2004 - Turen op til Ishavet 1:4

Kort over turen

DET NORDLIGE ISHAV.

2004 - Nordnorge, Sverige og Finland.

9 ugers Rejsedagbog og billeder.

 

Vores første lange, lange rejse.

Detaljer ved Ishavet

 Overnattet på 59 steder.
Se priser på overnatning. 


 Vi har slet ikke været koblet
til 220v el. på hele denne tur. 


 Kun 13 gange var vi inde
på en Campingpladser.






Camping og overnatnings steder på turen:
Sommerferie 2004

Sverige:

1.   Erikslund Rasteplads nær Ängelhom 0,-kr.
2.   Krokslöens Rasteplads og fiskecamp v. Tranum 0,-kr.
3.   Barfotens Camping, Otterbäken djus 2,- camp.100,-kr.
4.   Vansbro Camping 110,-kr.
5.   P-plads ved Bjørneparken, Orsa Grönklit 0,-kr.
6.   Kojby Naturcamping v. Rättanssjöen 40,-kr.
7.   Kilvamma Naturcamping, Rörstrøm n.f. Hoting 70,-kr. incl. fri djus.
8.   Plads v. Rv.45. Højtliggende grustag 12,5 km. sv. for Slognäs 0,-kr.
9.   Rasteplads v. Östansjön n.f. Jokkmok. 0,-kr.
10. P-plads for fiskere v. Kalix älv 2 km. s.f. Tärendö 0,-kr.

Finland:

11.   Kittila Camping, Finland. incl. djus. 11,-€ = ca. 82,50kr
12.   Ivalo Campingplads vest for vejen. Incl.djus. 15€ = ca.112,50kr.

Norge:

13.   P-plads ved Havnevahten, Kirkenes.(hurtigruten) 0,-kr.
14.   Skogplads nær "Noatun", fredet gård i Ø. Pasvik 0,-kr.
15.   P-plads v.Vintervollen,mellem Kirkenes og Grænse Jacobselv. 0,-kr.
16.   P-plads v. E6, højdepunkt 115m.o.h. Neiden-Bugøyfjorden. 0,-kr.
17.   Plads ved vej E75, ca. 20km. s.v. for Vardø. 0,-kr.
18.   Rasteplads RV. 890 nær højeste punkt. Tana-Berlevåg. 0,-kr.
19.   Plads over for Berlevåg lufthavn. 0,-kr.
20.   P-plads på Ifjordfjellet. 0,-kr.
21.   Plads v. RV.98 ca. 12km. øst for Lakselv
22.   Plads ved Forsbøl, ca. 9 km. n.f. Hammerfest 0,-kr.
23.   Vej v. Øksfjord. 0,-kr.
24.   Plads v. vejen 1 km. fra Sørstraumen mod Kvænangsbotn. 0,-kr.
25.   2x Skjervøy Søhus Camping. Incl. djus.120,-+110,-kr.
26.   Ved Storstein Færgekaj, 9km s.f. Skærvøy. 0,-kr.
27.   Ved Olderdalen, færgekaj 0,-kr.

Finland:

30.   P-plads v. Museum nær Kilpisjarvi, Finland 0,-kr.

Norge:

31.   P-plads v. Esso E6, hvor RV858 går mod Storsteinnes 0,-kr.
32.   Rasteplads v.E6 mellem Bjerkvik og Narvik (Jens+LL) 0,-kr.

Sverige:

33.   P-plads v. Riksgränsen,Sverige E10  0,-kr-

Norge:

34.   P-plads v. vejen til Bjørnefjell station. 0,-kr.
35.   Rasteplads RV827 mellem Tømmernestunel og Nipvik tunel 0,-kr.
36.   2x Plads ved vejen til skarstad, nær Efjordbru Nord 0,-kr.
37.   2x Hammarøy Fiskecamp, Præsteid. 1-Djus 2x5,-kr. 120,-kr.
38.   P-plads v.Batteri Dietl, Bø v. RV835 0,-kr.
39.   Rasteplds v.f. Steigentunellen 0,-kr.
40.   Plads til ren sortering, nær Horndalsvatten, v. Bonnåsjøen. 0,-kr.
41.   Plads v.vejen Mårnes, Sandhornøya 0,-kr.
42.   P-plads v. RV17, v.f. Grimstad og Mevik 0,-kr.
43.   Ved Fykanvatnet s.f. Glomfjord 0,-kr.
44.   Rasteplads mellem Vesterli Bro og Beiardalen RV 813.  0,-kr.
45.   Rasteplads Lønsdalen på Saltfjellet  0,-kr.

Sverige:

46.   Plads v. vej E12 Överuman, Sverige. 0,-kr.

Norge:

47.   Rasteplads øst for Tosentunnelen RV76, 0,-kr.
48.   Mosheim Camping, 3 km fra Brønnøysund (djus 10,-) 100,-kr.
49.   Rasteplads øst for Tosentunellen RV76. 0,-kr
50.   P-plads Rv705  ca.10 km. n.f. Flora. 0,-kr.
51.   Raseplads RV 705 n.f. Stugudal  0,-kr.
52.   Plads v.vejem til Olavsgruve, sidevej til Rv32. 0,-kr.
53.   Fricamping v. Femundsenden. 0,-kr.
53.   Fricamping ved "Dalsvika" 0,-kr.

Sverige:

54.   Fiskerplads v. Falun, Mörkret, Sverige 0,-kr.
55.   Plads v. vejen lidt n.f. Venjan. 0,-kr.
56.   Plads v. sø mellem Fredriksberg og Hällefors 0,-kr.
57.   Tidaholm Camping, incl. djus 80,-kr.
58.   Kroksjöens Rasteplads og fiskecamp. nær Tranemo. 0,-kr.
59.   Erikslund Rasteplads v. Ängelholm E6. 0,-kr.

Hjem.

FOTOALBUM

 

  Billeder fra hele turen delt op i 4 album.

 

DET NORDLIGE ISHAV - 2004 - 1 : 4 -

Fra Danmark, gennem Sverige og Finland, til Kirkenes.

 

DET NORDLIGE ISHAV - 2004 - 2 : 4 -

Kirkenes, Pasvik, Grænse Jacobselv, Vadsø, Kiberg,  Vardø, Tana og Berlevåg.

 

DET NORDLIGE ISHAV - 2004 - 3 : 4 -

Fra Hammerfest, Lyngen, Riksgränsen, Stetin, Hamarøy, Steigen.

 

DET NORDLIGE ISHAV - 2004 - 4 : 4 -

 Saltstraumen, Indyr, Saltfjellet, Torghatten, Femunden.

 


 

En tur gennem Sverige og Finland, til Nord Norge,
helt op til det nordlige ISHAV.
 

 


 

 


 

BAGGRUND:

 

Vi har været i Norge mange gange, den første tur sammen var i 1968. 

Da Erik var 3 år gammel, var han første gang med sine forældre i Norge, det var i sommeren 1951.  I 1959 var Erik i NordNorge for første gang, det var til midsommer i Bodø.

Jeg, Anette, var 11 år da jeg første gang så Norge, vi var på familiebesøg i Oslo, hvor vi sejlede til, fra Århus. Den oplevelse, at se Oslo fjorden i solopgangen, fjeldene der voksede op af vandet,  og det var det flotteste jeg havde oplevet!

 

Erik og jeg blev kærester i foråret 1967, men jeg måtte selvfølgelig ikke tage med Erik på campingtur til Norge, jeg blev 16 år den sommer.

Erik tog, sammen med en kammerat, til Sverige. Men inden afrejsen aftvang jeg ham et løfte om: At de ikke kørte til Norge, kun til Sverige!  
Jeg var så naiv, at jeg troede der så ikke blev en ”Norge tur” til mig året efter. Erik holdt sit løfte!
- Og lige siden har Erik og Jeg været i Norge så godt som hvert år, kun et par enkelte år har vi ikke kunne komme af sted.

  I årenes løb har vi været rundt i hele Norge, vi kender næsten hver en krog.

Nordnorge, er dog det område ,vi holder mest af, men vi har også mange andre
favorit steder.
Men som landsdel står Nordnorge på 1. pladsen.


 

Det er turen til NordNorge i 1978, som danner grundlag for den lange tur, i sommeren 2004.

 

I 1978 havde vi ”kun” 3 ugers ferie. Vi var drevet af eventyrlyst, kunne ikke vende om og køre hjem, fordi vi hele tiden lige skulle se,   

hvad der gemte sig bag den næste klippe, over det næste fjeld eller rundt om det næste sving. Det var helt fantastisk, vi følte at vi var på en opdagelsesrejse. Og forholdene var bestemt primitive.

Vejene var dårlige, en slags grusveje der var kommet salt på for at gøre dem hårde. Men for det meste bestod de af store skærver, klippestykker større end hønseæg. Mange steder var det som om vi kørte på et vaskebræt, den gamle

Ford Escort varevogn hoppede rundt i svingene og hen over vaskebrættet. Tit føltes det som om vi kørte sidelæns rund i svingene. Vi kørte meget langsomt, for ikke at få smadret bilen, mens de lokale nordmænd bare trådte sømmet i bund. Vi prøvede at aflure dem kunsten, men fandt ud af at, med så høj fart kunne man ikke også styre.


Det var ofte en temmelig nervepirrende tur.

Vejret var også dårligt, det var koldt og det regnede en del den sommer. Vi havde bagage på taget, i en nyindkøbt tag bagage pose af plastik/vinyl, den gik der hul i efter et par dage. Den blev lappet sammen med gaffa tape, så vi kunne fortsætte turen. Vi sov på et par skumgummimadrasser i bilen. Vi var jo unge og krævede ikke så meget.

 

Vi nåede til Kirkenes sent på aftenen, og fandt et sted nær Bjørnevatn, hvor vi kunne sove. Det blev en kold nat, meget kold og vi frøs. Det værste var at det også regnede, så alt var klamt.

Næste morgen kørte vi ind til selve Kirkenes. På torvet var der en aviskiosk, vi talte med damen og klagede lidt over kulden. Jo da, det havde været koldt.

Den flinke kioskdame mente ikke at det var noget at snakke om, det var meget værre når det nogle gange var +30 grader om sommeren, det var slemt, mente hun.

 

Vi stod der våde, kolde og klamme og troede ikke helt på at der kunne være så varmt i Kirkenes, når vi stod der i juli måned med 6 graders varme, og såkaldt midnatssol. Solen så vi ikke!

 

Skeptiske vendt vi om, begyndte den lange køretur hjemad, men vi lovede hinanden at:

 

Engang når vi får tid, råd og mulighed for det,
så vender vi tilbage !

 

 


 

Tilbage for at ”opdage” resten af Nordnorge, der længst mod nord og længst mod øst.

 

Der kom til at gå mange år, og mange ferier i Norge, og flere ture til Nordnorge, inden at vi endelig i år 2004 er parate til den ultimative, lange og frie ferie.

 

Alene to, uden børn og uden at vi skal tilbage til et arbejde på en bestemt dato. 

Eventuelle uforudsete hændelser mener vi, at vi har styr på i år.


Vores sønner er nu voksne. Den ældste er 23 og flyttet hjemmefra, den yngste bor stadig hjemme i en alder af 19 år. Han har ikke tænkt sig at flytte hjemmefra, så det er meget passende at vi gamle ”serviceorganer” flytter i et stykke tid, - og altså netop på ubestemt tid!

 

Det er mange år siden, at vi holdt helt op med at planlægge vores ture, det uforudsete og impulsive er altid det mest spændende. Vi har, kun i grove træk aftalt i hvilken retning vi køre, og evt. bestemt et vendepunkt, hvor vi topper. Alt andet tager vi stilling til efter hånden, og lader tilfældigheden råde.

 

Vi har selvfølgelig, i vinterens løb, læst om natur, geologi, seværdigheder og andet evt. historiske begivenheder i det område vi skal besøge. Men med årene har vi set så meget, at naturen næsten fylder det hele, vi jagter ikke seværdigheder mere. Det bliver kun til et par stykker hvert år.

 

Men i år bliver alt anderledes. Vi er frie fugle. Vi kan flyve som vi vil, eller vi kan lade værre med at flyve, hvis det er det vi vil. Friheden er det bedste der findes.

Vi har i forberedelserne snakket om en 2-3 mdr. lang tur, så der er mange ting der først skal på plads. Regninger der skal betales, ting der skal siges og gøres og alle dem der lige skal orienteres om, at vi nok ikke lige er hjemme denne sommer.

 

 

TUREN KAN BEGYNDE!

Turen køres med en ældre Volvo 240 fra 1988 og

en ældre campingvogn, Solifer Artic 450 fra 1987.

Til de ældre køretøjer hører også
et par ”ældre” mennesker, nemlig
Anette fra 1951 og Erik fra 1948.

 

 

 

Start tirsdag d. 15. juni.

Hjemme igen, mandag d. 16.aug.

Ialt 61 dage, = 9 uger.

 

Kroksjön Fiskecamp, Tranemo

Del 1:4 Fra Danmark, gennem Sverige og Finland, til Kirkenes.

Alle billeder til del 1:4 kan ses her:

DET NORDLIGE ISHAV - 2004 - 1 : 4 -

Fra Danmark, gennem Sverige og Finland, til Kirkenes.

UGE 1 .  

 

Tirsdag d. 15. juni – dag 1   

                                             

 

Der har været mange forberedelser og mange ting der skulle tages stilling til, inden en så lang tur kan begynde. sønnen skal være alene hjemme, og passe huset og evt. regninger.

 

Der er afgang fra Midtfyn kl. 10.30, det er gråvejr med støvregn og en frisk til hård vind, ikke det bedste ferievejr. Men ferien er begyndt og vi ser verden med feriebriller på, lige så snart vi triller ud af indkørslen. De andre der holder på rastepladserne, kan jo ikke se at vi lige er kørt hjemmefra for et øjeblik siden.

 

Storebæltsbroen passeres efter ca. 20 min. og så kan vi ikke engang se den flotte udsigt. Det første stop bliver ved Slagelse, hvor vi spiser frokost og fortsætter kl.12.30.

Det regner mere på Sjælland, men kun som byger, støvregn og spræt fra lastbilerne. Det blæser ret meget nu.


Ved Kastrup Lufthavn fylder vi benzin på, der er ret gode til/frakørselsforhold og en stor NETTO, hvis vi har glemt noget. Tilbage på motorvejen og straks begynder turen over Øresundsbroen. Det blæser mere end vi bryder os om, men ellers er det en fin tur.

 

Så er vi i Sverige.

 

Kort efter at vi har passeret betaling anlægget (ca.1500m.) er der en fin rasteplads, ”Rast Skånegården”, en gammel stråtækt gård, hvor der er café m.m. Vi holder en times kaffepause.


Med kraftig sidevind fra kysten, fortsætter vi af E20 nord til Rast ERIKSLUND, lidt syd for Ängelholm. En rasteplads, som ligger lidt væk fra motorvejen. Vi har overnattet her flere gange, og der er altid andre campingvogne og bobiler. Det er tidligt at stoppe, klokken er kun 16.30 men vi er trætte og det blæser nu så meget at vi ikke vil løbe nogen risiko.

 På dette tidspunkt er her kun 6 campingenheder, deraf 3 franske sigøjnervogne, som vi tidligere har set ved Malmø. Der har været meget snak om, at det er farligt at overnatte på rastepladser, der sker hvert år en del overfald, mest i bobiler, hvor folk lader værdisager ligge synligt i førerhuset.  Vi overvejer, og vælger så at blive.  Aftensmaden, er lidt varme mad, som vi har med hjemmefra.

 

Nogle af naboerne kører og nye kommer til, de fleste kommer mellem kl. 21 og 22.   Vi er i alt 10 overnattende, campingvogne, bobiler, telte og en enkelt som sover i bilen med forsæderne lagt ned, her er alt muligt, når man er træt nok.

Blæsten har taget til og vindstødene er nær orkanstyrke.

 

 

Vi har kørt: 271 km.

 

Onsdag d. 16. juni – dag 2­­­­­­­­­­­­­­­­­­

 

Nattemperaturen har været nede på 9,1 gr. C.

 

Vi fik en gratis overnatning. Det blev en stille og rolig morgen, efter en meget urolig og stormfuld nat. Det er gråvejr, lidt vind og fugtigt.

Vi fortsætter af E20 over Hallandsåsen og forbi Halmstad. Derefter drejer vi fra ad vej 26 mod Jönköbing. Vejret er blevet bedre, lige så snart vi er kørt væk fra kysten og lidt ind i landet.

Kort efter Hyltebruk holder vi middagspause ved en sø, hvor der både er rasteplads og campingplads.

 Efter en god pause og et hvil på ryggen fortsætter vi ad vej 26 og lidt vest for Gislaved, hvor vi skifter til vej 27 til Tranemo.

 

Ret før Tranemo ligger Kroksjön Fiskecamp. Et helt specielt sted. Der er både rasteplads og campingplads

Vi har før kikket lidt på stedet, uden helt at finde ud af hvad det egentligt var, men hjemmefra har vi læst om stedet på ”Back to Nature´s hjemmeside.

 

Stedet er ejet af kommunen. På den ene side af vejen er der ”put and take” og camping, du skal kun betale for camping hvis du skal have strøm. Der er en lille cafe/kiosk, som dog lukker kl. 17, vi er lidt tidlig på året.  Der er nogle hytter til udleje, og nogle få fastligger vogne. Det er et par wc’er, vand og tømmeplads for camp.wc. Der er anlagt en fin sti rundt om søen, og ud på en lille ø, der er mange borde og bænke ved søen og små grillhytter.

 

På samme side af vejen er der også lidt alm. rasteplads. På den anden side af vejen er der et meget, meget stort fri område, hvor man kan raste, overnatte eller campere på. Der er en toiletbygning med ét wc, ét handicap wc og latrintømning. Der er opsat affaldssække på pladsen og man kan ligge som man vil. Vil man fiske, skal der købes fiskekort.

 

Den type steder må der gerne blive mange af, også i Danmark. Men desværre, i Danmark er man kun velkomne når vi ligger en masse penge.

Dette sted skal opleves. Husk at ligge mærke til den selvjustits det hersker på den type fri camping!

I løbet af dagen er det blevet solskin, med mørke skyer og lidt blæst. Men ved 20 tiden er der blevet høj blå himmel, 15,7 gr. C og kun enkelte vindstød, flot, flot vejr.

Vi gik en tur på en times tid og har ellers bare slappet af og hygget os.

Det bliver endnu en gratis overnatning. Vi har ikke brugt nogen penge i dag

 

NB.: Vi fik lige en påmindelse om, at ikke alt der ligner paradis er hvad det giver sig ud for at være. Da kl. var 14.00 kom der en meget høj og øredøvende lyd, som mange lastbilhorn på én gang. Det varede i mindst et minut, måske mere. Vi gloede på hinanden og fattede ikke hvad der foregår. Og så……BAAAAANGGGGG!!!!!!!!!!!!

 

En kæmpe sprængning lige i nærheden. Det var så voldsomt at det hele rystede og sitrede. Uha det var slemt, ingen idyl og intet paradis. Det var sikkert en sprængning i et nærliggende stenbrud, men vi var helt uforberedte. Inden længe var alt fredeligt og roligt igen.

Der var en del lastbiltrafik oppe på vejen, men det ebbede ud i løbet af aftenen.

 

 

 

Max dags temp. 17,6 gr. C                                               

 

Kørt: 169 km.

 

Hornborgasjöen, besøgscenter.

HORNBORGASJÖEN

 

Torsdag d.. 17. juni – dag 3

 

Laveste nat temp. 8,6 gr. C

 

Rolig nat, koldt, kun lidt trafik i nattetimerne. Til morgen er det overskyet og gråt. To par unge tyskere i en blå VW camper, som vi så der kom til pladsen på slæb med en anden bil, blev til morgen tidligt, allerede kl. 7.00, hentet af en kran bil. Så der var underholdning fra morgenstunden.

Da klokken er lidt i 9 er vi også klar til at køre. Vi drejer ad vej 157 mod Ulrickehamn. Flere steder langs vejen, på grønne marker, ser vi TRANER.

 

 I Ulrickehamn køber vi benzin. Videre mod FALKØBING, vej 46 og til venstre mod Thorbjörntorp, nord for Falköbing, forbi Ekornavallen (et stort område med mange fortidsminder) og til HORNBORGASJÖEN.

 

TRANERNES DANSEPLADS, hvor tusindvis af traner hvert forår samles for at parre sig. Selve dansepladsen ligger nogle kilometer her fra, men det er over Hornborgasjöen at man hver aften kan se tranerne komme flyvende, kredse rundt for til sidst at finde sig en soveplads i rør skoven. Vi var her sidste år i august mdr. og fik nogle rigtig spændende oplevelser. Dengang holdt vi på besøgscenterets P-plads om natten.  I forårsmånederne kommer mange fugleinteresserede hertil i busser, også fra Danmark, for at opleve disse store flotte fugles parringsdans.

 

Da vi var her sidste år, havde besøgscenteret lige lukket for vinteren, men det var et spændende sted, så vi gav det endnu en chance.

 

Vi holder vores middagspause, og går i besøgscenteret og i udsigtstårnet ved søen. Der er rigtig mange forskellige fugle, og mange har unger. Der er en larm og leben af aktivitet overalt.

I udsigtstårnet er der opstillet nogle enkelte store kikkerter, så vi bl.a. kan se en fiskeørn med unger i reden, på et stativ lang langt væk. Med vores almindelige kikkerter, som ellers er rimelig gode, kan vi kun lige se stativet nu kan vi se ungerne blive fodret, et rigtigt flot syn!

 

Her tæt på besøgscenteret er det som om fuglene er tamme, hvad de absolut ikke er, men vi kan opleve dem på meget tæt hold, vi kan gå forbi dem på bare 2 m. afstand uden at de bliver urolige. Vi ser bl.a. rødben, blishøner m. 6 unger, hættemåger og gæs m.fl.

 

 Efter de gode oplevelser ved HORNBORGASJÖEN fortsætter vi, og kommer ud på E20 ved MARIEHAMN for en kort bemærkning, da vi igen drejer væk fra E20 og vest på ad vej 26 (tidligere vej 64).

 

I SJÔTORP går vi lidt rundt og kikker, turisterne har ikke rigtigt indfundet sig endnu. Der er en P-plads for campingvogne – betaling fra kl.20 -10, men ingen oplysning om pris.

 

Vi fortsætter og kører mod nord langs med VÄNEREN og ved OTTERBACKEN syd for GULLSPRANG finder vi en lille, meget dejlig campingplads, beliggende helt ned til Väneren bred.

 

Her er stille og prisen er rimelig, (100 sv.kr) uden El. og 2x1 kr. for bad.

BARFODES camping hedder den. Vi får anvist en stor åben plads, med høje birketræer som giver en dejlig skygge. Nu er det nemlig blevet solskin og meget varmt ude i solen. Det er en stor kontrast til det kolde og blæsende vej vi har haft. Sol fra en skyfri himmel, og sådan har det været siden kl.10. Vejret er ofte bedre lidt væk fra kysten.

 

Vi ligger alene på den store åbne plads, det er dejligt og vi har friheden som når vi campere frit. Der er kun nogle få beboede vogne på pladsen.

 

Vi bader og hygger os, med solen skinnende i vandet lige foran vognen.

 

Til aften laver vi ganske almindelig mad, også når vi er på ferie. Det der med at grille er aldrig rigtigt blevet os. Vi foretrækker noget almindeligt, som vi altid laver inde i campingvognen. Der er jo et udmærket køkken i, - så vi bruger vognen til alt, ligesom vi bruger huset der hjemme.

 

 

Højeste dagstemperatur er 20,3 gr. C                   


Vi har kørt 195 km.

 

Barfods Camping

Selv fuglene bor i campingvogn... her en Kabe.

LIDT OM VÆGTPROBLEMER

 

 

Fredag d.. 18. juni - dag 4

 

Laveste nat temp. 7,5 gr. C

 

Sol fra en blå himmel. Da klokken er 9 er temperaturen allerede 15 gr.c.

Vi pakker sammen og kører igen mod nord ad vej 26, forbi KRISTINEHAMN og FILIPSTAD.

På en rasteplads, hvor vi er i gang med frokosten, kommer der trillende 6 gamle danske veteranbiler ind på pladsen. Det er fine flotte gamle Ford biler, på vej til træf ved Siljansjön. De fleste af vognene er åbne, og vejret ser nu mørkt og skummelt ud, med sorte skyer. Vi håber de når tørre frem!

Vi kører videre og stopper i VANSBRO. Her tanker vi benzin og kigger lidt på campingpladsen. Mens vi går rundt, i hver sin del af pladsen, kommer lejerchefen drønende ind i bil, siger at vi bare kan finde os en plads, han kommer tilbage om en time. Nu øsregner det, men kun en stor byge. Vi finde en plads, men servicebygningen er låst, og vi må bruge en gammel og meget brugt bygning indtil vi får en nøgle.

Lejerchefen kommer ikke, vi prøver et par gange. Til sidst går vi ud for at handle lidt dagligvare ind, og på tilbagevejen træffer vi lejerchefen igen, men da har han ikke tid. Nå ja, men vi tager det roligt, vi har jo ikke betalt, så han kommer nok! Endelig, ud på aftenen kommer han. Vi betaler 110 sv.kr incl. frit bad, og får endelig en nøgle så vi også kan komme i bad. Det er en fin ny bygning, og det er altid fint med frit bad, så vi ikke skal rode med mønter og sæbe samtidigt.

Det vise sig for resten, at ham lejerchefen har mindst to andre job at passe, og desuden startede hans ferie for et par timer siden, så han har meget travlt.

 

Vejret er generelt blevet dårligere i løbet af dagen, temperaturen er faldende og det er gråt og med regnbyger.

 

. Vi går en tur rundt i byen, som er lagt totalt øde, fordi der er VM-fodbold i TV, i aften er det Sverige / Italien der spiller. 

Vi har valgt at droppe fjernsynet i campingvognen. Vi har pillet

antennen af, og ladet tv’et stå hjemme. Det har altid været børnene der gerne ville have fjernsynet med på tur, ”de skulle jo kunne følge med” som de sagde! Vi er lykkelige for at slippe.

 

 

Vægtproblemer:

En anden grund til at TV ’et blev hjemme er, at vi har generelle vægtproblemer med campingvognen. Det har de fleste andre også, men mange ”glemmer” nok at veje vognen. Vi vejede den og åhh, det var ikke så godt. Vi har ganske simpelt en alvorlig overvægt når vognen er pakket. Vi fandt ud af det sidste år, da vi var på vej på ferie. Vi havde hørt, at vi kunne komme på ”kornvægten” på den lokale foderstof, så vi ringede og spurgte om det var OK, at vi kom næste morgen. Vi blev vejet, efter at vi havde prøvet at nedbringe vores indbo til det ”nødvendige”, men der var stadig en lille overskridelse. Vi klarede det ved at flytte noget fra camping vognen over i bilen. Men efter ferien var vi hjemme og veje ALT, og jeg mener ALT.

 

Vejledning:

Først lavede vi en kraftig sortering efter princippet: ”dette kan vi godt tænke os at have med” i den ene gruppe, og i den anden gruppe kommer det der hedder ”dette kan vi ikke undvære”. Så gik vi i gang med at veje alt. Vi lavede hver sin A4 blok, skrev op stump for stump hvad det vejede, med 2 decimaler.

Jeg er sikker på, at mange vil ryste på hovedet af os, og vi følte os også lidt tåbelige, men det virkede. Vi måtte erkende, at vi ikke kan veje en ting i hånden og sige: den vejer ikke så meget, eller denne her er lettere end den. Det skal vejes og vi fik os en stor overraskelse.

 

Alt det pæne service blev kasseret og det gamle grimme, i forskellige farver kom frem igen. Det er ting vi købte, da vi borde i telt for 30 år siden, det var meget lettere. Bøtter med sukker, mel og gryn blev skiftet. Nogle ting kom i en plastpose i stedet for en fin boks. Det er ikke et kønt syn, men det er nødvendigt. Vores sengetøj fik det tynde og lette betræk, det sparede os for flere kilo alene på betrækkene. Cowboybukser blev skiftet til lette typer bukser, osv. Vi lavede lister over alt, og det var let at gå frem efter, f.eks. hvilke gryder, den med glas låg måtte blive hjemme. Det lange EL kabel af gummi, måtte også blive hjemme. Det korte kabel ligger under førersædet i bilen. Det lykkedes, og der gik sport i at finde ”skjult vægt”, men vi skal hele tiden passe på, for det er som med kiloene på sidebenene, - de komme snigende på igen, uden at vi rigtigt ligger mærke til det.

 Altså, en tilbagevendende vægtkontrol!

 

Jeg vender senere tilbage til spørgsmålet om vægtproblemer i campingvogne.

 

Nå men tilbage i Vansbro. Vi savner ikke fjernsynet, det giver os en masse ro og afslappethed. Vi får gået flere turer, læser bøger og snakker. Radioen har vi brugt lidt, men ofte glemmer vi at tænde for den.

Ud på natten bliver Erik dårlig, kaster op og har diarre’. Hvorfor? Maden? Nej, vi har spist det samme!  Men….. Erik tømte vores wc i aftes, og det er første gang vi har prøvet de nye ”wc-tabs” som netop er kommet i handlen. Vi overvejer om de nye tabs ikke er antibakterielle, men vi ved ikke….?  ?  ?  ? ?  vi prøver igen…

I nat har vi spændt vognen af for første gang.

 

Højeste dagstemp. 19,7 gr.C                                              

Kørt 199 km.

Foto af postkort, som ligner "vores" bjørn.

Lørdag d. 19. juni – dag 5

 

Laveste nattemperatur 7,2 gr. C.

 

Vi vælger at spise havregrød til morgenmad, sådan bare for en sikkerheds skyld. Erik har det godt igen, til gengæld er vejret gråt, lige som havregrøden, og der er regnbyger.

 

Vi kører mod MORA gennem øde skovområder, videre fra Mora til Orsa og til GRØNKLIT BJØRNEPARK. Vi har flere gange talt om dette sted, men det er aldrig blevet til noget med et besøg.

 

Vi køre efter skiltene og når frem til en stor P-plads. Tiden er lidt knap, for der er kun 1½ time til de lukker. Vi venter med kaffen og går på opdagelse i parken. Det koster i alt 170,- sv.kr. i entré.

Parken er et meget stor i areal, og den er ikke en zoologisk have, men nærmere en indhegning

af et naturområde, skriver de i reklamerne. Det viser sig dog alligevel at det mest ligner en zoo.

Der er en lang asfalteret sti mellem indhegningerne. I parken er der foruden bjørne også ulv, jærv, los og polarræv.

De fleste bjørne er ude i friområderne, vi kan se dem i vores kikkerter. Men der er også en ”børnehave” hvor en bjørnemor med 3 unger kan være i fred og ro.

 

Forholdene er ikke meget bedre end i en almindelig zoo, men det er så det der gør at vi kan se bjørnene, og det er fantastisk. Vi er meget tæt på, højt oppe over dem, på en gangbro. Bjørnemor snuser rundt efter mad, som er gravet ned mellem stenene, vi ser bag ved hende på billedet her over.

 

Hun kan, med sine stor lapper, skrabe stenene væk. Det er helt uhyggeligt at se hvor mange kræfter hun har i sine forpoter. Ungerne leger og hygger sig. Hverken mor eller unger tager nogen notits af alle de mennesker der står oppe i luften og ser på dem.

Vi ser også en polarræv og to los, men desværre ingen ulv og jærv.

 

Da vi igen er ude på P-pladsen er vi meget kaffetørstige, så der bliver hurtigt rigget til med en tår sen eftermiddags kaffe. Der er andre på P-pladsen der er i gang med aftensmaden, kan vi se. Vi er lidt trætte, så vi ligger os lige lidt og lukker øjnene i ½ time.

 

Tjaaa, klokken er efterhånden så mange, at vi lige så godt kan lave aftensmad, inden vi fortsætter. Vi har et par frosne Tÿringer pølser med hjemme fra og så lidt pasta og sovs til, så er det måltid på plads.

 

Vi kan se at de andre turister begynder at pakke og i løbet af en time er vi helt alene på P-pladsen. Bjørneparken er lukket og åbner først op på formiddagen igen. Vi holder ingen i vejen, pladsen er lavet til ski parkering om vinteren, og egentligt holder vi jo meget godt, der er fred og ro, ingen trafik og ingen huse, - vi bliver her i nat! Vejret er klaret op og solen skinner.

 

 

Højeste dagstemperatur er 16 gr. C.                               

Kørt 108 km.

 


Næste morgen er vi tæt på at køre en bjørn ned.

 

 

Søndag d. 20. juni - dag 6

 

Laveste nattemperatur 4 gr. C.

 

 

Vi har sovet rigtigt godt, her har været meget stille og regnvejr. Der er en helt speciel hyggelig stemning i en campingvogn når det regner, særligt om natten.

 

Fra Grønklit og Orsa køre vi mod SVEG, det er regnvejr. Efter et par timer nærmer vi os Fågelsjøn Camping, hvor vi på en tidligere tur har overnattet. Jeg siger lige til Erik, at området godt kan ligne et sted hvor der kan være bjørne.

Det gyser lidt i os, nu hvor vi har set hvor stærk sådan en bamse er.

 

På et vejskilt står: LOS 27 km. Los, er en lokalitet hvorfra der sidste år blev indbragt 2 moderløse bjørneunger, til bjørneparken. Lige da vi passere vejen på højre side, sker der noget i venstre side. Der kommer et stort dyr løbende inde i skoven, hold da kæft……..


DET ER EN BJØRN!

 

Det er en stor brun bjørn, og han er tydelig vis blevet skræmt af et eller andet. Han kommer løbende ud af skoven, ned i grøften og op af grøften igen, og derfra op på vejen i venstre side og galopere skråt over vejen, lige imod os.

 

Der er vådt på vejen, men det regner ikke lige nu.
Vi køre med ca. 70 km/t. Erik begyndte at bremse, straks han så noget der rørte sig i skovkanten.
Vi har campingvognen bagefter, så der skal styres og bremses, og det hele går meget stærkt. 

 

Imens bjørnen løber, kikker den sig tilbage over venstre skulder. Det er tydeligt at nogen eller noget næsten har skræmt livet af den, angsten er malet i øjnene på den. Vi hører de tunge dunk i jorden, ga-da-gung, ga-da-gung fra de store lapper og dens tunge åndedræt, føler vi.
Med tungen hængende ud af munden, imens vi stadig er i fart og bremser det bedste vi kan, fortsætter bjørnen imod os. Den bevæger sig let og elegant i galop og den tykke pels bevæger sig, nærmest som i slow motion. Sikke et syn!

 

”Bamsefar” galopere over vejen, stadig skråt imod os, vi glemmer helt at trække vejret, sidder med åben mund og vidt opspærret øjne, og har alle sanser aktiveret.
De store bjørne lapper klasker i asfalten, og vi kan fornemme kløerne der skraber mod den våde asfalt.

Da bjørnen kommer op på vejen er den ca. 20-25 m. foran os, og vi når ikke at holde helt stille da den passer os, ganske tæt på. 
Den fortsætter ned i grøften og ind i skoven i vores side af vejen, og uhyggeligt meget tæt på bilen. Vi kan se at den flere gange kikker sig tilbage, ser efter noget i det fjerne, men ikke efter os.
Jeg tror ikke, at den når at blive bange for bilen, måske ser den os slet ikke.

 

Da bjørnen er væk, holder vi stille ude midt på vejen og nærmest glor på hinanden, vi er stumme, sidder med åben mund og vantro øjne og snapper lidt efter vejret: ”Det, det, det var en bbbbjørn” sagde jeg, og Erik bare nikker.


Vi har svært ved helt at tro på, hvad vi lige har oplevet. En rigtig vildtlevende brunbjørn, lige foran os, så tæt på at vi næsten kan rører den. Helt utroligt!

Det var sekunder fra, at vi have ramt den, måske såret den, uha en såret bjørn er meget farlig!

Men heldigvis gik det godt. - Bamse tog flugten.

 

Hvor længe vi holder stille på vejen ved jeg ikke, men der er ikke meget trafik og vi sætter katastrofeblinket til allerede da vi begyndte at bremse, og det holder vi stadig med, da vi lidt efter lidt kommer til os selv.

Vi vender vogntoget og køre tilbage til vejen mod Fågelsjøn camping. Der ser vi jernbanen, det er INDLANDS-BANEN, og nu er vi ikke i tvivl, det er nemlig toget der har skræmt bjørnen. Vi har hørt toget flere gange, det tuder højt, inderligt og længe, sikkert for at skræmme Elge væk fra skinnerne, men det virker altså også på bjørne!

 

Vi er spændt på hvordan der ser ud inde i campingvognen. Men bortset fra at alt er kommet godt frem i skabene, så er der ingen spor efter opbremsningen.

 

Vi holder lige en tissepause inden vi igen fortsætter mod SVEG, hvor vi skal handle lidt ind. I Ytterhogdal køber vi benzin.

 

Det har regnet stort set hele dagen og temperaturen har ligget på ca. 5 gr. C.

Dagen slutter i regn på Naturcamping Kojby v. Rattansjøn, det koster 40 skr.

for 24 timer. Vi ankom kl. 15.00.

 

 

Højeste dagstemperatur 10,3 gr. C.                               

Kørt, 229 km.

 

Naturcamping Kilvamma, mellem Rørstrøm og Dorotea

Naturcamping Kilvamma

 

Mandag d. 21. juni – dag 7

 

Laveste nattemperatur 3,7 gr. C.

 

Da vi vågner skinner solen!

Der er i nattens løb kommet 10-12 hold turister mere på pladsen. Efter morgenmaden kører vi gennem øde områder og enkelte byer. Temperaturen stiger hurtig til 10 grader og vi kan se, at der ligger sne på fjeld toppene ved Åre – mod nordvest, langt ude i horisonten. Vi kører forbi Østersund og Strømsund.

 

Vi stopper på en Naturcamping v. Kilvamma mellem Rørstrøm og Dorotea

Det koster 70 sv.kr. u. strøm og så er der frit bad. Det er gamle simple faciliteter men det er ok, når prisen er lav. Erik snakker en hel del med lejerchefen, imens jeg prøver at tømme varmvandsbeholderen. Lejerchefen har tidligere kørt lastbil til Danmark, så han vil gerne høre lidt om der hvor vi kommer fra.

 

Han er interesseret i naturen, og er meget stolt af en redekasse, hvori han har en fluesnapper med unger. De snakker også lidt om bjørne, som der også er her i området.

 

Vi sidder inde i campingvognen og ser ca. 10 små grønsiskener bare 1,5 m. fra os, som spiser mælkebøtte frø. De er meget ivrige og utrættelige, det er sjovt at se, og fordi vi er inde i vognen kommer de helt tæt hen til os.

 

 

Vejret er pænt i dag, der er lidt skiftende skydække, enkelte spredte byger på god afstand.

 

 

 

Højeste dags temp. 17,6 gr. C.                                          

Kørt 255 km .

 

Naturcamping Kilvamma, mellem Rørstrøm og Dorotea

UGE 2 - POLAR CIRKLEN

 

 

Tirsdag d. 22. juni – dag 8

 

Laveste nattemperatur 6,9 gr. C.

 

 

Den anden uge kan begynde. Det har været en god og rolig nat, da de øvrige campister endelig er færdige med at gå på das. Dørene smækker i, med en høj lyd!

Vi vågner tidligt, står op og spiser morgenmad og går en tur. Vi falder i snak med lejerchefen, han og os er vist alene om at nyde denne dejlige morgenstund.

Vi tager endnu et bad. Selv om vi ikke kan bade på forskud, har vi altid det i baghovedet, at vi ikke ved hvornår vi igen får chancen for et varmt bad, så vi bader når muligheden er der. Og et morgen bad siger vi ikke nej tak til.


Nu kører vi mod Dorotea, hvor Polarfabrikken og nu også Solifer har hjemme. Vi vil gerne se lidt på fabrikken, salgsafdelingen og museum, men der er byggerod og elendige parkeringsforhold, 

ikke noget for os der også har en campingvogn på krogen. Vi bliver enige om, at det er ok at have noget til gode, så vi fortsætter videre ud i vildmarken.  

 

Her er meget, meget øde, der er træer, træer, mose, træer og et enkelt bysamfund og ingenting ind imellem.

Lidt nord for Vilhelmina står der 3 rener på vejen, den ene er en stor han med et meget flot stort gevir. Vi kan se at han gerne vil væk, men der er en ren der er løbet tilbage, så han må vente på at få alle med over vejen. Han er utrolig flot, rolig og næsten majestætisk at på.

 

Til te tid får vi lige en haglbyge. Vejret skifter meget, og store mørke skyer driver forbi, vejen er våd efter en byge og så er det bagende sol, så det damper.

 

 I Dorotea køber vi benzin, og handler ind i Storuman.

Vi har lidt svært ved at finde et godt sted for natten, Erik vil helst ligge et sted hvor der også er andre campister i nærheden. Vi finder en gammel grusgrav og et stykke gammel vej, der ligger højt og med en stor udsigt, ca. 1½ km ud af vejen. Vi er 12,5 km. fra Slagnäs.

Vi væder om hvor mange flere campingenheder der er her i morgen tidlig. Vejret er blevet bedre, det er klaret op, der er nu kun dekorations skyer på himlen. Kl. 19.30 er det 14,7 grader C. og solskin.

 

P.s. Der kom ikke andre end os, så Erik vinder væddemålet, der er ellers god plads.

 

Det bliver en ualmindelig smuk rød solnedgang.

I morgen skal vi krydse Polarcirklen!

 

Højeste dagstemperatur 19 gr. C. helt pænt!                                        

 

Kørt 228 km.

 

12,5 km. fra Slagnäs

JOKKMOK

 

 

Onsdag d. 23. juni  –  dag 8  -  og Midsommer

 

Laveste nattemperatur 6,3 grader C.

 

 

Vi vågner tidligt.

Dagen starter med opvask, for det snød vi os fra i går, dumt gjort.

Jeg laver frugtgrød af resten af frugtsuppen fra i går. Vi ordner de sædvanlige morgen-gøremål og kører klokken 9. Solen står allerede højt på himmelen.

På vejen ser vi mange små rensdyr flokke, der er så mange at vi nu er holdt op med at tælle dem.

 

I Arvidsjaur handler vi lidt ind og køber benzin. Vi fortsætter af lange, lidt kedelige og ensformige veje med skov – skov – skov enkelte huse og små bosteder.

Ved en gammel bro over Pietån er et hold mænd ved at montere et stort turbinehjul, nede i strøm- hvirvlerne. Mændene er fra Nordkraft kan vi se, det er et forsøgsprojekt. Vi holder pause på en rasteplads lige ved, så der er underholdning til kaffen.

Efter en god pause fortsætter vi til Jokkmok, men først skal vi lige passere POLARCIRKLEN. Det har vi jo prøvet temmelig mange gange før, så vi tager det lidt afslappet denne gang.

 

Vi kører til vores gamle overnatningsplads nogle få kilometer nord for byen, helt ud til vandet. Det er en pæn stor rasteplads med et ekstra stykke uden asfalt på, som ligger længst væk fra nedkørslen. Vi har, som sagt ligget her før, nogle gange er der helt fyldt op. I dag er vi næsten alene. Solen skinner, der er lidt spredte skyer og temperaturen er 18 grader kl.17, det er meget fint.

 

Vi har den fineste udsigt til sneklædte fjeldtoppe langt, langt væk for enden af søen. Vi tror at det er SAREK nationalpark, med fjelde på.ca.2000 m.o.h.

Vi sidder ude ved et af bordene og ser en lille flok rener nærme sig, de skal ned og drikke af søen. Når vi sidder helt stille, uden at rører os, kommer renerne tættere på os og vi kan betragte dem uden at forstyrre dem. De grynter hele tiden på sådan en sjov måde, næsten som en gris, vi tror at det er en måde de ”snakker sammen” på, for at holde samling på flokken.

På den anden side af vejen ligger jernbanen. Ved 19 tiden kommer toget, eller måske er det en skinnebus. Det er INDLANDSBANEN, og der bliver tudet højt og inderligt. Toget er malet i vilde spraglede farver, det er tydeligt at den skal kunne ses, ikke overses, ligesom hornet skal høres. Toget holder stille og folk står af. Det ser ud som om alle forlader toget og går på café.

Der ligger en fin café, kiosk og spisested her lige ved vej, jernbane og resteplads. Toget holder i ca. ½ time, så lyder der et højt tuud,- der går endnu små 5 min. Og alle

er stået på toget igen. Folk tager det helt roligt, ingen hektisk trippen og masen for at komme først på.

 

”Onkel Adam”, som toget hedder, kører stille væk, men vi kan høre de høje tuud, tuud længe efter. Der er sikkert også mange elge, rener og måske også bjørne at skræmme væk fra skinnerne.

 

Da klokken er hen ad 22 er vi blevet 5 campingenheder, så vi skal ikke sove alene i nat.

 

Højeste dagstemperatur blev 20,8 gr. C.                                                    

 

 Kørt 229 km.

 

Indlandsbanen, "Onkel Adam" men det holder en lang middagspause ved en lille café, hvor passagerne er inde og spise.

Torsdag d. 24. juni – dag 9

 

Laveste nattemperatur 6,1 gr. C.

 

 

Endnu en flot dag begynder. Solen skinner - og det har den gjort hele natten!

Der er enkelte spredte skyer, ellers er det bare flot, flot vejr.

Vi kører kl. 9, og da er temperaturen allerede oppe på 16 grader C., retning Gällivare.

Det er endeløse landeveje med skov, skov og atter skov.

Ret efter Porjus får vi et flot glimt ind over fjeldverdenen i Sarek, Store Sjöfaldet og Padjelanta nationalparker, Wauw! ( Padjelanta betyder: ”Det høje landet”.) Vejen til Store Sjöfaldet går af der og der er en flot nyanlagt plads med plancher der fortæller om ”LAPONIA” Världsarvet (verdens arv)

 

Fakta, hentet fra frimærkehæfte:

 

Laponia i Lappland er en af Sveriges 12 verdens arvs pladser. Området består af fire nationalparker og to naturreservater. Det 9400 kvadrat kilometer store er vest Europas største fredede vildmark, samtidigt som det er samernes kulturlandskab.

Laponia blev verdens arv i 1996. Grunden til at området er optaget på den præstigefulde verdens

arvs liste er at det er et enestående eksempel på hvordan jorden udvikles bl.a. geologisk. Naturfænomener af ekseptionel skønhed og områdets betydelse for den biologiske mangfoldighed har også bidraget.

 

Området har allerede i forhistorisk tid været brugt af samerne til rensdyravl, jagt og fiskeri og udgør deres kulturlandskab. Samerne er nordkalottens urbefolkning. Samernes tilstedeværelse i Nordkalotten og Laponia går tilbage til tiden efter sidste istid, dvs. for 7000 år siden. Rendrift, jagt og fiske har været og er stadig hovederhvervet. I dag findes der syv samebyers marker i Laponia hvor ca. 300 rensdyravlenede samere driver rendrift med ca. 50 000 dyr.

 

Sådan som en af Vesteuropas sidste store vildmarker kan plante- og dyreliv fortsat leve uden påvirkninger fra det moderne samfund og udgøre et fristed for truede arter. Her er et fristed for brunbjørn, jærv, los og fjeldræv, jagtfalk, kongeørn og havørn og et stort antal ænder og vadefugle indgår i områdets fuglefauna.

(skrevet af: Birgitta Hoberg/RAÄ og Rolf Löfgren/NV – oversat af mig.)

 

Vil du vide mere om verdensarv og økoturisme? Kik på hjemmesiderne:

    www.raa.se     www.unesco.org      www.ekoturism.org   

 

 

Lappland er kommet på verdens natur arv listen i 1996, til bevaring af den enestående natur og samerne som er en urbefolkning på linie med Indianere, Inuitter og Aboriginals.

 

Vi tog en hurtig beslutning, …ser så på benzinmåleren, - der er 92 km. til Store Sjöfallet, hvor der måske er en benzintank., og lige så langt tilbage igen, det går ikke. Vi overvejer én gang til. Bliver enige om at vi prøver at køre lidt der ud af, for at finde en god udsigt til frokosten, og så vende om igen.

 

Vi kører. De første par kilometer er der fin vej, men ingen udsigter, kun træer, vi fortsætter og pludselig står der et vejskilt: VEJSKADER 0,2 - 65 km. Vi kikker lige en ekstra gang på skiltet, jo det er 65 km og ikke 6,5 km., kikker igen på vejen, jo det her det er slemt! 

 

Der er stort set ikke et sted hvor vejen er hel. Vi prøver, måske er det ikke lige slemt hele vejen. Det hele hopper og danser, vi begynder at frygte for campingvogn, hjulophæng og undervogn. Vi har stadig ikke fundet en udsigt til frokosten. NU vil vi gerne vende om, men det kan vi heller ikke, vi kan ikke finde et sted hvor vi kan vende med campingvognen på.

Heldigvis er Erik rigtig god til at bakke med CV’ en og efter 10-12 km. finder vi et sted hvor det lykkes, selv om det er ”lige til kanten”.

 

Vi kommer tilbage gennem alle hullerne. Godt sammenrystede holder vi igen ind på den fine plads med plancherne, tjekker indboet og sætter det på plads.

Vi fortsætter mod Gällivare og er lidt ærgerlige over at vi ikke fik en god frokost, for på den her vej er der ingen

rigtige rastepladser, så vi må nøjes med en lille P i vejkanten.

 

I Gällivare køber vi benzin, får vand og små handler lidt. Vi kører ind på en god rasteplads i byens udkant ”Stenbron” hedder den, efter en flot gammel bro af granit. Vi ser et Hollandsk par blive interviewet til ”Nordsvenske Dagblad”.

 

Vi orker ikke at studere den gamle stenbro, det er blevet meget varmt og vi er trætte. Vi drikker te og tager et godt hvil.

Vores vej går nu ad E10 ca. 15 km. og så drejer vi til venstre ud ad vej 394 mod Pajala, ved den finske grænse.

 

Vi finder en lille P-plads tæt på Klaxiälven og kort før Tärendö, der er skygge ved nogle store træer. Vi får for varmt inde men ude er der myg, der er mange og de er meget sultne, så vi bliver inde og nyder naturen gennem vinduerne.

Vi går i seng allerede ved 22 tiden, vi får for varmt i vognen og solen skinner stadig.

 

 

Dagens højeste temperatur 23,5 gr. C.                                     

 

Kørt 216 km.

 

Vejen mod Store Sjöfaldet. Den ser jo fin ud, - her.

FINLAND

FINLAND

 

Fredag d. 25. juni – dag 10

 

Laveste nattemperatur 11 gr. C.

 

Vi må være godt trætte for vi sover lige til kl. 9 og kører kl. 10.30.

Det viser sig at vi har sovet 2-3 km. før Tärendø.

 

Vi kører mod Pajala. Vi har hjemmefra noteret os, fra "Back to Nature´s" hjemmeside at der skulle være en naturcamping i Pajala, så vi undersøger lige sagen. Ved Erkheikki, ca. 12 km. før Pajala er der en rasteplads og camping ved elven. Forholdene taget i betragtning kan det godt være at det er den omtalte naturcamping, men den hed noget helt andet, som vi glemte at skrive ned, og disse finske/samiske navne er ikke lige til at huske. I selve Pajala er der en camping som er nævnt i SCR-bladet, men ikke som ”naturcamping”, prisen er normalpriser og ikke 40 kr. som nævnt på BNT´s hjemmeside. Pladsen ligger 500 m fra broen over elven. i den sydlige (SØ) ende af byen.

 

Dagen er endnu ung, så vi fortsætter til den finske grænse. Vejret i dag er gråt og mørkt. Vi finder en fin plads og holder lige ved den gamle og nu nedlagte toldstation, på den svenske side. Der er en fin udsigt til broen, elven og Finland.  Folk som kører forbi glor uhæmmet på os, det undrer os.  Erik mener, at det er fordi toldområdet stadig er et sted, hvor man ikke frivilligt opholder sig, selv om alle aktiviteter er stoppet og bygningerne er tomme.

Vi mener, at vi holder godt og spiser frokost, med en fin udsigt.  Stedet hedder Lahtis.

Da vi er færdige med at spise og vaske op, også fra i går, kører vi lige lidt tilbage og hen til en købmand, der ligger lige ved toldstationen. Vi handler, aflevere tomme svenske flasker, med lidt besvær. Folk kommer med store sorte sække med tomme flasker og skal proppe i automaten. Det viser sig, at vi en de næstsidste kunder, butikken lukker kl. 14 på grund af Midsommer Kalas, som åbenbart er en halv helligdag.

Vi passerer Kalixälven, broen og grænsen og kommer til byen Kolari.

Lidt uden for byen får vi øje på et helt specielt jernbaneanlæg. Det bliver vi altså nød til lige at kikke nærmere på. Det viser sig at det er endestationen for biltog fra det sydlige Finland. Der holder et biltog med 3 vogne, ved rampen til af og på kørning. Toget er i to etager til bilerne og der er en masse almindelige togvogne foran, sikkert også sovevogne. Vi går tættere på og prøver om vi kan tag et billede af det, da vi kommer ned på baneterrænet får vi øje på hele bjerge af træstammer, bjerge i lange rækker, så langt øjet rækker.

 

Det bliver regnvejr, så vi skynder os tilbage til bilen.

 

Så er vi altså i Finland. Vi har prøvet det før, og har altid været meget glade for Finland, bortset fra sproget, som ikke er nemt at afkode. Man skal helst kunne lidt skoleengelsk, så er der aldrig nogen problemer.

 

Vi bemærker, at her i byen vil man ikke have at bilisterne kører stærkt, og de mener det! Der er skilte med 50km. 40km. og 30km. i byen og 80km. 60km. på landevejen og enkelte steder 100km. - men meget lave hastigheder i byerne, selv i de små landsbyer, og det bliver overholdt, fantastisk at opleve, det kan altså lade sig gøre, hvis man vil.

 

I Kittala ligger vi os på byens campingplads, lige ved elven Ounasjoki. En overnatning koster 11 Euro, men det er de første Euro vi skal bruge og lejerchefen kan ikke give tilbage på en 5´er, så vi får det for 10 Euro.

 

Der er midsommerfest i byen i aften. Vi så en masse små hytter og kåter (sametelte) sat op som salgs boder, da vi kørte gennem byen. Vi bliver dog hjemme i tørvejr, for nu er der et meget kraftigt regnvejr. Vi hygger i varmen med lidt god musik på båndafspilleren (vi har endnu ikke fået CD afspiller).

 

Dagens højeste temperatur 16,2 gr. C.                                      

Kørt 152 km.

KILPISJÄRVI, FINLAND

 

Lørdag d. 26. juni – dag 11

 

Laveste nattemperatur 10 gr. C.

NY TID – Finland er én time foran os.

 

Vi kører kl. 9 mod Ivalo. De første 33 km. ser vi kun 2 biler. Én lige da vi er startet, en tysk bil, efter 8 km ser vi endnu en bil og efter 62 km. møder vi den 3. bil, den morgen.

 

Det er ikke til at vide om der altid er meget øde her, eller det er fordi der er blevet festet igennem i går, midsommeraften.

Vi tanker benzin i Sodankylä.

Spiser frokost ved en kæmpe stor sø, sandsynligvis en opdæmmet. Der er dejligt med luft, frisk luft og næsten ingen myg, så vi vælger at sidde ude og nyde solen og den friske brise. Der er et sjak håndværkere i gang med at udbygge og renovere en café, måske et fiskespise sted, der ligge helt ude i vandkanten. Det kan evt. være et sted der bliver brugt om vinteren, når der bliver dyrket isfiskeri.

Først på eftermiddagen kommer vi til noget der nærmest er en fjeldovergang, et højtliggende fjeldområde uden træer på toppen ad Saarislkä, sikkert et skisportssted. Der er rigtig god frisk luft til at holde temperaturen lidt nede, vi steger fordi her er meget, meget varmt.

Højeste punkt øst for vejen er 546 m.o.h.

 

Vi holder en rast på 3 timer, inden vi fortsætter til Ivalo. Her finder vi en lidt spøjs camping. Kvinden der passer den kan kun finsk og ganske lidt engelsk, vi har svært ved at forstå hvor de forskellige bade og toilet faciliteter er, men vi kan let forstå at euro og EU det har fanden skabt, det er ikke med hendes gode vilje at Finland kom med i EU, og at Finmark er byttet om til euro.

 

Med lidt held og meget undren, finder vi endelig ud af at der også ligger en bygning gemt lidt væk, hvor der er

bad, hurra det er lige det vi har allermest brug for. Efter et dejligt bad ser alt lidt bedre ud. Vi holder på en lidt høj skrænt med udsigt over elven og i skyggen fra nogle høje træer, skønt.

Senere på dagen kommer der heldigvis nogle skyer. Kl. 20.30 er vi helt nede på 19,4 grader C.

 

Højeste dagstemperatur 24,5 gr. C.                                                    

Kørt 245 km.

INARI SØEN

IVALO - INARI

 

 

Søndag d. 27. juni – dag 12

 

Laveste nattemperatur 13,2 gr. C.

 

I nat blev det regnvejr, det regner stadig her til morgen. Det er hyggeligt at ligge i campingvognen og lytte til regndråberne der hopper på taget, så vi bliver liggende lidt længe i dag.

Da klokken er 9.30 er temperaturen kun 15 grader.

Vi kører kl. 11.30 og kikker efter et sted at handle lidt mad. Der er jo søndag, så vi ved godt at det kan være svært, men vi finder et lille velassorteret ”KK-Market” som har åbent alle dage fra kl. 7 – 21. En rigtig god butik, og vi får alt det vi skal have.

Da vi kører ud af byen er der et vejskilt der viser: at hvis vi drejer til højre så er der 330 km. til Murmansk. Vi ligger også mærke til at der er mange biler med russiske nummerplader på. Men vi har andre planer, så vi forlader Ivalo igen. En anden gang skal vi nok kikker lidt mere på byen og seværdighederne. 

 

Kort efter at vi har forladt Ivalo kommer vi til et stort flot søområde, med rigtig mange gode overnatningspladser. På skiltene står P-plads, som åbenbart er det samme som rasteplads. Stedet ligger mellem Ivalo og Inari.

 

Da vi kommer til Inari vælger vi at købe benzin, vi kan jo aldrig vide hvornår vi igen får chancen.  Jeg skal også købe et frimærke på tankstationen. Det viser sig, at det giver lidt vanskeligheder.

 

Vi er jo i Finland, men jeg kan ikke finsk og kun meget lidt engelsk. Ved hjælp af ”mime spil”, får jeg vist at jeg skal have et frimærke, til at klister på et postkort. Aha, ja, jo det finder han så frem, men der er ingen pris på selve frimærket, og han leder desperat, men forgæves, efter en stregkode på æsken. Frimærkerne viste sig at være selvklæbende mærker, på en rulle, i en æske, men efter nogle minutter må vi opgive.

Køen af kunder vokser og vi bliver derfor enige om at jeg betaler 1 euro for det. Jeg må indrømme at jeg er meget spændt på om det nu er et rigtigt frimærke eller blot et mærke der støtter en eller anden naturforening (der er en fugl på mærket).

 

Jeg tænker senere på at det jo egentlig er meget smart med et frimærke uden pris på, det må jo betyde at der er ens takster for alle breve, og at frimærket ikke forældes. Smart! (men lidt dyrt)

 

Samtidig med at jeg er inde og købe benzin og et frimærke ser jeg en hvid, dansk kassevogn ude ved benzinstanderen, jeg registrere det blot i mit hoved, vi er jo langt fra Danmark og vi har ikke set andre danske biler i dag. (vi kommer til at se den igen flere gange)

 

Inari by er kun et lille sted, ligner mest et rent turist cirkus! Der er bl.a. en vandflyver der laver rundflyvning over søen. Der er masser af madsteder og souvenir butikker, en campingplads og meget, meget lidt P-plads, når vi er på gennemrejse og med en campingvogn på slæb. Vi kører lidt rundt og kikker på al hurlumhejet og bliver enige om, - dét her orker vi altså ikke.

 

Vi fortsætter nord på, landskabet ændrer sig og bliver mere varieret. Vi ser et lille dyr løbe over vejen. Det er større end et egern, langstrakt og lavt løbende. Gad vide hvad det er?

Vi er ellers ret gode til at genkende de dyr vi møder i naturen, men denne her kan vi ikke finde ud af.

 

Nå, men vi har jo et postkort, nu med frimærke, som skal sendes. Vi skal egentlig dreje fra vejen, men fortsætter lige et par kilometer fordi vi på den anden vej ikke kommer til nogen ”byer”. Vi finder Kammanä, et sted med 5 huse og en ”butik” med benzin og ikke meget andet.

Tove skal have sit fødselsdagskort til tiden, så det bliver postet og vi køre 2-3 km. tilbage, til der hvor vejen går af til Nord Norge. Kort efter ser vi en fjeldrype som løber over vejen, den løber så stærkt som dens små ben kan klare. Det er første gang nogen sinde, at vi ser en levende fjeldrype. Den havde endnu lidt hvide vinter fjer i sin smukke fjerdragt.

 

Der er ikke mange holdepladser på denne vej, men vi finder dog en lille P i vejkanten med en særdeles flot udsigt til søen SEVETTIJÄRVI. Der er en lang og bred hvid sandstrand med lave smukke fyrretræer.

 

Vi kan se et uvejr trække op i det fjerne, og det kommer lige imod os. Det er mørkt og truende. Vi drikker te og spiser finsk wienerbrød, fra Ivalo.  Muhmm, det er godt. Gul creme i den ene halvdel og hindbær syltetøj i den anden.

 

Det er altid spændende at få lokalt kagebrød, særligt de steder hvor det er den enkelte bagermester der bestemmer brødets kvalitet, ikke noget med halvfabrikata i Finland!

 

Imens vi holder pause, gnasker wienerbrød og ser på uvejr, kommer den hvide danske kassevogn forbi igen, vi så den også lidt tidligere, så nu er det 3. gang. Vi kan se at det er et par på ca. vores alder, 50+, og selvfølgelig med campingvogn.

 

Regnen kommer og vi fortsætter mod Norge.

Vi køre over grænsen nær Neiden, nogle få kilometer inde på fjeldet, lidt inden vi kommer til selve Neiden by og fjorden.

 

 

Endelig er vi i Norge!

 

Vi fortsætter til Kirkenes.

Det viser sig, at campingpladsen i Kirkenes ligger et godt stykke uden for byen. Den virker ikke rigtig tillokkende, så vi fortsætter ind i selve byen og køre ud på havneområdet, hvor der er en stor P-plads med en god udsigt.

På vej til byen møder vi for 4. gang den hvide danske kassevogn, nu er vi begyndt at hilse på hinanden, de har ikke cv ’en med, så de ligge nok på campingpladsen.

Vejret er klaret op og det er holdt op med at regne.

 

Man glemmer let klokken når det er lyst hele natten, det er blevet sent så vi vælger at blive holdende og sove på P-pladsen.

 

 

 

Højeste dagtemperatur 21,2 gr.  C

 

Kørt 253 km


Vi er nu nået til det sted, hvor vi i 1978 var nød til at vende om, for at komme hjem på arbejde. Med 26 års forsinkelse genoptager vi udforskningen af egnene omkring Kirkenes.


                          FAKTA.

 

Kirkenes 70 grader nord 30 grader øst.

 

Kirkenes og Sør-Varanger kommune har 9.800 indbyggere.

 

Finnmark er Norges nordligste fylke (Amt), og er det største fylke i

udstrækning.

 

Kirkenes ligger lige så langt mod øst som Istanbul og Kairo, og lige så

langt mod nord som Point Barrow i Alaska.

 

Midnatssolen er synlig i Kirkenes fra d. 15. maj til og med d. 28. juli.

 

Gennemsnitstemperaturen i Kirkenes:

Maj            + 5g  

Juni            + 8g 

Juli            +14g 

August        +11g

 

 

Dette var del 1:4
Fra Danmark, gennem Sverige og Finland, til Kirkenes.







Fortsættes med del 2:4
Kirkenes, Pasvik, Grænse Jacobselv, Vadsø, Kiberg,  Vardø, Tana og Berlevåg.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE