2008 Vest og Nord Spanien. 3:3

Langs den spanske vestkyst, til  Picos de Europa. 
-  Gennem Frankrig. -  Langs Mosel.
-  Gennem Tyskland og hjem til Danamrk.


Pilgrimsruten 0.00 km. Slutter her. Verdens Ende, Gabo Finisterre. Costa de la Muerte, - Dødens Kyst.

Fra Rio Minho, til Ribeira.

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a169450



DAG 58

Mandag d. 24. Marts - 2. påskedag
Laveste nat temp. 6,9 c

Larm, snak, støj og fest fyrværkeri med luft bomber.
Ih, hvor er der blevet festet i byen.

SPANIEN.

Vi forlader Portugal af underlige snørklede veje, dårlig skiltning og endnu et par fejl kørsler. Vi skal bruge benzin, og må lave 2 stk. U-vendinger, for vi må ikke lave venstresving, der hvor benzintanken ligger.

Vi har nu krydset grænsen, og kørt over Rio Minho, ind i Spanien. Vi finder endelig motorvejen, betalingsvej, kort før VIGO.

Vigo er en meget stor industriby. Den ligger flot rundt langs kysten i en stor bugt. Her ligger også en stor Citroën bilfabrik. Dis og smock står over byen, som over alle store byer her i Sydeuropa.

Rundt langs kysterne i fjordene, ligger i 100 vis af store “Tømmerflåder”, det er flydende Musling farme.

Vi har set massevis af de flotte forråds huse, som er specielt for Minho regionen i Portugal, men de er også her i Galicien i Spanien. Vi fornemmer, at grænsen er mere politisk bestemt, end kulturel.

Igen, har vi svært ved at finde campingpladsen. Dels er vores kort ikke gode nok, og dels er der vejarbejde og mangelfuld skiltning. Derfor kommer vi igen helt ind i bymidten, gennem smalle gader, køre forkert og finder endelig, og tilfældigt frem, af smalle og snoede veje. Eriks "brevdue sans" har igen vist vejen, hvor kortene ikke duede!

Camping Ria de Arosa 2 rural, Camping Ria de Arosa 2 rural, Oleiras/Ribeira. 

Vi havner i en skov af kæmpe store Eukalyptustræer, uden udsigt til noget som helst. Vi går lidt rundt og ser på forholdene, der er stort set næsten ingen campister, vi er meget tidlig i sæsonen.
Vi overraskes af en helt overdimensioneret sanitetsbygning. Den er flot, men virker hel overdådig og overdrevet pyntet. Se billeder i albumet. Der er en flot Pool, restaurant og en butik, men der mangler campister. Vi forstiller os pladsen om sommeren, og gælder os over freden og roen nu.

Det er ACSI lavsæson rabat, og gode mængderabatter hvis vi vil blive.

Vejret har været tungt med mange regnbyger hele dagen. Vi ville gå en tur, men en kæmpe stor blåsort sky får os til at vende om igen.

Der er mange hunde i området, og de gør på skift. Campingpladsen har flere hunde, men den store pladshund giver hals af os, hver gang vi går forbi den. Selv om vi ved det, så får vi næsten et chok hver gang.


Kørt 187 km.                           
Højeste dags temp. 15,4 c


Tradtionelt forrådshus.

Riberia

DAG 59

D. 25. Marts, Tirsdag
Laveste nat temp. 8,2c

En lun nat, lidt regn og stadig skyet.
Vi beslutter at køre ud på en lille udflugt i nabolaget. Campingpladsen ligger ret langt fra byen, ca. 7 km. Fra Santa Uxia (Riberia).

Ved byen Oleiros, køre vi mod Corrubedo. Det er en lille fiskerby med havn og smalle gader. Et sted i gaderne er der så smalt, at der er opsat en lyskurv, så vi passere på skift, een retning ad gangen.

Vi kommer ud i en Naturpark med en vandreklit, store flotte sandstrande.  Finder et højdepunkt, Monte Castro på 213 moh. (209 m. naturligt + sten). Det var lidt tilfældigt, at vi fandt dette flotte udsigtspunkt, for vi skulle faktisk bare vende bilen. Det var svært for vejen var meget smal,  men vi ser at der kommer en lastbil ned ad vejen, - og når han er kørt derop, så måtte det jo kunne lade sig gøre at vende et eller andet sted.
BINGO!  -   Flot, flot sted.

En kæmpe sten på toppen, med en støbt trappe op til en platform. Derfra er der udsigt næsten hele vejen rundt, til hele bugten med musling tømmerflåder, store sandstrande og forrevne skær.

Vi var lidt rundt i Riberia, nede på havnen og rundt i de smalle gader i byen, hvor der er total kaos pga. gravearbejde, måske kloakarbejde.

Vi havner ved Lidl og Maxi, hvor vi skal handle lidt ind. Der står en gammel tiggerkvind og vil hjælpe med en “møntfidus” til indkøbsvognen. Jeg brugte min danske vognmønt, men da jeg kom ud tømte jeg min pengepung for alle de mindste mønter, ud i hånden på kvinden. ( omregnet ca. 15 danske kr.)Jeg føler mig lidt pinlig berørt over al den taknemmelighed som hun giver udtryk for. At møde en tigger er ikke hverdagskost, for sådan en landsbykone som mig.

Det er blevet solskin, og helt lunt inde i bilen. Vi køre hjem og drikker kaffe i campingvognen.
Senere gik vi ned i receptionen og lånte en Spansk Campingbog 2008. Det viser sig, at der findes langt flere campingpladser end vore 3 bøger angiver. Bogen er spansk, koster 10€, men campingpladsen har kun den ene bog (ligesom i Portugal). Det er for tidligt på året.
Vi får den unge kvinde i reptionen til at lave nogen fotokopier til os, også af kortene. Det er vist nok den mest hjælpsomme og tjenstvillige campingpersonale vi nogen sinde har mødt. Hun siger noget ligende som: At nu må de andre pladser også snart se at sæsonen er startet...... Vi forstår ikke helt hvad hun mener, - men er dog klar over at vi godt kan få lidt svært ved at finde åbne campingpladser i Regionen, så tidligt på sæsonen!

Den store pladshund har nu vænnet sig til os, den nøjes med at kikke på os.


Udflugt 47 km.
Højeste dags temp. 15,8 c

Udsigten fra Monte Castro på 213 moh. (209 m. naturligt + sten)

Finisterra, Verdens Ende og Costa de la Muerte.

DAG 60

D.26. Marts. Onsdag

Laveste nat temp. 9 c.

Det har styrtregnet og blæst meget i nat.

Vi sover længe og beslutter os til at køre mod Finisterra, Verdens Ende og Costa de la Muerte. Det er der hvor Pilgrimsvandere komme som afslutning på deres tur. Det er her den sidste blå muslingeskal viser, at rejsen er slut. 0.00 km. Stenen.

Pilgimene brænder deres vandrestav, tøj og fodtøj, og bader. Dette, som symbol på afslutningen på det “gamle liv”, som de nu lægger bag sig, - og begyndelsen på et nyt og bedre liv.

Fyrtårnet, dødens kyst, et af de mest

forræderiske steder på kysten.

I 1870 forliste et engelsk slagskib

H.M.S. Capitain her, med 482 mennesker ombord.

Klippen er den yderste grænse i Romernes Verdensbillede.

 

Vi er her i regn og blæst, nok det mest almindelige vejr på disse ugæstfrie klipper. Vi havde ventet at finde en kæmpe parkeringsplads, men fandt kun en ganske lille plads. Og der var ingen Autocampere...

Vi går rundt og ser på stedet men Korset, Kilometer stenen med den sidste muslingeskal, afbrændings pladserne med resterne af afbrændte ejendele, fyrtårnet og bygningerne.

På hele vejen derud, har vi ledt efter en åben campingplads, men har kun set lukkede pladser. Vi nærlæser fotokopierne som vi fik på sidste campingplads, og nu går det op for hvad kvinden mente....

Vi kan se at der ifølge den spanske campingborg 2008, skal være en åben plads i Cee, men den er lukket. Nu er klokken 16 og vi kan ikke finde en campingplads. Derfor beslutter vi, at køre til Santiago de Compostella.

Det er regnvejr og + 6

°C. Der er blevet koldt inde i campingvognen, da vi endelig er nået frem.

Ankommer til en rigtig kedelig campingplads kl. 19.30. Der er træer overalt, sikkert fint i solskin, men når det regner er der ikke så praktisk, det drypper!

Vi har heldigvis lidt ”genbrugsmad” fra i går, og får hurtig god varme i vognen.


Kørt 227 km.
Højeste dags temp. svinger 14,2 - 6,1 °C.

Pilgimene brænder deres vandrestav, tøj og fodtøj, og bader. Dette, som symbol på afslutningen på det “gamle liv”, som de nu lægger bag sig, - og begyndelsen på et nyt og bedre liv.

DAG 61

D. 27. Marts. Torsdag

Laveste nat temp. 6,1 C


Da vi vågnede, lå skyerne nede omkring øerne på os, og det regnede stadig. Vi bliv liggende lidt længere under dynen, mens vi overvejede næste skridt. Hvad skal der nu ske? Stopper det dårlige vejr, som snart har varet i mange dage. Klare det op? Skal vi se byen og kirken? Vi overvejer stadig mens vi spiser morgenmad.

Efter grundige overvejelser for og imod, beslutter vi at Santiago de Compostella må klare sig uden os. Vi gør og færdige, Erik tager igen bad med rengøringen. Regn dis og tåge ligger så tæt, at vi ikke kan se fra den ene ende af campingpladsen til den anden. På den anden side af vejen er en stort byggeplads, som larmer voldsomt. Træerne drypper stadig.

Vi betaler 22 €, vanvittig dyr plads. Egentlig koster det 22,10 €, men jeg har ingen småpenge, så jeg fik rabat. Først langt senere kommer jeg i tanke om tiggerkonen, hun fik alle mine småpenge, - nå men hun trængte også mere.

Fotokopierne af Spanske campingpladser i denne region, blev grundig studeret, så vi følte os trygge.

Valget faldt på vej N550 retning nord til Ordes, A Silva, Carballo til Malpica. Vi køre på små veje, der er også nye veje og nye vejnumre, og køre vist nok noget forkert?

Vi kommer til Malpica hvor der, ifølge vores fotokopier, skal være en campingplads, men vi kan ikke finde den.

Vi leder, og leder, og kommer ved et fejlskøn ind i smalle, gamle gader, med meget vejarbejde. Der mangler vejskilte på grund af vejarbejdet, og vi har svært ved at nå og læse dem der er.

Pludselig er vi i en ensrettet gade, som også er én stor byggeplads. De høje gamle huse er ved at blive renoveret og stilladser står halvt ud på kørebanen, som i forvejen er meget smal.

Vejen deler sig, til den ene side er der “Indkørsel forbudt”, den anden er næsten lukket at en lastbil og stilladser. Vi kommer forbi og opdager nu at denne ene vej går nedad. Ned på en havneplads! Vi har ingen valgmulighed, vi kan ikke vende, der er ikke plads. Vi køre nedad, og det er meget stejlt, nede på kajen kan vi se, at der kun er samme vej tilbage, det er ikke godt med en campingvogn på krogen....

Ned på havnen vender vi rundt, køre lidt ind til siden og ser på folkelivet. Vi ved at byen og stedet er meget spændende, derfor ville vi gerne finde den campingplads, så vi kunne få tid til at nyde stedet og omegnen. Tiden løber, og vi ved ikke hvor vi skal køre hen når, eller hvis vi kommer op her nede fra havnen. Hvad gør vi nu?

Efter lidt tid kommer en dame i en bil, og vender rundt. Jeg stopper hende, og prøver at få hjælp. Damen taler ikke engelsk, men forstår en lille smugle. Med en campingvogn stående ved siden af, er det forholdsvis enkelt at forklare hvad vi gerne vil!

Hun griber mobiltelefonen og ringer til nogen, forklare noget på meget hurtigt spansk. Samtidig kommer en Politi patruljevogn kørende ned af rampen, vender rundt og er lide ved at køre op igen, - men jeg vifter med arme og ben og han stopper. ( Jeg mener at nogen har skrevet på nettet, at spansk politi gerne hjælper turister der er faret vild).

Damen og betjenten taler sammen, hun har forsøgt at få fat i en campingmand, uden held. Betjenten, som er ung og kan en ganske lille smule engelsk, beder os om at følge bagefter ham. Vi gør os klar og vi køre op ad rampen, ganske langsomt og så holder vi stille. Det er meget nervepirrende for det er meget stejlt. Ovenfor rampen holder der en lastbil og spærre vejen, den er ved at læsse af og tager helt afslappet på politiets anråb om at flytte sig. Vi er bange for at brænde koblingen af, men kommer da endelig helt op.

Med Politieskorte op fra havne kajen. Vi skal til venstre ved lastbilen, som nu er bakket tilbage.

Med politieskorte køre vi ud gennem byen, og flere kilometer uden for byen, til en campingplads lidt inde i en skov. LUKKET.

Det regner, og det er koldt.

Betjenten går ud og ringer på en klokke, - intet sker.

Han ringer i telefon, - intet sker.

Han hivet i lågen, - men intet sker.

Desværre ikke muligt at komme på campingplads.

Politimanden forklare, at der er nogle andre pladser, men vi ved jo allerede at de 2 af dem også er lukket.

Vi siger mange tak for hjælpen, og køre efter den sidste, måske, åbne campingplads.......  

Her holder politibilen, foran en lukket campingplads....

Der er lang vej.

Først skal vi tilbage til Cabello, til A Coruña, og Betanzos. Det regner meget voldsomt og vi kommer op gennem bjergene på vej 640, mellem Botanzos og Viveiro. Her ser vi, at vandet kommer med voldsom fart, løbende ned fra bjergsiderne, ned i store dybe rendestene, som er fyldt helt op i forvejen. Vandet springer op og ud af rendestenen, og fosser ud over vejbanen, nogle steder er der hele fosse og vandfald, fra rendestenene. En stor rasteplads med borde og bænke er totalt oversvømmet, og hele området bære præg af store vandmængder, igennem lang tid.

Efter lidt fejlkørsel, igen, havne vi ved Campingpladsen i Viveiro. Denne plads skulle åbne til Påske, - men er LUKKET


Vi har begge to en dunkende hovedpine.
Vores irritationskvote er opbrugt, vi giver op!
Vi orker ikke engang, at hidse os op.

Vi kan ikke blive holdende, så vi følger vejen og komme om på bagsiden af campingpladsen.
Erik drejer konsekvent ind på en plads, måske en lokal vendeplads. Det er svært at se, for det er ved at være temmelig mørkt, og ruderne er våde og dukker, lige så snart vi holder stille.
Der er lidt buske og noget der nok er en lukket Is Kiosk. Sportspladsen ligger ved siden af, og en stor vej løber mellem os og kysten.

Der er dømt Pause!

Det regner stadig meget. Vi holder på en pløret jordplads med store vandpytter, og må først rangere lidt frem og tilbage, inden vi kan komme tørskoet ud af begge bildøre og ind i campingvognen.
Vi må straks have hovedpinepiller og noget mad.

Mens vi spiser og overvejer situationen, og finder vi ud af, at stedet er fredeligt. Folk ignorere vores tilstedeværelse. De ikke så meget som drejer hovedet, for at se hvad vi er for nogen, eller hvad vi laver der.

Der er så fredeligt, at vi beslutte at blive holdende natten over. Vi holder godt nok ude midt i det hele, meget synlige og næsten midt i et vejkryds. Man skal aldrig gemme sig, eller putte sig ind til et hegn, så gør man det for let, hvis nogen vil genere os.
Vi slapper af og falder til ro. Nu er beslutningen taget, vi kan blive holdende her. Vi ligger lidt og hovedpinen letter.

Aftenen bliver brugt på at læse kort og læse notater.

Pludselig! - Hvinende dæk, hård opbremsning, - og BAAANG!!!!
Hvad sker der, - op med rullegardinerne.
Ganske rigtigt, to biler er kørt sammen, lige foran os, i et mærkeligt vejforløb. Fronttalt sammenstød, ved relativ lav hastighed. Ingen alvorlig personskade.

De bliver holdende midt på vejen, i flere timer. Der bliver ringet efter venner og familie til begge biler, så der er efterhånden mange mennesker. Mens kvinderne dirigere trafikken, diskutere mændene hvad der skal ske. Det regner stadig og det er mørkt, med lidt sparsomt gadebelysning. Vi undrer os over at der hverken kommer politi eller kranbiler. På et tidspunkt, efter en times tid, kommer en politivogn rullende forbi, betjenten kikker, men fortsætter ud af vejen. Efter et pat timer bliver bilerne fjernet, og alle folk bliver hentet af venner og familie. Det hele er foregået meget roligt og uden vrede eller ophidselse.

Endelig kan vi gå i seng og sove, oven på en meget lang og anstrengende dag.

Kørt 242 km.
Højeste dags temp. 15,9 C

Vores soveplads, ved bagsiden af Campingpladsen, i Viveiro.

Denne del af Spanien sover "Tornerose søvn" når det drejer sig om vinter turister.

DAG 62

D. 28. Marts. Fredag

Laveste nat temp. 12 C.


Det har været en lun, men også en urolig nat. Vi har jo sover næsten i et vejkryds, ved siden af en aktiv sportsplads, - og viste det sig her til morgen, også ved siden af flere skoler.

Vi gør os færdige med alle de nødvendige aktiviteter, som hver dag begynder med. Derefter går vores vej langs kysten, som giver nogle rigtig fine udsigter, ind mellem regnbygerne.

Vi er nu klar over, at vi skal tidligt i gang med at lede efter en campingplads, så nu undersøger vi alle fra en ende af, og de er alle lukket. Et sted, jeg har ikke registreret navnet, finder vi en halvåben låge ind til en campingplads, men vi er midt i siestaen og regnen styrter ned, så vi fortsætter.

Vi følger vej N634, indtil vi er heldige og finder en lille “Baghave campingplads” med lidt hytter og et ganske lille cafeteria. Vi er de eneste campister, for vi er stadig alt for tidlig på året, sæsonen starter nok først om en måned eller to. Der er derimod lidt søgning på cafeteriet. Der står flere campingvogne, som måske bliver beboet nu det er fredag. Vi går en dejlig tur, ned ad en ganske lille vej ned til kysten, Playa Otur. Vejen har en stejl nedkørsel, 18%, til en perle af en lille strand, med gråt sand og klipper, og der er lidt heftige bølger.

Mange steder, også her i det nordvestlige Spanien, er der kraftigt byggeri og turistudbygning i gang. Ikke alle er tilfredse med ændringerne og ødelæggelser af små lokale naturperler. Således også her på stedet. Der er nemlig malet protester hen over vejen, med store bogstaver. “ NO URBANIZERING - NO PROJEKTA ”.

Kørt 125 km.
Dagens højeste temp. 21,2 C

“ NO URBANIZERING - NO PROJEKTA ”, Playa Otur

Sebreño, ved Ribadeselle.

DAG 63

D. 29. Marts. Lørdag

Laveste nat temp. 5,6 C

Vi kørte fra campingpladsen og fulgte vejen langs stranden. Vejen er smal, der er mange sving og vi køre gennem skov og under mange store motorvejs broer. Broerne står på lange tynde ben, grimme og skæmmende. Lidt før Avilés køre vi på Autovia’en, det er en noget lettere transport måde, men ikke nær så flot.

Ved Avilés og Gijon er der rigtig meget industri os. Føj!!!

Vi har en ACSI camping ved Ribadeselle, som vi skal prøve at finde.

Vej beskrivelsen i ACSI bogen er “helt hen i skoven”, så vi får vendt byen 3 gange. Vi spørger om vej, først 2 gamle damer, på spansk. Det fik vi ikke meget ud af. Så fandt vi en ung mand, som kunne få engelske ord, - hans forklaring hjalp os, men det var en svær og dårlig vej.

Campingpladsen, der ligger i landsbyen Sebreño, ser flot ud, men den er meget våd, efter mange dages regn. Mange af parcellerne er spærret af med rød/hvide bånd. Vi fik nogle numre vi kunne vælge mellem, og tog selvfølgelig den plads der

Kort tid efter vores ankomst, kom der 2 hold NL’er. Den ene kom hurtigt og svingede ind, uden at stå ud af bilen, for at kikke og mærke efter. Campingvognen havner med begge hjul i rendestenen, en V-formet cement rende. Bilen fedtede rundt og sank dybt ned i græsset og jorden. Han sad uhjælpelig fast. Erik ville skynde sig hen og hjælpe, men det gik galt, og han nåede aldrig derhen. Erik fik en slem hudafskrabning på et skinneben. Så imens vi fik renset og lappet benet sammen, så fik de andre skilt bil og CV, og fik flyttet CV og trukket bilen fri.

Men så blev der ballade. Campingplads ejeren blev rasende over at de ødelagde hans græs, - men det tog campisterne i stiv arm. De mente vist at det var ejeren, der ikke havde styr på tingene.

Solen har skinnet hele dagen, ingen regn i dag! Det er desværre lidt diset, men her er en flot udsigt her på pladsen.

I denne lille landsby er der i dag “ Festia” får vi at vide i receptionen. Vi kunne se at man på en plads i nærheden er ved at sætte scene og telte op. Der er kommet halm på jorden, i teltet, til at suge vandet. Festlighederne starter først kl. 23, og vare til kl. 05 morgen.

Vi går en tur rundt for at kikke på landsbyen og festpladsen.

Kørt 171 km.
Højeste dags temp. 19,2 C

Fastkørte Nederlænder

Camping Ribadeselle, Sebreño

Dag 64

D. 30. Marts Søndag

Laveste nat temp. 8,4 C


I aftes gik vi en tur ned om festpladsen, med 2 store lastbiler og et telt. Musikken knalder ud af højtalerne og luftbomber knalder på himmelen. En øredøvende larm mellem bjergene. Vi traf vores forholdsregler og fandt ørepropperne frem.

Vi gik i seng og prøvede at falde i søvn, men på et tidspunkt knaldede 21 stk. Bomber, og det så hele vognen ryster.

(Luftbomber = Krysantemum bomber)

Vi propper ørene til. Jeg høre intet derefter, men Erik kan ikke få propper til at sidde rigtigt, så han sover ikke meget. Da jeg vågner og piller propperne ud af ørene, bliver jeg helt forskrækket, for regnen styrter ned! Erik kan berette, at regnen begyndte da musikken stoppede kl o5. - Sommertiden starter i nat.

Regnen har igen gjort Campingpladsen bundløs, der står blankt vand overalt. De to nederlændere fra i går er kørt, og flere andre. Vi er næsten alene. Vi får gået 2 små ture. Sol og regn skiftes hele dagen og vi bruger det meste af dagen til at læse.

Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 14,3 C

Udsigt over campingpladsen, til højre, fra den øverste del af balkonen ved caféen. (Ikke åben.)

HUSK AT SE ALLE
VORES BILLEDER 
FRA DENNE DEL AF TUREN !





http://www.tracz.dk/18050973  Billede oversigt


http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a169524   Del 1 Picos de Europa
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a169798   Del 2 Picos de Europa




Udsigt over poolen og landsbyen, fra den øverste del af Campingpladsen, på balkonen ved caféen. (Ikke åben.)

DAG 65

D. 31. Marts. Mandag

Laveste nat temp. 9,3C

I dag ser luften klar og frist ud. Vi skal på udflugt til bjergene, op i Picos de Europa. Der smøres madpakker og laves kaffe. Vi ved ikke helt hvor lang turen bliver, for vi kan ikke læse det ud fra kortet.

Fra campingpladsen køre vi ud af en lille vej, der er meget idyllisk uden så meget trafik, men revner i asfalten, hvor der er grønt af mos. Vi kommer gennem Arriondas og til Gangas de Onis, Sames, Oseja de Sajambre og til Posada de Valdeón.

Her står vi, i en lille bitte bjergby, flot renoveret i bedste EU-støtte stil. Vi holder på et lille torv, hvor vi ikke kan se nogen vej, som kan føre os UD af byen igen. Kortet viser, at vi kan fortsætte, - men.....

Vi synes nu ikke rigtig, at det ligner bilveje.

Vi parkere vores store firkantede Volvo, som fylder temmelig meget på det lille torv. Så går vi en tur rundt og kikker på byen, vejene, bjergene osv. Vi taget også et par billeder.

Inde i en krostue sidder folk og følger os med øjnene, måske er de i gang med væddemål, - om vi må vende om, eller vi fortsætter. Det ser ud som om alle mænd i miles omkreds mødes her i middagstiden.

Posada de Valdeón er et meget smukt sted, med en fantastisk beliggenhed, og er et berømt udgangspunkt for mange aktiviteter i bjergene og Natur parken.

Jeg stopper en mand, som har noget tøj på der ligner en natur/park betjent. Han må da være lokalkendt! Han kan heldigvis engelsk, så han forklare os, at vi skal ud af vejen til højre, der hvor der står et 2okm. skilt, med hastigheds begrænsning og en undertekst vi ikke kan læse. Parkmanden siger at det er ok, han viser os vejen på vores kort, og siger: at det er den “rigtige vej”. Vi knipser et par billeder på vej ud gennem byen, og føler at det kun er en cykelsti vi køre på. Der er asfalt på og der er rigtige vejskilte, som på en rigtig vej, men der er kun plads til een bil i bredden!

Vi håber, at vejen bliver bredere uden for landsbyen. Men nej, vejen fortsætter “som cykelsti”, ud gennem landskabet, men fritgående køer. Et sted er der en vej til en campingplads, men kun for gående, cyklende eller til hest. Vi passere igen en meget lille landsby Sta. Marina og Prada de Valeón. Vi køre ialt 3 km. på denne lille smalle vej, og er heldige at vi ikke møde andet end et par fritgående køer.

Denne tur op i bjergene har været så rig på oplevelser, at jeg ikke kan holde styr på rækkefølgen. Vi har set store fugle, enten ørne eller gribbe. Vi har set løsgående heste og køer, en dame med en flok kvier og en stor tyr. Vi har også set store flokke af får, som vogtes af en masse store hunde. Ved en brusende flod ser vi en dame med træsko på, og en blå gulvspand og en kost stå ved vandet som bruser forbi. Uha, bare hun ikke glider og falder i vandet.

Vi har set stejle klipper, i smalle slugter, med snoede veje og i 100vis af små skarpe sving. Vi har set frodige landskaber med spæde forårsvækster, og smukke, små landsbyer spredt mellem høje bjerge. Vi har set vilde og forrevne spidse bjergtinder med sne på, og fantastiske, betagende udsigter, som vi slet ikke kan se os mætte på.

Picos de Europas skønhed og storhed er:
Ubeskrivelig smuk! 
 


Ved en halvtom, opdæmmet sø drikker vi vores eftermiddagskaffe, - ved en lokal “Udflugts plads”.

Vi får besøg af både en spættemejse og musvitter, som tigger brødkrummer, og kommer helt tæt på os. De satte sig få meter fra os og kikkede om vi levnede, men kom først hen på bordet da vi rejse os.
Jeg hentede mit kamera og knuste en kiks, og ventede et øjeblik, så kom spættemejsen.

Erik opdagede et skilt med “Kilde” og så fik vi fyldt drikkeflaskerne.

Det blev en lang tur hjem, med et par enkelte fejl kørsler.
Vi er trætte og helt ør i hovederne. Ude i kløften, hvor vejsvingene er meget korte og tætte, mødte vi en stor sættevogn. Vi andre kan næsten ikke vride bilen rundt, og så kommer der sådan en kæmpe lastbil kørende.....
Uha de spanier.

Hele turen varede 9½ time (9.45 - 19.15)
- og vi kørte 215 km.                         

Højeste dags temp. 15,9 C


Vi er meget trætte.

HUSK AT SE 

       ALLE VORES BILLEDER
 
                  FRA DENNE DEL AF TUREN !






Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a169798

SPANIEN NordVest. - 2:2 - CAMPING 2008 :27
- Posada de Valdeon. PICOS DE EUROPA.


Obs! Så du først 1:2 Picos de Europa
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a169524

DAG 66

D. 1. April. Tirsdag
Laveste nat temp. 11,9C


Vi er trætte!

Det bilver en rigtig "slappe af dag"

Ordner lidt vasketøj, og går en tur.


Kørt 0 km.      Højeste dags temp. 16,5 C

Camping La Isla, Potes. Picos de Europa

Dag 67

D. 2. April. Onsdag

Laveste nat temp. 8,6 C

Vi forlader Ribadeselle og køre langs kysten med et par fine udsigter til kysten, klipper, sand og skumsprøjt fra bølgerne. Skyerne hænger lavt og vi frygter dårligt vejr når vi skal ind i bjergene. Vælger Autoviaen det første stykke, så er der vejarbejde, vi drejer ud af N621 langs med Deva Floden og vejen bliver smal og snoet og mest egnet til motorcykler. Der er en vejstrækning som meget ligner den vi kørte i mandags, snoet og smal. Mange steder hænger klipperne langt ud over vejen, lidt problematisk når vi har en høj campingvogn hængende på krogen. Skyerne forsvandt da vi kom lidt væk fra kysten.

I Potes drejer vi ud af vejen til Fuente De, lige uden for byen får vi de flotteste udsigter til tinderne, med nyfalden sne på. Efter ca. 2½ km. finder vi Camping La Isla, Picos de Europa på højre side af vejen. En lille, men meget fin camping. Der er smal og lidt dårlig indkørsel, men

vi klare det, stille og roligt. Pladsen er lige åbnet for sæsonen i går, så vi er de eneste i campingvogn. Pladsen er meget pæn og velholdt, en campingplads som vi fornemmer at der går en mand og en kone og kæler for. Græsset er endnu blevet slået, så vi kan sidde midt i en blomster mark og drikke kaffen og slappe af.

Senere kør vi ned til Potes for at handle lidt ind, men vi kan ikke rigtig finde en almindelig dagligvare forretning, 100 butikker med souvenir, lokale specialiteter, Café, Bar, Cafeteria og restauranter, pluds nogle andre specialforretninger og nogle banker, hoteller, kirke og skole osv.

Om aftenen kommer der flagermus flyvende lavt hen over os.

Kørt 96 km.

Dagens højeste temp. 21,9 C 


Camping La Isla, Poetes. Set fra "luften".

Picos de Europa.
Den første spanske National Park


http://en.wikipedia.org/wiki/Picos_de_Europa 


National Park Picos De Europa.
- Europas Tinder -

Picos De Europa er Spaniens mest ukendte perle.

Her finder man noget af Europas reneste luft,
kæmpe arealer af næsten urørt natur, og en stærk
varieret flora og fauna.

Picos De Europa er Spaniens tredjestørste nationalpark,
på 64660 ha. De høje, flotte og forrevne bjergtinder
rejser sig fra en bjergkæde som overvejende består af
limsten. Denne perle ligger kun ca. 20 km. fra
Atlanterhavets kyst, i det nordvestlige Spanien.

Bjerglandskabet i Picos, med slugter, dale, bjergsøer,
huler, gletsjer og høje tinder, er ikke et kendt eller
særligt besøgt område, og det er faktisk synd, for det
er en hel unik naturpark. 

Dag 68

D. 3. April. Torsdag

Laveste nat temp. 3,1C

Erik har smerter i sit venstre knæ, det er kommet af alle de udkoblinger på de snoede veje. Vi ændre vores planer for dagens udflugt, og køre kun ud til Fuente De.

Det har været en kold nat, men det bliver 100% flot vejr, det er jo perfekt til bjergene. Vi sover lidt længe og kommer lidt sent af sted. Først køre vi op til Kapellet Sct. Miguel, ved Klosteret Santo Toribio de Liébana, med en enestående udsigt til alle bjergtinderne, i den helt perfekte belysning og med dybblå himmel.
http://www.santotoribiodeliebana.com/

Vi kan se ud over dalen til Potes, og lige neden for kapellet ligger campingpladsen. Vi kan også se landsbyerne Turiero, og Argüébanes som er kendt for sprit destillation. Der destileres sprit på druer, til alkohol på 50%.

Det er svært at løsrive sig fra den fantastiske udsigt, men vi køre igen ned i dalen, forbi campingpladsen og fortsætter ud af den fine nye vej i retning mod Fuente De.



Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a170517
SPANIEN NordVest. 3 - CAMPING 2008 :28 - Fuente De, Picos de Eruopa, Camping La Isla.



Undervejs kommer vi gennem flere små landsbyer, som ligner nye og fint istandsatte ferieboliger. Her er masser af nyt og fint byggeri. - EU støttede projekter.

Vi er i National Parken og området bære tydeligt præg af, at der kommer mange turister både sommer og vinter. Vi er her på en årstid, hvor foråret kun netop lige er begyndt, og hvor vinteren lige er stoppet. Så vi føler at vi har hele Picos De Europa for os selv.

På en kæmpe stor og tom parkeringsplads, ved Fuente De, holder vi en meget lang frokostpause. Her hvor en kabel trukken svævebanen køre op mod tinderne. Attraktionen er et "must" for de fleste, men vi har det fint ned på jorden, hvor vi bliver.

Vi sidder med en dybblå skyfri himmel, og høje bjerge der rækker mod himmelen. En kilde fosser ud og der er en lille bøgeskov. Mens vi nuder frokosten går der enten et sneskred eller et stenskred på bjergsiden længst væk fra kabelbanen.

P-pladsen ligger i 900 meters højde og kabelbanen hæver folk ekstra 1000 meter op på bjerget, så man bliver sat af i 1900 meter, herfra kan man gå op til 2000 m.o.h. Der går en vandrerute fra / til toppen, og 11 km. ned i nærheden af en af de fine landsbyer, som vi kørte forbi. Prisen for en tur med svævebanen, dobbelt tur op/ned, koster 14 € for en voksen.

Pembes

På vejen hjem skal vi lige kikke på en meget lille landsby, Pembes, langt uden for ”alt”. Pembes er næsten uspoleret, med gamle huse bygget på primitiv og enkel vis. Enkelte huse er repareret med nye matrialer og lidt nyt er bygget til, men ellers er husene bygget af marksten og lerklinet, pileflet med ler/puds, og tagkonstruktion af usavet træ, og så er der lort i gadene.

Her er lidt stille, der bliver vist holdt en god lang siesta.

Tilbage på campingpladsen. Et tysk par på en scooter, som vi havde mødt oppe i Pacos i mandags, kommer ind på campingpladsen for at købe noget. Vi hilser på manden som lige skal se efter en ekstra gang, - og jo det var jo en gammel hvid Volvo. Vi fik en lille hyggesnak, - på engelsk.

Udflugt 57 km.

Højeste dags temp. 21,5 C

Dag 69

D. 4. April. Fredag

Laveste nat temp. 1,7 C

Der er IS på bilen og rim på bl.a. Græsset, her til morgen!

Vi smøre madpakker og laver termokaffe, - når lige at få et friskbagt brød, som bageren levere ved receptionen hver dag ved 9.30 tiden.

Først køre vi de 2½ km fra campingpladsen til Potes, og ca. 1 km mere, så drejer vi til højre ad vej CA 184, forbi en masse små landsbyer. Alle steder er der bar’er og anden service, hoteller og div. Overnatnings muligheder. Vi kommer gennem skov, landsbyer og får rigtig mange fine udsigter til tinderne. Vi ser nogle dyr, hjorte/rådyr.

Vi når vejens højeste punkt, på 1329 moh., ved: Pto. De Piedrasluengas. Der er en næsten færdiglavet udsigtsplads med tavler som viser tinderne. Vi kommer også forbi et bjerg, som minder meget om et fjeld vi kender i Norge, (Hattfjell). Men nu er vi i Spanien og fjellet er et bjerg, som hedder Picos Tres Mares på 2175 moh.

Nu går vejen lidt nedad, gennem en smal passage, hvor vandet igennem årtusinder har slebet klipperne runde. Der er skilte med ”ras- fare”, altså risiko for nedfaldne sten, og passagen er meget smal. Nu kommer vi ned til et grønt eng område, hvor græs og andre planter er afgræsset helt tæt og ensartet. Ude i de grønne enge snor et vandløb sig og der går storke og ”feder sig”. Her er meget, meget smukt, med en opdæmmet sø og nogle små byer.

Vi vælger at holde middagspausen her, med den helt fantastiske store udsigt. Vores gamle campingbord bliver stillet op og den gamle rød/hvid ternet dug kommer på, og så sidder vi og er pludselig en det af ”dekorationen”. Folk kikker da også langt efter os, vi er jo slet ikke i turistsæsonen.

Når vi er på sådan en dagsudflugt, så må vi engang imellem også ”en tur i skoven”. Det må vi også her, - så den lille ”skovtur spade” bliver taget i brug.

Turen kan fortsætte, og vi kommer til Cervera de Pisverga, hvor vi drejer til højre ud ad vej P210, og kommer op i et helt fantastisk område. Her er så fantastisk, øde og næsten uberørte bjerge, hvor vi bl.a. ser en masse store fugle, der er båder ørne og gribbe. Nær toppen på et af bjergene får vi, i kikkerten, øje på en ørne rede, med unger i.

Udsigt punktet på 1413 moh. Rundt omkring i denne del af bjergene, går der en masse løsgående dyr: Køer, får og heste, - mange heste, - vilde heste.

Vi ser også flere opdæmmede søer, men der er næsten ikke noget vand i dem. Der mangler rigtig, rigtig meget vand i disse magasiner, og det er endda på den tid af året, hvor magasinerne burde bugne af smaltevand. Det er virkelig uhyggeligt at tænke på.

Det er blevet kaffetid, men der er kun vej og skrænter med skov og krat, og ingen små grønne pletter til en kaffetår. På lang afstand kan vi se røg og ærgrer os lidt over, at vi måske skal dikke kaffe med røgen fra en losseplads, når vi ellers er i et af de mest rene områder i Syd Europa. - Vi passere røgen, ved en lille landsby, vi nu kan se at der er ild på nogle skrænter nedenfor vejbanen. Vi kan ikke se nogen folk, heller ikke nogen der holder øje med ilden. Mærkeligt, for her er så tørt, at det hurtigt kan blive farligt. Vi regner med, at der er en, der er ved at brænde nogle grene af, og han står eller sidder nok et sted, hvor vi ikke lige kan se ham. Vi fortsætter gennem landsbyen, og undrer os!

Efter nogle sving, ser vi endelig en egnet holdeplads, så vi endelig kan få vores kaffe. Ind til siden, et lyserødt lagen op over forruden, så vi kan få lidt skygge på forsæderne, og holde temperaturen lidt nede. Vi holder med snuden mod solen, og der er total skyfri himmel.

Klapstole, bord og den rød og hvidternede dug, termoflasken, ostemadder og kage. Vi når lige at få kaffen skænket op i kopperne, så er der en en bil der bremser op og hilder næsten helt stille. Vi sidder bag ved bilen, med bagklappen oppe for at få lidt skygge. - Det er sørme Guardian Civil der ”kommer til kaffe”. Nej, - de køre igen, da de får øje på os og vores kaffebord.

Lidt efter kommer er endnu en bil, som er lige ved at standse, - måske tror de at vi sælger noget? Nå, - men vi snakker om, at de betjente nok hellere skulle tage sig af afbrændingen. Vi fornemmede også, at røgen aftager en smugle. Næsten færdig med kaffen høre vi igen en lyd, men det er fra en lastbil. Pludselig opdager vi at der er blå blink, nå da, det er en brandbil med blå blink, men uden horn.

Tak for kaffe og ”underholdning”. Det var i landsbyen Oterio de Guarde, på vej P210.

Vi pakker sammen og køre til Velilla del Rio Carrión,

En snæver vej ind gennem byen, hvor der kommer en stor lastbil/slamsuger imod os, så vi må hurtigt bakke, for at give plads til det arbejdende folk.

Så køre vi mod nord til Boca de Huérgano, hvor vi køre 4 km ud langs søen mod vest, for at tappe kildevand. Tilbage af et stykke vej, som vi kørte i sidste uge, da vi var på tur fra Ribadeselle.

Vej N 621. Vi kommer til det højeste pas på hele 1609 moh, Pto de San Glorio, men en helt fantastisk udsigt til 2 sider. Der går en lille vej opad, 2 km. Op til ”Mirador” - Udsigtspunkt, men der stod desværre også ”Indkørsel Forbudt”. Klokken er mange og vi er meget trætte, der er stadig en meget lang vej hjem, så en travetur på i alt 4 km., kan vi ikke overskue. Vi nøjes med at nyde udsigten fra vejen og pladsen

omkring. Vi se en stor potent 4x4 camper, fra Schweiz, her på toppen. Langs vejen står der markerings pæle i størrelse XL.

Nedkørslen, fra Pto de San Glorio, bliver den længste vi nogen sinde har kørt, med mange og skarpe sving. Bjergene har en ret speciel ”kam facon”, som en linie der rejser sig gennem landskabet, med store og små ”tænder”. ”Tænderne” strækker sig over mange, mange kilometer tværs gennem landskabet. Vi ser mange små landsbyer, med bare 10-15 huse, nogle lidt større.

Vi ser også hvordan de lokale driver køre til malkning. Den gamle køre foran i Pickup 4x4 med advarselsblink sat til, 3 sønner bagved køerne. På klatterne på vejen kan vi se, at de har gået meget langt. Måske er de ved at drive kvæget op i bjergene, ligesom i Norge hvor dyrene kommer på Sæter om sommeren.

I løbet af dagen har vi rigtig mange storke.

Vi er hjemme igen, trætte men fulde af oplevelser.

En lang udflugt, fra kl. 9.30 - kl. 19.

Kørt 196 km.

HVILE DAG

Dag 70

D. 5. April. Lørdag

Laveste nat temp. 1,6 C


Der er is på bilen, da vi endelig står op, ved 9 tiden.

Vi tager en ”Hviledag”, hvor kun ”nødvendigt arbejde” bliver gjort. Bad, spise, tømme spand og potte og så lidt klatvask.

Så snart solen står op, så bliver her dejligt. Vi flytter efter solen, og rykker rundt med bord og stole. Først på dagen flytter vi efter solen, hen på eftermiddagen flytter vi for at få lidt skygge Solen bager ned fra en aldeles skyfri himmel.

I morgen fortsætter rejsen.

Underholdningen her på campingpladsen er: En lille hvis kat som mjaver. Den har 3 killinger et sted. Her er INGEN hund! (Udsædvanligt)

Drossel som synger fra tidlig morgen. Grønspætte. Ugle. 2 Egeren. Flagermus. Musvåger. Ravne. Duer. Musvitter. Bogfinker. Div.

Rovfugle...... Og en flot, flot udsigt mod Fuente De området.

Der er kommet flere campister til, i dagens løb.
Vi gik en aftentur.

Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 21,6 C

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a170629
SPANIEN NordVest. - 4 - CAMPING 2008 :29 -
Fra Picos De Europa, til Baskerlandet og Frankrig




Dag 71

D. 6. April. Søndag

Laveste nat temp. 2,3 C

Vi bliver vækket kl. 6, om morgenen, af nogle motorcykel campister, som tror at de skal ud af pladsen. Men der er lukket, så du stoppe maskinerne igen.

Vi er klar til at køre kl. 9.15, med en hjertelig afsked med Camping Mor. Vi har snakket en del med hende, selv om mit engelsk ikke er ret godt. Alligevel er vi kommet rundt om mange, også private emner. Hun er oprindelig fra Barcelona. Det er en ualmindelig dejlig Camping Mor. Og vi kan kun give både hende og Camping La Isla, Potes. Picos de Europa.

Link til campingpladsens egen side:
http://www.liebanaypicosdeeuropa.com/guia/campinglaisla.htm


ACSI:
http://www.eurocampings.co.uk/en/europe/spain/cantabria/campsite-la-isla-picos-de-europa-108210/

Vi bliver hjulpet ud af indkørslen og op på vejen, oversigten er lidt dårlig og udkørslen lidt smal. Vi bliver sendt af sted med beskeden om at køre forsigtigt hjem. En afsked, som var det vores egen mor ;-))

Vi klare den ”frygtindgydende vej” fra Potes til Panes, vej N621.

Der er flere steder, hvor klipperne hænger langt ud over vejen, eller stikker ud lavt ved vejen, forhold der skal passes på, og ekstra når vi har en høj campingvogn med. Vi møder kun et par busser og et par Campere, og så en masse almindelige biler. Det er Søndag morgen og der køres udflugter til spisesteder, traveture og Fuente De.

Vi må desværre hilse af med Picos de Europa, som har været en af de største oplevelser på turen, og en i den grad positiv overraskelse. Et plet, hvor vi håber at vende tilbage en anden gang.

Fra eventyrverdenen og lige ud i virkeligheden, igen.

Overskrift 1

Vi køre på Autovia langs kysten.

Én lang række af byer. Der er rigtig mange smukke steder. Det er svært at finde en rasteplads. Én er lukket. Én er utryk. - Vi drejer ind i en mindre by, hvor vi til sidst, næsten i desperation, holder ind foran et hus, hvor der også holder en lastbil. Midt i middagsmaden må vi lige flytte os lidt, fordi vi holder foran en garage. Men det var en meget flink ældre mand, så vi klarede det med smil og tegnsprog. Han talte ikke engelsk!

Gennem Bilbao, med tilhørende omegn. Efter Bilbao går A8 ind i landet, men der hvor vi igen ser kysten, ved floden Deba, ligger der en campingplads, som vi finder i DCU bogen. (E-2g) Camping ITXASPE. Itziar/Deba område Guipúzcoa,- vi er i Baskerlandet !

Campingpladsen ligger 2-3 km. Fra motorvejen og vi kan ikke høre den. Flot udsigten og adgang til Mar Cantábrico (Biscayen).

Vi får en plads tildelt, nr. 6. Der er en NL Camper lige før os, så vi kan forstå at her får vi bare et nummer. Nå pyt, vi skal kun være her til i morgen.

Vi gør som vi plejer, når vi kommer til et nyt sted: Køre ned, stopper bilen og går rundt og kikker på forholdene, snakker om placering, verdenshjørner, vind, morgensol og hvordan skal vi ”angribe” sagen. Vi vil gerne slippe så nemt om ved opstillingen som muligt, så de steder hvor vi ikke behøver at koble CV af, da bliver den på krogen.

Derfor svinger Erik rundt, ind over nabopladsen for så at holde, perfekt! Men..... Sådan går det ikke. Der er bundløst.... Og bilen sidder fast i mudderet, under græsset. Jeg kan stå og se, hvordan bilen bare synker ned og ned. - Der skal handles hurtigt her!

Næsehjulet ned og af med campingvognen, - den var heldigvis endnu ikke nået hen på det bløde stykke. Vi kan skubbe den lidt væk.

Så er det med at overveje og tænke kreativt....

Erik tager dunkraften og alle vores træklodser frem. Jeg henter et langt bræt, et stykke væk. Et bræt som jeg, så da vi gik rundt og kikkede. Jeg henter også et bundt ris / tynde grene som er tippet ud over kanten fra pladsen. Erik hæver ét hjul ad gangen, og vi ligger klodser og grene ind under hjulene. Klodserne forsvinder ned i mudderet og grenene stikker skråt op i luften. Vi vælger at bakke ud af problemet, altså samme vej, bare baglæns. Et skub, og lidt flere grene ned i mudderet og så er bilen oppe igen. Pyha!

Tænk, alle andre campister og ejeren, ingen kom for at hjælpe, - ingen overhovedet. Alle sad bare og gloede på os. Vi kan se dem i vinduerne! Men ikke én tilbød at give en hånd. Det tror jeg altså ikke ville ske i Danmark.

Klog af skade, stamper vi hele plads 6 rundt, før vi beslutter HVOR vi skal holde. Der opstår ikke flere problemer hos os. Vi går et par ture.

Kørt 266 km. (Pyha)
Højeste dags temp. 20,3 C

Storbyerne på kysten er en voldsom kontrast til eventyrlandet mellem Picos tinder. Her Bilbao, som vi skynder os at passere.

Dumt, dumt gjort.....

Fotoalbum: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a171053
FRANKRIG - 1 - CAMPING 2008 :30 -
Izpegi - St. Jean-Pied-de-Port - Tardets.


Meget smukke Basker huse, med røde hjørne sten

Gennem en smal, lille by og lidt landbrugsland, os så skal vi op over passet, til grænsen mellem Spanien og Frankrig, men i baskerlandet findes grænsen ikke!
Den sidste udsigt i Spanien.

Dag 72

D. 7. April. Mandag

Laveste nat temp. 6,4 C


Morgensol over havet og klipperne på kysten. Smukt.

- Vi vælger de små veje, men pludselig er vi igen på motorvejen.

Køre uden om San Sebastian, der er helt vildt meget trafik, uhyggelig meget trafik, og vi længes allerede tilbage til Picos de Europa. Her bliver vi stressede og det er jo det modsatte der er meningen med denne tur.


Ved frakørsel (Nr. 1) kun 500 m før Frankrig, drejer vi mod syd ad vej N 121 A. - Ak og Ve - vejarbejde, vejarbejde, vejarbejde - og rigtig meget tung trafik. Vi er heldige, vi finder en lille plet hvor vi kan holde en pause, kun lige akkurat væk fra vejen. Det bliver en sen frokost. Jeg er lige gået i gang med madderne, så lander der en bil lige bag ved os , - jeg kikker ud af bagvinduet... Der holder Gurdian Civil, 2 mand. - Ja hvorfor ikke! For nogle dage siden var det til kaffe vi nær havde fået gæster, nu til forkost ;-)

De to betjente står ud, tager deres flotte kasketter på, - og så står de bare og ryger lidt, spiser et æble og følger trafikken.

Vi bliver færdig med at spise, og køre igen. Straks skal betjentene også af sted, me de køre tilbage hvor de kommer fra.

I Narbarte drejer vi igen af og køre N 121 B. Gennem små Baskiske byer, med smukke huse, med røde, natur hjørne sten. Ved Arizkin drejer vi øst til en lille vej, gennem små Baskiske byer, med smukke huse, med røde, natur hjørne sten, op ad en bjergvej, en bjergtop, grænsen og mod Frankrig, vej NA 2600 (16 km. til Frankrig).

Det bliver en klatretur, smal vej men med en fantastisk udsigt. Det er et grønt og frodigt landskab.

Toppen og Grænsen

Izpegi

Der ligger en lille restaurant på toppen, med lokale specialiteter. Der er mange biler og sikkert et udsøgt spisested. Det er franske biler som holder her.

Her, på toppen Izpegi 690 moh., er selve grænsen mellem Spanien og Frankrig. Men lokalt er vi i Baskerlandet, og for Baskerne er der ingen grænse, det er deres land, og grænsen findes ikke mellem de menneskene som lever her. Vi nyder udsigten, mest inde fra bilen, for der blæser en iskold vind, selv om solen skinner. Der er ingen grænse at se, kun et skilt der fortæller om Baskerlandets sammenhold.

Et fælles Baskerland!

Første kik ned i det Franske baskerland

         FRANKRIG


Vi triller stille ned på den franske side. Her er landskabet goldt og barskt. Der går får, geder og heste langs vejen, på begge sider af grænsen og bjerget.

Vejen er smal og meget snoet, slet ikke egnet til campingvogne, men der har ikke stået noget skilt. Vi ”kravler” ned og er heldig, at vi kun møder nogle få biler.

Vi kommer ned til St.- Etienne-de Baigorry, hvor vi holder kaffepause.

Det er en meget flot by, og en typiske Basker by, som er helt speciel.

Vi finder en lille fin butik, - men igen er der nye vare, mærkelige navne og underlige udskæringer af div. kød. Det kan være lidt af en udfordring, at finde det rigtige, når man skal gætte sig til indholdet.

Vejret i dag har været fint, uden at være for varmt. Endnu et valg skal tages. Vi har 2 veje, som begge går ud til vej 918 ( Pyrenæer rute )

Vi vælger den korteste, men også den mindste vej. Men vi køre ser vi pludselig et stort skilt, med navnet på ”vores” campingplads, vi når at køre forbi, så vi må vend om.

På skiltet står der:

    Europ´ Camping, i Ascrat. ****
    St. Jean-Pied- de- Port.

http://www.eurocampings.dk/da/europa/frankrig/aquitaine/pyrenees-atlantiques/europ%27-camping-103497/
Så begynder snegle turen ned til St.- Etienne-de Baigorry. Mange steder er der så smalt, at man ikke kan mødes, - og slet ikke med 2 brede køretøjer.

St.- Etienne-de Baigorry

St.- Etienne-de Baigorry


Vi drejer af efter skiltet og mod byen Ascrat. Meget smalle veje, og ingen camping-skilte. Vi når en landsby, og må stoppe for en stor flok får, er på vej hjem. De er langhårede med snoede horn. Vi holder stille i 3-4 min. Endelig er de sidste får på vej ind på gården, de bliver drevet hjem af en lille hund og en lille hvid varevogn.
- Så er vejen vores. Lort, lort, lort!
Den lille gaden, her inde midt i landsbyen ligne en pløret markvej, men det er ikke pløre, det er fårelort, - lort fra ca. 100 får. De drives ud i marken, og hjem til malkning 2 gange om dagen, - altså fire ture i alt, pr. dag, - og der falder hele tiden noget af.

Vi køre frem til et vejkryds og der er ingen campingskilt. En mand på en traktor giver tegn, hvilken vej vi skal. ”Lige ud” signalere han. Det er meget venligt. Vi finder endelig campingpladsen, og der ser helt øde ud! Mon den er lukket?

Vi læser på skilte, og kikker os lidt omkring. En dame kommer gående, og lidt efter kommer en mand i en firehjulstrækker. Beskeden er: Bare stil op, vi ordner betalingen i morgen! Vi når lige at stille op, så begynder det at regne, det stilner lidt af, - og så bliver det styrtregn.

Hver hele time spiller kirkeklokkerne en lang melodi og bagefter er der timeslag.

ACSI nr. 734.    PRIS:  14€

Kørt 142 km.                           
Højeste dags temp. 16,1 C

St. Jean-Pied-de-Port

Dag 73

D. 8. April, Tirsdag

Laveste nat temp. 8,1 C

Erik har ligget og hørt på kirkeklokkerne i landsbyen, hele natten. De slår hver halve time. Først slås der nogle få slag, - derefter pause i ét min. - Så slås der enten ½ timeslag /eller timeslag.

De ringer selvfølgelig også solen op, og solen ned!

Vejret er klaret op og vi får faktisk en rigtig flot og varm dag.

Først køre de ca. 2½ km. ned til byen, St. Jean-Pied- de- Port. Her stiller vi bilen i skygge under et stort tag, lige uden for bymuren. Overdækket og skygget parkering, det er en virkelig god ting.

Vi var her i 2006, men kun for en kort bemærkning, så denne gang skal vi se noget af byen. Vi går lidt rundt, går ind på turist-info og får et kort over byen, så er det noget lettere at finder rundt, og finde seværdighederne.

Vi følger bymuren og til ”Porte St. Jacquey”, går op til Citadelle og nyder udsigten. Kæmper os ned igen, på de ”tippede” brosten, ja - tip og ikke kun toppede. Alle stenene ligger og tipper, så en skarp kant stikker op.

Selv om byen er meget ”turistet” så er det stadig en fantastisk flot og velholdt by, med middelalder gader, huse og broer. Det er mange små spændende butikker i den gamle bydel, inden for murene.

St. Jean-Pied- de- Port er en pilgrimsby, og det ses tydeligt både på det tingel-tangel der sælges, men ikke mindst på alle de pilgrimme / vandrere, som ses i gadebilledet. Der er logier for pilgrimme, som med deres symbol, muslingeskallen, uden på husene viser vej til et måltid mad, et bad og en seng.

St. Jean-Pied-de-Port

St. Jean-Pied-de-Port

Vi kommer lige ved middagstid, og ser butikkerne lukke og gå til siesta. Vi går et smut ind i kirken, som viser sig at have en udstilling af børnetegninger. Børnetabloer som viser ”Pilgimshistorie”. Vi fortsætter gennem byen og er heldige at finde et åbent ”Boulangeri”. Vi får her en helt speciel oplevelse. Bageren er en ”storsnakker”, han snakker med en mand der er i den lille butik da vi kommer ind. Vi forstår kun få franske ord, så da det bliver vores tur, bliver vi mødt med en ordstrøm der næsten slår benene væk under os, den anden kunde smiler venligt (griner) da han forlader butikken. Jeg forsøger med lidt Fynsk/Fransk og peger - Jeg vil gerne have en ”Pain”. Bageren er venlig, men driller. Jeg får ikke mit brød, før jeg har lært at sige det rigtigt! Værsgo’ - sådan. Nå, men jeg kaster mig ud i det.... Efter 6-8 forsøg og en god gang grin, får jeg sagt: ”Paae” eller ” Pá” eller sådan noget der ligner. Han tager endeligt brødet på hylden. Det koster 1,02 € . - Det bliver pakket ind, og her udspiller der sig et lille stykke kunst. Meget enkelt, men gjort meget elegant.... De franskmænd, de franskmænd ;-)

Man tager ét stykke silkepapir, påtrykt en lille historie, lægger brødet diagonalt, fra hjørne til hjørne, tager de to frie hjørner op, samler dem og drejer brødet rundt, i sin ”hængekøje”! Vær’sågod, - ”Bæresnutter”. Ja, og så blev vi sendt ud af døren med endnu en lang ordstrøm, med ønsket om ....... Gad vide hvad?

Den oplevelse glemmer vi sent.

St. Jean-Pied-de-Port

St. Jean-Pied-de-Port

St. Jean-Pied-de-Port

St. Jean-Pied-de-Port

St. Jean-Pied-de-Port

St. Jean-Pied-de-Port

Inden vi køre tilbage til campingpladsen, køre vi lige hen i Lidl og handler ind. Når man har lært Lidl’s varesortiment at kende, så er det letter at handle i deres forretninger, i udlandet, for mange vare er de samme alle steder. Det samme gælder ALDI’s butikker.

Kørt før campingpladsen, blinker vi ind på en lille holdeplads, vi har en lang række biler bag os, som vi gerne vil have væk inden vi skal svinge til venstre. Den ene af bilerne var en BMW med en kvinde ved rattet, hun har meget travlt og har ligget klistret fast til vores bag kofanger, og prøvet at overhale flere gange, siden byen.

Det viser sig, at hun skal samme vej som os. Vi drejer begge op ad vejen mod campingpladsen, og BMW’en holder stille midt på vejen. Vi kan ikke passere den, så vi venter. Kvinden står ud, går hen og tømmer en postkasse, som sidder på en husmur, - hun gennemgår dagens post, sætter sig ind i BMW’en, nu har hun pludselig ikke så pokkers travlt. Hun triller bilen to meter frem og drejer ind på gårdspladsen.

Ih GUDER! Hun har sparret 3 meter gåtur. Her holder vi, tre biler i alt midt på vejen, og venter på at damen henter sin post, og kikker den igennem!

På campingpladsen falder jeg i snak med en rigtig hyggelig NL dame, som netop er ankommet til pladsen.

Vi går en dejlig aftentur, rundt i den lille landsby og kirken. Vi tæller at den i alt slår 23 slag, bim-bam-bim-bam, for at ringe solen ned.

Kørt 5 km. Udflugt
Dagens højeste dags temp. 20,2 C

Ascrat

Dag 74

D. 9. April. Onsdag

Laveste nat temp. 12,5 C

Dårlig nat, Erik kan ikke sove for kirkeklokkerne! Vi beslutter at forlade pladsen. Endelig lykkes det at få lov til at betale, men helt uden kvittering. ACSI - 14 € + 0,60 € tax x 2 dage.

Vi når lige en snak med NL damen og Åland, Erikslund Rast og advarsler om vejpirater på E6 i Sverige. Hilser af, og køre samme vej som vi gjorde i 2006.

Vi skal lige ind til en bagerbutik, som Erik kan huske ligger ved vejen, efter Mauleón-Licharre.

Ved Tardets skal vi finde ACSI plads nr. 736, Camping du Pont d’Abense, ved Abense de Haut, Tardets. Vi skal over en flod, på en smal granit bro.

Vi er havnet på en absolut natur campingplads, men vi er ikke helt sikker på at den er åben.

En, ikke helt ung, dame i ”Hippie tøj” og med 2 hunde, sidder mageligt og kikker på os, da vi lander uden for en kæde, ved indkørslen. Først da vi spørger om der er åben, bliver kæden fjernet.

Vi er vist de første turister i denne sæson. Damen får vores campingkort fra ACSI. Vi bliver vist rundt, og vælger at køre lidt væk fra bygningerne.

Græsset står højt, flot og frodigt, og aldeles urørt. Det kan vi rigtigt godt lide, bedre end den foregående plads, hvor græsset er klippet med en neglesaks.

Det står lang værre til med de sanitære forhold! Det hele bære præg af at der ikke er taget hånd om vedligehold og reparationer i længere tid, (læs flere år). Lige nu aktuelt, er det almindelig klargøring der mangler. Damen nyder solen, og er helt uforberedt på at campisterne allerede er ankommet.

Vi nyder frokosten, midt i blomstermarken, med fuglesang og solene bagende ned.

Nu sker der noget! Hippie kvinden har smidt strikketrøjen og er kommet i gang med noget nede ved vaskekummen. Nu skal der gøres rent, tror vi.

Vi vil gerne ud os se lidt på omegnen, og går hen og spørger, og har vores kort i hånden. Jeg taler engelsk, - hun svare på fransk.

Jeg kommer tilbage til Erik med 2 ringbind, med udklip, presseklip og pjecer, dem kunne vi bare låne og aflevere når vi var færdige.
TAK for det, en stor imødekommenhed.
Vi gennemgår materialet, og jeg prøver at forklare, hvad jeg tror
jeg har hørt.

Vi køre over broen igen, 1 km. ud af vejen og drejer af mod GORGES DE KAKUETTA, en dyb, smal kløft med vandfald, grotter, vandløb og regnskovs stemning. Gribbene svæver højt oppe over kløften. Senere, da vi står i grotten, se vi at gribbene lander på deres rede plads, på en klippehylde, højt oppe. Erik ser en odder løbe hen over en stor, mosbegroet rund klippeblok, som ligger med vand rundt omkring.

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a171384

http://www.sainte-engrace.com/tourisme-pays-basque.html

Kort:
http://www.sainte-engrace.com/decouverte-loisirs.html


Turen ud gennem kløften er en vildt hård og anstrengende tur. Men det er også den mest fantastiske oplevelse!
Billederne viser fine gangbroer, men det er ikke et helt sandt billede af virkeligheden. Mange steder er der glatte klipper, ujævne og stejle op og ned ture, - og så er der langt, selv om der kun er 2 km., - hver vej.

2 km. X 2 veje = 4 km. De skriver at turen tager 2 timer, vi bruger mindst 3 timer og er totalt færdige, da vi i støvregn, kæmper os det sidste stykke op til indgangen og Caféen. Vi har betalt 4,50 € pr. Voksen for turen.

Klokken er blevet mange, og vi er først tilbage ved campingpladsen omkring 18.30. Vi gør store øjne, da vi opdager hvilken aktivitet der er blevet på pladsen, mens vi har været væk. En stor plæneklipper er i gang med at nedlægge hele blomstertæppet, og der bliver kørt lige lovligt tæt på vores campingvogn. Erik parkere lidt væk og skynder sig over til campingvognen, han når lige at redde vores lange el-ledning og spildevandslunge, inden det bliver taget af maskinen. Py-ha, vi kan da heller ikke lade vognen være alene et øjeblik!

Kørt udflugt 56 km.
Højeste dags temp. 23,7 C

 

INFO

 

Gorges de Kakuetta

Et af de vildeste og mest kendte punkter i Europa er, Gorges de Kakuetta. Det er et dramatisk sted at udforske, i de baskiske bjerge. Slugten strækker sig 2 km lang, med lodrette vægge som stiger op til 350 m høje, og alligevel er der sjældent mere end et par meter mellem siderne.

Det er forståeligt, at bortset fra midten sommeren, kan lun lidt lys slipper ned i den dybe og smalle dal, så klimaet er koldt og ligner tempereret regnskov.

Stien ind i slugten følger dels bunden i slugten, på andre tidspunkter følger stien en ”metal catwalk”, - opsatte gangbroer, og giver gode muligheder for at udforske selve kernen i slugten, der med sin styrkende luft, overhængende klipper og masser af planter, er en gave fra naturen. Stien når frem til et spektakulær vandfald, for dem der ikke har noget imod at blive våde, er der mulighed for at gå ind bag den 20 m. høje Kaskade. For en mere afslappende pause, er der et picnicområde, hvor man kan hvile sig og bare beundre det flotte sceneri.

Du kan fortsætte turen længere endnu, bare 200 m længere henne ad stien finder du La Grotte du Lac (søens grotte) som også er et besøg værd. Grotten rummer en fantastisk samling af gigantiske stalaktitter og stalagmitsandsøjler.

Solide travesko og fornuftigt tøj tilrådes, husk at benyt de grønne sikkerhedshjælme, som hænger under et halvtag først på turen, til fri benyttelse.

For de unge kan turen gøres på ca. 2 timer, for andre tager rundtur i slugten lidt længere. Husk at medbringe noget drikkevand og en ”godbid”, kiks, chokolade o.l. eller en madpakke.

Der kan købes div. forfriskninger m.m. I Caféen, - hvor man først køber sin billet.

Her findes også mere information.

Se alle billeder (gode og dårlige) fra udflugt til  
GORGES DE KAKUETTA, her:

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a171384




FOTOALBUM: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a172257


Lourdes

Dag 75

D. 10. April. Torsdag

Laveste nat temp. 10 C

Vi var meget heldige med vejret i går. Her til morgen er det gråt og tungt vejr. Vi gør os færdige og er klar til afgang kl.9, men det er for tidligt for vores værtinde, “Hippie Camping mor”, hun går rundt i pyjamas, med et tæppe/sjal over sig. Men når hun tager det i stiv arm, så gør vi også, vi får betalt og sagt pænt farvel, og mener at stedet er pragtfuldt, hvis man kan “nøjes” med forholdene, vi droppede morgenbadet... Og klarede det med en etagevask i campingvognen.

Vi køre nu via Arette og Asasp, Erik kan huske byer og veje fra vi var her i 2006, Utroligt! Det er en smuk grøn vej, op og ned mellem grønne bakker, frem til Arudy. Vej D 35, forbi vejen til Grottes de Bétharram. Den springer vi over, men er helt sikkert fantastisk.

http://www.grottes-de-betharram.com/

Vi kommer nu til LOURDES, hvor vi skal finde en ACSI camping, Arrouach - 10 €. Vi finder pladsen, den ser lille og hyggelig ud.

Vi køre ind og finder os en plads, og stiller op. Der er Siesta! Et lille bitte skilt, ved en dør i huset fortælle med blot et par klokkeslæt og en fransk tekst, - hvornår der er åben. Tror vi nok ?

Vi drikke vores eftermiddags kaffe, og så regner det. Vi venter på lidt tørvejr, og så beslutter vi at gå en tur ind til byen, og se om vi kan se lidt af “Cirkuset, ved hellighederne” - som byen er berømt for, som hvert år besøges af 6 millioner mennesker fra hele verden.

http://www.lourdes.dk/

Lourdes - en by ved foden af Pyrenæerne, en af den katolske kirkes største valfartssteder med omkring 6 millioner pilgrimme hvert år.

Det var i Massabielle-grotte, at Bernadette Sobirous i 1858 havde modtaget åbenbaringer af Jomfru Maria.

Over grotten opførtes i 1876 en kirke og ved siden af denne ligger Rosenkrans-basilikaen.

I hundredeåret for Bernadettes åbenbaringer indviedes en underjordisk kirke med plads til 25.000 pilgrimme.

Direkte webcams:

http://www.lourdes-france.org/index.php?id=153&contexte=fr


Tourism, - Office of

http://www.lourdes-infotourisme.com/uk/


Halvvejs ned i byen begynder det at regne.
Op med paraplyerne, så fortsætter vi. Da vi komme hen til området, kan vi se en stor menneske mængde, men kun på relativ lang afstand. Vi kan høre messende stemmer fra mængden, og fra højtaler der kan overdøve alt andet.

Vi går på vejen, på bagsiden af indgangen, vi kan kikke ned over pladsen, og over sygetransporterne og busserne, som kommer med syge på båre og i kørestole rollatorer og stokke. De må være meget stærke i troen!

Vi får endnu en kraftig regnbyge, og samtidig er vi heldige, for vi komme lige forbi en åben bagerbutik, så vi slår 2 fluer i ét smæk. Tørvejr og friskt brød. Vi køber 2 stk. Som kommer ned i rygsækken. Så er det bare hjem. - Det styrt regner hele aftenen, og hele natten.

Kørt 86 km
Højeste dags temp. 21,5 C



Lourdes - en by ved foden af Pyrenæerne,
en af den katolske kirkes største valfartssteder
med omkring 6 millioner pilgrimme hvert år.



Dag 76

D. 11. April. Fredag

Laveste nat temp. 5,1 C

Regn, regn, regn! Heldigvis fik vi lidt tørvejr, så vi kunne få pakket sammen, og klar til afgang kl. 10.

Vi skal heldigvis kun gennem udkanten af Lourdes, og finde vejen til Tarbes. Finde vej N 21 til Villecomtal s-Arros, en hvid vej til marciac og Plaisance, hvor vi skal finde en ACSI plads.

Vi finder den, men der er middagslukket til kl. 15.00. En kæde er sat over vejen og låst. Vi skridter hen over kæden, og går en runde på pladsen, for og se om vi skal vente til kl. 15. Pladsen er våd, og ligner mest en fastliggeplads. Der er gang i noget byggeri af hovedbygningen og resten virker ikke særlig indbydende, som vejret er.

Vi vender ude på vejen, selv om pladsen er trang. Næste ACSI plads ligger ved Aignan. Vi køber benzin og skal så finde pladsen. Der er 4 veje i byen, vi prøver de 3 inden vi finder campingpladsen, en gårdcamping, som ser meget privat ud. Ingen folk at se, kikker lidt, vender og køre igen. - Og så vælger vi den forkerte vej! DCU-Samarbejdsplads: Camping Le Moulin de Mellet. Den ligger ca. 3,5 km. Uden for Colayrat St.- Cirq, retning mod Prayssas. , en lille vej som hurtigt bliver til flere små veje, og mange kilometer, og vi kommer meget langt ud på landet!

Heldigvis er det siesta, og heldigvis overholder de lokale reglerne!

På rette vej, kommer vi til Manciet, Eanze og Condom.

Da vi nærmer os Agen, får vi en omkørsel på 10-15 km., pga. vejarbejde. Vi komme derfor en forkert vej ind til byen.


Det er fredag eftermiddag, trafikken er tæt og hektisk, et tidspunkt vi normalt prøver at undgå byerne på. På vej ind mod byen er det ved at gå galt.

Ved en sidevej, hvor dem der skal ind på vores vej har vigepligt, med trekant på spidsen, holder en bil stille, men den næste overser den holdende bil, kører op bag i den, og skubber den et langt stykke ud over stoplinien, næsten ud foran os. Erik havde observeret bilen, og forventede at den kørte ud foran os, som vi tit oplever, men hun overholdt sin vigepligt, - det overraskede nr. 2 bil.

Vi kan se den voldsomme kaste tur bilisten i den forsete bil får. To skadede biler, et piskesmæld, måske hjernerystelse.... Den ene bil har en stor bule i bagenden, som er trykket helt ind. Den anden bil er helt smadret i fronten, kølervandet løber ud på vejen. Damen i den forsete bil tog sig til hovedet, - men hun bakkede alligevel lidt, så vi kan passere.

Vi er nød til at køre videre, det vedkommer ikke os i juridisk forstand, - men vi er dybt berørt af det.

Det var meget tæt på, at vi havde fået bilen ind i højre fordør!

Langt om længe, trætte og kørt for mange kilometre, finder vi endelig en plads. Denne gang bliver det en DCU-Samarbejdsplads: Camping Le Moulin de Mellet. Den ligger ca. 3,5 km. Uden for Colayrat St.- Cirq, retning mod Prayssas. Campingpladsens egen hjemmeside:

http://pagesperso-orange.fr/moulin.mellet/

Det er egentligt synd, at vi bare køre forbi Agen, for der er en masse spændende at se og opleve, men vi orker det ikke. Agen er kendt for verdens bedste svesker, men også valnødder dyrkes her mange af.

Vi er nok ved at være fyldt op, og lidt ferie trætte. Eller også er det det dårlige vejr?

Endnu en våd, våd campingplads. Der er flere vandløb som løber gennem campingpladsen, vandet er helt kakaomælks farvet af mudder og segment fra bjergene. Det har regnet det meste af dagen, ja faktisk i flere dage og alt er vådt og gråt, faktisk meget lidt indbydende.

Men der er nogen som nyder det våde vejr, og det er frøerne. De kvækker, kvækker og kvækker, 100 vis af frø kvæk, sikke en koncert skiftende med slagregn på taget. Vi trodser regnen og går en lille tur på pladsen og lidt på vejen, inden vi går til ro.

Vi har SMS kontakt med Ingrid, i Douelle.
Beskeden er: Kom til sovs og kartofler kl. 12.30 .
Det siger vi da, Ja TAK, til!

Kørt 214 km.
Højeste dags temp. 15,8 C

En lille sidevej......

DCU-Samarbejdsplads: Camping Le Moulin de Mellet. Den ligger ca. 3,5 km. Uden for Colayrat St.- Cirq, retning mod Prayssas.

DCU-Samarbejdsplads: Camping Le Moulin de Mellet. Den ligger ca. 3,5 km. Uden for Colayrat St.- Cirq, retning mod Prayssas.

Dag 77

D. 12. April. Lørdag

Laveste nat temp. 3,1 C

Vi sover, undtagelsesvis, længe! Det har regnet en del i nat.

Afregningen ordnede vi i går, så vi kan køre når vi vil.

Det bliver en tur ud af de små veje, til Villeneuve s. Lot og følger Lot floden mod øst. Vi kommer forbi et sted langs vejen, hvor der er en lille sluse, og et lille fald på vandet, der kan vi rigtig få en fornemmelse af, hvor meget vand floden flytter. Det er kolossalt meget, og der er endda oversvømmelse!

Ved Fumel går vi fejl af skiltene mod Cahors, vi vælger den forkerte og får en omvej på 10-15 km., det vil sige samme vej tilbage!

Vi får en meget flot udsigt, da vejen ligger højt, og en by på en klippe top. Vi skal lige ind i L’Clerck og handle bl.a. svesker.

Endelig finder vi frem til vores campingplads,

Camp. Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot. Igen møder vi en camping vært, der har store problemer med den megen regn og bundløse, våde græsplæner. Derfor bliver vi guidet ind, af begge værtsfolk. Vi skal ligge på vejen, men vi skal også gøre plads til at dem der skal af sted først, kan komme ud.

En NL med en KIP holder på grusvejen, en dansk autocamper (på tyske plader) holder bag ved. Vi køre ud på græsset, som virker stabilt. Vi er ikke så tung som en autocamper. Vi skal på tur med bilen, i morgen. En lille NL camper holder halvt på halvt. Så kan alle komme ud, og vi tænker på den kendte vending ”Hvor der er hjerterum, er der også husrum”. Vi bliver inviteret på ”noget” oppe i samlingsstuen/café, men vi takkede nej, lidt uhøfligt, men vi er trætte og bryder os egentlig ikke om at sidde på pub. Senere taler vi med de andre danskere, og får at vide at parret lige har overtaget pladsen, for bare 6 uger siden. Vi er gæst nr. 5 !
Det er en GB mand og en NL dame, som ejer pladsen.

Vejret viser igen tænder, der bliver helt sort, og det trækker op til torden og endnu mere regn.

Kørt 98 km.
Højeste dags temp. 18,5 C



                              CV runder i dag: 119.115 km.

                                             Bil: 155.000 km


Lot floden flyder stille, der er meget vand i floden, men kun hvor der er nogle forhindringer, ser vi rigtigt hvor meget energi der "går til spilde". Når vi ser det her plummervand, så længes vi igen til Norge, med det friske rene vand, der bruser i fosse og elve.

Camping Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot.

Camping Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot.

Camping Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot.

Dag 78

D. 13. April. Søndag

Laveste nat temp. 4,2 C

Vi skal besøge Ingrid i dag, så vi sover lidt længe. Det vare længe inden solen står op hen nede syd på. God tid til det hele, og vi kan sidde ude og nyde floden, som flyder bare et stenkast væk.

På kortet er der ikke langt til Douelle, men vi bliver altid overrasket, det tager længere tid ed forventet, så vi køre i god tid. Vi køre langs Lot på den sydlige vej. Vi køre op på et udsigtspunkt, Bélaye, et kønt lille sted men udsigt til floden, som laver en sløjfe lige neden for. Så vi kan se to stykker flod, hvor vandet løber hver sin vej. Vand? - Ja, selv om det mest ligner Kakaomælk. Der er også en sluse / opdæmning.

Der er langt og lidt langsomt at køre, men vi er i god tid.

Vi får en rigtig hyggelig dag, hos Ingrid, får dejlig, lækker og hjemmelavet dansk mad, med en helt speciel valnød kage til kaffen. Vi komme sendt derfra, og Ingrid ser lidt træt ud. Foråret har været både vådt og koldt, alt det Ingrid ville væk fra, i Danmark.

Inden vi forlader Douelle bliver vi begavet med lækkerier, hjemmebagt lækkert groft brød, ih hvor har vi savnet det. Sød og lækker Valnødkagen og hjemmelavet marmelade. Vi er helt flove over alt det, men vi er meget taknemmelige og glade.

Vejen hjem, køre vi hjem på den store vej. Vejret bliver helt blå/sort, og vi vil gerne nå hjem inden regnen vælter ned. Det nåede vi ikke!

Området er kendt for bl.a. valnødder, foie gras og sur vin.

Udflugt 92 km.             
Højeste dags temp. 17,9 C

Udsigt over Lot, set fra Bélaye

Det søde værtspar på Camping Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot.

Vi forlader endnu en campingplads. Dette er plads nr. 38, på denne rundtur. Camping Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot.

Dag 79

D. 14. April. Mandag

Laveste nat temp. 7,4 C


Det regnede meget i aftes, og det meste af natten.

Vi hilser pænt af med både de to danskere i City-camperen, og værtsparret. Som vi kun har fået snakket lidt med.

Vi ønsker værtsparet en god sæson, og helst lidt mere tør. Vi håber at de klare det, for de er nogle meget dejlige mennesker, som arbejder hårdt for det. Vi forlader: Camp. Le Close Bouyssac v/ Touzac, Lot, endnu en ACSI lavsæson campingplads.

Engelsk :

http://www.leclosbouyssac.eu/GB/frame.htm

ACSI:

http://www.campingcard.co.uk/gb/en/europe/france/midi-pyrenees/lot/campsite-le-clos-bouyssac-100491/

Vi køre mod Fumel og derfra nord på ad vej D 710. Fra Lot til Dordogne. Belvès, Slorac-en-P, til højre til Salut og venstre til lesEyzies-de-Tayac og mod Montignac.
Det er vist et af de mest turistede områder, med grotter og slotte over alt. Vi kommer forbi en smuk by, med et slot/borg på toppen, men kan ikke holde stille.

Med en CV på slæb, kan vi ikke altid finde pladst, så vi kan holde stille.

Flere steder ser vi at der er friske, hvide Asparges til salg.

Vi kan også se, at vi er kommet til et rigtigt Foie Gras område, skilte med vare til slag eller spises. Der er også store gåsefarme, der er også én lige før vi når campingpladsen. Vi har ondt af de stakkels dyr, og har slet ikke lyst til at smage den fede delikatesse!

Vi finder ind på ACSI plads nr. 738, Le Vézère Périgod, Tousac. 10€, + 0,80€ skat.
Vi er vist de eneste, ud over vært med familie.
Sæsonen er ikke begyndt endnu, der arbejdes og pusles med reperationer og forbedringer, også på denne plads.

Vi vil gerne ud at gå lidt, og spørger om mulighederne. Manden vejleder os til en ca. 2 km. Lang tur, gennem skoven, så vi kan komme ned til:
Maison Forte De Reignac (

www.maison-forte-reignac.com ) Gå ind her og se billeder og video, fra fortet i bjerget. Fine stuer med fine møbler o.l. Så får det at bo i huler et nyt perspektiv.

På vejen der ned høre vi mærkelige lyde. Det skal vise sig, at der ligger et forhistorisk center, med undervisning. Et anlæg med meget flotte naturtro opstillinger, af dyr og figurer, i “levendegjorte sener fra stenalderen” bl.a. jagt på mamut!

Det var mammuttens dødsskrig vi kunne høre i skoven. Vi vil gerne ind, med det koster 6,50€ pr. person, og vi kan ikke læse og forstå meget af det. Det er også tæt på lukketid, så vi går tilbage igen, gennem skoven. Kik evt.

http://www.leseyzies.com/

Vi er helt ødelagte da vi endelig kommer hjem, inkl.. en lille tur, hvor vi gik forkert. Der er ingen skilte, kun fornemmelsen for landskabet og valg af stier, højre/venstre, som viser vej.

Kørt 113 km.
Højeste nat temp. 16,7 C

ACSI plads nr. 738, Le Vézère Périgod, Tousac.

Mamut jagt

Maison Forte De Reignac

Maison Forte De Reignac

Dag 80

D. 15. April. Tirsdag

Laveste nat temp. 5,8 C

Vi har haft, den absolut mest stille og mørkeste nat på hele turen. Vi er helt alene på campingpladsen. Kun værtsfamilien bor her. Ingen trafikstøj, ingen kvækkende frøer, ingen hunde glam, bare stilhed, stilhed, stilhed.
Der var ikke engang lys på pladsen, så vi var overladt til månen, som viste sin halve skive, i et let skydække.

Bageren kom og hang en pose med et brød på dørhåndtaget, i receptionen. Vi er stadig forundret over, at man kan få bragt eet brød ud til døren.

Da vi er forlads pladsen, komme vi forbi “Fortet i klippen”, hvor vi var i går, og vi vil prøve om vi kan komme til at se Grotte de Lascaux, ved Montinac.

Vi troede, at vi ankom tidligt til grotten, men her er allerede helt fyldt op på P-pladserne. Busser og autocampere holder overalt ved vejen og inde på P-pladserne. Der er snævert, rodet og med stejle op og nedkørsler. Det var helt håbløst, vi har campingvognen med.

Jeg bliver negativ!
- Det er en af Frankrigs største turist attraktioner, og så kan de ikke engang sørge for at der er rimeligt med parkeringspladser. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan her ser ud om sommeren, i højsæsonen.
I dag er det en helt almindelig tirsdag, i april. Så et godt råd, kom før de åbner, mindst ½ før, hvis du vil med i kapløbet om en P-plads. Forvent buler i bilen!

Vi vender på bus vendepladsen, og siger “-ha’ det!” og fortsætter mod nord, ad vej 704.
Landskaberne har skiftet meget hele dagen.

Vi spiser frokost højt over landskabet, med en stor udsigt til et stort slot, over byen Hauteforte.

I St-Yrieix-la-Perche køre vi til Châlus og St-Laurent s. Gorre, og frem til vores campingplads ACSI nr. 813 ved Cognac-la-Forêt, lidt vest for Limoges, og tæt på det vi skal se i morgen: Oradour s-Glane.

Det er ved første blik en fin campingplads, ejet af Nederlændere. Der er mange vogne og mange folk. Der er flest NL’er, 2 GB, og 1 DK (det er os).

Ved nærmere eftersyn og brug af de sanitære forhold, er der som altid noget der ikke fungere. Her er det vandhaner med trykknap, men med alt for højt vandtryk, så det sprøjter meget, og giver kun vand imens man trykker! Hvordan vasker man hænder efter toilet besøg, når den ene hånd skal trykke på vanhanen, mens den anden vasker sig selv?
Bare de campingværter ville prøve at bo og leve et par dage, på deres egen campingplads, med ALLE de daglige og normale funktioner, som bad (med lidt og meget tøj) - wc - tømning af div. - opvask - tøjvask.
( jeg glemmer at tage billeder)

Går en dejlig aftentur.

Kørt 141 km.
Højeste dags temp. 15,1 C

Hauteforte

Centre la Mémoire og Oradour-sur-Glane.

Centre la Mémoire, Oradour-sur-Glane.

FOTOALBUM: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a172490

 Med alle billederne fra dagen i Oradour-sur-Glane og Centre la Mémoire.


Dag 81

D. 16. April. Onsdag

Laveste nat temp. 3,7 C

En dejlig stille nat. Der er is på bilen, her til morgen. Selv om vi har målt,  + grader.

Morgenbrød bliver bragt til døren, meget fin service!

Mange camping enheder forlader pladsen, det gør vi også.
Vi køre til Oradour-sur-Glane.

Læs her Sven Pedersens artikel om stedet.
Artiklen er den direkte årsag til, at vi nu er her:

http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/149/68/s56-61_Oradur-Sur-Glane.pdf

Der er gode parkerings forhold. Vi ser først Centre la Mémoire. Prisen er 7,50 € på pers. for entré til centeret. Vi ser en stor gennemgang af krigens forløb. Det er svært at gå i dybden med, fordi vi ikke er så sprogstærke. Selv om vi føler os godt inde i krigens historie, får vi flere Aha oplevelser, og får nogle løse ender sat på plads. Vi sætter os ned, og ser en lille film på 12 min. En film som viser og fortæller om byens sidste dage, og timer.

Centeret:

www.oradour.org

Turen fortsætter, gennem en tunnel, til martyrenes landsby (som har fri adgang).

Vi ser den lille by, der står som en grum kulisse fra en film. Men det er ikke fra en film, det her er virkelighed!
Det er ganske uhyggeligt og skræmmende, at sætte liv og mennesker ind i disse kulisser. Vi har jo lige set stedet på film, med masser af liv og aktivitet.
Der skal ikke bruges megen fantasi for også at høre skrigene og rædselen, fra kirken gabende tomme vindues huller. En speciel detalje, som griber mig om hjertet, så jeg næsten ikke kan få vejret, er
den smeltede barnevogn, som ligger foran alteret. Hvordan kan noget menneske udføre sådan en handling?

Det er svært at komme videre, efter de grusomme oplevelser, men en lille blomst der gror ud af muren, inde i kirken, vidner om at livet både vil og kan fortsætte. Vi skal huske, og lære af det der skete. Vi må aldrig glemme ofrene.

Camping Moulin de Piot

Tilbage ved campingvognen, er vi nød til at spise lidt frokost inden vi fortsætter. Det går ud af de små vejen, og så et stykke på vej N145, fra Bellac til La Souterraine, hvor det er lastbilerne der hersker. De kører som “perler på en snor”, een lang kæde, hver vej, nu med 90 km./t. På en vej på størrelse med vores gamle amtsvej, gennem landsbyen vi bor i. Vi drejer af mod nordøst og Chénirs, og ACSI plads 812, Camping Moulin de Piot.

Det er et lidt mærkeligt sted, vi kan ikke rigtigt finde selve campingpladsen, eller hvor vi lige skal køre hen, spørge eller betale. Vi må endnu en gang konstatere, at vi er uden for sæsonen. Vi leder og kikker os omkring. Endelig finder vi en EL stander og en vandhane, - så må det jo være en campingplads, og vi undersøger hvordan vi kan ligge os.

Inden vi er færdige med at undersøge området, kommer der en gammel grøn, hjemmebygget camper/kassevogn, på NL og med skorsten på. Manden komme over til os, og siger at vi kan ringe på tlf. Nr. Der står i ACSI bogen. Jeg siger NEJ, - det bliver dyrere end campingen koster. Han SMS’er og der kommer senere en mand kørende.

Denne plads er ikke en helt normal campingplads. Jorden ejes af lokalsamfundet, men en NL’er driver campingpladsen, for at skaffe penge til stedets eksistens.

Vi drejer af mod nordøst og Chénirs, og ACSI plads 812, Camping Moulin de Piot.

Moulin de Piot

HISTORIEN.

Hvis jeg har forstået det hele rigtigt!


Uden garanti, for korrekt gengivelse.


Under 2. Verdenskrig, var der i Frankrig en såkaldt “rød zone“. Det er en slags “grænse“, der markere et område, hvor tyskerne var talrige, og havde kontrol med den del af FRANKRIG, som ligger nord og vest for linien.

Moulin de Piot befinder sig midt i Frankrig. Midt i et dramatisk landskab, med store makker og dybe kløfter og en flod der skære sig gennem landskabet. Her i dette område, oprettede modstandsfolk en

aktiv modstandsgruppe, med våben nedkastninger og de har, som de eneste radiokontakt til England, gennem hele krigen. Denne radiosender var Frankrigs bedst bevarede hemmelighed.

I en lille bitte bygning, kaldet “ Carstel” (Slottet), som ligger på den anden side af floden, og med en god travetur gennem mark og skov, gemte modstandsfolkene radiosenderen. Tyskerne var på sporet af gruppen og senderen, - men det lykkedes aldrig for dem, at finde senderen.

Efter krigen vil en af modstandsmændene, Charles Chareille, sammen med sine kammerater, og ud fra idealistiske motiver, skabe en fælles tanke, - om at der i fremtiden skulle være fred og sammenhørrighed, verdens folk imellem.

Projektet begynde en renovering af bygningerne og skabte en lille International landsby. Et sted hvor al verdens ungdom, i fællesskab og samarbejde kan opbygge et samlingssted. Charles Chareilles vision er venskab, humanisme og fredelig sameksistens. Vise verden, at unge mennesker kan samarbejde på tværs af køn, nationalitet, sprog, politik, kultur og religion.

Han ville skabe FRED mellem mennesker, nu hvor nationerne har ført krig. Han samlede, her på dette sted, mere end 20.000 unge mennesker, fra 43 forskellige nationer. Fra 1952 og frem til 1984, hvor Charles Chareille dør, var Moulin de Piot verdens navle, det var her livet fik kraft og saft, herfra udgik freds og solidaritetsarbejde til hele verden. En smuk tanke, i en verden i krig. Selv under den “Kolde krig”

Det fælles sprog i Moulin de Piot var ESPERANTO.


Nu, da de sidste gamle pionere er døde, er det svært at fortsætte, med drømmen og idéen. Man har forsøgt at få nognle EU støtte penge, men da vi var der, var det endnu ikke lykkes. Der er ved at blive etableret et projekt for afvende alkoholikere, og måske andre afvendede misbrugere.

OBS!
Vi fik at vide, at der også har været mange danskere, på disse sommerlejrer, her i Moulin de Piot.

Hvis der sidder nogen og læser denne historie, som ved noget mere, eller kan hjælpe med at rette historien lidt til. Vil jeg blive meget glad.

 

Kørt 130 km.
Højeste dags temp. 16 C

Charles Chareilles. - Efter krigen vil en af modstandsmændene, Charles Chareille, sammen med sine kammerater, og ud fra idealistiske motiver, skabe en fælles tanke, - om at der i fremtiden skulle være fred og sammenhørrighed, verdens folk imellem. -

Charles Chareilles samlede, her på dette sted, mere end 20.000 unge mennesker, fra 43 forskellige nationer. Fra 1952 og frem til 1984, hvor Charles Chareille dør, var Moulin de Piot verdens navle, det var her livet fik kraft og saft, herfra udgik freds og solidaritetsarbejde til hele verden. En smuk tanke, i en verden i krig. Selv under den “Kolde krig” Det fælles sprog i Moulin de Piot var ESPERANTO.

Se alle billeder fra stedet, i albummet: 
Moulin de Piot

FRANKRIG - 5 - CAMPING 2008 : 34 -



Da vi var her i 2008, var der stor usikkerhed vedr. stedets fremtid. Campingpladsen har fået nye folk, til driften, men jorden ejes fortsat af de lokale.








NYT I 2009 ! Nye mennesker skal drive campingpladsen, med en masse aktiviteter.


- Jeg håber, at de nye husker at passe på det historiske, - og fastholder Charles Chareilles fredsbudskab.



Google oversættelse: Fra den nye hjemmeside


VELKOMMEN!

Denne charmerende familie Ferieby ligger på bredden af floden La Petite Creuse.  

Dette er, hvor Charles Charilles skabte "Mølle lærlinge" til at opbygge et internationalt mødested " En mølle af fred ", efter Anden Verdenskrig.


Et fisker paradis i uspolerede, bølgende landskaber, drysses med klare, friske fjedre, hvor du kan slappe af i fred og ro.


I nærheden ...

Winthin 5 minutter i Chéniers: Vival almindelige forretning, en bager / bar / tabac, en slagter, aviskiosker, restaurant, bibliotek, bus, garage.


på stedet ...

Teenagere vil nyde de udendørs aktiviteter, der tilbydes af vores partner Flevo-Track, og du kan tilbringe en uforglemmelig aften på Riverside terrasse med levende musik til at underholde dig, på restaurant, spise med venner eller bare nyde den stemning af dine omgivelser. 

Den Snack Bar giver take-away måltider, Fries, spiseis, kolde drikke, regionale producere osv..


Aktiviteter opdagelser ...

Du kan leje kanoer, kajakker og mountain bikes til at udforske de 3 Lacs (søer)  uafhængigt, eller der er regelmæssig arrangeret gåture, kano og cykling udflugter.  

"Tuilerie af Pouligny" tilbyder en række keramik værksteder for alle aldre.





Åbningen af 2009 sæsonen: 
                              Den 1. April


Velkommen og god sæson!




Ny hjemmeside til camping pladsen:

http://www.camping-moulindepiot.com/
Billedet er fra den nye hjemmeside.

Bourgogne





Dag 82

D. 17. April. Torsdag

Laveste nat temp. 4,2 C


Det har været en god nat, stille og kun hyggelige lyde fra naturen.

Vi har en aftale oppe i det store hus, allerede ved 8.30 tiden. Vi gik derop 8.45, og det nåede næsten at blive middag inden vi kom af sted.

Det meste af det der blev snakket om, er sammenfattet i stykket fra i går.

Vi hilser pænt farvel, og køre til Aigurande (vej D 951), La Châtre, omkørsel 918 - Issoudun, Boruges.

I Bourges tanker vi benzin, der er så smalt at vi må bakke af 3 gange, for at komme gennem kassen.

Fortsætter på vej N 151. Det er lange lige og kedelige landeveje, med meget tung trafik. Der er store oversvømmelser af Loire floden.

Gennem Clamecy og Coulanges.sur-Yonne og til Andryes og Camping Au Boris Joli, - ACSI nr. 783.
Det regner, har gjort det meget af dagen, og fortsætter. Vi bliver bedt om at stille op på den asfalterede vej, bag ved sanitetsbygningen, men måtte selv vælge hvor.

Landskaberne har skiftet. Først var det fattigt landbrugsland med mange små byer, så skiftende det til store flade “Herregårdsmarker” med korn, gule raps marker o.l., for så at blive til store bløde bakker med skove og floder, her i Bourgogne.

Campingpladsen ligger midt i et smukt og “næsten dansk” landskab, det minder om landskaberne omkring f.eks. Ringsted, op imod Holbæk.
Vi havde ikke planlagt at komme her, men nu vi er her i Bourgogne, så vil vi gerne finde ud af hvor Maleren Carl-Henning Pedersen boede og malede, gennem mange år. Carl-Henning og Eriks far var fætre, og Carl-Henning har været feriebarn hos Eriks bedsteforældre, i nabohuset, hvor vi tidligere har boet i 20 år.

Vi har intet skrevet ned, og vi kan kun huske at det er i Bourgogne, et temmelig vidt begreb. Så vi sender lige en SMS til vores yngste søn, som altid arbejder ved PC’en. Få minutter efter skriver han: Stedet hedder MOLESMES. Vi kan ikke finde det på kortet. SMS igen, find afstand og retning til større by i nærheden! - Det viser sig at vi er ca. 15-20 km. fra Molsmes, i luftlinie. Camping mutter finder stedet til os! Hurra, i morgen vil vi køre ud og finde landsbyen.

Det er en maget fin og nyistandsat campingplads, ja faktisk er de ikke helt færdig, men vi er også tidlig på færde. Der er rigtig mange campister, især små NL vogne.

Kørt 244 km.
Højeste dags temp. 14,1 C

Udflugt til Molesmes

Dag 83

D. 18. April, Fredag.

Laveste nat temp. 6,7 C


Vi har haft en stille og god nat. Det er blevet tørvejr og solskin, her til morgen. Vi beslutter at blive liggende på pladsen, og se på omegnen. Prøve om vi kan finde Carl-Hennings hus og
atelje.


SE ALLE BILLEDERNE HER: 

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a172515


Udflugt til Molesmes.

Vi spiser lidt appelsin og noget brød, og så køre vi mod Molesmes. Først samme vej tilbage, som vi kom i går, ned gennem den lille by, Andryes, campingpladsen ligger ved. Derfra nord på ad vej N151 til Courson les - Carrieres og vest på til Molesmes. Jeg tog lidt billeder hist og pist, og vi kørte lidt rundt i den lille landsby, som ikke er meget større end vores egen landsby, der hjemme. Der er også en Tv-sendermast, der ligner meget den vi har i Sdr. Højrup.

Vi kikker på huse og bygninger, men ingen ligner en “Kunstner-bolig” eller et

atelje. Der er ganske få mennesker at se, og klokken er endda kun 11.30, det er ikke middag så tidlig. Øverst i byen er der en lille ny udstykning, et villakvarter med god udsigt, vi forsøger at få et overblik der oppe fra. En ældre dame med et par småbørn kommer lidt nede af vejen, vi prøver. Hun taler desværre ikke engelsk, og vi kan forstå at hun ikke bor der.

Nede midt i landsbyen har vi set et par håndværkere, dem prøver vi at får fat på, den ene er imødekommen, men taler kun fransk! Han er kvik, så han går over gaden og banker på en dør, det vare noget inden der sker noget. En dame komme til syne i dørsprækken, hun kan lidt engelsk. Men ”NO” hun kan ikke hjælpe.

Jeg laver en lille seddel med navnet, et billede, en palet med pensel, skrevet 95 år + død (et kors) i 2007. Så hjælper det, 95 og død i 2007, så ved hun hvad vi mener.
Åhhhe ”Le Chateau”, le painter. (maleren)

Jo da, det var.......... En lang fransk forklaring, noget med kirken.....

Jeg tror at han mener, at ”le painter” ligger på kirkegården, - når nu han er død, - men nej. Det er nabohuset!

Bag ved den store grønne port, ved siden af kirken. Håndværkeren går et stykke ned af vejen og peger: DÈR, den grønne PORT. Da vi har indhentet ham, og kikke ned i den anden ende af byen, får vi øje på den store grønne port.

HURRA, vi har forstået hinanden, uden at have et fælles sprog, godt hjulpet af venlig fransk hjælpsomhed, fra to mennesker. Vi takker mange gange, gå hen efter bilen, og køre ned til porten.

Porten ser nymalet ud, der er måske komme ny ejer på, det ved vi ikke noget om, det er jo ca. et år siden at Carl - Henning dødede. I porten er der en dør, og en postkasse, eller brevsprække, men ikke noget navn.

En høj have mur og en masse bevoksning, og store træer, vi kan ikke se noget. Og det er sikket også det der er meningen, der er lidt ”fæstning” over stedet. Mellem have muren og kirken er der oplagret en masse natur byggesten, måske er det kirken der er ved at blive restaureret, den ser meget forfalden, misligholdt og ubrugt ud.

Vi kan lige ane lidt af haven, som ser rigtig hyggelig ud, hyggelig som en gammel have! Så går vi rundt om hele grunden, ude i markerne, som er pløret og noget med grønt vinterkorn.

Da vi igen er ude på vejen, der hvor vi kom ind i byen, kan vi lige se taget og lidt af huset, som ser meget herskabeligt ud, et meget stort hus, men træer og tæt krat, gør at vi ikke kan se ret meget.

I hjørnet af grunde, ud mod vejen, er der også en grøn port.

Tilbage ved bilen, kan vi se at der er flere bygninger og en stor parklignende have, med store gamle træer, som gemmer flere bygninger. Vi køre endnu en runde i landsbyen, og rundt i landskabet.

Nu kan vi se “

Le Chateau”, med alle sidebygningerne og træerne.

Landskabet er stort og blødt med store marker, og små beplantninger spredt hist og pist. Alt i alt, et meget “dansk” landskab, bare med meget, meget store marker og der er langt mellem husene.

Vi ved, at Carl-Henning har gået meget rundt i landskabet, og hentet inspiration og energi, til sin kunst og til livet.
Han var en meget livsglad mand, som vi desværre kun traf en enkelt gang. Det var dengang, mens han forberedte udsmykningen af Ribe Domkirke, da kom han og ringede på vores dør.
Det var vist noget med resurses, til den bog NINKA var ved at skrive: " Det står skrevet i stjernerne".

Vi kan ikke lade være med, at sammenligne dette landskab og denne landsby, med vores egen lille triste landsby. Pederstrup, hvor en lille københavnerdreng kom på opfedning i sommerferier, og her fik gode minder med sig videre i livet.





På vej tilbage til campingpladsen, kørte vi gennem mange små landsbyer, hvor der båder var hyggeligt og slemt forfaldent. Vi kørte på helt øde veje, men mødte også kæmpe store lastbiler køre gennem de smalle gader.

Vi får endnu engang regnvejr, hen på eftermiddagen og aften.

Kørt udflugt 55 km. Højeste dags temp. 15,2 C

Porten og muren

Et smugkik ind i haven

Et smugkik ind i haven.

Dag 84

D. 19. April, Lørdag

Laveste nat temp. 8,3 C



Det har småregnet i nat, men ved 05.30 tiden var det styrt regn. Tunge sorte skyer og byger præger morgenen og det tage lidt længere tid at få pakket.

Vi fortæller campingfatter om vores tur og oplevelser i går, og hvor selve huset ligger i byen.
Han kan så til gengæld fortælle, at hans kone har søgt på Internettet og fundet ud af hvem Carl-Henning Pedersen var, - og jo, ham kendte hun godt fra Holland, hun var dog ikke så vild med hans billeder.

Nede i landsbyen, Andreys, i en af de ensrettede gader, holder den rullende bagerbutik.
Bilen fylder hele vejen og ekspeditionen sker fra bagenden. 
Manden køre bilen  og konen betjener kunderne. Vi kan ikke andet, end holde stille og vente.
 
Egentlig skulle vi også have brød, men det kom vi først i tanker om, da bilen forsvandt om af en side vej, og så måtte vi køre.
Men vi vidste at der i Coulanges-sur-Yonne ligger en god bager, vi var der i går. Erik svinger hele vogntoget ind på det lille torv, over for rådhuset. Vi fylder godt op og der blev da også kikket meget efter os. Jeg smutter hen til bageren, og så kan vi fortsætte mod Auxerre. Da vi kommer lidt uden for byen med bageren, kan vi se TV masten og Moelsmes på lang afstand fra vejen.


Vi køre vej 956 mod øst, 928 + 428 til Langres.

Landskabet er bakket med store marker og vide udsigter. Der er også begyndt at komme en del vinmarker, noget vi ikke har set længe. Landsbyernes huse ligger samlet, og der er langt mellem byerne. Vi synes at det er meget dansk, mare meget, meget større.

Forårets alt for meget vand viser sig alle steder.

Ved Langres finder vi igen en blød og opkørt campingplads, en rigtig transit plads. Vi går først rundt, for at se på forholdene, og kan se at flere har været ude i problemer, sporene skræmmer. Vi finde et lille stykke vej, ikke meget mere bred end campingvognen, men der er forholdsvis stabilt. Vi ser andre fedte rundt i mudder, de glemte at kikke først!

Vi er meget tæt på vej N74 og motorvejen nord for Dijon, til Paris Ø.

Camping La Croix dÁrles, Langres  (gennemrejse pl. v/N74) 12 € + 0.90€ taxe. ACSI nr. 747

Det er blevet lunt i dag, højeste dags temp. 16 C

Kørt 196 km.

Dag 85

D. 20. April, Søndag

Laveste nat temp. 6,8

Der blev godt fyldt op, her på “gennemgangs campingpladsen”, i løbet af aftenen, men her til morgen havde alle travlt med at komme af sted. Vi venter, og tager det stille og roligt, lader alle de travle køre i fred.

I Lagres tankede vi benzin, og byen viste sig at være ganske flot, med en stor og flot fæstning, højt beliggende. På vej væk kommer vi forbi en kæmpe plast-fabrik, som sikkert er byens vigtigste arbejdsplads. De laver bl.a. Skraldespande/containere, som dem vi slås med derhjemme.

I dag er landskabet helt forandret. Her er der små marker, levende hegn og spredte træer og buske, ligner måske lidt den jyske højderyg. I løbet af dagen ændre landsbyerne sig, nu er det blevet til mere moderne huse og landsbyerne breder sig ud i åbne of spredte bebyggelser, som vi kender det i Danmark. Det er slut med de grå og sandfarvede huse, nu ser vi andre pastelfarver, og det er dejligt.

Vores mål i dag er EPINAL ved Mosel floden. Vi har ingen viden om byen, derfor bliver vi også noget overrasket, da det viser sig, at campingpladsen med det flotte navn: “ Camping i Parq du Châtaeu” viser sig at være et “slumkvarter” ved stadion!!!!

Der er ingen personale, ingen seddel, ingen tegn på liv. Vi prøver at gå til receptionen med en times mellemrum, uden at se livstegn.

Men vi skal ud at røre os lidt, så vi prøver ar følge en sti, uden for pladsen, for som navnet antyder, så må der jo være et slot.

Først kommer vi forbi hele stadion, hvor der nu spilles fodbold på flere baner, den er er der “Max Old Boys” de er lidt tunge i det ;-)

Længere fremme, gennem skoven, finder vi en lille dyrepark og legeplads ting, og der er rigtig, rigtig mange mennesker. Som om hele byen er gået her op. Og endelig får vi øje på noget der en gang har været et Châtaeu, eller en borg, men nu er en ruin. En ganske smuk ruin. Så mod forventningerne, fik vi endnu en fin oplevelse ud dagen sidste lyse timer.

Tilbage på campingpladsen, med liv og aktivitet fra stadion, og lidt flere campister, bla. en stor camper med en lille bil på slæb, i en fast stag. Vi set det nogle gange nu, det må være en ny trend, tidligere havde folk den ekstra bil på en trailer, efter camperen.
Prøver vi igen at komme til at betale, men kl. 21 er det sidste gang vi går op til receptionen, - så siger vi stop!

Kørt 140 km.                                   
Højeste dags temp. 16 C

Dag 86

D. 21. April, Mandag

Laveste nat temp. 8,4 C


Vi forlader campingpladsen, i Epinal, lidt før kl. 9, stadig uden mulighed for at betale. 12 € sparret, men det passer meget godt til hvad vi har fået.

Vi køre ud af små veje. Men vi begynder med at køre forkert. Vores bedste kort, går ikke helt her til, - og vi vil gerne køre på små veje, så vi ser noget af hverdagslivet, og ikke kun fare forbi på en motorvej. Vi genoptager vores disciplin “Motor orienterings løb” som vi dyrkede i ungdommen. Dengang vandt vi præmier, - men i dag får vi bare flere steder at se, end planlagt!

Vi ville mod nord og øst, da vi forlod Epinal, men vi køre mod syd. (Docelles/Bryères) Rambervilles, Baccarat, Blâmont, så er der en ny vej, hvor vi ikke er kommet rigtigt gennem byen. Vi køre på en så lille vej, at der kun er plads til os, møder heldigvis ingen. Finder igen den rigtige vej.

I Dieuze vender vi 3 gange - inden jeg kan holde styr på navnene på vejskiltene. Vi er kørt ind gennem en smal port, og ind i en slags “Gårdsplads” måske noget skolegård. - Vi finder endelig vej 999 Morhauge Boulay.

Vi finder også, langt om længe frem til campingpladsen, den sidste ACSI plads i Frankrig:

Camping La Croix du Bois Sacker. Burtoncourt. Nord for Metz 14 € + 0.40 taxe. ACSI nr. 751

Umiddelbart, er det en meget pæn plads, med nye ejere. Der er gang i byggeri af nye hytter, og der er også her problemer med for meget regn i for lang tid. Vi bliver vis tilrette. De sanitære forhold er sådan set i orden, men det meste er låst af. For første, og eneste gang ser vi et brusebad i Frankrig, hvor man skal bruge mønter. Det må være fordi vi er så tæt på Tyskland! Vi skal bruge et bad, som er i receptionsbygningen og vi beslutter os for at gå sammen, så vi evt. kan hjælpes ad, hvis der er problemer med automaten. - Og det er der, selvfølgelig!
Mit bad var fint, men da det var Eriks tur, så ville mønten ikke, så koldt vand i håret! - Så måtte jeg ud for at få mønten byttet, og det var lige ved at campingfatter skulle med helt ind i badet.

Vi hader mønt-automat-bad !!!!!

Kørt 185 km.
Højeste dags temp. 16,1 C

Farvel til Frankrig, god dag til Tyskland.

Dag 87

D. 22. April. Tirsdag

Laveste nat temp. 9,7 C


Det har regnet kraftigt hele natten, og der ligger en fugtig dis over hele dalen. Vi bliver hentet af en Hollandsk mand, hvis kone går med en brækket arm, og spurgt om vi vil hjælpe dem med at skubbe CV’en ?

- Om vi er stærke. Vi er så fire svagelige, med hver vores fysiske skavanker, som skal trække og skubbe en fastkørt, stor CV op af pløret. Campingfatter er med, han bliver skide sur over at vi ødelægger han græs, han mener at vi bare skal skubbe, - jeg kommer til at skælde ham ud, og siger “Vi er sgu ikke Elefanter! Campingvognen havde “Mover” men et fladt batteri, og slev om manden forsøgte at låne en lader i aftes, har de åbenbart ikke fået strøm til den. Dumt !

Campingpladsen er opdelt i så små og snævre pladser, med hække og smal vej, at det er mest velegnet til teltcampister, og denne stor CV, skulle bare havde stået på asfaltvejen, som de også selv ville, da de ankom. Men Nej, det skal jo se pænt ud!

Vi køre mod nord, og Mosel floden, og krydser grænsen til Tyskland ved PERL. Vej N153 / tysk 419. Vejen følger floden. Luxemburg ligger lige over på den anden bred.

Vi har kikket efter en benzintank det meste af dagen, men der er ingen tanke, og nu skal vi altså have fat i noget. Vi kan køre og se, at der er tankstationer over i Luxemburg, på den anden side af Mosel. Så vi er nød til af forlade landet. I Grevenmacher tanker vi benzin til 1,20 €/l, der er lidt hektisk, mange biler, mange mennesker, så vi smutter tilbage til Tyskland igen.

Vejen skifter nummer, til 51 og senere 53. Gennem Trier by. Så er der igen problemer med, at finde et sted at holde middagspause.

Det lykkes, trods alt. Mellem vinstokke, på en skrånende plads med udsigt til floden. Der holder en camper helt tæt på floden, så vi holder os lidt tilbage, men får alligevel en god udsigt. Det er blevet rigtig fint vejr, men lidt køligt hvis der ikke er læ. Vi holder en god lang pause, nyder frokosten og udsigten til vinmarkerne.

Turen fortsætter. Floddalen er snæver og flot, vi kommer gennem smukke byer, hvor vi slet ikke kan nå, at komme af vejen og ind på en P-plads. Især Bernkastel-Kues ser rigtig spændende ud. Men vi kan bare fortsætte og ærgrer os lidt.

Det er ved at være kaffetid, så da vi ser skilte med P-plads, i god tid og vi kan nå at dreje af, så finder vi en dejlig plet, nær ved floden og ved byen Enkirch.

Vi opdager, at der også er en Stellplatz ved siden af
Parkeringspladsen. Erik går lidt rundt, læser på skiltet: 6 € + 1,5 € for El.

Imens er jeg løbet tør for gas, for første gang på denne tur. Vi sidder og overvejer om vi skal blive her, vi kan se at der er flere af dem der holder ude på P-pladsen, på asfalten, som ser ud til at blive holdende.

Jeg sluger den sidste sjat kaffe og går over på Turistkontoret,
- og så starter balladen!



Det er faktisk utroligt, men sandt.
10 kg. gas har holdt i alt: 12 uger + 2½ dag.


Turist INFO i Enkirch, Mosel. Tyskland

Turist Information




Damen på turistkontoret er sød og venlig, 
hun siger at vi bare kan betale til pladsmanden,
og spørger så samtidig om vi er i “Wohnmobil.

- Jeg er jo et ærligt menneske, så svaret er nej, vi er i Wohnwargen.

- UHA nej, det går ikke, så må vi ikke holde der!

Jeg vil selvfølgelig gerne vide hvorfor vi ikke må holde der. Efter meget snak frem og tilbage, med mere eller mindre fornuftige grunde, nåede vi frem til, at det er et politisk spørgsmål. Damen mente, at det var besluttet på Regeringsplan, at der ikke må være campingvogne på stellplatz’er.

 

En frisk 50 åring dame, med gangstave, kommer ind i kontoret, hun er lokal og blander sig i snakken. Det viser sig, at det er de omkringliggende campingpladsejere, langs med floden, som ringer til “flod-politiet” når de opdager, at der er en CV på en Stellplatz.
Årsagen er, ifølge de to damer: Miljø hensyn!

JO, for politikerne mener at:

En CV sviner mere end en AC!

En CV har brug for flere faciliteter end AC’er!

En CV er nogen som holder stille på en plads, mens AC’er kører.

Erik og jeg stiller ingen krav, ønsker kun at vi må holde med 6 hjul på græsset, med udsigt til floden, indtil i morgen tidlig. Vi vil også gerne betale det samme for det som AC‘erne gør.

Damerne finder så ud af, at vi da gerne må holde på parkeringspladsen, og det endda helt gratis.

Jamen, - nu er jeg altså forvirret! Vi må ikke betale for at holde på græsset, - men vi må gerne holde gratis på asfalten? - Svaret er JA.


Turistdamen siger: ”Jeg ringer lige til min mand og spørger om det er ok. Ja han er altså politimand her i byen”, siger hun så. Jeg prøver at joke lidt, ved at siger: ”Skal vi så ikke vente med at spørge ham til i morgen tidlig?”

Vi griner, snakker og fortæller lidt camping historier.

Damen med gangstavene fortæller, at der for et stykke tid siden var en historie i avisen.

“En familie i en autocamper, hvor børnene sover i et lille telt ved siden af AC. Familien blev vækket kl. 6 om morgenen, af “flod-politiet” og bedt om omgående at pakke teltet sammen.”

Det var kun tilladt med Autocampere på pladsen, og ikke nogen telte.

Der var bred enighed i turistkontoret om, at det var simpelthen forgroft!

Nå men, mens vi står og snakker, så kommer politi-(ægte)manden ind i kontoret. Hun havde endnu ikke nået at ringe til ham.

Problemet bliver forelagt politiet, - og svaret er: JA ! Vi må holde én nat på alle Offentlige P-pladser i Tyskland, det siger tysk lovgivning. Og her i byen er det GRATIS. Velkommen til Enkirsh!



Lovlig eller ulovlig?

Jeg går glad og opløftet tilbage til Erik, bil og CV, for at fortælle historien.

Men først siger jeg, at vi må heller lige flytte os hen i rækken af parkerede AC’er, på p-pladsen, for vi holder vist på en vendeplads til skolebussen. Erik er lidt modvillig, for så kan vi jo ikke SE floden. Men han gør som jeg siger, og så må han få forklaringen senere.

Vi finder ud af, at vi fylder lidt meget i længden, i forhold til de andre, så vi kobler CV af, drejer den rundt, og så har vi også udsigt, fint nok.

En AC med en stor trailer, holder også lidt inde på græsset, så det går nok.

Og så skal Erik ha’ hele historien. Inden jeg er færdig med rapporten, så kommer pladsmanden for at kræve penge op. Vi forklare ham,at vi sandelig ikke MÅ betale, for vi holder ude på P-pladsen og ikke inde på det “forbudte område”.Manden bliver helt hysterisk og render rundt og råber til de andre, at vi nægter at betale. Så blev jeg gal. Det er jo løgn! Den fredelige parkeringsplads forvandles på et øjeblik til en kampplads, med vilde diskussioner og lynchstemning.

Pladsmanden løb rundt for at udråbe løgnen, og jeg forsøgte at forklare naboerne sagen, - set fra vores side.

Vi spørger så pladsmanden: Hvor præcist er P-pladsen og hvor der er Stellplatzen? Så bliver pladsmanden rigtig gal.

Det viste sig, at han gennem flere år har opkrævet penge af alle, både på Stellplatz, altså græs arealet, og på alle 3-4 P-pladsområder, der ligger mellem byen og floden. Nu kom vi der, og ødelagde hans forretning, bare fordi vi ikke ville betale de 6 €.



Vi mente, at hvis vi skulle betale, så ville vi også holde inde på selve Stellplatzen. - Det har vi jo Politimandens ord for, at det må vi ikke, det er ulovligt. Han kan ikke opkræve afgift, for en ULOVLIG PARKERING!

På Parkeringspladsen, altså den asfalterede plads, er der en tysk dame som bliver meget vred. Hun bor i en stor AC og har også en ekstra bil med. AC’en og bilen holdt på P-pladsen, hvor de åbenbart boede mere eller mindre fast i flere uger, kom her hvert år.

Damen mener og siger: At vi bare skulle betale de skide 6 €, og at vi faktisk slet ikke er velkomne på en Stellplatz.

Vi siger nej, vi nemlig ikke betale.....
Hun bliver meget gal. Vi skal ikke være der, når vi ikke ville betale. - Der skal ikke gøres forskel.
Vi mener jo netop, - at der bliver gjort forskel på folk.

- Nå, men så skal hun nok gå over til Frau……., på turistkontoret og få tingene sat på plads.

En mand i AC ved siden af os siger, at der i bogen for Stellplatz’er står: At denne plads også er for CV’er, så han forstår heller ikke problemet, hvorfor betalte vi ikke bare.

Principielt er det helt forkert at, AC’erne holder ude på P-pladserne, de skal jo netop ind på Stellplatzen. Parkeringspladserne er beregnet på PARKERING, altså alle andre som har et parkeringsbehov, også for campingekvipager, som ikke må holde inde på det kæmpe store næsten tomme græsareal, ud mod floden.

Da den værste panik havde lagt sig, og pladsmanden gik rundt nede ved floden, spiste vi vores aftensmad, vasker op og sidder og nyder aftensolen. Den vrede genbodame er endnu ikke kommet tilbage, så hun får altså ikke så let medhold, som hun regner med.

Snakken går og folk skævede over mod os. Jeg er faktisk ikke helt tryk ved det. Vi er pludselig blevet til “Den grimme ælling”, som næsten alle hakkede efter.



Aftentur i byen

Vi går en dejlig aftentur op i den smukke gamle by, med smalle, stejle gader og meget flotte gamle huse, med bindingsværk og udsmykninger. Folk vi møder hilser venligt, og der er mange fine små forretninger, som vi gerne vil besøge i morgen. Som altid, spotter vi lige hvor den bedste bager ligger. Vi tager også nogle gode billeder.

Da vi komme tilbage til pladsen, kikker vi en ekstra gang på pladserne, skiltene og fordelingen af campere. Pladsmanden går stadig rundt og kræver penge op, og sladre.

Vores optælling viser at: Der holder 12 Autocampere, og os med CV, på den offentlige P-plads. På den rigtige Stellplatz er der 11 Autocampere.

Altså, cirka de halve på hver plads, men alle bliver krævet op, alle betaler 6 € pr. nat. Der opkræves altså ulovlig afgift, på de gratis offentlige parkeringsarealer!

Vi regner lidt på det, og det er faktisk en rigtig god forretning. Vi gad godt vide, hvordan pladsmanden mon aflønnes? Der er plads til 200 AC’er på Stellplatzen, og der er sikkert fyldt om sommeren, vi skriver kun d. 22. April i dag.

Vi ser ikke mere til den hidsige tyske dame, som var over på turistkontoret, hun fik altså ikke medhold, for havde hun fået ret, så er vi sikker på at hun nok skulle komme igen.
En rolig nat.


Kørt 187 km.                
Højeste dags temp. 17,3 C

P. - plads i Enkirch

Googel billede af forholdene i Enkirch. P pladseren er lyse, stellplatzen er med græs.

OBS! - Her opkræves der ulovligt P - Afgift !

Min mening! 


Spørgsmålet, om
Campingvogne på Stellplatz,
er et konfliktfyldt emne.



OBS!

På billedet kan man se, at autocamperne ligger på den offentlige P-plads, lige uden for Stellplatzen.
De bliver opkrævet betaling, men bliver ikke bedt om at køre ind på den rigtige plads.
De fylder den off. p-plads, så der ikke er plads til almindelige turister eller de lokale.
Den afgift der opkræves er ulovlig, da Byrådet har bestemt, at denne plads er gratis.

Det er bl.a på denne p-plads, at politiet har sagt, at man med campingvogn må holde een nat, - gratis!





I Tyskland har myndighederne for længst indset, at autocampere er en kendsgerning, de er kommet for at blive. De har også indset, at de ikke kan tvinge dem ind på campingpladserne, hvor der mange steder heller ikke er plads, eller hvor der er problemer med autocampernes (ofte) høje vægt, så de køre fast når der er blødt. De ødelægger græsset.

Antallet af autocampere er steget meget, endda på kort tid. Myndighederne har indset, at de ikke er istand til at "styre" adfærden for overnatninger med AC.
Et forsøg med at "rette adfærden lidt til" og begrænse evt. svineri i naturen, er "Stellptatzer" blevet en brugbar løsning.

Der er i Tyskland lavet et effektivt lobbyarbejde, så "man" nu har et stort udbud af fine, billige og nogle steder gratis pladser, kun for autocampere.

I Tyskland er der en stor og grundfæstet ”fastligger kultur”, så opfattelsen af at campingvogne ligger fast og autocampere køre, er forståelig, - men billedet passe ikke med virkeligheden. Forskellen er ikke hvilket køretøj man har, men HVORDAN man bruger dem.
Især i Sydeuropa ligger mange Autocamperne FAST!

På vores lange tur, har vi set ufattelig mange, ofte meget store AC’er, som ligger på en plads, f.eks. i et halvt år, for så at lflytte til en anden destination, det næste halve år.

Vi har aldrig, i vores mere end 40 årlige campingliv, ligget mere end 4-7 dage på ét sted, og det længste ophold var da jeg skulle til Sjælland for at blive opereret. Sygehuset kunne ikke stille en seng til rådighed for min mand. Så vi tog CV’en med, som base. Normalt flytter vi os hver eller hver anden dag, når vi bruger campingvognen. 

Vi laver ikke noget svineri, selv om vi har en campingvogn, tvært imod. Vi har jo både wc, spildevands sæk og skraldespand med i campingvognen.

Vi fattige, som må ”nøjes” med en campingvogn, skal tvinges ind på dyre og triste campingpladser, mens de velhavende, i deres store Autocampere med en bil på slæb, kan køre ind og holde på den fineste, funderede plads, med god udsigt i første paket, og til en pris der nærmest er symbolsk.
- Alt sammen fordi det er lykkes autocamper folket, at bilde politikerne ind, - at AC+CV har helt forskelligt udstyr, og helt forskellig adfærd.


DET ER EN LODRET LØGN!

- Og de ved det godt!
Alligevel fortsætter løgnen.
Den bliver gentaget igen og igen.

- Også af vores egne campingorganisationer.

Hvorfor er der ingen der kan se det ?

Det drejer sig IKKE om hvilket materiel man rejser med, men alene hvilken form man ønsker at bruge det på.
Mig bekendt findes der ikke et forbud imod, at en autocamper med bil (stor eller lille) må køre ind på en campingplads.

Hvorfor kan folk med en campingvogn (stor eller lille) så ikke holde en enkelt nat, eller to, på en Stellplatz, hvis det er den form de ønsker ?


Hvem har svaret?

Forskellen mellem AC og CV er opstået fordi mange RIGE, har købt en Autocamper, som alternativ til Hotel ophold, og de kan ikke forestille sig:

- at de skal ind på en campingplads, sammen med simple mennesker, der går rundt i " grimme campinghabitter”.

- At de skal bruge de samme sanitære faciliteter, som alle andre.

- At de skal være en del af den kultur, som det stereotype billede viser, af ”Camping og campister”.

De føler sig bedre end os andre.

De vil selv bestemme formen. Mener, at de har ret til det.

De har magt, og de har penge til at gennemtrumfe en særordning, men kun for folk som dem selv, dem med AC. 

Så  skal vi andre ”fattigrøvene”, - os med en campingvogn, ikke komme og mænge os, - eller tro at vi er lige så gode som dem.
 
Vi afvises, - men med falske og løgnagtige argumenter!

Måske er der lavet en ”stude-handel” med ejerne af campingplads ejerne, så disse stadig sikres en god indtægt, selv om mange ikke ønsker at købe deres produkt.


Forskelsbehandling,
- endda med social slagside!


Nogle argumenter går på, at AC folk bruger en masse penge på restauranter, og i butikker i byerne, mens CV folk har det hele med hjemme fra.

- Den påstand holder heller ikke.

- Men det er da klart, at hvis man først skal betale 20-30 € på en campingplads, så går man måske ikke så ofte i byen for at spiser, - som hvis det kun koster 6€. Som man betaler på Stellplatzen her i Enkirch.

Ps. Vi så dog ingen, denne aften,  der gik ud for at spise!

Skal vi, med campingvogn, bare finde os i den forskelsbehandling ?






Denne historie ligger også et andet sted på siden, sammen med lidt mere om emnet. 

Læs her:

http://www.tracz.dk/18050968

Billeder:

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a153476

Enkirch

Dag 88

D. 23. April. Onsdag

Laveste nat temp. 5,7 C


Næste morgen kommer der en varebil, og sælger frisk morgenbrød. Folk kommer i badekåbe og tøfler, ud fra AC’erne og køber morgenbrød. Jeg handler også, men er fuldt påklædt, i mit almindelig tøj.

Vi går ikke, som ellers planlagt, op i byen for at handle ind. Stemningen på parkerings pladsen er giftig og fjendtlig!

Pladsmanden løb rundt og sladrede hele aftenen, men os kom han ikke over til igen. Og, den emsige dame i den store camper med ekstra bil, der gennem 5 år fast har ligget her på p-pladsen, i 14 dage ad gangen, flere gange om året, - hende så vi heller ikke mere til.

Da vi er færdig, men morgen gøremålene og er køreklar, forlader vi Enkirch. Vi triller videre langs med Mosel.

Det er dejligt, at vi nu ligger en heftig oplevelse bag os.

Floden og byerne langs Mosel er smukke, med de store flodpramme, vinmarkerne og bindingsværk, - men lidt af fortryllelse er desværre væk!

Det er faktisk en fantastisk flot og smal floddal, med vinstokke på begge sider. Nogen steder er der så stejlt, at man ikke kan forstå at de kan gå og arbejde der. Floden snor sig i skarpe sving, og de store flodpramme tøffer roligt op og ned, med kul, skrot og blandet fragtgods. Vi glæder os over alle de lastbiler, som vi slipper for at se på vejene.

Vi ser også rigtig mange store Hotel både, og almindelige turist både,

I Koblenz krydser vi Rhinen, tæt ved det sted hvor Mosel og Rhinen mødes og løber sammen til en flod.

Vi køre lidt øst af vej 49, men et vejarbejde får od til at køre forkert, så middagspausen bliver holdt på ALDI’s parkeringsplads i Montabaur. Vi kør herfra af små veje, til vi er tilbage på den rigtige vej igen. Limburg, Wetzlar, Giessen og på motorvej 5, til campingpladsen i Kircheim.

Vejarbejde og kødannelse gjorde, en ellers lun og fin dag, til en lidt drøj og lang tur.

Vi finder en plads på en bakketop, og kan høre motorveje trafikken tydeligt, som ”baggrundsstøj”.


Kørt 299 km.
Højeste dags temp. 20,9 C

Dag 89

D. 24. April, Torsdag

Laveste nat temp. 6,2


Vi tager en overliggerdag. Det har regnet meget, og det fortsætter, med lidt små pauser ind imellem.

Vi havde kontakt med vores ene søn i går, han passer vores hus men vi er væk, men har synes ikke at vi skal komme endnu, han har andre planer med vores hus....

Een ulykke komme sjældent alene, så jeg tabte lige mobilen i wc-kummen, heldigvis med rent vand. Hurtighed, hurtigtørring og en gammel simpel telefon, jeg nåede at sende en sms om uheldet, så sønnike ved at han nok ikke høre mere fra os.

Vi vil gerne betale og benytte 3 dage for 2 dages pris, tilbudet som står i ACSI bogen, - men det nej, det er sørme en fejl! Rabatten er kun på “Normalprisen” som er 26,80 € = 208 kr. Vi betaler for 2x14€ = 106,4€, og så køre vi igen í morgen.

Gad vide, hvor mange der mon ligger i 3 dage, á 208kr. og bliver snydt. Husk spørg først!

Nu skal vi så finde ud af, hvordan vi bruger en ekstra uge, end planlagt. Vi befinder os lige nord for Kassel.


Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 16,7C

Dag 90

D. 25. April, Fredag

Højeste dags temp. 6,7 C


Vi forlader Kircheim af de små veje, det vil sige at vi ikke kom ind til selve Kircheim by, vej 27 til Eschweg.

Vi ankommer til Knaus Camping Park, men der er middags lukket, kun kokken er til stede, og vi har lidt forståelsesproblemer til at begynde med. Han slipper os ind, så kan vi blive registreret senere.
(20€ i depot for port nøgle)

Jeg har jo ødelagt min mobil, det er skide ærgerligt, så vi skal prøve med mønt telefonen. Jeg har flere forsøg uden held, men den æder 2,50€. Så jeg får lov at låne den telefon der er i receptionen, og betaler 1€ for en kort besked. Vi får en kort besked fra sønnen. En af hans gamle skolekammerater har skudt sig! Det berørte ham meget.

Han har sendt mig en sms, men den er jo slukket og kaput, - og ligger adskilt i skabet. Min nysgerrighed får mig alligevel til at samle den og BIB... Den virker igen! Nej hvor er jeg glad. Det er da held.

Campingpladsen ser meget ny ud, det hele er fint, rent og pænt. Her er helt fladt, og ligger både op til floden løber tæt på, mellem campingpladsen og byen, men også til en meget stor sø. Hele området er ét stort fritidsområde, for alle slags sports udfoldelse. Restaurant/Bar og udeservering.

Obs. Vi har helt glemt at tage billeder,fra dette dejlige sted, men jeg har fundet en side, men mange fine billeder fra både campingplads og byen. Klik her   Der er flere billeder under hvert punkt, feks. camping, så kan du se billeder fra både ude og inde Klik her, bad og restaurent m.m. Eller klik her, så kommer der billeder fra byen.


Kørt 81 km.
Højeste dags temp. 15,7C

Fra campingpladsen

Dag 91

D. 26. April. Lørdag

Laveste nat temp. 5,6 C


Det har stormet og regnet i nat, og her til morgen er vi helt indhyllet i tæt dis over det hele, søen og floden, med de lave enge og elverfolk.

Lidt op på dagen får solen igen magt, og brænder dis og skyer væk. Vi går op i byen. Hele bymidten er der ét stort forårsmarked, hvor der sælges alt fra radiser, til luksusbiler.

Der er så mange mennesker, at det er svært bare at komme lidt frem. Erik bliver svimmel, han mener at det er de skæve fortov og gader, og at han ikke kan se hvor han går, for alle de mennesker. Vi skal hæve penge og købe lidt småting.

Efter lidt mad og et hvil, så gik vi en lang tur ved søen. Vi sad lidt ude, men vejret skifter meget, det bliver for varmt i solen og for koldt i skyggen, det er en svær årstid.

Kirkeklokkerne ringer fra alle byen kirker, uafbrudt i en halv time, ved 18 tiden. Vi får en fin solnedgang.


Kørt 0 km.
Højeste dags temp. 18 C

By billede

Det er nu 3 mdr. siden, vi kørte hjemmefra!




Dag 92

Laveste nat temp. 5,5C

Det blev en stille nat og en flot morgen, stort set ingen skyer. Morgenbrød og en avis, selv om jeg ikke havde bestilt (det vidste jeg ikke)
Vi har ikke læst en avis i 3 mdr.!

Vi bliver liggende én dag mere, det ser ud til at blive den varmeste dag og vi er på en meget stille plads, med fine forhold og i dejlige omgivelser, tæt på byen. Det bliver da også til en godt 2 timer lang travetur, hvor vi også kikker lidt på de tyske kolonihaver.

Søndag er “store skiftedag”, mange køre og mange nye kommer til. Udenfor selve campingpladsen er der en “Reisemobilplatz”, men pladsen er næsten tom. Der er kun 10 campere på den “billige” del til 6€, og kun én på “Præmium Stellplatz” til 9€. (priserne er måske ikke helt korrekte, men næsten)

Forskellen på de to typer pladser er, at “Præmium Stellplatz” er bag ved en bom, med ekstra god afstand rundt om vognen, og med et bord/bænk sæt til hver plads. Det er også her at den rigtig gode udsigt er. Måske er det rimeligt nok, at der er en prisforskel her, men hvorfor skal vi med campingvogn så betale 14€ (ACSI lavsæson), og så kan vi sidde og glo ind i siden på de andre CV’er?

Kørt 0 km.                                   
Højeste dags temp. 20,5 C

Børne lege telt

Dag 93

D. 28. April, Mandag

Laveste dags temp. 5,5 C


Vi forlader nu én KNAUS Camping Park, og køre hen til den næste. Af små og smalle veje, i et fint bakket landskab køre vi til Walkenried og finder vores campingplads middagslukket. Det står der ikke noget om i ACSI bogen. På et skilt står der at der skal være middagsro fra kl. 13 -15, så vi bliver holdende ude foran bommen i 1½ time. Vi fik så nummeret på en stribe pladser, som vi kunne gå ind og vælge imellem.

Det er en gammel plads og helt anderledes en den foregående. Store høje og gamle træer, meget med buske og krat. En NL bil vil ud, og de kom det, som tak så dytter de, så er man da sikker på at de sidste er blevet vækket af middagssøvnen. Temmelig tankeløst!

Vi sætter vand over til kaffe, klapper bord og stole ud, og trækker ind i skyggen ved opslagstavlen og svømmehallen. Vi kunne jo lige så godt bruge tiden fornuftigt. Solen varmer meget, ja næsten stikker, og det er meget lunt, og sidder længe.

Vi er knap færdig med at stille op, så bliver det mørkt, store blå/sorte skyer, torden og kraftig slagregn sidst på dagen og hele natten.

Kørt 88 km.                                   
Højeste dags temp. 22 C

Kaffepause, i ventetiden

Dag 94

D. 29. April, Tirsdag

Laveste nat temp. 9,5 C


Det blev en lun nat, men med regn hale natte, og langt op på formiddagen.

Vi bliver underholdt af 4-5 egeren som løber rundt, leger og slås. Nogen ligger nødder ud til dem, som de piler af sted med. Vi ville også prøve, så vi lagde 3 valnødder ud på dørtrinnet. Der går ikke lang til inden den første nød bliver hentet og spist. Den sidder oppe i træet lige bag campingvognen, og i samme højde som vores bag vindue.

Så vi sidder i første paket, til at se hvordan et egern angriber og håndtere nødder, og bliver overrasket over hvor hurtig den er.

Vi laver ikke noget i dag, udover at gå en tur hen i byen og bl.a. Se på kirkeruinen og de andre store museums bygninger. Vi er ikke i museums humør, og det regner elers, men vi trænger til at gå lidt, så med paraplyer og gode støvler så bliver vi rørt.

Walkenried er et sted vi måske vender tilbage til, for godt nok er det gamle bygninger på campingpladsen, men det er vist den mest rengjorte, og bedst vedligeholdte sanitetsbygning vi har set på denne tur.

Kørt 0 km.                                   Højeste dags temp. 13,7C

Dag 95

D. 30. April, Onsdag

Laveste nat temp. 4,8C

Fin morgen og god nat. Græsset er vådt af dug. Vi går i bad og henter morgenbrød, og gør os klar til at køre. Men først skal Erik lige hjælpe et ældre par, med en retarderet voksen datter, med at flytte vognen som de lige er ankommet med. Jorden er meget blød, efter flere dages regn, og de er kommet helt skævt ind i opstillingen. “Dagens gode gerning”.

Vi kør nu op gennem Harzen. I hele Harzen fejres der i aften “Walpurgis”, og der er hængt hekse op alle mulige steder, legemsstore “dukker”, lidt som vi kender det til Skt. Hans, men her er der gjort rigtig meget ud ad påklædning og ansigt.

Det er dejligt igen at se lidt højder, inden vi når den flade egn, ved Lüneburger Heide.

Vi ankommer til samme plads, som var vore første plads på denne tur, nemlig Heidesee. Men nu er der rigtig mange mennesker, og der ankommer mange efter os.

Vi finder en brugbar plads, på et åbent areal længst bagud på pladsen. Det er blevet fint vejr, og temmelig varmt.

Allergifremmende - DUFT armatur!

I sanitets huset, mødes vi af et ganske forfærdeligt nyt påfund. En DUFT DYSSE! Det er en boks der er opsat oven over døren, inde i wc afdelingen. Den er elektrisk og udsender med mellemrum en dosis “frisk luft”, det vil sige at det er en eller anden form for parfume lugt/duftstof.

Der er fuldstændigt urimeligt at udsætte mennesker for store dosissen, af allergifremmende stoffer, uden mulighed for at undgå dem. Jeg kan ikke få vejret, og kan derfor ikke bruge faciliteterne. Det burde ikke være lovligt!

Kørt 181 km.                              
Højeste dags temp. 21,5 C





Ifølge tysk folklore, indtræffer Walpurgis-Nacht, natten mellem d. 30 april og 1. Maj. Her samles Heksene og holder bryllup med fanden. På bjergtoppen Brocken, det højeste bjerg i bjergkæden Harzen, i Tyskland. Harzen ligger mellem Weser og Elben.

NavnetWalpurgis,stammer fra navnet på en romersk katolsk helgen, Walburga, en engelsk født Bennedictiner nonne, der fungerede i Tyskland i det ottende århundrede. Efter at hun døde, har nogle tyskere fejlagtigt identificeret hende med Walborg, en gudinde for frugtbarhed.
- I dag markere Walpurgis-Nackt også et farvel til vinteren. Altså en forårs og frugtbarheds fest.

Dag 96

D. 1. Maj og Kr. Himmelfarts dag.

Laveste nat temp. 8,4 C


I går var det sol og varmt, så vi lagde os i skyggen under et stort træ. I løbet af natten får vi regnvejr, så derefter er det slut med nattesøvnen, store dråber falder fra træet, dryp, dryp, dryp.....

Vi forlader Heide See, køre ud til motorvejen og direkte til Fleegaard i Harrisle, for lige at bytte en tom gasflaske. Men det blev en lang og nytteløs eftermiddag.

Vi startede med at falde i snak med nogle andre campister, ude på parkerings pladsen. Det tog lang tid, men var rigtigt hyggeligt. Det var faktisk meget længe siden, at vi havde snakket dansk med andre end os selv, og hinanden.

- Jeg gik ind i butikken, og fik næsten et kulturchok. Der er stop fyldt med mennesker.

Det er Kr. Himmelfarts ferie, men det er også d. 1. Maj. Men det er ikke røde faner og arbejdskamp, som folk bruger Arbejdernes Internationale Kampdag på.

Nej der skal købes billige vare, i Tyskland. Jeg er chokeret over at se hvad folk fylder indkøbsvognene med, en stor kontrast til de vi har levet med, gennem de sidste 3 mdr.

Der er så meget tryk på, at varerne bliver flået af pallerne, de når aldrig at blive sat op på hylderne. Dem der skal købe dåseøl, må stå i kø for at vente på at øllene bliver læssert af lastbilen og kørt ind i butikken. Hver gang der kommer en palle ind i butikken, så er pallen tom på ét minut!

Min opgave er at ombytte en gasflaske, og en rulle CD skiver. Det tog tre kvarter, at nå frem til kassen. Jeg vil kun have BP gas, så jeg spørger lige kassedamen om jeg kan få det, hun undersøger sagen med et telefon opkald, hun bekræfter at det er BP, - med det viser sig senere at det ikke passer. Jeg betaler, får min kvittering og går tilbage til campingvognen. Erik er klar med den tomme flaske, og jeg går om til udleveringen, og får en Primadonna i bytte. - Nej tak, siger jeg. Jeg vil gerne have en BP i bytte for min tomme BP flaske. Det kan de ikke, den unge mand ved ikke noget, og jeg forklare om tlf. Samtalen fra kassen. Han har kun et skuldertræk til mig.

Vi bytter tilbage igen, og jeg går igen hjem til campingvognen. Jeg er gal. Det er jo svindel, at reklamere med BP, og så udlever en billigere flaske.

Jeg må så tilbage til kassen, for at få pengene igen. Kassedamen havde sagt at jeg bare skulle komme direkte til hende, uden om køen. Ellers normalt skal man gå til informationen.

Sent på eftermiddagen ankommer vi til Tønder, til en næsten hel fyldt campingplads.
Vi får nr. 46, en lille bitte plads, i skyggen.


Kørt 309 km                                 
Højeste dags temp. 19,2C

Dag 97

D. 2. Maj, Fredag

Laveste nat temp. 6,8C


Dagen lover fint, med lidt lavere temperature end i går, og enkelte byger. Ja, nu kan vi jo høre DANSK radio med vejrmelding, det er dejligt. Men vi får virkelig en A-HA oplevelse, da vi også høre en dansk radioavis, - fyldt med dårlige nyheder.
Vi kan begge to mærke, at vi bliver påvirket, i negativ retning, af al den elendighed, de lukker ud af radioen.

Vi har været helt uden nyheds medier i 3 mdr., vi har levet i lykkelig uvidenhed om hverdagens konflikter og negative forudsigelser. Vi bliver hurtig enige om at slukke. - Vi synes, at alle medier, hver dag skal bringe mindst én positiv historie! Det må da kunne lade sig gøre, ikke?

Vi smøre en madpakke og køre mod Süderlügum, for at købe blå wc væske og måske gas. Krone Camp har en afdeling her, men med den gik ikke.
På gas fyldestationen ved siden af, fyldes for 100 kr. pr. flaske, og der er lang kø.
Ved købmanden, ud til vejen, køber vi en fyldt BP-flaske i ombytning for 120 kr.

Vi finder et sted til at spise madpakken, og køre videre til Aventoft og så tilbage mod Højer, Møgeltønder og ud til Emmelev Klev. Vi vil lige se lidt på forholdene, Vadehavs Camping er jo med i ACSI rabat ordningen. Vi er nemlig ikke så glade for pladsen i Tønder. Vi spørger pænt om lov, til at kikke ind, og fik et venligt “Værs’ god”.

På vores vej rundt, faldt vi i snak med et par campister, som lige var ankommet, samtidig med os. Vi stod og snakkede meget længe, bl.a. om Portugal, men også om alt muligt andet. De skal have stillet op, så vi hilser af igen. Vi havde fortalt at vi lå i Tønder, men måske flytter vi i morgen.

Jeg går med en 2. dags hovedpine, - vi er vendt tilbage til “civilisationen”.
Vi snakker lidt om, om Jens og Lisel-Lothe fra Als, mon de stadig ligger på Møgeltønder Camping? Jeg prøver at ringe og sms’e men får ingen svar. Vi køre til Møgeltønder på vej tilbage, og går ind og spørger efter dem i receptionen, - men de er der ikke. De har meldt vognen fra ind til..... Ærgerligt!

På hjemvejen skal vi lige handle lidt ind, men det er en rigtig dårlig ide, og helt forkert tidspunkt. Vi har endnu ikke vænnet os til lukketider og helligdage. Men vi får vores flødekager m.m.
- Og så hjem til en god kop kaffe.

Ved campingvognen sidder vi og føler os noget klemt inde, der er fyldt helt op i vores række, hvor vi lå alene da vi kørte i formiddags. Naboen bredder sig og stiller sin bil henne ud for vores campingvogn, i stedet for henne ved ham selv. Vi gider altså ikke brokke os, men vi er besluttet på, at flytte til Emmelev Klev i morgen.

Vi går en tur ind i byen. Vi opdager at Galleri Rasmus, fra Odense, har en afdeling her i Tønder. Der er en udstilling med en masse Troels Trier billeder, som vi kan studere gennem vinduerne. Galleriet holder lukket, men de skal nok have pudset vinduerne, for vi har sat både næser og finger på dem.

Da vi komme tilbage har vi haft besøg, af dem vi mødte ude på Vadehavs Camping, tidligere på dagen. Der sad et visitkort i dørhåndtaget. De ville gerne have lidt flere oplysninger om Portugal. Vi ringer og siger, at vi komme i morgen. Jeg går op og afregner for 2 dage. Det er damen ikke ked af, for de havde næsten ingen ledige pladser.

Kørt 58 km.                                  
Højeste dags temp. 15 C

Gadebillede fra Møgeltønder

Dag 98

D. 3. Maj, Lørdag

Laveste nat temp. 4,6


Tågen ligger over pladsen, men vi pakker og køre ud til Vadehavs Camping, ved Emmelev Klev. Her venter Lilian og Dines, på at høre mere om Portugal.

Ved ankomsten, må vi dog først lige tage en diskussion med lejerchef parret, om hvordan vi skal placere vognen på parcellen. Hans regler siger: Langs hegnet! Men hvis vi skal vende sådan, så kan vi ikke få noget skygge, og Erik kan ikke tåle solen pga. Pigmenterings fejl i huden. Vi synes godt nok lige det er groft nok, at det er vigtigere at vognen står efter hans regler, for at “det skal se pænt ud“, - så skide værre med om vi kan holde ud at være der!

Det ender med et kompromis. Vi bliver vendt som vi vil, i enden af et vænge. Vi spiser og går en tur på diget. Senere samles vi med Lilian og Dines, hos os til en snak og en kop kaffe.

Vi snakker og snakker, i 6 stive timer, og kunne let have fortsat, hvis vi ikke havde siddet og små frosset.

Vi modtager en sms fra Jens og Lisel Lothe, at de er ved Mosel og er hjemme på Søndag aften. Men vi vil hjem mandag morgen, så vil ikke til Als først.

Kørt 20 km.                             
Højeste dags temp. 15,6 C

Dag 99

D. 4. Maj, Søndag

Laveste nat temp. 5,2 C


En rolig og fredfyldt nat og en flot morgen. Kan slet ikke sammenlignes med Tønder.

Det bliver en rigtig dase dag. Vi får hilst pænt af med Lilian og Dines, som har planer om en tur til England i 8 uger. Men de skal først til et Pinsebryllup.

Vi går en dejlig tur langs stranden og Klev’en (Klinten). Erik fik mit blå tørklæde på, under kasketten, så kunne gå rundt og ligne en beduin. Han havde alligevel fået for meget sol, i går. Vi undgik heller ikke, at få lange og mærkelige blikke fra andre turister.

Vi nåede endnu en lille tur hen af diget, inden solen gik ned. Men så blev vi også tvunget ind i campingvognen, pga. Grill os fra en af vognene, i vænget før os. Lidt pudsigt at de må svine sådan, nå vi ikke engang må bestemme hvordan vognen skal vende.

Sidst nat på denne lange tur, nu glæder vi os også rigtig meget til at komme hjem, ikke mindst hjem til vores eget badeværelse.

Kørt 0 km.                          
Dagens højeste temp. 18 C

Dag 100

D. 5. Maj, Mandag

Højeste dags temp. 6,1 C


Så pakker vi sammen, betaler for vores sidste 2 nætter, på tværs på parcellen. Der er en meget stejl opkørsel og et skarp sving oven for opkørslen, den har vi kikket grundigt på. Men alt går fint, og vi køre op langs kysten på de små veje. Handler ind i Ribe, derfra ud til motorvejen ved Brørup og lige hjem. Første afkørsel på vej mod Svendborg, og vi er på hjemmebane igen. Som altid, efter en lang tur, så ser vi den hjemlige natur med helt nye øjne. Her er da meget pænt, på Midtfyn.

Det er blevet rigtigt varmt, solen skinner og det er stille. Vi stiller campingvognen op, ude i indkørslen, mens vi låser op, lufter ud. Vi kommer hjem lige til kaffetid, men da det hele står i campingvognen, kaffemaskinen inde i huset har ikke været brugt i 3 mdr., så vælger vi at drikke eftermiddags kaffen i campingvognen. Naboen kommer og kikker ind og ønsker os velkommen hjem, sønnen kommer og pludselig sidder vi bare og hygger, ude i indkørslen, lidt sjovt!

Kørt 188 km.                  
Dagens højeste dags temp. 22,5 C





Så er vi hjemme, og så er der arbejde til rigtig mange dage, med at pakke ud, vaske tøj, tømme vogn og bil, vaske og rengøre det hele, og ikke mindst: frasortere endnu mere af alt det overflødige, til næste tur.

Ja, og når de nævnte ting er på plads, så har vi et gammelt hus der trænger til forskellige reparationer og forbedringer, det er fast arbejde, at ha’ et gammelt hus.






Bilens km. tæller står på 157694 km.

Vi har i alt kørt 12.128 km. på turen.






 
..... slut med eventyr, - nu venter der bare slidsomt hus arbejde :0(

Slut.


Nu skal vi bare fordøje indtrykkene og nyde minderne.





Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Rasmus Rytter | Svar 20.03.2010 17.44

Jamen det er jo en hel bog!

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.11 | 09:22

Hej Allan. Gert er søn af Fr. Ravnild og selv keramiker. Vil gerne bede om billeder. mail til tracz@live.dk mvh Anette

...
16.11 | 10:31

Jeg har ved udpakningen af flyttekasser fra dødsbo fundet 4-6 fugle lavet af Gert Ravnild. Der er mærke under den ene.

...
13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE