Turen op til Ishavet del 3:4

Fra Hammerfest, Lyngen, Riksgränsen, Stetin, Hamarøy, Steigen.

FRA BERLEVÅG TIL TANA ELVEN DELT

 

 

Søndag d. 4. juli – dag 19

 

Laveste nattemperatur?????  For varmt!

 

 

Det er i dag min fødselsdag.

Det har været en frygtelig varm nat, og vi fik ikke tjekket termometeret, såååå …….

Da vi ruller gardinet op ligger og står der en hel flok rensdyr bag ved campingvognen. De bliver lidt urolige, men falder hurtigt til ro igen, sikkert fordi vi bliver inde i vognen. Vi spiser morgenmad og pakker lidt gaver ud, inden flokken lunter af. Da rensdyrene går forbi os flyver der møl og andre insekter omkring dem. Når de ryster sig ryger der store uldtotter af i massevis. De ser også noget mølædte ud, det er vinterpelsen de er ved at skifte. Vi tæller 66 dyr.

 

Det er nogle små fine gaver jeg får fra min søster, fod fil, fod badesalt og en pakke med små te smagsprøver, rigtigt godt fundet på. Hun regner med at vi er ude at vandre i fjeldene, men det er ikke blevet til ret meget i år. Der kommer også en masse gode SMS’er fra ungerne og venner.

 

Det er første gang vi er af sted med mobiltelefon, og det er en rigtig god ting med SMS’er. Vi slukker godt nok om dage for telefonen, så vi kun bliver forstyrret morgen og aften. Vi er jo på ferie, også fra hverdagens små problemer. Dem må ungerne selv finde ud af!

 

Det er søndag morgen, byen sover endnu, da vi kommer her ind. Her er helt mennesketomt. Vi tager nogle billeder af byen. På pladsen ved museet møder vi igen Manden fra Als, med hund. (det er nu 9.gang vore veje krydses) De er ude på deres morgentisse tur, mens ”fruen” stadig ligger og ”snuer” i campingvognen

 

Det eneste der bryder morgenstilheden, er vores snak og så en coaster der er på vej ind i havnen. Berlevåg havnemoler er berømte, fordi der er anvendt et fransk system men tre-armede beton klodser.

Museet åbner først kl. 13, fordi det er søndag Vi tager lidt flere billeder og forlader Berlevåg for denne gang. Dem fra Als vil også køre i dag, så vi ses nok, der er jo kun den samme vej.

Det ser ud til at det igen bliver en varm dag. På Kongsfjordfjellet, hvor vi holdt i går, fylder vi vanddunkene, og holder en pause. Temperaturen er 22-24 grader C. Køber benzin i Aust-Tana.  

Pigen i butikken fortæller, at de i går havde haft 27 grader C, det er usædvanligt med sådan en varme på de kanter.

Vi læser senere at ”Finnmark har haft den varmeste sommer i 44 år, allervarmest har det været i Tana”

 

Varmen har ramt hele det nordøstlige Norge.

 

Over Aust-Tana er der et stort stenbrud, Kvartsitt brud, det er som om de er ved at fjerne et fjeld.

 

Vi er ved Tana elvens udmunding og det er et meget stort område, en sandslette. Der ligger rensdyr helt ude på sandbankerne tæt på elven. Vi finder et sted at holde en pause tæt på vejen hvor der er en rasteplads. Vi kan se andre køre langt, langt ud mod elven.

Vi bliver her, der er en dejlig kølig og kraftig vind.

 

Jeg har lavet dej til pandekager og bliver samtidig ringet op af min søster, som lige vil ønske tillykke. Det er sødt af hende. Da jeg lige er færdig med telefonen kommer der gæster. Det er dem fra Als. Vi snakker længe, men de vil videre, og vi spiste os dårlige i pandekager.

 

Da vi endelig er ved at gøre klar til at køre, er der nogle folk i en norsk bil der hilser på os og gerne vil snakke. Det er en dansk familie fra Haderslev, et par med en voksen søn.

 Sønnen og hans kæreste bor og arbejder i Vadsø. De var på ”overlevelsestur” med telt, vi føler at forældrene kikker langt efter de bekvemmeligheder, der er i en campingvogn!

Flinke og hyggelige mennesker. Og de fik oplevet en masse, fordi de unge var ”lokale”.

 

Vi kører igen, ad den meget dårlige vej, tilbage til Tana bru, her drejer vi mod Karasjok og videre mod Ifjord.

 

Dem fra Als har sagt at de kender et godt overnatningssted på Ifjordfjellet, der vil de ligge i nat, der skal være en meget stor P-plads. Vi ledder, men finder hverken P-plads eller danskere! Da vi igen er på vej ned fra fjeldet vender vi om og køre tilbage mod køligheden. Vores køleskab er helt oppe på 11,8 gr. C og vi må have noget kølig luft både til køleskabet og til os.

 

Vi får et lille uvejr, lidt mere end vi har bedt om. Det blæser meget voldsomt men på et tidspunkt kommer der nogle store sorte skyer drivende, så løjer vinden af, fra kuling bliver til almindelig blæst.

 

Da klokken er 22.30 er vi nede på 14 gr. C ude på fjeldet, det blæser stadig. Køleskabet er nu nede på 7,8 gr. C

 

 

Dagens højeste temperatur 28,1 gr. C.                                                                    

 

Kørt 247 km.

 

Børselvsfjellet

 

 

Mandag d. 5. juli.  - Dag 20

 

Laveste nattemperatur 14,7 gr. C

 

 

Vi vågner tidligt, efter en god nats søvn. Vi var meget trætte da vi gik i seng, i stormvejret. Står op kl. 06.00 spiser og køre kl. 7.00. Det er stadig hård kuling og sol. Det er solen og dermed varmen der får det til at blæse!

 

Det viser sig, at vi er kørt 20 km. tilbage, så nu køre vi samme stykke vej for 3. gang. Vi ser en rigtig flot og sund ræv krydse vejen, den er lidt grålig i pelsen, måske en rigtig Polarræv. Der er ingen tvivl om: at de største nature oplevelser, får vi tidligt om morgenen!

 

Vi kører over Børselvsfjellet, som er 177 m.o.h., med meget store vidder og store flade og gode holdemuligheder.  

Det var nok her dem fra Als mente i stedet for Ifjordfjellet. Klokken er nu blevet 9 og vi møder ingen biler, kun en enkelt på en hel time. Dejlig morgenstund, der er en fin vej og temperaturen er kun 18,6 gr. C

Vi ser undervejs den danske cv stå parkeret ved en nedlagt butik, så de er nok kørt ud af en lille vej. Frokosten spiser vi tidligt og ligger os lidt. Ved Roddineset ser vi på de fredede gamle strandlinier.

 

 

Ved en lille bugt ser vi en stor stenet plads, her gør vi holdt, det er ca. 10 km. før Lakselv. Her er plads til mange, så vi får nok ikke lov at ligge her alene.

Dem fra Als kører forbi og vinker, det er nu 12. gang vore veje krydses, det er lidt sjovt at der er andre der køre lige så langsomt som vi gør. Selv om vi godt ved at de har kørt flere kilometer end os.

 

Der har været mere normal temperatur i dag, men stadig med blæst. Til aften vender vinden og temperaturen falder lige pludselig. Vi sidder og ser hvordan termometeret falder fra 20 gr. til 14 gr. på få minutter. Nu bliver alt stille og vi får en flot aftensol med skyer på himlen. Vi tager en hurtig beslutning og afrimer køleskabet.

 

Max. dagtemp.22,0 gr. c.  

 

Kørt 132 km.

 




UGE 4

 

 

Tirsdag d. 6. juli - dag 21

 

 

Det er, i dag, tre uger siden vi kørte hjemmefra og vi tage nu hul på uge nr. fire. Vejret er blevet lidt køligere og mere behageligt og normalt. Vi køre kl. 8.30 og det er 13 gr.c, fint og med solen i ryggen.

 

I Lakselv får vi fyldt op med benzin og vand. Ca. 4 km. vest for Lakselv, der hvor vejen møder fjorden, er der en stor sandslette med små birketræer, der er rigtig mange gode rast og overnatnings muligheder med fin udsigt. Senere ser vi en kæmpe autoriseret rasteplads med wc.

 

Vi handler ind i en lille lokal Coop i Indre Billefjord, og får det bedste Knipp brød på denne tur. I Olderfjord, 23 km før Skaidi går vejen til og fra Nordkap og Honningsvåg. Vi har valgt Nordkap fra på denne tur, vi har været der og synes vi vil bruge tiden og pengene på anden vis.

Vi møder ”danskerne fra Als” i et stenbrud, i støv og skidt og stærk trafik, de vinker men ingen af os kan holde, så vi fortsætter i hver sin retning.

 

Ved SKAIDI vejkryds bliver vores frokost spist. Lige overfor ligger Skaidi-centeret, det er kendt for at have den billigste benzin i området, i dag: 9,69 no.kr, vi gav 10,32 i Lakselv, men vi kunne ikke nå til Skaidi på det vi havde!

Der kan godt være langt mellem de betjente tankstationer, vi er lidt usikker på det med kortautomater. Nogle tanksteder er kun for deres egne kortkunder.

 

 

Vores tur fortsætter mod Hammarfest, som er verdens nordligste by.

På vejen derud kommer vi til Kvalsundbroen, som er verdens nordligste hængebro med længste spænd på 525m.

 

I Kvalsund er der et TIDE-VANDS-KRAFTVÆRK med store ”vindmøller” under vandet, de såkaldte: Havstrømsmøller.

 

Et stykke før Hammarfest er der vejarbejde. Vi kender nordmændene, så vi stopper motoren og slapper af. Vi holder i en lang kø på en stejl vej og kan ikke se frem til vejarbejdet, så vi ved ikke hvor lang køen er. Modkørende bliver sluset igennem i hold, vi venter og venter. Så bliver vi endelig sluppet i gennem og kan køre ind i selve Hammarfest.

 

Selve byen er kaotisk, men det er mange norske byer, den her er ekstra slem.

Der er absolut ingen mulighed for at parkere med en campingvogn. Der er rigtigt meget for chaufføren at holde øje med, så man bliver let stresset. Specielt skal vi huske den med højre vigepligten i alle norske byer, der hvor hovedvejen er ophævet, og det skal man regne med at den altid er gennem byerne.

 

Vi ligger taktik:

Erik køre, og jeg er observatør.

Først køre vi gennem byen stille og roligt, imens kikker jeg efter mulige steder hvor der kan være en bil og campingvogn. Alle muligheder registreres, ved store butikker, museer, kirker, fabrikker, havneområder o.l. Vi fortsætter ud af byen, ud til en eller anden afkrog, måske en lufthavn o.l. vi vender om og prøver igen.

 

I Hammarfest køre vi ud til byens campingplads, for evt. at overnatte der, og så gå ned i byen for at se det vi gerne vil se. Stor, stor skuffelse! Campingpladsen ligger i et hul, uden nogen som helst udsigt, og som om det ikke er nok så er den også dyr. Der er ingen

betjening før kl.15 og vi stå her kl.14. Prisen er 130,- uden El (i 2004)

Vi beslutter os til at kikke lidt mere på området, inden vi ligger os i et hul for at sove. Det er rigtig mange penge, bare for at holde og sove og evt. købe et bad!

 

Vi køre tilbage gennem byen, forbi lufthavnen og ud af en lille vej, tværs over den nordlige del af øen og ud til et lille fiskersamfund der hedder FORSØL, ca. 9 km. fra Hammarfest.

 

FAKTA:

 

I bygden Forsøl ligger tørrfiskeanleget Forsøl Seafood, ved et besøg her får man et innblik i tørrfiskproduktionen. I produktionshallen får man se en udstilling av de forskjellige fiskesorter man fanger her nord, både levende og på is. Det er ikke uvanlig å få se kveite på opptil 100 kilo eller laks i 30 kilo klassen. Man får også anledning til å snakke tørrfisk slik vi spiser den her i nord, og selvfølgelig bliver det smak .

 

 

Der er fortidsminder helt ude ved en lille bugt, hvor der har levet mennesker

tilbage fra stenalderen, jernalderen, middelalderen og i nyere tid.

Der er den yndigste lille sandstrand. Man har lavet stedet tilgængeligt for kørestole og barnevogne. Der er simpelthen lavet træ stier fra p-pladsen og til en platform ved vandet. Meget, meget imponerende.

 

Mellem Forsøl og fortidsminderne er der en rimelig stor grus plads, lige ud til vandet, en meget fin bugt med masser af fugle. Vi slår os ned, sammen med

flere bobiler og får en tiltrængt kaffepause. Derefter kikker vi på fortidsminder og på stranden. Det er et rigtigt skønt sted, som også er et populært udflugtsmål for Hammarfest og omegns befolkning, derfor er det tilrettelagt for bevægelseshæmmede.

 

Vi hygger og har det dejligt og pludselig er klokken blevet 21, nu kan det altså ikke betale sig at køre ned til camping pladsen, vi ligger jo fint.

Her er foruden os: 1 nordmand, 1 finne, 1 østriger og 3 tyske autocampere. Vi bliver!

 

 

 

Højeste dagtemperatur 21,5 gr.c 

 

Kørt 171 km.

 

 

Onsdag d.7. juli dag 22

 

Nattemperatur 10,2 gr.c

 

 

Vi står tidligt op klokken er kun 6, men solen skinner og varmer allerede godt. Efter morgenmaden køre vi ned til Hammarfest centrum.

Vi ser på Meridianstøtten, som blev rejst i 1854 til minde om den første opmåling af jordkloden. Det videnskabelige samarbejde mellem Rusland, Sverige og Norge blev afsluttet i Hammarfest.

 

Vi ser også Hammarfest Kirke, som har en speciel arkitektur. Den har bl.a. ingen altertavle men et stort glasmosaikbillede i gavlen. Om sommeren foregår gudstjenesten på flere sprog. Bygget 1961.

Vi kom lige samtidig med at den blev åbnet, og fik lov at kikke ind.

 

Vi ville også gerne se Genrejsningsmuseet, men der var længe til de åbnede og parkerings mulighederne er helt umulige. Vi vælger at forlade byen mens det stadig er morgen.

Der venter os et vejarbejde forude, og vi får denne gang lov at vente i kun 10 min.

 

Det er et vejarbejde, der skal sikre fjeldsiden for nye stenskred. Det er i sandhed noget andet at lave vejarbejde her oppe end i flade Danmark. I går så vi en helikopter det flyttede træ master til el-ledninger, men i dag står den på jorden.

 

Vi er på vej tilbage til Skaidi vejkryds, klokken er 10 og det er allerede 21,4 gr.c

Det har været en dejlig morgen!

Vi køber benzin og tanker vand. Derefter køre vi over højfjeldet, Sennalandet, med store vidder og ingen træer. En meget fin vej men meget få rastepladser.

 

På vej mod Alta, ca. 20km. før, bliver vi vinket ind til siden, ind på en rasteplads. Det er dem fra Als der har holdt og ventet på os siden klokken 10. (nu er klokken ca. 12-12.30). Vi troede at de var ”over alle bjerge”, for der er ikke mange der køre lige så langsomt som os. Det viser sig, at de bare har nået flere blinde veje end vi har. 

 

Nu udveksler vi mobil tlf.nr., så vi kan SMS’e til hinanden. De syntes at vi skal finde et sted, hvor vi kan holde sammen og spise en gang selvfanget torsk, i aften. Vi snakkede i ca. 1½ time, så deler vi os igen og laver hver vores gøremål. Vi skal handle ind og de skal tømme wc og bade. Det er blevet varmt 23 gr.c.

 

Efter en velfortjent te/kaffe pause køre vi på E6 og pludselig opdager vi, at danskerne er nogle biler bag ved os. Vi følges ad på noget smal og snoet vej mellem Alta og Øksfjord.

 

På vej til Øksfjord køre vi gennem en 4252 m. lang og smal tunnel, med mødepladser for os som er ud ad kørende. De andre kender et privat sted, hvor de tidligere har fået lov at holde.

 

Vi får stillet op og går i gang med madlavningen, med den dejligste udsigt til fjorden og Øksfjord Jøklen, de store fjelde og en masse små færger. Vi koger kartofler og laver sennepssovs mens de andre både levere og damper frisk fanget fisk. Det bliver en rigtig god oplevelse, fisken er både meget fin hvid, fast og velsmagende og selskabet er udsøgt godt.

 

Midnatssolen skinner over fjorden, på sin allersmukkeste måde, og vi sidder og snakker den halve nat. Det er svært at falde i søvn, måde for nye indtryk og varme.

 

Højeste dagstemperatur 24,6 gr.c                                                                            

 

Kørt 281 km.

 

 

 

Torsdag d. 8. juli - dag 23

 

Nattemperatur 9,2gr.c

Vi vågner tidligt, sov lidt dårligt. Spiser morgenmad og nyder udsigten og stilheden. Solen skinner allerede og der er ikke en vind der røre sig.

Efterhånden vågner de andre også. De vil blive en dag mere, men vi føler nok at vi har trængt os lidt meget på, og har derfor mere lyst til at trille videre. Normalt ligger vi os ikke så tæt på beboede huse som vi har gjort her. Det er privat område, men de andre siger at kender ejeren, så vi syntes at én vogn må være nok. Vi hilser pænt farvel og skilles.

 

På vej væk fra byen ser vi marsvin i fjorden, en ørn og en ugle på fjeldet.

Trafikken er knap så hektisk og tæt og det er heller ikke så varmt at køre tidligt på dagen.

Vi overvejer at tage på camping.

Da vi kommer til Alteidet (Troms fylke), hvor vi kender en lille og dejlig plads, der hvor vejen går af til Jökelfjord, så er pladsen lukket. Faktisk er både campingplads, autoværksted, håndarbejdscenter og en butik lukket, - alt er uddødt. Det er en meget mærkelig og trist oplevelse. Vi har været her før, der er mange hytter og en ret ny receptionsbygning, som

lige var bygget sidst vi var her. Ikke et menneske er der, i dette lille uddøde lokalsamfund.

 

Vi holder en lang middagspause og fortsætter til Burfjord for at handle og købe benzin. Her er også halvdødt med mange tomme bygninger.

 

Til natten finder vi en stor grus slette højt over straumen, ved vejen til Kvænangbotn.

Vi koger en gang risengrød og sætter den i ”høkassen” i sengen.

Det bliver overskyet og temperaturen falder til 17-18 gr.c

 

Dags temperatur 23,7                                                                                                   

 

Kørt 86 km.

 

SKÆRVÖY

 

 

Fredag d. 9. juli – dag 24

 

Nattemperatur 13,5 gr.c

 

 

Det har tordnet og regnet lidt i nat. Her til morgen er det lidt gråt med lave skyer omkring fjeld toppene. De har ikke rigtigt fået nathuerne af! Det er et almindeligt fænomen, at vejret letter op på dagen. Men i dag kan vi allerede nu se lidt blå himmel, så det tegner fint.

 

Vi har sovet lidt længe, klokken er 7.30, men vi var blevet godt trætte. Vi er blevet lidt gamle og tåler ikke så meget. Hverdagen går bedst i vores eget tempo og med de daglige rutiner. I de sidste dage har vi fået en masse nye indtryk, truffet nye mennesker. Vi hygger os sammen med de to dejlige mennesker, men vi er i lidt af et dilemma, for det er meget spændende, men vi bliver frygtelig trætte bagefter. Vi glemmer helt at få de små hvil, som vore kroppe har brug for.

I sådanne situationer glemmer vi hvorfor vi er kommet på førtidspension, men vi skal nok blive mindet om det, om ikke før så næste dag.

 

Vi køre E6, ved Oksfjordhamn, hvor vi før har holdt pause, er der er lavet en grøn rasteplads på begge sider af vejen. Lige der hvor vejen drejer af mod Storeng og hvor elven krydser vejen. Et fint sted som kan anbefales, fra nord afkørsel mod vand, flot udsigt!

 

Vi handlede ind i Nordreisa/Storslett. Ved Langslett drejer vi ad vej 866 mod Skjervöy. Først kører vi gennem en 2122 m. lang tunnel, der på det det laveste sted er 92 m. under havets overflade. Kort derefter kommer vi gennem en almindelig tunnel på 1733 m. og til sidst skal vi over en smal bro, med plads til kun én bil i bredden. På midten af broen er der mødeplads, en lang bro på høje søjler.

 

Skjervöy ligger smukt rundt i en bugt, med udsigt til fjeld toppene rundt om Öksfjord Jökllen. Vi køre ind på campingpladsen og får en plads med udsigt. En meget skrå plads, men ikke noget problem for os. Det er en ret lille plads med overvejende tyske lystfiskere.

Vi betaler 120 kr. uden EL men incl. bad og uden kvittering. ”låner” senere lidt El til opladning af mobilen.

 

Den yngre mand, lejerchefen, jeg betalt til og snakkede med viste sig også at være tysker, men østtysker. Han kom fra Potsdam og havde tidligere arbejdet for Microsoft i en del år, men var blevet meget stresset og var stoppet i computerverdenen.

 

Han fortalte at han i stedet havde kørt bus turister til Nordkap i gennem et par år. Det var utroligt hårdt og dårligt betalt, og de arbejdede mere end 12 timer og fik løn for 8 timer. Nu arbejder han her på campingpladsen. Hans pige er farmaceut og har eget apotek her i byen og har lige åbnet et udsalg i Storslett.

Pigens far havde tidligere været skolelærer i en by tæt på den polske grænse, i DDR og havde haft mange danske skoleklasser på besøg, men han havde aldrig selv været i Danmark.

 

Den unge mands far havde haft et lastbilværksted i Potsdam, men havde endelig solgt det og var blevet pensionist, 68 år gammel. Nu havde han en lille lejlighed i Tyskland og så havde han købt sig et hus i Italien ved Adriaterhavet.

 

Han nød det og kunne nu se, at det skulle de have gjort noget før.

 

 

 

Højeste dagstemperatur 17,9 gr.c                                                       

 

Kørt 103 km.

 

 

 

Lørdag d. 10. juli – dag 25

 

Nat temperatur 10,6 gr.c

 

 

Vi står op til en grå morgen, med skyer i knæhøjde. Det er meningen at vi bliver liggende i dag.

 

Op på formiddagen kører vi en tur uden cv. Vi køre ud til broen og over broen. Ved siden af broen er en stor rasteplads, men den er nærmest besat af tyske autocampere. De fisker fra broen. Vi fortsætter ud til en lille færge, som sejler til to forskellige steder, små ture. Vi kan se, at der også her er folk der fisker og sover på p-pladsen, men her er det nordmænd og svenskere.

Vi går lidt rundt og køre så igen tilbage til broen. På en sten i vandkanten, får Erik øje på noget, vi bakker og finder kikkerten frem, og så viser det sig at være en stor HAVØRN. Den står helt stille, og det gør vores hjerter næsten også. Lidt efter letter den og flyver helt stille og roligt over vandet, lavt hen over vandoverfladen. Sikke et syn.

 

Vi kører ud af en anden blind vej, til Sandvåg. Vi ser nogle spor i vejgruset og mener at de må være Elg spor, lige i det samme får vi øje på en elgko med en stor kalv, som står i birketræerne tæt ved vejen. Vi bliver helt paffe, elgene bliver stående og glor lige så meget på os som vi på dem. Så lunter de lidt væk fra vejen, men langsomt og roligt, ingen panik eller flugt. Vi når kort efter til vejens ende, vender om og holder i flere minutter midt på vejen og ser på elgene, på lidt længere afstand. Det er vist de første elge vi ser i år.

 

Tilbage i campingvognen og middagsmaden, Kneipp brød med salami og sommersalat, vi elsker det norske kneipp. Efter maden går vi en tur ned og ser på byen

og havnen. Der kommer et skib ind, det hedder ”HYDROGRAF” og er fra Statens Kartverk, (kort værk) de laver opmålinger til søkort.

Det viser sig at der skal være bryllup i kirken og vi kan senere sidde hjemme på campingpladsen og høre kirkeklokkerne og senere igen tudende bilhorn, i lange baner, sikke en larm. Om det er en almindelig norsk tradition, ved vi ikke men der blev gået til den!

 

Vi er hjemme igen til te/kaffe tid og vejret er blevet lidt lettere, solen er tæt på at komme frem. Om aftenen går vi en tur ned til vandet, efter at den første Hurtigrute er kommet ind, det er ”Finnmark” den så vi i Kirkenes. Endnu et Hurtigrute skib kommer, det er ”Narvik”, den så vi i Vardø.  Den ene er på vej nordover og den anden sydgående. Det er altid et tilløbsstykke i byerne, når Hurtigruten ligger til, så er der liv, nogen kommer og nogen rejser og så er der friske forsyninger til forretningerne

 

Vi skulle jo betale for endnu en overnatning, men ham vi talte med i går var til bryllup og en anden passede stedet, men han kunne kun tysk, og det er vi ikke så gode til. Det hele blev ordnet med en telefon opringning, hvor Erik selv skulle tale med ham fra dagen før, telefon røret røg frem og tilbage et par gange, og så blev det lige 110 kr….. humm, i går var det 120,-  !!!!

I Norge har det altid været almindeligt, at man betaler overnatningen forud, fordi mange rejser tidligt og kommer sent. Det har været almindeligt, at vi bare ligger os ind på pladserne og så kommer der en person hen på aftenen og kræver penge op. Ofte var det førhen en bonde der havde høstet hø på marken, og når turisterne så kom, ja - så blev der høstet kroner i stedet. Priserne var små og det var servicen også, men vi skulle jo heller ikke bruge så meget førhen, en vandhane og et ”do” som man kaldte de gammeldags lokummer.

 

Gæstfriheden var stor, man følte sig velkommen uden at skulle have den store tegnebog frem.

Vandet kom ofte fra fjeldet eller elven. Kom vandet fra en lille foss i fjeldet, så var der bare sat en tragt på en slange og så var der vand at få længere nede. Dengang var det en god ide med en lille sigte når der skulle hentes vand til kaffen, der var tit både plantedele og myggelarver i vandet.

 

 

Højeste dag temperatur13,2 gr.c.                                      

 

På udflugt, uden cv.

Kørt 32 km.

 


Søndag d. 11. juli – dag 26

 

Laveste nattemperatur 10,4 gr.c

 

 

Erik har haft en dårlig nat, han vågnede ved 1 tiden, da nogle af campisterne kom hjem fra bryllupsfest, og han kunne ikke falde i søvn igen.

Vi står tidligt op og går i bad kl. 7, før pladsen vågner. Ordner de nødvendige ting, der skal ordnes, rydder op og gør klar til at køre, fylder vand på og tømmer wc. Vi er igen begyndt på de nye tabs til wc’et, vi er ikke rigtig glade for dem, men de får en chance til.

 

Vi forlader først pladsen kl.12, efter at vi har spist frokost. Køre endnu en gang over broen, hvor der nu holder endnu flere campere på rastepladsen. Vi køre om til færgekajen og der bliver vi. Vejret letter lidt hen under aften men vi ved at, i morgen er der igen tunge lave skyer.

Der ligger en lille grøn vw camper, som også var her i går, så er der os og senere kommer der et par ældre italienere i en Hymer mobil. Manden har en meget stor mave og ”julemandsskæg”, de ser flinke ud, men vi forsøger ikke at komme i snak med dem, vores italienske er ikke så veludviklet.

 

Senere kommer en norsk dame hen til os, hun vil gerne have hjælp til at få åbnet en dåse med kød postej. Familien sidder i læ nede ved molen med bål og tæpper. De har været her i mange timer og fisket, men de har kun fanget én lille fisk, så nu var der erstatnings mad på programmet. Vi ser ellers mange andre der har mange fisk i deres bæreposer.

 

Heroppe fisker alle, børn, unge, ældre, kvinder og mænd. Vi ser mange unge piger som fisker, de er i smart tøj og måske på vej til fest, de holder lige ind til siden, hvis der er fiskevand, hiver fiskestangen ud af bagagerummet og så er det ud med snøren, efter en tid så pakker de sammen og køre igen. Alle har en fiskestang i bilen, hvis man venter på færgen, så kan man lige nå et par kast.

 

Vi går en aftentur, først ud på molen hvor der er en mand der hiver den ene fisk op efter den anden, lige så hurtigt han kan, op med fisken og ud med krogen og igen op med en ny fisk, det er helt vildt at se på. Den lille familie med kød postejen, er kørt hjem.

 

Så kommer Hurtigruten og vi går i skoven, langs med vandet og ser skibet komme, det er ”Kong Harald”, den er sydgående. Den nordgående er ”Nordnorge”.

 

Højeste dag temperatur 15 gr.c.                                                                    

 

Kørt 9 km.

 

Mandag d. 12. juli – dag 27

 

Nat temperatur 10,1 gr.c

 

 

Det har været en god nat. Vi forlader Storstein færge kaj og køre mod broen, som vi nu har døbt. ”Trængsel bro” pga. alle de tætpakkede tyske autocampere. Og til vor store overraskelse ser vi at vore danske venner ligger sammen med tyskerne, kilet ind mellem et par campere. Det er nu 16. gang vore veje krydser hinanden. Klokken er endnu ikke 8, så vi vil ikke vække dem. Vi sendte en SMS i går, men har ikke fået svar….

 

Vi fortsætter ad E6 – vejret er rigtigt fint i dag, skyerne er lette og høje, og solen skinner. Dette stykke vej er noget af det allerflotteste i hele Norge, med Lyngsalperne, der rejser sig op fra fjorden med 1300 – 1833 m.o.h, og med sne på toppene. Åh,- hvor vi nyder det.

 

Vi drejer væk fra E6 og ud på et stykke gammel grusvej, som engang var selve hovedlandevejen. Vi har før taget nogle rigtig gode billeder herud, så det skal vi lige se om vi kan gentage.

 

Vi fortsætter ad E6, lige syd for Nordmandsvik ser vi en privat p-plads, et skilt 150 m før fortæller om det, men vi når ikke at stoppe. Det så ellers godt ud.

Det var et lille sand næs ud til vandet, med et lille hus, sikkert et wc hus. Måske er det noget der skal betales for, det lignede en camping plads, men der stod P-plads.

 

Vi fandt ud af at vi havde lavet fejl i tlf.nr. til ”danskerne”, så de ikke har fået vores SMS. Vi sender en ny til middag. Nu får vi svar, de holder ca. 50 km. fra os, og kommer forbi i morgen ved 10 tiden.

 

Vi holder på den gamle færge kaj i Olderdalen og har gjort det siden middag. Vejret skifter hele tiden, sol og varme, så kommer der regn, fra regnen og så sol igen.

 

Vi går en aftentur, og bliver angrebet af ynglende hættemåger. De bor alle vegne, på tage og lygtepæle, og vi er ikke velkomne. Vejret har også svært ved at opføre sig ordentligt. Men vi holder fint og har en flot udsigt til alle slags vejr fænomener.

 

Max dag temperatur 17,4 gr. c                                                                                   

 

Kørt 69 km.

UGE 5 - Et smut ved Kilpisjärvi

 

Tirsdag d. 13.juli – dag 28


Laveste nattemperatur 12,2 gr.c

 

 


Vejret er blevet dårligere imens vi har sovet. Det har regnet og blæst hele natten og skyerne ligger helt nede ved vandet.

”Danskerne” kommer kl. 10 som aftalt. Vi hygger og snakker lidt. Det er nu 17 gang vore veje krydser hinandens spor.

De vil til Tromsø, på vennebesøg, vi gider ikke Tromsø i det vejr, men aftaler at SMS’e sammen i morgen aften. De vil gerne lave en grill aften.

 

Vi skilles, spiser frokost, handler lidt ind og kører fra Olderdalen langs med Lyngenfjorden med Lyngsalperne pakket ind i skyer. Vi får et par små regnbyger.

 

I Birtavarre køber vi benzin, og får kun én dunk vand, de havde mangel på drikkevand.

 

På vej til Skibotn er der vejarbejde bl.a. laver de nye tunneller. Vi drejer fra mod Kilpisjärvi og Finland. Der er ca. 50 km., og vi køre forbi en campingplads og til en såkaldt grænsehandel med benzintank, souvenir, blandet landhandel med bl.a.kød, som nordmændene henter i stor stil. Det er noget af en oplevelse. Jeg er inde og handle, og ser hvordan folk de næsten slås om varerne, og fylder vognene med top.

 

Ude på p-pladsen, som var alt for lille, holder Erik og flytter rundt med bil og cv, alt imens han betragter ”skuet” udenfor, og dette minder om det jeg ser inde.

 

En kylling 1200 g. 3,90 euro, 1 kg. Grillpølser 4,90 euro, pålægsskinke 2,88 euro.

Vi fylder benzin på for de sidste euro, men Erik ser forkert, han kikker på liter- tallet, så vi har fyldt for 2 euro mere på end vi har. Det er lige lidt nok at hæve på visa kortet synes jeg, så jeg køber også lige en t-shirt til 16,90 euro. Ja, se det var jo en rigtig spare tur!

 

Det regner og er mørkt og trist, så vi vælger at blive til i morgen og håbe på bedre vejr. Vi holder på en p-plads ved en sø tæt ved Kilpisjärvi og laver aftensmad og spiser. Vi fortsætter lidt og køre forbi toldstationen og ind i Norge igen. Der finder vi en p-plads til en seværdighed og ligger os der for natten. Hvad

seværdigheden er ved vi ikke, men vi har udsigt til selve det finske nationalfjeld

Kilpisjärvi, hvor det ser ud som om der er asfalteret en sti næsten til toppen. Kan det dog passe?

 

Højeste dagstemperatur 17,1 gr.c.

 

Kørt 129,5 km.


 

Tilbage til Norge og på VÆGTEN!

 

Onsdag d. 14. juli – dag 29

 

 

Nattemperatur 10,1 gr.c

 

Det var en god ide at blive her oppe, nu er vejret pænt, det er lettere og vi kan se toppene. Efter morgenmaden kører vi tilbage til Skibotn.

 

 

Der er ikke længere en  militær garnison i Helligskogen, men førhen stod der vagter ude ved vejen. Første gang vi var forbi var i 1990, der stod vagten med gevær og klappede hælene sammen og gjorde honnør, hver gang der kørte en bil forbi. Vi troede først at det var tilfældigt, men nej, honnør og hæleklap for alle biler. Der var ganske vist ikke så mange, men alligevel!

Da vi i 1990 kørte over grænsen til Finland blev vi nærmest krydsforhørt om: Hvad vi skulle i Finland? Og vi skulle endda kun lige over grænsen for at drikke eftermiddagskaffe, og så for børnenes skyld. Det var lidt svært at forklare.

 

 

Nu er der stort set ingen aktivitet, et toldsted og folk inde i huset, men ikke ude på vejen. Udsigten og vejret er fint og vi nyder fjelltoppene fra flere rastepladser.

 

I Nordkjosbotn, på eller ved en rasteplads lige syd for byen, får vi øje på en åben vejestation, den er ikke bemandet og vi kan frit veje vores vogntog. Det er jo altid en interessant beskæftigelse for folk med canpingvogn. Vi har allerede forsøgt at begrænse overvægten, så vi er meget spændte.


 

Så her er resultatet:

 

Volvo 240 med cv på krogen         1,620 kg

Tilladte max vægt                        1,775 kg

 
Solifer Artic 450 på krogen         0,92 – 0,940 kg         

Solifer alene                       1,000 kg

            Tilladte max væg                   0,925 kg    

 

Vi har altså 75 kg i overvægt


 

Vi er lidt rystede, for vi har gjort os umage, vi har intet fortelt eller solsejl, intet TV, alt service i let plastik og kun til 2 pers. Intet mad eller drikke med hjemme fra.  Alt er vejet og vurderet efter princippet: Dette kan vi ikke undvære og dette kan vi godt bruge,hvis vi har ”råd på vægten”, og alligevel har vi for meget. Så vi skal på den igen øv, øv, øv.

 

Efter Nordkjosbotn holder vi middagspause på en p-plads i vejkrydset, hvor vejen går ud til Storstein.

Vi tager os en middagssøvn, drikker te og overvejer lidt hvad vi skal finde ud af med ”danskerne”, som er i Tromsø. Vi er egentlig lidt trætte af, at være nød til at planlægge, men vi vil jo også gerne se dem, så vi sender en SMS at vi køre til Bardufoss i morgen, og at vi evt. kan mødes hos Lians Caravann. Vi skriver også at hvis de tør og har lyst, så er der gratis vejning ved Nordkjosbotn.

 

Klip fra dagens avis VG:

 

Varmt i nord

 

d.14/7-04

 

Skien(VG) Første uken av juli ga drømmesommer i nord,
Finnmark hadde landets høyeste maksimumstemperaturer.

Varmest var det i Alta, som hadde 28 grader 1. juli.

I Tana ble det målt temperaturer som lå 5,8 grader over gjemmensnittstemperaturen i juli.
Mens resten av Norge har hatt det kaldere enn normalt i sommer,
har Finnmark hatt langt høyere temperaturer enn vanlig.
Også på kysten lå temperaturen 2-3 grader over normalen.
Til og med Vardø, som efter meteorologisk definisjon aldri har sommer,
ble det målt seks dager i juli med over 18 grader.



Bardufos - Rigsgränsen

 

Torsdag d.15. juli – dag 30

 

 

Vi havde en god og rolig nat, da den lokale ungdom endelig var kørt hjem i seng. Der var nemlig opvisning, i hurtig acceleration og udskridninger, på pladsen. Det var byens piger, der en efter en blev kørt rundt!

 

Vi kører til Lians Caravan i Bardufoss. Hold da fast hvor er der mange campingvogne og autocampere, flest brugte og mange af dem er meget, meget brugte og mishandlede.

Vi går ind for at kikke på de nye Polar og Solifer.

Ih,- hvor bliver vi glade for vores go’ gamle vogn. Vi skal også bare købe en lille strop til klædeskabsdøren, men det har de ikke.

 

Da vi endelig er færdig kl.11.30 går vi ud og spiser kneipp. Imens vi spiser kommer ”danskerne”. Det er nu 18 gang på ca. 14 dage vore veje krydses.

Vi sidder og snakker en times tid, så går de ind for at se den nye Polar og vi går ind i centeret og handler lidt ind. Vi er heldige, for der er friske norske jordbær. De andre vil lave grillmad til os alle sammen, så vi synes også at vi skal have lidt dessert.

 

Vi kører sammen og skal forsøge at finde en god plads for natten, hvor vi kan grille koteletter.

 

Det har været gråt i gråt og bygevejr hele formiddagen, lige til vi skulle handle så kom solen, og den holdt til det blev aften, så blev det regn og byger igen!

 

Det skal vise sig, at være særdeles svært at finde et godt sted langs E6. På fjellet ved Bjervik køre vi oppe i skyerne og jeg ringer de andre op og prøver at komme med et par tip om at dreje til højre, i stedet for at køre til Narvik. Nå,- så skulle vi køre først, men det gik ikke så godt. Vi var ude i to blindgyder og var nød til at vende, så. De andre tager over igen og på den næste rasteplads, klods op af E6, kun få km. før vejen til Bjørnefjell og Rigsgrænsen, hvor vi vil op næste dag.

 

Da vi skal til at grille kommer der en stor sort regnbyge. Den store parasol må tages i brug, for at holde maden og manden tør. Vi spiser inde i campingvognen, her er dejligt tørt, varmt og læ. Vi har en rigtig hyggelig aften og det bliver sent inden vi skilles og kommer i seng.

 

Ps. Det kan ofte være svært at finde gode overnatningspladser langs de store veje og ved de store byer. Det kan være svært med én vogn, men næsten umuligt med to.

 

Højeste dags temp. 19,3 gr.c                                                                                    

 

Kørt 160 km.

 

 

Fredag d. 16. juli – dag 31

 

 

Anette vågner med en knaldrende hovedpine og kvalme. Det er ikke tømmermænd, for jeg havde ikke drukket noget alkohol. Står op og håber på at det hjælper. To piller, får mere kvalme, ingen morgenmad, Erik må klare sig selv, og må rydde det hele væk igen. Erik pakker og jeg bliver dårligere. Vi køre mod Narvik og drejer af til Bjørnefjeldet og Rigsgränsen i Sverige. På vejen op går det helt galt, jeg kaster flere gange op, i en der til medbragt pose, vand og piller må op igen, for jeg har jo ikke fået andet. Eneste trøst er at vejret bliver bedre jo længer vi kommer op. Her er fred og ro og gode udsigter.

Vi kommer op til Rigsgränsen og ser campingpladsen, ups for en vinter-skurvognsplads, det er frygteligt at se på. Der er heller ikke nogen betjening før kl.17, en fyr siger at det koster 150 kr. med EL og 100 kr. uden EL.

Erik tager vand og tømmer WC, og så køre vi hen på en nærliggende P-plads, som er udgangspunkt for fjeldvandrere.

 

Jeg ligger mig for nedrullede gardiner og Erik spænder fra. Han køre op til Sven Hörnell Museet, for at se hvornår der er bildspill. Der er forestilling klokken 15.00, og klokken er nu 13.30. Vi er begge lidt dårlige og vælger at vente til i morgen, med at gå der op. Vi har været der før og ved, at vi ikke får noget ud af det med hovedpine. Det er nu blevet solskin, og jeg får lidt mad i maven.

 

Vi bliver liggende på p-pladsen. Senere får jeg det så godt at jeg kan gå i gang med madlavningen. Vi købte en stor kylling i Kilpisjärvi og den deler jeg. Lår, vinger og skrog bliver kogt med lidt urter, og skal bruges til kylling i karry. Brystfileterne bliver stegt, så der er mad til flere dage.

Der kommer en SMS fra ”danskerne”, at de ligger på en skøn plads efter 3. tunel på vej til Kjøbsvik, og at vi skal tage noget med til grillen! Men vi bliver til i morgen, for vi vil meget gerne se billederne i et af Sven Hörnells bildspill.    

 

NB!   Vi blev jo vejet i går, og sendte en SMS til de andre danskere, at hvis de havde lyst og mod, så stod vægten til fri afbenyttelse…. De havde både lyst og mod, men syntes bagefter at det var en rigtig dårlig idé, de havde nemlig MEGET overlæs.

 

De havde bl.a. problemer med deres lavprofil dæk, og har talt med Erik om det. Det var blevet til 6 nye dæk i Tromsø, men almindelige radial dæk 185/14-C. Nu skal de også i gang med den store ”selvdisciplin øvelse” vægtbegrænsning, når de kommer hjem.

 

Gråvejr igen, overskyet og 2 dråber regn. Det har ellers været fint vejr det meste af dagen.

 

Højeste dag temperatur 19,3 gr.c                                                          

 

Kørt 39 km.

 

 

Lørdag d. 17. juli – dag 32

 


Nat temp. 8,3 gr.c

 

 

Det har regnet meget i nat og et tungt skydække har lagt sig over hele området. Vi har sovet længe i dag, gik i seng kl. 22 og sov lige til 8.30. Det var sikkert tiltrængt efter sådan en dag med hovedpine.

 

Vi samler en lille håndfuld malmkugler op, som er spildt langs sporet. De ligner dem vi så i Kirkenes. Togene køre meget tit, og nogle gange lige efter hinanden. Det er ufattelige mængder jernmalm der flyttes.

 

Vejret skifter hele tiden, sol og skyer. Når solen skinne bliver der meget hurtigt meget varmt, men når der kommer en sky og går for solen, så bliver det omgående iskoldt.

 

Vi henter en spand vand i en lille sø, varmer noget af det på gassen og sætter tøj i blød til i morgen. Vi har en god spand med helt tætsluttende låg, så i morgen kommer det ud på en køretur, ned af fjeldet til Narvik og måske lidt længere. Det er lige så effektivt som en almindelig vaskemaskine. Når vi så holder stille i morgen, skal tøjet bare skylles og hænges til tørre.

 

Vi sidder og kikker ud af forruden mod Narvik, solen skinner fra en flot blå himmel, men når vi så kikker ud af bagruden, mod Rigsgrænsen og Sverige, så er der sorte, tunge regnvejrs skyer.

 

 

 

 

Højeste dagstemperatur (i skyggen) 12,7 gr.c.                                      

 

Kørt 3,6 km.

 

 

Søndag d. 18 juli – dag 33

 

Laveste nat temperatur 6,4 gr.c

 

 

Det blev en dårlig nat, vi holder ellers fint, - men Erik vågner med 3. dags hovedpine.

 

Vi tager rimeligt tidligt af sted og får en rigtig god morgen. Det er absolut den bedste tid på dagen, for os. Stilheden, lyset, duftene og næsten ingen biler. Der er en helt egen

stemning om morgenen, helst før kl. 8-9 stykker. Når klokken er 10-11 så vågner nordmændene, over middag stiger trafik tætheden, og fra omkring kl.14-15 bliver trafikken meget hektisk og næsten aggressiv, og fra kl.16-22 igen mere afslappet. Morgenerne er bare skønne, rolige og afslappende.

 

Vi køre ned fra Bjönefjell og til Narvik. Vejret et fint, sol og varme og nogle meget fotogene motiver. Denne del af Norge, er efter vores mening noget af det skønneste natur, med høje fjelde der rejser sig direkte fra fjordenes blå/grønne vand og ofte med et lille drys ”flormelis” på toppene.

 

I Narvik er alt forandret, siden vi sidst har været her. Vi kan næsten ikke kende byen. Nye veje og nye bygninger, hele kvarterer er væk. Vi har altid holdt meget af at være i Narvik, men i dag bliver det kun til en kort visit. Vi køber benzin og gas, og får vand inde i centrum. Så køre vi en tur ned på havnen og finder havnetoilettet. Der er tilbud om djuss (brusebad) til 50 kr. og vaskemaskine til 50 kr., det er da vist topmålet med et brusebad til 50 kr., nå men tissetåren er dog gratis og vaskemaskinen har vi jo selv med.

 

Vi køre fra havnen og lige op på E6 igen, hvor vi ryger i en lang tunnel, så vi slet ikke så noget til resten af byen, det er en stor skuffelse. Uden for byen køber vi et brød og et par yoghurter på en benzintank, det er josøndag og alle andre butikker har lukket.

 

Vi ser også en havørn, så er dagen reddet!
 

Så er vi nået til en af perlerne, fjeldene ved Efjord. Der er en stærk tidevandsstrøm (straum), den er så stærk at små både skal passe meget på, for de kan blive trukket ned, af strømmen. Dette er helt klart et af vores farvoritsteder, en ren perle! Vejret er næsten perfekt, men der er en forkert belysning, til at billederne kan blive helt ok. Men der er klart og skyfrit på toppene.

Vi drejer til venstre af vej 827 til Kjøbsvik og Stetin.

 

Vejen går gennem flere tunneller og kommer man fra Efjord så ser man bagsiden af Stetin lige før den første tunnel.  Når man kommer ud af tunnelen, som går ind gennem foden af dette 1381 meter høje fjeld, kommer man til en rasteplads m. wc og her er der udgangs-punkt for fodture og klatring. Et meget fotogent fjeld – og en

naturlig obelisk, som er et gammelt sejlingsmærke, der rejser fra fjorden.

Vejen fortsætter. Vi kan desværre kun se Stetin i spejlene. Vi bliver enige om, at det helt sikkert ville være flottere at se det fra den anden side af. Som sagt, så gjort. Vi vender, med campingvogn og det hele. Det er meget svært, at komme til at holder stille og fotografere, men heldigvis er der ikke så meget trafik, så vi holder bare på vejen, vi får taget vores billeder, vi håber de bliver gode.

Vi holder ind på rastepladsen igen og drikker vores eftermiddags te, og henter 5 liter vand ekstra i en foss, som kommer ned oppe fra fjeldene omkring Stetin. Vi har jo lidt finvask i gang uden i ”vaskemaskinen”, det skal skylles når vi holder, og det er jo ikke sikkert at vi kan holde hvor der er ferskvand at få.

Vi har fået at vide af ”danskerne” at der efter 3. tunnel er en god overnatningsplads.

Da vi kommer ud af 3. tunnel og lige inden vi køre ind i den 4. gør vi holdt. Skyerne er begyndt at samle sig, vi får stillet op til den fineste udsigt og så begynder det at dryppe så småt, stille sommerregn.

 

Vi har jo en ”vaskemaskine” som har kørt hele dagen, nu skal den gøres færdig, uanset vejret. Det bliver til to gange ud ved bordet i koldt vand, og en gang inde i tørvejr og med lidt varmt vand i. Det bliver hængt op på et tørrestativ i toilet rummet, med et håndklæde og to baljer under til at tage dryppene. Så er det sikkert tørt i morgen.

 

Vi håber at vejret bliver klart til i morgen, for vi har stadig nogle flotte fjeldtoppe i vente. Vi håber bl.a. at se Stetin på færgeturen fra Kjøbsvik til Drag, over Tysfjord.

Tysfjord betegnes som en af Norges vildeste fjorde. Der bliver fisket hummere i Tysfjord. Om efteråret og vinteren kan man også komme på spækhuggersafari tur. Når

sildestimerne kommer ind i fjorden om efteråret, følger spækhuggerne efter dem, langt ind i fjorden. Dette syn kan opleves fra midt i oktober til februar. Spækhuggerne kan blive op til 6 m. lange.

 

Vi bliver her på rastepladsen til i morgen, og håber på klart vejr!

Dagen begyndte med at vi havde det varme tøj på, men da vi kom ned fra Bjørnefjell steg temperaturen, i løbet af dagen er den steget til: 22-24 gr.c. Py-ha

 

 

Højeste dags temp. 24,2 gr.c                                                                       

 

Kørt 140 km.

 

 

Mandag d. 19. juli – dag 34

 


Lun nat 14-17 gr.c

 

Det har regnet meget i nat og blæst kraftigt. Jeg vågner ved 6 tiden, men vi står ikke op før hen ad 7.30 tiden. Vejret er nogenlunde, men det holder ikke. Vi køre først lidt over kl.10, da er temperaturen 18,4 gr.c med en ca.100 % luftfugtighed. Vi køre til Kjøbsvik, en rodet og uoverskuelig lille hyggelig by, med en meget stor cementfabrik. Vi handler i COOP, en god butik med et fint udvalg og gode priser! Vi vender på færgekajen, kan ikke finde nogen pris på sejlturen til Drag. Vejret er dårligt, det regner, lave skyer og ingen sigt.

 

Vi køre retur, 15 km., tilbage til vores soveplads og her spiser vi middagsmad. Efter en god middagspause fortsætter vi mod Stetin, endnu engang!

 

I går så vi et par unge russiske fyre i en rød bil, de lå i telt ved rastepladsen, og har sikkert været ude at vandre. De kikkede meget på os i går, især da vi havde vendt og kom tilbage. Men de kikker endnu mere i dag, da vi kom igen. Men vi kikkede lige så meget over at de lå her endnu.

I går, søndag, var pladsen fyldt med biler, fra folk der var ude at vandre. I dag er der kun russerne tilbage. Stetin er pakket ind i skyer, så vi køre igen med det samme. (afstanden fra Efjord til rasteplads er 22 km.)

Vi køre nu baglæns, det vil sige at vi køre tilbage over Efjord broerne igen og til venstre, ud af en blind vej, 16 km. ud til en campingplads ved Skarstad, med udsigt til Lødingen. Men, - der er ingen udsigt i dag, kun skyer i knæhøjde. Vejen er med asfalt, men smal og med mødepladser, som IKKE er afmærket. Det går meget godt, vi kommer igennem meget forskellige naturtyper og havner i kyst og skærgårdsmiljø. Campingpladsen består mest af ubeboede vogne, et toilet som er et skur, der er fyldt op med ragelse. Vi holder længe og kikker, overvejer og diskutere.

 

Der er en café og butik som hører til, så vi går ind og kikker lidt. Det er en stor café og på vægge og døre er der skilte hvor der står: Djus 25 kr., vaskemaskine 50 kr., sauna 250 kr. De priser er lige i overkanten, og passer slet ikke sammen med det vi ellers ser. Det vi trænger mest til er et rigtigt bad, men 2x 25 kr. for bad og 90 kr. for en overnatning, og så ser det ud til at faciliteterne kun er tilgængelige når butik og café har åbent. Vi siger pænt TAK, og køre tilbage igen.

 

Vi havde lagt mærke til flere campingbiler og campingvogne som holdt på små udvidede mødepladser helt ud til vandet, nærmest hængende på er klippehylde. Da vi er tilbage og ca. 1 km. før broen og almindelig vej, finder vi en lille ledig plads.

 

Vi får rangeret bil og campingvogn godt ind til siden. Regne styrter ned og vi er lidt trætte af det hele. Men efter kaffen, så klare både humøret og vejret op.

 

Så dagen i dag er: Et skridt frem og to tilbage!

 

 

Dagens højeste temperatur 18,9 gr.c                                                     

 

Kørt 85 km.

 

UGE 6 - Hammarøy

 

 

Tirsdag d. 20. juli – dag 34

 

Nat temp. 11,6gr.c.

Det er godt, at bagenden er meget skrå forneden, ellers kunne vi ikke være der.

Der ligger klipper under vognen.

 

Det er i dag 5 uger siden vi kørte hjemmefra og vi tager nu hul på den 6. uge.

 

Det regner MEGET, og det har det gjort siden i går. Nu ligger skyerne i ankelhøjde og sigten er: Ikke tilstede. Egentlig er det meget hyggeligt og vi finder det meget interessant at betragte hvordan vejret skifter, lyset og skyerne. Det bliver alligevel lidt ensformigt.

 

Vi vil så gerne opleve fjeldene heromkring, men hvis vi bare køre når vi hurtigt langt

ned i Norge, så vi beslutter os til at blive hængende på hylden til i morgen.

Vi mangler vand, drikkelse, brød, mælk og strøm på mobilen. Men der er langt til alle butikker og drikkevand. Hvis vi skal køre bliver vi gennemblødte inden vi kommer herfra. Vi må klare os med det vi har.

 

Dagen går stille og hyggeligt med læsning og div. måltider. Flere gange tror vi at det lysner i vejret, at regnen stilner af, blot for at vende tilbage med fornyet styrke.

Det regner så meget, samtidig med at det er ret lunt, så jeg tage bad i ”Vor Herres” brusebad. Vi samler også regnvand til opvasken og det er jo fint nok, vi har før ligget i telt så vi kender jo til at leve på primitiv feltfod, men her har vi et dejligt tørt og varmt hus (cv). Vi kan sidde og se et marsvin lege i vandet, helt tæt på hvor vi holder.

 

 

Dagens højeste temp. 12,9 gr.c                                                                                        

 

Kørt 0 km.

 

Tranøy Fyr

 

 

Onsdag d. 21. juli – dag 35

 

 

Efter et meget, meget langt regnvejr, kan vi i dag se, at der er lettere vejr på vej. Vi er næsten løbet tør for drikke vand, så det er blevet sparet til det ekstreme. Vi stillede en vaskebalje ud ved det forreste hjørne af campingvognen, for at samle lidt ekstra vand til håndvask, opvask og den slags, så den sidste rest almindelig vand kunne række til morgen te og tandbørstning. Det er fint vand og baljen løb hurtig over, selv om vi tog af den flere gange.

 

Vi bliver, med lidt besvær, kantet ud fra pladsen og så går turen igen over Efjord broerne og til Skarberget færgeleje, hvor vi skal sejle. Det er den sidste færge på E6, førhen var der rigtig mange færger her i NordNorge.

 

Færgen ligger fra kaj, lige da vi kommer. Vi holder ind i køen som nummer 3-4 stykker. Så har vi god tid til at hente vand, gå på wc og få ladet strøm på mobilen i venterummet. Der kommer hurtigt mange biler til. Der

holder 3 rækker da billetsælgeren starter i den bagerste ende af den sidste række.

 

Han når aldrig at komme op i nærheden af os, så vi må nok købe en billet om bord på færgen. Vi har oplevet meget forskelligt gennem årene, ikke gratis sejltur. Men det sker, ingen billet, vi køre i land og det bliver en gratis sejltur, lige noget for et par pensionister!  (der er 18 km. fra sovested til færgen).

 

Vi kommer til Bognes, handler dagligvare og spiser frokost, alt sammen ved Tysfjord Turistcenter.

Derefter køre vi til Ulsvåg og drejer af ved vej 81, mod Skutvik. Så langt skal vi dog ikke i dag. Lige efter broen over Kaldvågvatnet, køre vi ind på Hamarøy Fiskacamp, ved Presteidet, lige før Opeidet.

 

Det er tid for et længe tiltrængt bad og vi skal have tømt cv-wc’et. Det er godt en uge siden, så det er tiltrængt. Overnatning 120 no.kr. uden EL, 5 kr. til bade automaten, det bliver 2x5 kr. for 4 min/ til hver, tæt på tyveri når vi ved at EL ikke koster ret meget i Norge. Og så viser det sig at de ikke har et wc tømmested endnu, det er først ved at blive bygget, men er endnu ikke færdigt. Vi bliver lidt sure og vi ved endnu ikke, hvordan vi får løst problemet, inden vi forlader pladsen.

 

Undtagelsesvis skal vi have campingvognen hægtet af krogen, men lige som Erik skal til at vippe med håndtaget over kuglen, får han et jag i ryggen. Så må vi lige holde en pause, ind på sengen og kolde pakninger på, vente i 10 min. Og så med fælles hjælp får vi stillet op, men han har ondt og vi er lidt usikre på hvordan det vil gå. Senere får han endnu 10 min. med kolde pakninger.

 

Der bliver fanget mange fisk på den her plads! Vi ser en mand der står med en pæn stor laks, en anden mand kommer og tilbyder os en fisk gratis. Vi takker pænt Nej, det forstår han slet ikke. Han kommer igen lidt efter med en trillebør, med en masse mindre fisk og to kæmpe store torsk på 10-11 kg. pr. stk. De er uhyggelige at se på og sikke et gab. Vi slipper med en advarsel! Bagefter kan jeg godt undre mig over hvorfor vi sagde nej tak til gratis fisk! Det passede os bare ikke i dag.

 

Efter aftensmaden køre vi en aftentur ud til Tranøy og Tranøy Fyr.

Ved Tranøy ligger der et tidligere hvalfangerskib, som nu er indrettet til spisested og bar. Skibet ligger oppe på land, men helt ude ved kajen, med servering både ude og inde. Det hedder SVOLVÆRINGEN.  Indretningen indvendigt er helt ny, nyt træværk og tovværk, der er lige savet et hul i siden og sat en dør i. Det er sjovt lavet. Der er også en meget flot udsigt til fjeldene.

 

 

Vi fortsætter ud til Tranøy Fyr, ad en meget hullet jordvej, det er slemt og det er smalt, og der er ingen mødepladser. Men det skal vise sig at det er hele turen og bøvlet værd, her er utroligt smukt, selv med modlys. Ikke den bedste fotobelysning, men flot det er det!

 

Her ved Tranøy Fyr er der et par ferieboliger, som lejes ud til bl.a. velhavere fra Oslo. Vi talte med et par Oslodamer, som boede der. De fortalte også at det i går blæste meget kraftigt og regnede voldsomt, men nu er det vindstille og de vil ud at fiske fra en lille jolle.  I den røde bygning er der en fin og eksklusiv fiskerestaurant, og det er kokken og tjeneren der lige skal hjælpe de to ældre par med jolle, redningsveste og fiskegrej.

www.tranoyfyr.no   Kik på denne side, og bliv inspireret!

 

Her er utroligt smukt, langt væk kan vi se ”Lofotvæggen”, hele rækken af fjelde fra Henningsvær, måske Røst og til Lødingen, måske længere. Helt utroligt smukt, fjeldene står som blå silhouetter i det bløde modlys, en sen sommeraften, hvor der næsten er vindstille og havet er blankt og roligt. Alt ånder fred og idyl. Der ligger en lav svag varmedis ude i horisonten, næsten som en dekoration.

Sådan ser her ikke altid ud!

 

Vi køre tilbage, solen er lav og lyset begynder så småt at farve himmelen i en rødviolet tone.

 

Det er et umanerligt skønt hjørne af Nordnorge. Dette er Knut Hamsun’s rige, her i denne natur havde han sine barndomsår!

 
Dags temp. 17,6 gr.c                                                            

 

Udflugt uden cv 36 km.

Kørt 55 km.

 

STEIGEN

 

 

Fredag d. 23. juli – dag 37

 


Nat temp. 11,1 gr.c

 

 

I dag skal vi videre. Der er kommet lidt skyer på himmelen, så det er behageligt med temperaturen.

Campingpladsen er anderledes i dag end i går. Mere rolig, det er ikke fiskere der har ligget fast på pladsen i en uge! Der er mange folk i hytterne, 2 autocampere og 3

campingvogne. En Nederlandsk familie har lagt sig lidt fra os, det er forældrene og en voksen søn. Sønnen er foto og fugle interesseret, han sidder med et kæmpe teleobjektiv og kamera på stativ og fotografere mågerne. Han er helt opslugt og har næsten ikke tid til at spise.

-  Han ved jo ikke på dette tidspunkt, at mågerne bliver der ude ved stenene.

 

Vores tur går tilbage til E6 og videre syd over.

Efter ca. 15 km. drejer vi af til Drag. Jeg har læst om Drag flere steder, både i aviser og turist brochurer, men det er en skuffelse. Det er ikke en hyggelig by som i Kjøbsvik.

 

Der en et Samisk Museum, ÁRRAN som helt sikkert er værd at se, men vi orkede det ikke. Se link: http://www.arran.no

"Institusjonens formål er å eie og drive Árran som en nasjonal samisk institusjon for derigjennom å sikre, utvikle og videreføre lulesamisk kultur, språk og samfunnsliv. I sin virksomhet skal institusjonen stimulere og utvikle et inspirerende miljø i tråd med lokale samiske verdier og tradisjoner, og i respekt for den kristne kulturarv"

 

På havne kajen, hvor vi holder, kommer vi i snak med en 79 år gammel svensker, som er norsk gift. Han ligger i hytte ude på en lille ø i Tysfjord, men er inde på land for at hente drikkevand osv. Vi får en ordentlig snak, men han er svær at forstå. Han syntes at det er så godt lige at høre lidt dansk. Vi

har 2 dåser Odense Claccic tilbage, dem får han med i jollen og så er hans dag reddet.

 

 Vi tanker benzin hos ESSO og bliver noget overrasket da det viser sig at vi ikke kan betale med vores VISA kort, og heller ikke med MasterCard.  I butikken siger de at vi skal have en bankaccept noteret på kortet, ellers er det for dyrt for butikken at få godkendt alle mulige kort….???? Benzinen er oven i købet ret dyr: 10,69kr./l

 

Vi betaler med kontanter, men historien gentager sig hos Spar købmanden. Da vi forlader byen vise en kontrollampe på bilen, at vi har sprunget en pære. Trafikken er tæt og hurtig på E6, så da vi ser en stor busholdeplads, drejer vi lige der ind, så vi kan skifte pæren. Men inden vi har fundet ud af hvilken pære det er, kommer der en stor bus og holder næse ved næse mod os. Ups!

Det er sjældent vi ser busser på disse pladser og det kan være svært hurtigt at finde en plads til både bil og campingvogn. Vi spørger om vi holder i vejen, men det er helt OK, han er mægtig flink og i det samme kommer der endnu en bus, og endnu en, men fra modsat side. Erik har i mellemtiden fået pakket værktøjet ud og er i gang med at skifte pæren.

Chaufføren, fra den første bus, kommer ud og snakker med os. Han siger at vi skal tage det helt roligt, for det vare bare 5 min. inden de alle sammen kører, og så kommer der ikke nogen før i aften.

Så kommer den 4. bus. Vi føler os lidt små og lidt i vejen, men alle tager det med et stort smil, der bliver læsset om og byttet passagerer og pludselig er alle væk igen, og vi holder helt alene. Erik lister over i buskene bag venteskuret og straks kommer der en stor post lastbil med anhænger og læsser aviser af i skuret. Vi bliver enige om, at vi lige så godt kan blive holdende og spise vores middagsmad, for nu er ”myldretiden” sikkert ovre.

 

Efter en rolig frokost står vi igen på ræset, for en kort bemærkning. Vi står af igen ved Tømmerneset. Her ser vi på ”Helleristninger” og på klipper, som er slebet bløde, runde og glatte af årtusinders is og vandmasser.

 

Vi var her engang med ungerne, da var det også varmt som nu. Skyerne er så småt ved at sprede sig og temperaturen er stigende.

 

Vi drejer ud ad vej 835, ud på STEIGEN.

 

Først går vejen gennem en tunnel på 8062 m. Vejen er fin og bred, men 8 km., det er vildt!


Kort efter tunnelen er der en meget speciel rasteplads, FORSAN, den er lavet i samarbejde med en kunstner. Kunstværket består af høje skålformede søjler, udført i beton og dekoreret med mønstre fra forhistoriske planters stængler, som dengang i fortiden, kunne blive op til 30 meter høje. Mønstrene er på indersiden af ”stænglerne”.

 

Wc bygning med skråt tag og trekantede vinduer, er bygget i mursten, og indvendigt dekoreret med trekanter, med omtale og beskrivelse af historien bag kunstværket, samt med flere mønstre af plantedele.

Denne bygning er speciel, anderledes, sjov, - men som næsten alt andet dårlig vedligeholdt, og det er meget synd.

Rasteplads FORSAN

 

Der er en særpræget og flot natur på Steigen. Vi drejer til højre mod Bogen og over en smal men meget høj bro, over Skitelfjorden til Engeløya. Her skal vi vælge vej igen, for vejen går rundt om øen, så vi må sige højre eller venstre? Vi vælger højre og efter et lille stykke er det en hullet grusvej. Vi fortsætter, og bliver efter lang tid belønnet med igen at komme på asfaltvej. På nord siden af Engeløya ligger Bø, hvor der er resterne af et meget stort fæstningsværk og kanonstilling fra 2.verdenskrig, Batteri Dietl.

 

 

Der er museum og omvisning i en af bunkerne, med billedspil. Men klokken er lidt over 17, og de lukker snart, så vi kan kun se på de udvendige anlæg. Batteri Dietl dækker et meget stort område og ligger helt ude ved og i vandet, og også på flere småøer og holme. Vi køber en is og går en lang tur rundt i landskabet. Sætter os og nyder solen, varmen og en helt fantastisk udsigt til Lofotvæggen og en helt stille og blank Vestfjorden. Sikkert en af de sjældne rolige dage!

 

 

Om vinteren har Vestfjorden leveret torsk til det det berømte Lofotfisket, som der er kommet fiskere til fra hele Norge, England, Irland, Danmark osv. for at tage del i. Nu om dage er fiskeriet blevet kvotebelagt, også her i Norge som ellers er uden for EU. Mængderne af fisk er generelt faldende muligvis pga. den globale opvarmning og effektive redskaber.

 

 

Kanonrøret har været 40 cm. i diameter og 22 meter langt og den kunne skyde 56 km. Dette batteri har aldrig været brugt i kamp. Der var 3000 tyske soldater, og mange krigsfanger, som har udført hårdt arbejde, heraf 2000 russere, mange af dem dødede her.

Vi spiser sen aftensmad, da vi kommer tilbage til campingvognen, som vi har parkeret ovenpå besøgsbunkeren. Det ser ud til at vi er blevet alene, der er kun nogle få unge mennesker ude på øerne og ved stranden, mellem bunkerne. Vi beslutter os for at blive i nat og se på solnedgang. Måske bliver det den sidste smukke og varme aften vi får ude ved kysten.

Midnatssolen her til ca. d. 17/7.

Da klokken er 21.30 er temperaturen 20,1 gr.c, solen skinner fra en absolut skyfri himmel. Lofotvæggen ligger som blå silhuet, og solen daler ganske langsomt i en flad bue, trækker en solstribe i vandet, som er blankt og der er næsten havblik.

Vi sidder og nyder aftenstemningen og fotografere både første og anden solnedgang. Et par gamle mennesker, mand og kone, kommer også for at nyde denne smukke aften, det har de sikkert gjort i rigtig mange år, måske var det her de havde deres første stævnemøde. Jeg betragter dem lidt i smug og føler at det næsten er en slags ritual, at de skal her op og sige god nat til solen og måske takke for endnu en god dag, hvor de er sammen og har hinanden. Mit gæt er at de nok er tæt på 80 år, så de var unge dengang Batteri Dietl var spækket med tyskere og omegnen fyldt med soldater og krigsfanger.

 

Højeste dags temp. 26 gr.c                                                                 

 

Kørt 130 km.

 

Lørdag d. 24. juli – dag 38

 


Nat temp. 17,3 gr.c

 

 

Erik vil lige minde om, at der i dag er 5 mdr. til juleaften!

 

Vi fik en varm nat men ikke en rolig nat. Der var hele tiden nogen der skulle op og se på solnedgang og andre på solopgang, så der var en lind strøm af biler hele natten, men det var faktisk også synd, at ligge sig til at sove.

Vi står tidligt op, det er for varmt og vi sidder ude og spiser morgenmad. Vi køre tilbage til asfalt vejen og resten af øen rundt. Men først er vi lige inde og se en mindesten for 514 russiske krigsfanger, som omkom af slid i koncentrationslejer på stedet.

 

Vi plukker lidt blomster og ligger på stenen, og tænker med gru på krigens rædsler, en meget stor kontrast til al den skønhed der findes i naturen.

Efter en stille stund fortsætter vi turen og kommer til Engeløya kirke, som vi må nøjes med at se udefra, til gengæld er der åbent til toiletterne. Ude i fjorden ser vi 5-6 marsvin.

På stenen står:

Her hviler 514 soldater fra Den Røde Armé, som langt bag fronten er bukket under på grund af pinsler og dyrisk behandling af den tyske fascisme. Hvil i fred kære kammerater. Jeres fædreland og folk som nu er befriet fra fascismen vil aldrig glemme en eneste af jer.

1942 - 1945 Mindesten for 514 døde Sovjetiske krigsfanger, fra anden Verdenskrig.

 

 

Vi køre tilbage over lav og højbro og til Bogøy for at handle, men de åbner først kl.10, så vi fortsætter videre til Lienesfjord, som også er kommunecentrum med politi, hotel og handel.

Der er en meget stor COOP, som også først åbner kl.10, så vi venter i bagende sol. Det er allerede for varmt. Vi handler og fortsætter til Nordfold, som vi havde bestemt skulle være vores vendeplads.

 

Vi holder i et par timer på en stor ny plads, som endnu ikke er helt færdig, ude efter havnen. Der er vildt mange regnklæg og myg m.m. Det er blevet en meget varm dag og det er svært at få skygge. Vi køre retur, men med flere stop, tilbage til den kunstneriske rasteplads Forsan, lige før den 8 km.lange tunnel.

 

Vi kan se, at 2 af de campingvogne der var her sidst, og én mere har lagt sig ned i den ene ende af pladsen, de holder familietræf!

 

Vi bakker ned på en lille plads, lidt væk fra de 3 andre.

 

 

Højeste temp. 28 gr.c                                                                                 

 

Kørt 110 km.

 

Søndag d. 25. juli – Dag 39

 


Nat temp. 17,2 gr.c

 

 

Vi havde haft lidt overvejelser, i går, over vores lidt dristige nedkørsel på stranden. Over hvordan vi kom op igen, hvis det blev regnvejr. Men solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det havde den jo gjort de sidste par dage, så vi havde taget chancen!

 

Vi fornemmede godt at de 3 andre familier kikkede langt efter os, men det kunne jo lige så godt være fordi de så ikke var alene om pladsen. Vi aftalte, at hvis det begyndte at regne, så ville vi køre op på asfalten, uanset tidspunktet.

 

Da klokken blev ca. 04 hørte vi at det regne. Vi skynder os at få noget tøj på, sætter de ting der evt. kan falde ned eller vælte væk, og så ud og få skruet støttebenene op, og spændt på. Vi plejer ellers ikke at koble af, men her var vi nød

til det. Alt er klart, og vi køre op. Det går fint, uden at lave hjulspind, selv om der er vådt græs på toppen. Næste problem er at vi ikke kan komme rundt og op på den øverste del af rastepladsen. Erik må, trods søvnige øjne, bakke hele vejen op ad bakken og først et sving den ene vej og så et den anden vej. Så holder vi, og vi holder lige, så det er bare lige de to bagerste støtteben der skal skrues ned.

 

Ind i seng og sove igen. Vi har lidt svært ved at falde i søvn igen. Op og tisse. Jeg slukker for min C-PAP (søvn apnø apparat) og falder i søvn og sover lige til kl. 9.30, uha det er vist årets rekord, vi plejer jo at stå tidligt op.

 

Regnen er holdt op, det bliver kun til nogle byger.

 

Det ender med at vi først kommer af sted hen ad 11 tiden. Vi køre igen på E6 sydpå.

Efter Kråkmo og Krokmotind, lige før Kobskaret tunnel, ved Sildhopen drejer vi ud af den gamle vej, op forbi Blåfjell, 1002 moh. Her har vi før haft et par gode overnatninger med ungerne.

Men nu er pladsen hegnet ind til græsning for dyr, så vi fortsætter.

På vejens højeste sted, lige efter Horndalsvatnet, er der en åbning med hegn til indfangning af rener. Her holder vi og spiser middagsmad……..,og drikker kaffe……,og spiser aftensmad, og vi bliver også og sover her. Der er kommet 3 italienske autocampere, de bliver her også. Det er en stille vej og cykelrute, for at cyklisterne ikke skal ind gennem den 4453 m. lange tunnel.

Vi går en aftentur og falder i snak med et par fra Vejle, i en ældre autocamper, som ligger lidt væk fra os

 

Det begynder at regne og vi skynder os tilbage. Dagen drillede os fra starten med regn, men det er kun blevet til byger, og det blev alligevel varmt.

 

Vores vandpumpe i dunken er stået af, så vi skal have købt en ny.

På denne gamle vej, mellem høje stålgrå nøgne fjelde oplever vi nogle store vejrmæssige skift. En voldsom blæst, med endnu kraftigere vindstød som fulgte bygerne. Ind i mellem er der næsten stille. Skyerne trak den ene vej, og vinden gik den anden vej, - og vi blev holdende!

 

Jeg havde bagt pandekager i eftermiddag, men aftensmaden skulle være lidt kreativ, for vi skulle 

have ryddet ud i en masse rester.

 

Det bliver til ”Blåfjellgryde”! 
Den består af:
3 pølser, ½ pose frosne suppeurter,

lidt kartoffeltern, lidt mælk, div. krydderier som paprika,

timian og allehånde, lidt salt og så lade det koge til det jævner,

 spises med en rest groft brød.
Det smagt for resten helt godt, men svær at gentage.
De sidste pandekager til dessert.

 


Højeste dags temp. 27,8 gr.c                                                                                               

 

Kørt 51 km.

 

Turen fortsætter med:
Del 4:4

Saltstraumen, Indyr, Saltfjellet, Torghatten, Femunden.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
12.11 | 23:40

Hej Anette og Erik, jeg har fundet frem til jeres hjemmeside gennem min søgen efter fakta om landsbyen, Pederstrup.
Er der løbeklub eller andre sammenhold.

...
16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE