Turen op til Ishavet Del 2:4

KIRKENNES

Hurtigruten har endestation og vendestation i Kirkenes, hvor der også er en lufthavn.

Kirkenes, Pasvik, Grænse Jacobselv, Vadsø, Kiberg, Vardø, Tana og Berlevåg.

NORGE

 

 

Mandag d. 28. juni  -  dag 13

 

Laveste nattemperatur 8,1 gr. C.

 

Det er vores bryllupsdag!

Erik overrasker mig, - jeg har glemt dagen!

 

Vi ser havneområdet vågne og aktiviteterne begynde. Bag pakhusene er der kommet et stort skib, pænt og nymalet og med nogle store kugleformede hvide ”antenner”. Der står militær/grænsepoliti på vagt ved skibet, så vi vælger IKKE at fotografere det!

 

Da klokken bliver 9.00 åbner butikkerne og vi handler ind hos Rema1000. Vi får os en overraskelse, for de vil ikke godtage vores VISA kort. Det er første år vi bruger plastikkort, så vi bliver noget negative over at skidtet ikke kan bruges. Vi finder, efter nogen diskussion, ud af at Rema1000 overhovedet IKKE MODTAGER UDENLANDSKE KORT, kun kontanter. Heldigvis har vi lidt rede penge, men vi er også ret utilfredse.

 

Vi kører lidt rundt i byen. I den anden ende af havnen ser vi en masse store russiske trawlere, som vist nok er på værft. Rene rustbunker!

Da vi kommer lidt op over byen ser vi at Hurtigruten er på vej ind. Anløb af bådene har altid været et tilløbsstykke i de nordnorske byer. Det er Hurtigruten der kommer med vare, post, turister, og tilsvarende det der skal læsses på igen. Før der kom veje, var skibene den eneste forbindelse til resten af samfundet. Det var højdepunktet når skibet kom ind. Det er det stadig.

Skibene er selve livsnerven i de små samfund langs kysten, fra Bergen i syd til Kirkenes i nord, også i dag. De lokale bruger Hurtigruten som rute båd, eller som vi kender det som ”rutebil”.

Busserne holder og venter på, at køre folk videre til mange forskellige steder. Der er også nogle få Taxier, men mange vælger bare at gå en tur op i byen.

Der bliver også kørt biler både af og på skibet, vi ser bl.a. en dansk Mercedes der holder forrest og skal med sydover. Vejret er koldt, blæsende og gråt.

 

Vi forlade byen, men skal først lige købe benzin. (vi ser den danske kassevogn igen.)

Kører ud til Bjørnevatnet og det gamle gruve(mine) område.

Da vi sidste gang var i Kirkenes, var der stadig aktivitet i minedriften, men nu er det slut.  Mineområdet står som en kulisse. Det er muligt at komme ind at se det, men vi vælger det fra.

 

Planen for dagen er: PASVIK

 

Først gør vi stop i Svanvik, ved SVANHOVD MILJØCENTER, hvor der bl.a. er en stor udstilling om naturen, miljøet og kulturen i Pasvik. Området ligger som en kile mellem Finland og Rusland. En del af Pasvik er udlagt som nationalpark.

 

 

Læs mere op Pasvik på denne side: http://www.pasvik.no/index.html

 

På parkeringspladsen holder den danske hvide kassevogn.  Vi ser først lidt på den botaniske have, men det småregner så vi går ind og ser udstillingen. Vi siger hej og kommer i snak med det danske par, som det nu er 5. gang vi ser på tre dage. Det viser sig at være nogle rigtig flinke og hyggelige mennesker fra Als.

Vi udveksler nogle erfaringer og ideer, og skilles så igen. Vi ser udstillingen, hvor vi bl.a. læser om mygge- plagen, som vi godt kender. Men at myggene kan slå både rensdyr og mennesker ihjel, når de er mange nok, det vidste vi ikke. Vi ser også en film om bjørnene i Pasvik og Pyenér hunde, som har været brugt til at skræmme bjørne væk fra menneskenes boliger.

SVANHOVD MILJØCENTER

Vi skal ud og se mere af Pasvik dalen, men tager en forkert vej lige efter centeret. Det er IKKE sket før, i de ca. 35 år vi har kørt rundt i Norden, at Erik har snuppet en forkert vej. Vi opdager det hurtigt og må vende om, vi har campingvognen med, og vejen er smal. Der hvor vi vender er der en garage som vi fotografere, den er beklædt med hjulkapsler, så vi er ikke de første eller eneste der har været her!

Tilbage på vejen igen, med alle hjulkapsler i behold, kører vi til HJØDEN 96, et tidligere grænse udkiks tårn.

Dette er næsten nyt, genopbygget efter en brand. Man kan komme op i det, mod en entré, 20,-/pers.

 Der er en smal og stejl trappe helt op i toppen. Her er der udsigt til alle 4 sider. Landskabet er relativt fladt, så man kan se langt. Til den ene side kan vi se NIKKEL på den anden side af vandet, en mineby i Rusland

 

Vi kan se at træerne i området er døde af nikkelproduktionens giftige dampe. Udsigten over de store øde vidder, 360 grader rundt, tager næsten vejret fra os. Der står kikkerter til rådighed i toppen. Pladsen er kneben (3-5pers.)

Vi møder en gruppe soldater oppe i toppen af tårnet, de har fri og er ude at se lidt af området. Den ene taler dansk, så vi bliver noget overrasket.

Han er nordmand, men har kørt lastbil til Danmark, så han synes også at det er sjovt at møde danskere, på sådan et usted.

Soldaterne går ned i caféen neden under og giver os pladsen i tårnet. Der går ikke lang tid inden den lifligste duft af nystegte vafler stiger lige op til vores næser. Lidt af et bagholdsangreb!

 

I caféen kan vi købe kaffe m. vafler, is, sodavand, souvenir og postkort. Der er bjørne i området, så uden for caféen stå et advarselsskilt, hvis folk går ud i ødemarken.                     

Efter en te pause fortsætter vi ud af den lange blinde vej, til der hvor den offentlige vej ender,

ved Nyrud.

Udsigtstårn og Café, Højden 96.

Kik mod Rusland og Nikkel. - Giv agt, der er bjørne derude!

 

De sidste 20-30 km. er der meget, meget øde og måske bjørne!

Vi har campingvognen med og kikker selvfølgelig efter en soveplads. Vi har altid haft det sådan, at vi gerne vil se hvad der er for enden af en blind vej, så vi skal lige ud at vende først.

 

Vi møder en del unge, meget unge rekrutter, nogle storsmiler og vinker til os. Der er flere garnisons forlægninger ud gennem dalen, og det ser ud til at det er en del af træningen, at de unge bliver kørt ud og sat af, og så kan de gå hjem.

Vejret er i løbet af dagen blevet meget pænt, solen skinner og det er helt lunt, som en forårsdag.

 

 

Vejen til NYRUD er næsten 117 km. Vi har fået at vide på Svanhovd Miljøcenter at der bor en Politibetjent alene på stedet, og at han sikkert vil blive glad for at få besøg.

Nyrud er en smuk, gammel men nyrestaureret gård. Betjenten er desværre ikke hjemme.

 

 På lågen står der 2 telefonnumre, ét mobil telefon nummer til betjenten, og ét til politiet i Kirkenes.

 

Der kommer nogle soldater kørende på en 4 hjulet motorcykel med anhænger. De skal hente nogle andre soldater, som ligger inde på græsset og venter. Vi snakker lidt og de fortæller os, at betjenten er ude på patrulje og kommer hjem senere. Vi spørger om vi måske kan få lov til at holde inden for lågen, på græsset, om natten. Soldaterne siger at vi bare kan prøve at ringe ham op på mobilen. Vi prøver, men der er ikke forbindelse.

 

Vi ringer til Kirkenes og taler med en betjent, han siger et øjeblik og der bliver snakket meget i baggrunden. De tør altså ikke give os lov, vi må hellere vente til betjenten komme hjem. Men de unge soldater skal til at spille fodbold på græsset, så vi vender vogntoget og kører tilbage til en lille plads i skoven, en P-plads for folk der skal ind mod Gjøkåsen. Der er en grusvej som går helt ned i nærheden af Øvre Pasvik Nationalpark.

 

Solen er ved at gå ned inde i skoven og det benytter myggen sig af, og de er ret nærgående. Det er nok ikke hver dag at menuen står på fynbo blod!

Nyrud, Pasvik

 

Vi stiller lidt sløset op, de ualmindelig mange og meget sultne myg gør, at vi kun skal have 2 støtteben ned (og senere op).

 

Vi er begyndt at lave mad. Pludselig kommer der en civil varevogn og svinger ind foran os, der er to mand i. De står ud af bilen, den ene er betjenten, som åbenbart er ude at lede efter os. Vi fortæller ham historien og spørger om det er ok at blive der om natten. Det er det, så nu har vi, for første og sikkert også eneste gang, fået vores helt private polititilladelse til at campere frit. Det var en meget flink, venlig men også meget ung betjent at udstationere i så øde egne.

Nu har vi politiets personlige godkendelse, så må vi se om vi kan blive enige med myggene.

 

Vi har vinket til og snakket med en masse unge soldater og talt med 3 forskellige på Kirkenes politistation. Vi er på bare en halv dag blevet godt kendt,  eller berygtede, af rigtigt mange mennesker, her i den ellers meget øde Pasvik dal.

 

Senere på aftenen kommer der to biler og parkerer overfor os. De kikker noget på os mens de læsser deres grej over i én bil. De gør sig klar med rigeligt myggeolie på, myggenet på hattene og kikket om halsen. Vi tænker bare ”god fornøjelse”, - de myg her de er ikke for lavlands civilister!

 

Hen ad ved 22 tiden kommer en stor flot, rød ræv gående hen ad vejen. Den lunter lidt, stopper op, strinter (det en han) og lunter igen videre. Den sanser os ikke, og vi kan sidde inde i varmen helt uden myg og betragte dette flotte dyr, som lunter ubekymret videre.

Om morgenen ser vi en due trost, (due drossel) den er større end både sangdrossel og sjäkker.

 

Højeste dagstemperatur 12,4 gr. C.                                                

Kørt 117 km.

 

 
Soveplads, ved indgang til Nationalparken. (kopi af DIAS)

Pasvik Turist  
 

http://pasvikturist.no/wips/2128623976/

 

TURER OG OPPLEVELSER I GRENSEBYEN KIRKENES
OG FASTE AVGANGER TIL RUSSLAND - ÅRET RUNDT

Våre erfarne guider tar deg gjerne med på tur. Klikk i menyen på venstre for å få mer informasjon om turene. Eller tar kontakt med oss for mer informasjon og booking. Her finner du både sommerturer og vinterturer. I tillegg har vi spennende utflukter til Russland. 

Postboks 157
9915 KIRKENES

Tel: (+47) 78 99 50 80
Mobil: (+47) 41 54 43 46
Fax: (+47) 78 99 50 57
firmapost@pasvikturist.no
 

 

UGE 3 - Grænse Jacobselv

 

 

Tirsdag d. 29. juni – dag 14

    

Laveste nattemperatur 6,6 gr. C.

 

 

Det blev en kold og lidt urolig nat. Hvorfor den var urolig ved jeg ikke, for der var meget, meget stille, lige til omkring ved 4 tiden, hvor de tre fra i aftes kom tilbage, tog den anden bil med og kørte. De grinede højt og har sikkert haft en rigtig god tur, og måske set bjørn.

 

Jeg var vågen flere gange i løbet af natten, to gange fik jeg slukket for min C-PAP fordi jeg troede at det var morgen. Jeg har søvn apnø, og skal derfor sove med en lille maskine der puster luft i næsen på mig, når jeg sover.

 

Myg plagen er knap så slem her til morgen. Vi triller stille tilbage mod Kirkenes.  I Svanvik handler vi lidt ind i en Coop butik, bl.a. årets første is. Det ser ud til at blive en rigtig fin dag.

Det er tit en spændende oplevelse at handle lokalt. Det er her man får et indblik i hverdagslivet på et udsted, ser de lokale typer og oplever små pudsigheder, det vil vi ikke undvære.
 

Vi drejer ud af en sidevej, til UTNES ved Pasvik elven, hvor der er en gammel, men aktiv, toldstation. Der er en fin udsigt til Rusland. Ved en lille bådebro ligger der 2 told-gummibåde, med 2 meget store motorer på hver båd.

 

Vi fortsætter turen tilbage, men holder en god lang middagspause, så vi kan få vasker op fra i går. Vejret er blevet dårligere, det er koldt og meget blæsende og bare gråt i gråt.

 

Tilbage i Kirkenes, vi så lige et glimt af dem fra Als igen, købte benzin 22.29l á 10,- = 222,- no.kr. Det var hvad det kostede at køre turen: Kirkenes - Nyrud i Pasvikdalen - Kirkenes.

 

Vi fylder også begge vores vanddunke op hos Statoil.

Der er stadig et hjørne af landet som vi ikke fik set da vi sidst var i Kirkenes. Vi drejer til højre mod MURMANSK og GRENSE JACOBSELV.

Ved STORSKOV er der lavet en stor ny grænseovergang, med store bygninger både på den norske og russiske side.

 Det er ikke til at kende fra dengang vi var her sidst, i 1978. Dengang var grænsen lukket, der var skov og der var bare en stor jernlåge med trådnet på. En masse skilte med bl.a. foto forbudt. Det var i det gamle Sovjetuniones tid, mens den kolde krig endnu rasede i vesten.

 

Vi kikker lidt og drejer så af til venstre, ud mod Grense Jacobselv.

 

Efter ca. 15 km. når vi en vejbom, som kan lukkes om vinteren, der er 29 km. til Grense Jacobselv. Vejen ser rimelig ud, men vi er blevet advaret af danskerne fra

Als. Vi stiller campingvognen på en P-plads, lige før vejbommen til fjeldområdet.

 

Det sker ikke så tit, at vi stiller vognen fra os, men det viser sig hurtigt at være en helt fornuftig disposition og et godt råd, ikke fordi det ikke kan lade sig gøre at køre med campingvogn, men vejen er dårlig og flere steder meget smal. En trænet chauffør kan godt, og der holdt da også vogne rundt omkring. Vejret er blevet meget koldt og blæsende og vi nærmer os BARENTSHAVET og det nordlige ishav.

 

De sidste ca. 10 km. er vi flere steder meget tæt på grænsen til Rusland. Et sted er der vist ikke mere end 10-12 meter, og en lille elv skiller landene. Der er ingen hegn eller pigtråd at se, kun grænsepæle. Gule på norsk side og grøn/rød stribet på russisk side.

 

Naturen ud mod Barentshavet er meget speciel, først kommer vi op i noget der ligner højfjeld, med meget lave træer og få spredte hytter. Det er barske nøgne fjelde, vejen zig-zag’er sig over fjeldet og så er der derefter en frodig og grøn dal, med elven i bunden på vores højre side.

 

Helt ude ved kysten bredder landskabet sig ud i en stor sandslette med store fjelde på begge sidder. Bevoksningen er af lav fjeldbirk, forskellige græsser, mosser og en masse arktiske blomster. Mange af blomsterne ser vi normalt kun på højfjeldet. Klitter og sandsletter flader ud i et stort delta. Der går nogle rener og græsser.

På vendepladsen, for enden af vejen, er der en flot udsigt til Barentshavet og det er bidende koldt. Vi er på tur uden vores campingvogn, og dermed også uden køkken, wc og opholdsstue, det er ikke sjovt på disse kanter. Men heldigvis er der et das, på denne yderste post, og om ikke andet, så har det den flotteste udsigt!

Kort før vi når helt ud for enden af vejen, holder vi ind ved Kong Oskar II’s Kapel.

 

 

FAKTA:

 

Kapellet er bygget op i natursten og blev bygget på baggrund af fiskeristridigheder i 1869. Man havde dengang problemer med grænserettighederne til havs og derfor skikkede man bud efter en der havde myndighed til at løse problemerne. Man havde måske forestillet sig en ”kanonstilling”, men myndighedspersonen foreslog at man byggede en kirke, den kunne ses fra havet, så man vidste hvor grænsen gik. Samtidig skulle kirken være et værn mod religiøs påvirkning fra øst. I 1869 var Norge blevet reformeret, men Finland og Rusland var Græsk Ortodokse Katolikker.

Kong Oskar II forærede kapellet en navneplade på hans besøg d.4.7.1873.

På kirkegården ligger både Lutheranere og Græsk Ortodokse Katolikker begravet. Den seneste begravelse var her i år. (2004) Kirkegården bruges stadig!

 

Der både er lutherske og ortodoks-katolske grave sammen.

 

På vejen tilbage til campingvognen bliver der et ganske lille hul i skydækket og solen bryder frem og sender sine livgivende stråler mod os, i ca. ½ minut. Det er lidt, men godt. Vi skønner på det og husker igen at, ”oven over skyerne, skinner solen hele døgnet”.

(lidt frit omskrevet)

Midnatssolen….. ja, men det er bare oppe over skyerne.

 

Vi bliver holdende dér hvor vi har efterladt vores lune hjem, hvorfor køre længere, vi holder jo fint! Stedet hedder: Vintervollen!  Ja hvad ellers?

 

3 timers udflugt og 59 km.

Dagens højeste temperatur 10,6 gr. C.                                  

 

 

Kørt m. cv 124 km.

 

 

Onsdag d. 30. juni – dag 15

 

Laveste nattemperatur 5,9 grader C.

 

 

Det småregner og er gråvejr og meget koldt. Vi køre tilbage til Kirkenes.

På vores gamle P-plads, ved Hurtigruten, ankommer vi 10 min. før Hurtigruten skal ankomme. Vi kan genkende folk, som hver dag møder op for at mærke havnens puls, når båden kommer ind.

 

Vi har tidligere siddet og kikket på en rugende terne, tæt ved P-pladsen. Der er et stort område med grus, småsten og små polar planter af forskellig art.        

Der er mange fugle: f.eks. måger, terner, strandskader og præstekraver. De har kamuflagen i orden, for man ser dem kun når de bevæger sig.

”Vores” terne er der stadig! Den røre sig næsten ikke, heller ikke selv om vi kommer med bil og campingvogn og parkerer tæt ved.

Vi sidder inde i vognen og ser, at en mand har vovet sig ind i kolonien. Han vil skyde genvej ind over stenørkenen, men det er meget dumt gjort. Vi tror at det er en russisk sømand, fra en af de rustne trawlere, i den anden ende af havnen.

 

Det er et rent drama der foregår lige for øjnene af os.

Manden går nogle få meter ind på pladsen og straks bliver han angrebet. En terne bliver ved med at angribe, og manden er skræmt. Ternen, går efter hovedet på manden, han dukker sig, småløber, skærmer sit hoved, og ternen er over ham igen. Ternen kvitterer til sidst for fadæsen, ved at sende en stor klat, en karamel som nordmændene siger, præcist og målrettet mod mandens hoved. Den sked på hans kasket og hele vejen ned af ryggen på ham. Vi kan se at han er dybt rystet! Vi får øjenkontakt med ham og jeg er sikker på, at når han skal tilbage så bliver det af den officielle vej, selv om den er noget længere.

 

Det er ved at være middag, og vi køre ud i udkanten af byen, for at finde en ny udsigt til frokosten. Det bliver ved Sør-Varanger Museum / Grenselandsmuseet.

Der er entré på 40 kr. pr. person. Vi får dem til at lade vores mobiltelefon op imens vi ser udstillingerne. (vi mangler en 12v lader til mobilen)

 

Der er en udstilling om ”Det grænseløse land”, en historisk gennemgang fra den tid hvor det alene var sommer og vinter, samt naturens udkomme der bestemte hvor og hvornår folk flyttede sig, og hvorhen de tog.

 

Udstillingen viser livet fra stenalderen og tiden uden grænser, gennem tiderne og op til og med 2. verdenskrig. Der er også en udstilling om krigen, lokalområdet og om russernes befrielse af Pasvik og Kirkenes i oktober 1944.

Vi køre op i byen for at få nogle billeder af monumentet med den russiske soldat. Det var russerne der befriede Kirkenes for nazisterne i oktober 1944.

 

Der er også en udstilling om 90 års minedrift historie i Kirkenes. Der blev vist en film om sprængning, gravning, boring, knusning og sortering af jernmalm og gråbjerg. Der vises hele processen, som har været både lang og omstændelig, frem til udskibningen af de færdige malmkugler af en ensartet størrelse.

Der bliver fortalt at malmen blev blandet med Bentonit, som et bindemiddel. Bentonitten blev importeret fra Grækenland. Der er en meget spændende film som vare ca.½ time.

Desværre for byen og regionen, så blev minedriften nedlagt i 1996-98. Hele anlægget står intakt og minder byen om deres storhedstid, før globaliseringen blev en realitet. Nu kan folk gå arbejdsløse i stedet for.

 

Vi slutter af med at se 2 kunstudstillinger. Den ene med vævede billeder, olie og akvarel af Elise Lodde,

den anden er en udstilling af en kendt samisk kunstner ved navn Savio.

Mobiltelefonen er opladt, og solen er i mellemtiden kommet frem mellem skyerne. Det blæser stadig med en kold vind, men solen stemmer sindet i en glad tone.

 

Vi køre for 3. gang hen til Statoil for at fylde vanddunkene, nu føler vi os snart helt hjemme, både i vaske hallen hvor vi henter vand og på deres toilet, som vi også benytter. Vi har nu kørt 42 km i dag, og vi er knap nået ud af byen!

 

Tidspunktet er kommet, hvor vi må hilse af med Kirkenes og fortsætte vores rejse. Det er 26 år siden vi var her sidst, der er ikke meget der ligner dengang.

I 1978 var vi kørende i en lille Ford Escort varevogn, hvor vi sov på et par skumgummi madrasser bag i vognen. Vi sov ude ved Bjørnevatnet og der var koldt og ingen centralvarme, som nu i vores Solifer. Det der har ændret sig mest er nok vejene.

 

Da vi var her sidst kørte vi på store skærver, og vejen var meget smal, to almindelige biler kunne knap mødes. Nu er der en bred vej med asfalt, af en rimelig kvalitet, dog med mange frostskader, men det er ikke så underligt med de temperaturforskelle der er sommer og vinter.

 

Imens vi holder te pause blæser det op, det er pludselig hård vind til kuling. Vi holder på en rasteplads helt ud til kysten, med vinden ind fra øst og vi bliver rusket godt og grundigt igennem.

 

Vi køre nogle kilometer videre, og finder en plads med en god udsigt, ud over de vidtstrakte fjelde. Der er en konstant dis i det fjerne, til begge sider, både frem og tilbage. Vi holder på vejens højeste punkt 115 m.o.h. mellem Neiden og Bugöyfjorden, og her bliver vi.

 

Vi sidder og kikker fremad (mod vest) og får øje på en stor lastbil i det fjerne. Det vare 6 minutter inden han kommer forbi os, sikke vidder…..

 

Et område, her i nærheden: Færdesmyra Natur- reservat, ”palsmyr” tuelignende landskab med

permafrost! (Permafrost, som der er i den sibiriske tundra, som ikke er så langt væk.)

 

 

Dagens højeste temperatur 13,3 gr. C.                                           

 

Kørt 92 km.

VADSØ OG VARDØ - VARANGERHALVØYA

 

 

Torsdag d. 1. juli – dag 16


Laveste nattemperatur 6,9 gr.C.

 

 

Solen skinner. Klokken er 6.30 og solen varmer så meget at vi får for varmt under dynerne. Vi vælger at stå op. Hvilken dejlig morgen.

 

Landskabet er stort, store vidder og store afrundede fjelde. Vejen er god på den her strækning. Da klokken er 8.30 er temperaturen allerede oppe på 10 grader C. Solen skinner og der er kun få spredte skyer.

Her om morgenen er trafikken rolig og afdæmpet, og den er ikke ret meget trafik.

 

Efter det sted hvor vejen går af til Bugöynes, er der mange små fiskersamfund, men det ligner et næsten uddødt lokalområde, med en rigtig flot natur. Langs vejen ses en masse forskellige slags klipper, mange slags sten i mange forskellige farver bl.a. røde ”lagkageklipper”, nogle der er tippet og andre hvor vi kan se lagene af de forskellige sten arter, fra engang hvor de var flydende eller plastiske. Der må være noget for en geolog at se på her.

 

I Varangerbotn laver vi lidt mad indkøb, derefter går vejen mod VADSØ.

 

Vejen går langs kysten, i læ og med sydvendte skråninger, der er en næsten Færøsk stemning over landskabet, med græsklædte markante fjelde uden træer eller kun meget lave træer.

I Vadsø køber vi benzin.

Vi køre lidt rundt for at se byen: Det er lidt hektisk når vi har cv på slæb.

 

Anette har ondt i hovedet af sol, vand og blæst. Det blæser meget, en iskold vind fra øst.

Da vi skal samme vej tilbage, vælger vi at fortsætte.

Vi er et lille smut ud på Ekkerøy og vende. Her er der ikke blæst, men stiv kuling, vi kan næsten ikke åbne bildørene. Det må være rigtigt slemt når det også er vinter, frost og sne Uha!

 

Der er et stort fuglefjeld som vi gerne vil se, men det tør vi ikke byde vores helbred.

Vi må erkende, at vi er ved at blive gamle og svagelige.

 

Vi fortsætte mod KIBERG, og på vejen ser vi dem fra Als igen, de holder rast.

Kiberg er en lille fiskerby, ved et fjeld og med en lille bugt. Stedet er kendt for sin partisan virksomhed under 2. verdenskrig, de samarbejde med russerne mod tyskerne.

Tyskerne havde her det største kystfort i hele Finnmark, og det var også et af landets største. Kiberg blev i folkemunde kaldt for ”Lille Moskva”.

Mange, mange mennesker måtte bøde for deres kamp mod tyskerne, og for deres politiske ståsted. Helt op til 1968 var der gang i ”den kolde krig” mod folk fra Kiberg. Det er først i de senere år, og efter Sovjetunionens sammenbrud, at man har givet folkene fra Kiberg oprejsning.

 

Vi går ind og ser ”Partisanmuseet” der har til huse i den gamle skole. Der er høflig selvbetjening, så vi ligger penge i det dér til opstillede granathylster. Det er en meget stærk og bevægende oplevelse, at se og læse om deres liv og kamp. Og så skal man også huske hvordan forholdene er med kulde, blæst og vintermørke. Virkelig et besøg værd, men giv dig tid og ro til at læse teksterne.

Efter en oplevelse med historiske vingesus, fortsætter vi til VARDØ, og køre gennem Norges første undersøiske tunnel. Den er bygget i 1982 og er 2892 m lang, næsten 3 km., hvoraf de 1700 m er under vand. På det laveste sted er den 88 m. under havet. Største stigning er 1:12,5. Der er meget dårlig luft, for lidt lys og der mangler hvide kanter og hvid midterstribe.

Vi køre lidt rundt og ser på byen, ud i alle hjørner og kroge, finder en plet med sol og læ hvor vi nyder udsigten til Hornøy, det østligste punkt i Norge, nemlig Vardø.

Vi sidder i læ af campingvognen og nyder solen i fulde drag. Det er flere dage siden vi have sol sidst, og det var i Finland og der var rigelig med myg. Her ude ved kysten er der ingen insekter.

Vi sidder i læ af campingvognen og nyder solen i fulde drag. Det er flere dage siden vi have sol sidst, og det var i Finland og der var rigelig med myg. Her ude ved kysten er der ingen insekter.

Vi kører om på læsiden af øen og laver aftensmad og spiser, imens soler står lavt over byen. Vi forlader byen, for at finde et sted at holde for natten. Vi ved at det bliver svært.

Vi skal jo samme vej tilbage og har ikke rigtigt set noget brugbart.

 

Lidt efter Kiberg finder vi et gammelt tilgroet grustag, (grusgrav) hvor der engang er hentet materialer til vejen. Det ligger med god afstand, lidt væk fra vejen og vandet, klokken er nu 22 og solen går ned bag et fjeld.  Vi skal lige nå at sove lidt, inden solen igen er

fremme om ca. 3-4 timer, det er ikke et ret stort fjeld vi holder ved!

 

Vi er trætte, havgusen ligger ude over havet mod øst, en smuk aften, det bliver spændende hvordan vejret bliver i morgen.

 

NB:

Hen ad morgenstunden bliver vi vækket af en underlig larm. Det viser sig at være 3 store sorte ravne, som sidder helt tæt på campingvognen og skræpper. Vi har måske taget deres plads!

 

 

Højeste dagstemperatur 17,1 grad C.                                                                       

 

Kørt 243 km .

 

Fredag d. 2. juli – dag 17

 

Laveste nattemperatur 8,3 gr. C.

 

Vejret har skiftet, det er blevet stille og lunt. Solen skinner og det ligner faktisk en fin sommerdag.

Vi ser en rød ræv komme løbende over vejen og op på fjeldet, men den er meget nysgerrig, så vi sidder helt stille og betragter den.

 

Da vi kommer til Vadsø, henter vi vand hos Statoil, vasker vores beskidte vinduer og handler ind hos RIMI.  Det er pludselig blevet meget varmt, klokken er kun 10.30, og endda sommertid, og temperaturen er 22 grader C. i skyggen. Det er helt stille og kun lidt spredte skyer. Phy-ha! Da vi kommer lidt væk fra byen, som ligger i en bugt, falder temperaturen lidt igen, nu er der kun 16,5 grader C.

 

I Varangerbotn bliver vi mødt at et alvorligt vejarbejde. I den ene side af vejen er asfalten fræset op, så vi køre i noget der ligner en nyanlagt køkkenhave! Vejarbejde og græsslåning af grøftekanter er altid en prøvelse!

 

Vi køber benzin, Erik kikker på stedets toilet imens jeg prøver om vi har mobilforbindelse. Vi modtog en SMS i nat kl. 02, men vi ser den først nu pga. af manglende forbindelse der hvor vi sov.

Vores yngste søn, havde oplevet en meget grim dødsulykke, da han havde været med toget hjem om natten. I sådan nogle situationer er vi pludselig meget langt hjemmefra. Normalt tænker vi ikke på det, for vi har jo vore hjem med. Vi får snakket godt med ham og han er ok, men han er meget berørt af det. Godt vi ved at der er andre voksne han kan snakke med der hjemme, naboen og familie, venner.

 

Vores vej går mod Tanabru. Vi kikker noget på birketræerne, de er knap sprunget ud. Det ser ud som om knopperne er svedet af frost, og dermed sat tilbage. Det er over 2 mdr. siden at vores sprang ud derhjemme

 

I går var det vinter, i dag sommer, jeg tror man glemte foråret!

Det er blevet varmt, det ligefrem blæser med varme, 24-26 grader C.

 

Vejen her langs Tana elven er ekstrem dårlig, den er lidt bedre ved fjorden, store huller og buler. Vi er ellers ikke sarte! Da vi kommer til Aust Tana, nær fjorden falder temperaturen pludselig fra 26,5 til 24,0 på bare 1 minut.

 

Fra Aust Tana går vejen ind over Varanger-Halvøya og op over fjeldet.

 

På Kongsfjordfjellet er vejens højeste punkt markeret: 326 m.o.h.  Det er mærkeligt, for det ligner fuldstendigt højfjeld. Nøgne klipper, lav og sparsom bevoksning af fjeldpil, fjeldbirk, en art lyng og forskellige græsser. Hvis man placere en person her, som er kendt med den norske natur, uden at han ved hvor han er, vil han helt sikkert sige: Højfjeld 1000m -1800m.o.h.. Men der er altså kun 3-500 m.o.h.

 

Klokken er nu 20.30, solen skinner og det blæser kraftigt og det er 21,1 grader C. ude! Himlen er blå med lette slør skyer. Vi er ca. 70 km. syd for Berlevåg og det nordlige Ishav, vejen hedder faktisk ISHAVSVEJEN, vi bliver her i nat.

 

Dagens højeste temperatur 27,4 gr. C.                                                                    

 

Kørt 185 km.

 

KONGSFJORDFJELLET

BERLEVÅG

 

 

Lørdag d. 3. juli – dag 18

 

Laveste nattemperatur 14,9 grader C.

 

Inden vi køre, vasker jeg lige et par tynde bukser, med vand fra elven. Jeg holder dem op og lader vinden fylde dem ud, efter få min. er de næsten tørre og bliver hængt op på tørrestativer i toiletrummet i campingvognen.

 

Solen har skimmet og varmet hele natten, det har faktisk været en ualmindelig varm nat, her på fjeldet hvor der ikke engang kan vokse træer.

 

Oppe på fjeldet er temperaturen høj, men når vi nærmer os kysten falder temperaturen hurtigt. Der ligger sne i bunker helt ned til selve havet.

 

Inden vi køre, vasker jeg lige et par tynde bukser, med vand fra elven. Jeg holder dem op og lader vinden fylde dem ud, efter få min. er de næsten tørre og bliver hængt op på tørrestativer i toiletrummet i campingvognen.

 

Solen har skimmet og varmet hele natten, det har faktisk været en ualmindelig varm nat, her på fjeldet hvor der ikke engang kan vokse træer.

 

Oppe på fjeldet er temperaturen høj, men når vi nærmer os kysten falder temperaturen hurtigt. Der ligger sne i bunker helt ned til selve havet.

 

Inden vi køre, vasker jeg lige et par tynde bukser, med vand fra elven. Jeg holder dem op og lader vinden fylde dem ud, efter få min. er de næsten tørre og bliver hængt op på tørrestativer i toiletrummet i campingvognen.

 

Solen har skimmet og varmet hele natten, det har faktisk været en ualmindelig varm nat, her på fjeldet hvor der ikke engang kan vokse træer.

 

Oppe på fjeldet er temperaturen høj, men når vi nærmer os kysten falder temperaturen hurtigt. Der ligger sne i bunker helt ned til selve havet.

 

Der er rigtig mange og forskellige strandfugle her langs kysten.

 

Temperaturen stiger igen og da vi kommer til Berlevåg skal vi handle lidt ind. Det er lørdag og butikkerne lukker kl. 14 og har først åben igen mandag kl. 9.00. Der er stor forskel på om vi er ved E6 med mange turister, og så ude lokalt, hvor det stort set kun er lokalbefolkningen der kommer i butikkerne. Det er ikke noget problem, bare man lige husker det, for der er meget langt til alt!

 

FAKTA

 

Berlevåg, navnet kommer af Perlevåg, pga. perlemuslinger i elven eller også af det samiske Bæral-Vákki, enorme bølger skyller ind over land fra havet under pålandsstormene. I 1882 fejede en storstorm ind over Berlevågen. Store dele af fiskerflåden gik til bunds. Noget tilsvarende skete tidligere i 1900 tallet. Nye moler blev bygget, men det hjalp ikke før Svartoksmolen g Revnesmolen blev færdig bygget i 1973. Her er registreret bølgehøjder på 9,80 m. uden at molerne er bristet eller blevet skadet. Tetrapoderne, som er firearmede betonklodser som er filtret ind i hinanden, er et fransk patent. De er 6,3 m. og vejer ca. 15 ton stykket.

Selve molehovederne har tetrapoder på 10 m og vejer 25 ton. Der er lufthavn 4 km fra Berlevåg.

 

Vi køre fra byen og ud til lufthavnen for at finde et sted at spise, få et hvil og lidt kølig havluft. Vi finder en plads lige overfor lufthavnen. Der er lidt mere luft her end nede i byen, som ligger i læ, og vi får for varmt. Det ender med at vi bliver liggende hele dagen.

 

Mens vi ligger og flader ud ser vi dem fra Als køre forbi, ud mod det gamle fuglefjeld og Tanahorn (269m) (Vi skifter Gasflaske.)

 

Sidst på dagen får vi besøg af danskerne i den hvide varevogn, fra Als!

De har været ude at gå og føler sig lidt brugte. Vi står og snakker uden for vognen. De vil ikke ind, fordi de er smurt godt ind i tjærebalsam mod myg. Det er stærkt lugtende sager. Mens vi står og snakker, kan vi se at det trækker op til torden. Det begynder at dryppe, men bliver ikke til noget. Dem fra Als ligger nede på campingpladsen i byen og de synes at vi skal komme derned. Vi mener nu at vi ligger fint her, med lidt luft og mulighed for at flytte os lidt efter skyggen fra en grusgravs maskine.

 

Vi bliver, der er kommet lidt skyer men solen er fremme og det bliver helt sikkert en smuk midnatssol over Ishavet.

Imens vi sidder og kikker på solnedgangen, kommer der en rød ræv luntende forbi campingvognen. Vi har aldrig set så mange ræve før, og så tæt på som vi har set her i år i Nord Norge.  Det er tydeligt, at når vi sidder inde i vognen, så er der ingen dyr der opdager at her er mennesker, et rigtigt godt feltskjul!

 

Højeste dagstemperatur 25 gr. C.                                                                                

 

Kørt 76 km.

 

 

FRA BERLEVÅG TIL TANA ELVEN DELT

 

 

Søndag d. 4. juli – dag 19

 

Laveste nattemperatur?????  For varmt!

 

 

Det er i dag min fødselsdag.

Det har været en frygtelig varm nat, og vi fik ikke tjekket termometeret, såååå …….

Da vi ruller gardinet op ligger og står der en hel flok rensdyr bag ved campingvognen. De bliver lidt urolige, men falder hurtigt til ro igen, sikkert fordi vi bliver inde i vognen. Vi spiser morgenmad og pakker lidt gaver ud, inden flokken lunter af. Da rensdyrene går forbi os flyver der møl og andre insekter omkring dem. Når de ryster sig ryger der store uldtotter af i massevis. De ser også noget mølædte ud, det er vinterpelsen de er ved at skifte. Vi tæller 66 dyr.

 

Det er nogle små fine gaver jeg får fra min søster, fod fil, fod badesalt og en pakke med små te smagsprøver, rigtigt godt fundet på. Hun regner med at vi er ude at vandre i fjeldene, men det er ikke blevet til ret meget i år. Der kommer også en masse gode SMS’er fra ungerne og venner.

 

Det er første gang vi er af sted med mobiltelefon, og det er en rigtig god ting med SMS’er. Vi slukker godt nok om dage for telefonen, så vi kun bliver forstyrret morgen og aften. Vi er jo på ferie, også fra hverdagens små problemer. Dem må ungerne selv finde ud af!

 

Det er søndag morgen, byen sover endnu, da vi kommer her ind. Her er helt mennesketomt. Vi tager nogle billeder af byen. På pladsen ved museet møder vi igen Manden fra Als, med hund. (det er nu 9.gang vore veje krydses) De er ude på deres morgentisse tur, mens ”fruen” stadig ligger og ”snuer” i campingvognen

 

Det eneste der bryder morgenstilheden, er vores snak og så en coaster der er på vej ind i havnen. Berlevåg havnemoler er berømte, fordi der er anvendt et fransk system men tre-armede beton klodser.

Museet åbner først kl. 13, fordi det er søndag Vi tager lidt flere billeder og forlader Berlevåg for denne gang. Dem fra Als vil også køre i dag, så vi ses nok, der er jo kun den samme vej.

Det ser ud til at det igen bliver en varm dag. På Kongsfjordfjellet, hvor vi holdt i går, fylder vi vanddunkene, og holder en pause. Temperaturen er 22-24 grader C. Køber benzin i Aust-Tana.  

Pigen i butikken fortæller, at de i går havde haft 27 grader C, det er usædvanligt med sådan en varme på de kanter.

Vi læser senere at ”Finnmark har haft den varmeste sommer i 44 år, allervarmest har det været i Tana”

 

Varmen har ramt hele det nordøstlige Norge.

 

Over Aust-Tana er der et stort stenbrud, Kvartsitt brud, det er som om de er ved at fjerne et fjeld.

 

Vi er ved Tana elvens udmunding og det er et meget stort område, en sandslette. Der ligger rensdyr helt ude på sandbankerne tæt på elven. Vi finder et sted at holde en pause tæt på vejen hvor der er en rasteplads. Vi kan se andre køre langt, langt ud mod elven.

Vi bliver her, der er en dejlig kølig og kraftig vind.

 

Jeg har lavet dej til pandekager og bliver samtidig ringet op af min søster, som lige vil ønske tillykke. Det er sødt af hende. Da jeg lige er færdig med telefonen kommer der gæster. Det er dem fra Als. Vi snakker længe, men de vil videre, og vi spiste os dårlige i pandekager.

 

Da vi endelig er ved at gøre klar til at køre, er der nogle folk i en norsk bil der hilser på os og gerne vil snakke. Det er en dansk familie fra Haderslev, et par med en voksen søn.

 Sønnen og hans kæreste bor og arbejder i Vadsø. De var på ”overlevelsestur” med telt, vi føler at forældrene kikker langt efter de bekvemmeligheder, der er i en campingvogn!

Flinke og hyggelige mennesker. Og de fik oplevet en masse, fordi de unge var ”lokale”.

 

Vi kører igen, ad den meget dårlige vej, tilbage til Tana bru, her drejer vi mod Karasjok og videre mod Ifjord.

 

Dem fra Als har sagt at de kender et godt overnatningssted på Ifjordfjellet, der vil de ligge i nat, der skal være en meget stor P-plads. Vi ledder, men finder hverken P-plads eller danskere! Da vi igen er på vej ned fra fjeldet vender vi om og køre tilbage mod køligheden. Vores køleskab er helt oppe på 11,8 gr. C og vi må have noget kølig luft både til køleskabet og til os.

 

Vi får et lille uvejr, lidt mere end vi har bedt om. Det blæser meget voldsomt men på et tidspunkt kommer der nogle store sorte skyer drivende, så løjer vinden af, fra kuling bliver til almindelig blæst.

 

Da klokken er 22.30 er vi nede på 14 gr. C ude på fjeldet, det blæser stadig. Køleskabet er nu nede på 7,8 gr. C

 

 

Dagens højeste temperatur 28,1 gr. C.                                                                    

 

Kørt 247 km.

 

Turen fortsætter med:

Del 3:4

Fra Hammerfest, Lyngen, Riksgränsen, Stetin, Hamarøy, Steigen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE