, mens de unge pakkede sammen.

Der kommer ingen for at kræver penge op!

Kørt 131 km.          
Højeste dags. Temp. 17,6 c  -  Vi er i 870 m.o.h.

Campingpladsen ved Pendones, Montalegré. Udsigt over den opdæmmede sø.

Campingpladsen ved Pendones, Montalegré

En pudsig sky, - den blev på samme sted i lang tid, ca. samme facon men efter hånden som solen gik ned, skiftede skyen farve fra hvid til rød.

DAG 56

d. 22. Marts, Lørdag

Laveste nat temp. 5,6 c

 

Det har regnet i nat, og nu blæser det ret meget. Skyerne ligger lavt og det er lidt koldt. Vi vågnede tidligt og vi gør os færdige.
Venter til kl. 8.15, og så køre vi.
Der kom ingen i går, og ingen her til morgen for at kræve betaling, så vi køre uden at betale.

Der kom i øvrigt heller ingen for at gøre rent, efter de unges exit, så prisen er passende!

Vi fortsætter ad N103 gennem rigtig mange små og større byer. Vejen er sving på sving. Der er meget frodigt og grønt, masser af forår. Der plantes kål i køkkenhaverne

Vinranker gror på høje stativer og er er planet som espalier, så jorden under stativerne kan udnyttes til andre afgrøder.

Vejret er trist, og vi kan ikke komme til at holde nogen steder. Vi jages hele tiden af sted af travle bilister, som skal nå en masse inden alt lukkes ned for Påskedagene.

Vi kan ikke holde pauser, men visse ting kan ikke udsættes i al evighed, - så da blæren ikke kan rumme mere stopper vi op.
Vi holder næsten i et sving, halvt inde i en indkørsel og halvt ude på vejen, det hele hælder meget.
Jeg er ude af bilen, næsten før vi holder stille, løber hen i campingvognen, låser op kravler op over et højt trin, ind på potten og kan endelig slappe lidt af.
For en gang skyld er jeg glad for at toiletrummet ikke er større, for jeg kan lige nå at stemme benene imod væg og vaskebord, mens jeg holder fast i vasken med den ene hånd og støtter på vægen med den anden, - der er lidt “Hurlum-Hej Hus” over det her ;-)

Åh ja, det går godt og snart er vi kørt igen.
Heldigvis skulle ingen ud eller ind til huset, som vi holdt ud for.

Vi har igen svært ved at finde vej, vejskiltene mangler og der skiftes mellem de bynavne vi køre imod, så vi skal holde styr på 3-4 bynavne, for at vælge rigtigt.
Skilte der viser ligeud, men peger enten lidt til højre eller lidt til venstre, så der kan være hvor som helst.
Vejarbejde er også et stort problem.
Velstanden og EU penge gør, at der nu kloakeres i næsten alle byer.

Det er landbrugsland vi køre i, og vi ser mange af de smukke granit forråds huse, som står på stolper. Men der er også lange stager med majs stokke på, så de næsten har form som juletræer.

Vi køre først langs med floden Rio Cãvado, kort før Braga drejer vi mod nord, uden om byen, broer og påskemenageri.

I Vila Verde finder vi vej N101 og køre nord på til Ponte da Barca, og mod Viana Do Castelo, tæt forbi Ponte de Lima.

Fra Castelo, langs kysten til CAMINHA, ved grænse floden Rio Minho

Vi er i Portugals nordligste region, MINHO, som også er den grønneste og mest frodige region. Vi er her helt klart på en forkert årstid, for vi kan ikke se ret meget.
Regn, dis og tåge gemmer herlighederne for os, og det hele virker ikke særligt tillokkende.
Vi ved hvad der er af seværdigheder langs vores rute, men de får lov at ligge helt uset af os.

Vi er lidt ærgerlige, for i hele det nordlige Portugal er der store National Parker, som vi frygtelig gerne ville se.
Langs dagens rute kommer vi i nærheden af bl.a. Parque National da Peneda-Gerês.

- Men det kan jo være, at vi får en tur mere en anden gang :-/

 

Vi finder let campingpladsen, som ligger ud til floden Rio Minho, tæt ved dens udløb i Atlanterhavet, og relativt tæt ved byen Caminha.

Camping Orbitur - Caminha [ nr. 6 i roterio bogen] men er også med i ACSI bogen.
Vi betaler 10 €, inkl. El og bad, vi er jo i lavsæsonen.

Vi ankommer i middagspausen, der er lukket, selv om der står i bogen at der ikke er siesta.

Pladsen er en skovplads, og der er ikke noget der er helt plant. Der er mange, meget store træer og det er nærmest stormvejr, så det er ikke rigtigt sjovt.
Vi leder pladsen rundt et par gange, inden vi beslutter os.

Senere går vi en kort tur ud og ser på Atlanterhavet, med hvide skumtoppe på bølgerne.
Der ligger en lille ø med et Fort på, lidt fra land.
På den anden side af udløbet af fjorden, ligger Spanien.
Der er en kold, strid blæst, så det er dejligt at komme ind i centralvarmen i Soliferen.

Vi er meget trætte, for det har været en meget streng køretur i dag.

Senere på eftermiddagen, går personalet i gang med at puste visne blade væk fra terrassen. Spildt arbejde, pladsen ligge i en skov og det er blæsevejr. Et nyt “Terrorist-apparat”, som kun er til gene for gæsterne.

Aftensmaden gik der bare helt kuk i !
Jeg troede at jeg havde Fiskepinde i fryseren - de viste sig at være paneret kylling. Nå men så hentede jeg en dåse ærter i bilen.... Vi kunne ikke få frosne ærter. Nå,- men der var altså ikke ærter... Det var en “Traditionel Portugisisk ret” Det så ulækkert ud, det lugtede rædselsfuldt, og det smagte værre end det så ud.
Melede, store ærter, fed, røget spegepølse, blodpølse og røget, fed, kogt flæsk alt sammen i en ulækker suppe.
Vradd.! UD med det!


Kørt 180                             
Højeste dags temp. 14,4 c
En klassisk trafiksituation, bemærk den mørke bil længst væk, den komme med 2 hjul på den forkerte side af den hvide streg. Det sker meget tit, også med høj fart !!!!!

Stemnings billede, fra camping mod byen, Caminha

Den aller nordligste badestrand i Portugal, ved Caminha og campingpladsen.

Påskedag i Caminha

DAG 57

Søndag d. 23. Marts. Påskedag.
Laveste nat temp. 4,6 c.


Blev vækket tidligt af nogle spætter, som sad og “trommede” på nogle træer tæt på.

Klokken 8 starter en høj “Kanon-torden”, der bliver skudt og skudt. Det er et festfyrværkeri, luftbomber, i anledningen af Påsken. Det køre faktisk med jævne mellemrum hele dagen, i mere end 12 timer.

Før middag går vi en tur op i byen, det er tørvejr, men meget blæst.
Vi fotografere lidt, kikker lidt på folkelivet, går i butikker som er åben i dag. Vi ser en lille bilfærge, den går over til Spanien, over på den anden side af flodudmundingen.

I en købmandsbutik på havnen ser vi masser af TØRFISK.
Når ja, det er jo noget med at katolsk faste, og det her er et katolsk land, og det er Påske. Men det helt specielle her er, at fisken kommer fra NORGE, -  Nordnorge!
Vi sender en tanke til Peer Simple i Kongsfjord, hvor vi købte lidt tørfisk sidste år.

Fra Båtsfjord i Nord Norge, til Caminha i Portugal, med tørfisk. 
Fisken skæres ud på en båndsav, i butikken.

Der lå også store blæksprutter i frysedisken.

Da vi havde set byen, kom lige forbi den store kirke, og kunne vi se og høre at der var gang i påskehøjtidligheden. Vi gik ind, men der var fyldt op, og masser af mennesker stod op langs væggene.

Kirken er under renovering, så et stort stillads står midt i kirkerummet. Jeg vil ikke være bekendt at tage billeder, selv om det er meget flot og anderledes. Der er påskemesse, sang og musik med mange deltagere.

Efter lidt tid, lister vi os ud igen, vi kan ikke klare at stå op, Erik får hurtigt ondt i ryggen.
Vi går hjem i campingvognen, til kaffe og hjemmelavet lagkage. Resten af dagen går med at læse, bade, ligge en foreløbig plan for Spanien.
Vi har lidt bøvl med kun få åbne pladser.


Kørt 0 km. &  Gået 5-6 km.
Højeste dags temp. 12,5 c.


Troede at det var ærter, men var en lokal spcialitet. Det ser ulækkert ud, men smagen var meget, meget værre.... vi smed det hele ud, bare lugten var æket.

Troede at det var fisk, men var kylling.

Bymidte i Caminha

TØRRET FISK fra Nordnorge, til katolsk påske mad

DET ER VORES SIDSTE NAT I PORTUGAL.
I MORGEN KØRE VI OVER MINHO FLODEN OG GRÆNSEN, OG KØRE IND I SPANIEN.

FOTOALBUM
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a169414

Del 24 - SIDSTE AFSNIT AF PORTUGAL.
MOD NORDVEST TIL GRÆNSEFLODEN MINHO, VED. CAMINHA

Fra Vila Flor til Mirandela, Valpacos, Chaves, Bolticas, følger N103 mod Montalegre, men drejer mod vest til Vila Verde. Nord, til Ponte da Barca IC28 til Viana do Castelo og langs kysten til Caminha og grænsefloden Minho.
Tørret fisk fra Norge til Portugal

25. April 1974 - Denne sang, som var forbudt at spille i radioen m.v. blev brugt til at koordinere tidspunktet for Nillekerevolutionens start.

Grandola Vila Morena, blev spillet i radioen, og dette var "SIGNALET".

Hør den smukke sang her:

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.11 | 09:22

Hej Allan. Gert er søn af Fr. Ravnild og selv keramiker. Vil gerne bede om billeder. mail til tracz@live.dk mvh Anette

...
16.11 | 10:31

Jeg har ved udpakningen af flyttekasser fra dødsbo fundet 4-6 fugle lavet af Gert Ravnild. Der er mærke under den ene.

...
13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE