Turen op til Ishavet del 4:4

Saltstraumen, Indyr, Saltfjellet, Torghatten, Femunden.

Mandag d. 26. juli – Dag 40

 

Nat temp. 12,9 gr.c.

 

 

En rolig nat, da Italienerne endelig stopper med deres sang og guitarspil, det lød ellers helt godt!

 

Vi køre videre af den gamle vej til bunden af Lierfjorden, ved Kobbelveid, vi køre derefter gennem 8 tunneller. Hvis vi havde kørt E6 hele vejen, skulle vi have været gennem 2 tunneller mere, hvoraf den ene er 4,5 km. lang.

Der er mange fine udsigter, men kun få gode holdepladser med udsigt.

 

 I Fauske får vi benzin og vand. Benzinprisen er 9,69 da vi køber, men inden vi også have fået vand er prisen sat op til 10,24, det er da en prisstigning der vil noget!

Jeg lave lidt sjov med et par Spanioler fra et par autocampere, de leder efter vand og jeg har lige stået og tappet, men de kan ikke få noget vand ud. Jeg havde hentet et håndtag i butikken, men det havde de ikke set, de lånte det og lovede at aflevere det i butikken, gad vide om de forstod det?

 

Det er svært at finde et sted at parkere i centrum, og der er p-afgift over alt. Erik skal have nyt batteri i sit ur, vi skal i banken

og vi skal finde en campingvognsforhandler, så vi kan få en ny dykpumpe. Vi fik at vide på tanken, at der var en cv-forhandler 4 mil (40 km.) mod Bodø. Heldigt for det er den vej vi skal.

 

Vi får ordnet de andre ærinder, og forlader igen Fauske.

 

Løding, kort før der hvor vejen går af til Saltstraumen, er det en stor og meget velassorteret cv-forretning, med et pænt stort udvalg til fornuftige priser. Vi køber vore pumpe til 98 no.kr. en dunk med blå weekend sanitetsvæske 1½ l 79,- No.kr. og en spildevands sæk til 249,- som vi dog må returnere igen, da vi ikke kan få en studs som passer på en Solifer. Intet problem, kontanter tilbage, jeg havde betalt med VISA.

Vi køre nu ud til Saltstraumen, og går en tur ned under broen og kikker lidt på vandstrømmene.

Efter kaffen køre vi videre til Gildeskål, ud af vej 17. I Kjøbstad køre vi over broen til Sandhornøy, for at finder en overnatningsplads. Vi finder endelig en plads med en diset udsigt til Landego, en ø uden for Bodø. Den ø man ofte ser på postkort fra Bodø.

 

Vi har regnet ud, at det er 45 år siden at Erik første gang var i Bodø og så Landego i Midnatssolen. Dengang blev han filmet af et Japansk film hold, som var ved at optage en spille film. Erik havde, som barn, de dejligste hvide hår med store bløde krøller. Nu er der ikke meget tilbage!

 

Dagens højeste temp. 20,5 gr.c                                                                 

 

Kørt 192 km .

UGE 7

 

 

Tirsdag d. 27. juli – Dag 41

 

Nat temp. 12 gr. c

Vi fortsætter ud af vejen, forbi bygden VÅG. Der står en buste af en kendt mand, som er født her, Elias Blix.

Vi laver lidt opfølgning på ham hjemme, og det viser sig at være en mand af stor betydning for Norge, kirken og det nynorske sprog.


 

Blix, Elias (1836-1902). Teolog og salmediktar.    

Fødd i Gildeskål . Professor i hebraisk.
Gav i 1869-75 ut Nokre salmar, utvida utgåve i 1891.
I 1892 vart salmane godkjende til kyrkjebruk,
frå 1893 kom dei med i Landstads salmebok.
Mellom dei mest kjende er "No livnar det i lundar"
og "Gud signe vårt dyre fedreland".
Til Nord-Noreg skreiv han songen "Å, eg veit meg eit land".
Blix var kyrkjestatsråd i Sverdrups ministerium
frå 1884 til 1888.
JG




Det har regnet i nat. Vi var oppe ved 01.30 tiden, da regnede det, og vi oplevede en rigtig flot stemning og et fantastisk lys spil over vandet. Surt at vi er nød til at sove!

 

Da vi står op kl.7 regner det og skyerne ligger tæt og lavt omkring fjeldene.

Vores tur fortsætter ud til Færgen i Horsdal, hvor vi prøver at læse færgeplanen. Vi venter i regnen, men må til sidst konstatere, at vi ikke kan finde ud af at læse færgeplanen. Vi kan se færgen, som ligger stille på den anden side, men ifølge planen skulle den være her på vores side. Vi venter lidt endnu og beslutter så at køre samme vej tilbage, til Kjøbstad og broen.

 

Vi fortsætter af vej 17 til Sundsfjord og ud ad vej 838 til Indyr og Sund, der hvor vi skulle have sejlet til. Vi var i 1994 på privat besøg, hos et dansk par: Kirsten som var fysioterapeut og Bjarne som var skolelære, i Indyr. Det er nu 10 år siden og meget har forandret sig, men der er meget som vi genkender. Bjarne kendte området rigtigt godt, i kraft af sit arbejde som skolelære, med speciale i friluftsliv. Så for 10 år siden var vi rundt og se en masse, og vi vil gerne gense lidt af det, for vi havde kun positive minder her fra.

 

Vi søger mod kirken, for der ved vi at der er p-plads, og en sti til stranden. Men hvad ser vi: Et festtelt og plakater med OLSOK DAGERNE. Det er en musik- og kulturfestival som finder sted i hele Gildeskål kommune og som vare i 6-8 dage. Og der er ingen plads til os.

Se link: http: //olsok.no/, hvis det har din interesse. Billeder fra hjemmesiden 2004.


 

Vi køre tilbage til selve byen og handler i Coop-Indyr, selv om de ikke vil godkende mit VISA kort. Vi forlader hurtigt byen og køre tilbage til vej 17 og lige før tunnelen, drejer vi fra mod Novik og Forstranda. Vi vil gense en stor hule, men der er nu bygget er privat hus, så vi fortsætter ud af vejen.

Det skal hurtigt vise sig at være en dårlig ide, for vejen er ikke en cv-vej.

 

Vi vender, og det er lettere sagt end gjort, for det er en ret trafikeret vej, trods det at det er en smal jordvej.

 

Vejen er smal, men det en flot natur.

Selv om vi siger at det ikke er en cv-

vej, så lå der ret mange cv’er på private strandstykker, langs vandet.

 

Vi finder et sted hvor vi kan holde en pause og spise frokost. Vi ser en sort Hermelin der krydser vejen, i roligt tempo, lige foran os.


 

På øen Fugløya, overfor Indyr, bor, eller har boet, en dansk kvinde, som i sin ungdom blev gift med en norsk fisker, fra øen. Kirsten kendte hende og fortalte om hende i 1994.

 

Efter frokosten køre vi tilbage, og prøver at komme ud af den gamle vej, uden om tunnelen. Der er bom for vejen, LUKKET står der på et skilt. Vi tror at det er pga. af et ras, altså et stenskred.

 

Vi fortsætter videre og i Grimstad får vi lejlighed til at tømme wc og fylde vand i dunkene. Der er en stor nyanlagt rasteplads, men som altid med disse arkitekttegnede wc-tømmepladser, så fungere det ikke i virkeligheden. Der er ikke plads til at vende tanken rundt og hælde ud! Det er sgu utroligt at det kan laves SÅ forkert.

 

Kort efter fandt vi en plads nær vandet, med udsigt til Fugløya og kystfjeldene til begge sider. Her får vi en smuk solnedgang, med skyer på himlen. Regnen stopper først på eftermiddagen og solen når at skinne i mange timer.

Det er nu 6 uger siden vi kørte hjemmefra.

 

Dagens højeste temperatur 16,3 grader C.                                                  

 

Kørt 121,5 km

 

 

Onsdag d. 28. juli – Dag 42

 


Nattemperatur.11,1 grader C.

 

 

Vådt, vådt, vådt – det regner og alt er gråt og trist, og der er stort set ingen sigt. Fugløya er forsvundet i skyerne, som en anden sørøver ø. Regn bliver til byger og op på formiddagen tager det lidt af.

Vi ser en havørn svæve og med vingerne, lavt hen over Dalen, kort efter vi er startet. Det er altså stedet der heder Dalen.

Kort før Ørnes, ved Stjå, ser vi Hurtigruten meget tæt på land, det er Finmark, som vi tidligere har set. Der er en

fin P-plads, en P- bade plads ved Stia.  Ørnes er kommune centrum og handelsby.

 

Glomfjord, vi køre ind i byen, hvor Norsk Hydro har et stort produktionssted for kunstgødning. Herfra dækkes

90 % af Norges behov for kunstgødning.

Vi køre ind i byen og ud af en lille gammel vej. Der er lavet en tunnel forbi byen, vi kommer ind i en tunnel straks,

og ud ved Fykanvatnet for straks at køre ind i en meget lang tunnel = 7614 m, Svartis tunnelen. Vi kommer ud nede

 i Kilvik med udsigt til lidt af Svartis breen. Køre videre til Forøy, og ser på Svartisen fra flere holdepladser lang vejen.

Vi spiser frokost på den P-plads der er, hvor rute båden til Svartisen ligger til.

 

Vi vender i Forøy, vejret er trist og der er ikke meget at se bortset fra en fabrik som udskiber noget i et skib med en stor skrift på siden: EWOS, står der. Hjemme finder jeg ud af at det er fiskefoder, til f.eks. lakseopdræt. Et firma med afdelinger i Norge, Canada, Chile og Skotland, hjemmehørende i Bergen.

 

På tilbagevejen holder vi flere steder for at se på breen, det er lige imponerende hver gang.

 

Vejret bliver lidt lettere og vi gør holdt på rasteplads: Brasetvik og drikker kaffe og ser på Engabreen, som også er en arm af Svartisen.

 

Vi køre igen gennem den lange Svartistunnel, hvor cyklister og gående IKKE må komme, på grund af kulilte. Lige mellem tunnellerne er der en lille dal, et vand og nogle anlægsveje bl.a. op til fjeldet, helleristninger osv.

 Gør holdt her i den lille dal, vi vælger at blive her til i morgen. Det er blevet rimeligt pænt vejr, så vi går en tur ud ad vejen. Vi har set der er kørt biler ud af den, men der er opsat et skilt med ”Fotfar” det vil sige fortidsminde, som fortæller om hele området, ture o.l.

 

Vi går, og vejen er en MEGET hullet asfaltvej. Vi går ca. en time hver vej. Inde i bunden, for enden af vandet, hvor vejen går op ad og i tunnel, er der det yndigste lille vandfald fald. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke tog mit kamera med. Vandet falder ned over klipperne med grønne og frodige planter og blomster. Det ligner et klip fra en gammel film, fra Bali eller Hawai.

 

Inden dagen er slut, er vejret klaret fint op.

 

Dagens højeste temperatur 16,5 grader C.                                                    

 

Kørt 107,8 km.

 

Torsdag d. 29. juli – Dag 43

 


Nattemperatur 9,2 grader C.

 

 

Skøn morgen. Sol fra en skyfri himmel. Frie toppe på fjeldene, det bliver en flot dag hvor vi kan se alle de fjelde, som vi i går ikke kunne se for skyer. Vi er vendt om og køre nu mod Saltstraumen. Vi handler og får benzin i Ørnes, Rimi vil ikke tage VISA. Ser Hurtigruten ”Kong Harald” komme ind, og senere sejle forbi P- og badepladsen ved Stia.

Det er en mindre vej og med mindre trafik. Vi køre langs fjorden og til Misvær, med gamle fredede 1700 tals bygninger. Det er en ”gedeavler bygd”, og det kan lugtes. Ved Vesli Bru kører vi op på fjeldet af vej 813.

Desværre ryger vi ud i et stort vejarbejde hvor der springes klipper væk og vejen udvides. Vejen fortsætter til Beiann, men vi finder en god rasteplads i starten af nedkørslen til dalen, efter vejarbejdet. Solen skinner fra en skyfri himmel og cv’en bliver let som et drivhus. Vi bliver her i nat, men vi er forberedt på at vi nok ikke får ro, selv om de to dale vejen føre ned til, er blinde. Der er helt utroligt meget trafik, de køre stærkt på disse smalle

veje, med mange skarpe sving. Hvad folk køre efter fatter vi ikke!

 

Dagens højeste temperatur 22,7 grader C.                                                       

Kørt 170 km.

 

Fredag d. 30. juli – dag 44

 


Nattemperatur 9,6 grader C.

 

 

Nattesøvnen blev desværre afbrudt, men ikke af rasende biler, som forudset. Nej, det var gassen der slap op. Erik måtte i tøjet og ud og skifte gasflaske. Det er vores første norske gas, BP komposit i grå plast i Norge. Vi købte den i Narvik. Den første flaske holdt i 14 dage, med mange kolde nætter i Sverige. Denne flaske har holdt i 4 uger, og det er vi meget godt tilfredse med. Vi har KUN brugt gas og det endda til alt. Vi har ikke været koblet til EL på turen.

Vi kan godt mærke her til morgen, at vi ikke har fået en god søvn. Men vi står op da solen begynder at varme. Vi ordner de nødvendige ting og køre retur gennem vejarbejdet og mod Rognan.

 

På vej 812 på vej mod Rognan er der store områder i landskabet som er ”trimmet”. Det ser pudsigt ud, enebær, træer, krybende buske og helt ”tætklippet” bunddække bestående af mos, græs m.m. som gederne har ”barberet”. 

Dalene her i området er gedeavlernes område, og vi mødte da også en del af dem, gederne altså. Det bliver en varm dag, kl. 9 er det allerede 20 grader. I Rognan handler vi og fylder op med benzin og vand.

 

Erik kommer i det nostalgiske hjørne og tænker 45 år tilbage, da han var her med sine forældre, i juni 1959, på vej til Bodø.

 

Men vi er i juli 2004, solen brænder og varmen er næsten uudholdelig. Vejen fra Rognan er meget fin de første kilometer, men op gennem svingene på vej op til Saltfjellet er vejen både smal og dårlig.

 

Kort efter Løndal st. og Polarcirkelhotellet er der en stor plan rasteplads, hvor vi holder for at spise. Vi har købt fine jordbær til 10 kr. bakken, dem ordner jeg så de kan stå og trække med sukker.

Vi er trætte og øjnene falder i og vi får en god middagslur. Det er stadig stegende varmt, så vi

flytter lidt rundt så vi får skygge på for og siderude og på køleskabet. Vi dækker vinduerne af med alumåtter, så godt vi kan. Det er for varmt at køre. Vi spiser jordbær, og så er det tiden at dreje cv’en lidt igen. Det er en kæmpe p-plads så vi genere ingen ved at flytte og dreje os. Hele eftermiddagen går med at holde temperaturen lidt nede, hvile og spise.

Da solen endelig begynder at tabe lidt både i højde og styrke kan vi slappe lidt af. Vi laver aftensmad og bliver enige om at blive til i morgen. Så dette bliver vores sidste nat nord for Polarcirklen for denne gang. Vi har nu været 38 dage nord for polarcirklen.

 

Dagens højeste temperatur 25,2 c.                                                    

 

Kørt 92 km.

 

 

TILBAGEBLIK til juni 1959:

 

Lige før Rognan kom de kørende i en to takt bil, en IFA. De møder en anden bil som dutter og vinker og stopper dem. Det var en dansk læge, som boede med sin danske kone i Rognan. De havde været der hele vinteren, med mørke og kulde. Det var den første danske bil de havde set i mange måneder.

Det var lige før skt. Hans. Lægen var på vej ud på sygebesøg og han bad så indtrængende Eriks forældre, Åge og Ellen, og de ikke nok ville holde ind og hilse på hans kone, for hun længtes sådan efter at tale med nogle danskere. De skulle gå ind og få kaffen, imens han var på sygebesøg. Åge og Ellen havde et hjul som skulle lappes, så det fik de afleveret først. Lægekonen blev meget glad og snakkede ivrigt om al den flotte natur der var. Som noget helt specielt anbefalede hun at de skulle se Junkerdalen, den var en botanisk perle. Dengang var det en blind vej og alle veje var grusveje.

Erik og familien nåede det hele og kom tilbage efter hjulet og fortsatte til Bodø og hans fars 50 års fødselsdag. Det var før Skt. hans, og der var stadig meget sne på Saltfjellet. Bilen var totalt uden nogen form for varmeapparat og de boede i telt, med løs bund.

 

Lørdag d. 31. juli – dag 45

 

Nattemperatur 9,9 grader c.

 

 

I aftes var vi spændte på om vi kom til at ligge alene, på denne store plane plads, men der kom 3 mere. Solen skinner allerede meget da jeg står op, klokken er kun 6 og Erik snupper ½ time til. Efter morgenmaden køre vi det sidste stykke op på Saltfjellet. Vi har krydset det mange, mange gange før, men aldrig i sol og varme kl. 8 om morgenen. Vi tager nogle billeder, og myggene får deres morgenmad samtidig. Vi bryder os ikke så meget om det nye turiststed. Der var langt mere charme over den gamle smalle vej, med de få same telte, som solgte souvenir . Men al ting har sin tid.

På en P-plads ved Polarcirkelcenteret holder der 12 campingenheder, og de fleste sover vist endnu. Vi fortsætter til Mo i Rana, endnu en malm by.  Vi skal egentlig ikke ind i byen, men dreje af E12 mod Sverige. Men vi tager ture ind i byen fordi vi skal finde en wc-tømmeplads, som er markeret på kortet i NAF Vejbog. Vi får vand hos Statoil, men finder aldrig tømmestedet. Forlader byen og køre mod Sverige.

 

Holder et par steder ved to søer og ser Okstinderne, desværre i modlys.

Ved grænsen holder der en stor ”MATBUS” på den svenske side, på en rasteplads. Det er en mobil grænse handel, lidt pudsigt at tænke på. Der er jo ingen form for grænse aktivitet, et skilt og det er det. Men der blev handlet, og det i store mængder.

 

Vi leder lidt og finder en lille grøn plads ned til en lille fos. Der er ekstremt mange og store insekter, uf.

 

Højeste dagstemperatur 25,1 grader C.                                                           

 

Kørt 174 km.

 

Søndag d. 1. august – dag 46

 

Nattemperatur 6,4 grader C.

 

 

Så er det blevet august måned, og vi har sovet i Sverige i nat. Området heder Umbukta og Umälven. Køber benzin i Hemavan. Vi løber ind i et 6 km. langt vejarbejde med skærver, lige som i gamle dage. Drejer tilbage mod Norge før Tärnaby.

 

Vi holder en lang middagspause ved en sø, på en rasteplads, et kort stykke inde i Norge. Det har været et par ringe dage, båder i går og i dag hvad angår rastepladser. Det er ekstremt varmt og fugtigt og der er rigtigt mange blod sugende insekter, af forskellige slags. I skyggen er der myg og i solen er der regn klæg og fe klæg. (ikke de danske navne)

Da vi er ca. 17 km. før Hattfjelldal holder vi ind for at fotografere Okstinderne mod nord, ud over Rössvatnet. På pladsen er der sat en fin ny bauta, med en bronzeplade på. Hvad er nu det?

På pladen står bl.a.:

De sidste meter grusvej på Rigsvej i Nord-Norge
 fik fast dække (asfalt) i september 2002.
Dette blev markeret med skolebørn
fra både Norge og Sverige.

 

Vi har kørt denne vej i 1993, en
smal og snoet og meget ringe grusvej,
men det kommer dog noget bag på os,
at der har været RV = Rigsveje med
grus på helt op til 2002.


Vi prøver at forestille os,
at vi i Danmark skulle have haft
Landeveje med grus på lige så længe.

 

Vi har stadig et problem med et wc der skal tømmes, vi har ledt i 2 dage efter et tømmested til, men uden held. Ved Bjørkåselvens udløb finder vi en fin lille rasteplads, med en ny type wc, som skyller med vand.  Bag bygningen er der en nedgravet tank med låg på, som vi får lettet låget på og klaret vores problem. Ikke helt efter reglerne, men beder end at tømme det i huset!  Vi så et sort egern løbe over vejen.

Vi kommer ud på E6 ved Trofors, drejer af mod Brönöysund og holder en 3 timer lang kaffepause i skyggen, på en rasteplads ved vejkrydset. Ved 17 tiden triller vi ud mod Brönöysund, kort før tunnellen, som er på næsten 6 km. holder vi ind på en stor rasteplads, hvor der allerede ligger to vogntog, som sikkert bliver her i nat. Solen bager fra en skyfri himmel og vi søger skygge. Der er ikke en vind der røre sig og der en 25,5 grad og kl. er 18.30 pyha. Lige nu drømmer vi om vores eget badeværelse og en kold kælder. De andre folk sidder ude i solen og steger og ser ud til at nyde solen. Vi derimod, beder en stille bøn til vejrguderne om lidt skyer for solen!

 

SMS fra danskerne i den hvide varevogn, de er nået til Sjælland i en ulidelig varme, og på vej hjem.

Vi har nu været 2 gange i Finland, 3 gange i Sverige og nu er vi i Norge, for 4. gang i år!

 

 

Dagens højeste temperatur 28 grader c.                                                       

 

Kørt: 171 km

 

 

Mandag d. 2. august – dag 47

 

Laveste nat. Temp. 9,9 grader c.

 

 

Vi står tidligt op og køre gennem tunnelen og kommer ud i en smal og stejl dal, indbegrebet af Vild Natur! Vejen går ned til fjorden i en smuk dal. Glæden over alt det smukke holder dog ikke, for først bliver vejen meget smal, snoet og en hyllevej og så er der 4,5 km. vejarbejde, med skærver og uden rækværk. Uha! Vi er lidt heldige, for vejarbejderne er ikke begyndt at arbejde, selv om klokken er 8. Det er sikkert første dag efter ferien, så de hygger nok i skurvognen.

Et sted ved vejen, på en egn, ved et hus står der en rødbrun Elgko med 2 kalve. Lidt senere ser vi en ung Elg med et lille gevir, to takker med bast på endnu. Han står lige i vejkanten og gumler græs med blomster i. Tænk, vi har set 4 elge på under ½ time.

Vi kommer efterhånden til Brönöysund, ca. 3 km. før byen, drejer vi mod nord til Mosheim Camping, en af ”den gode gammeldags slags”. En græsmark der er blevet klippet og udvides efter behov.
Der er fine hytter og alt er pænt, rent og velkoldt. Det er mor selv der passer det! Prisen er 100nkr. 20 kr. for EL og 10 kr. for bad, men uden de dumme mønt-automater, vi skal bare ligge pengene i en trækasse. Vaskemaskinen koster 25 kr. inkl. sæbe.

Vi tage et dejligt og velfortjent bad, klatvasker lidt tøj, spiser og køre derefter tur til en overrendt turistmagnet ”Torghatten”.  På vejen hertil så vi lige gennem hullet, men da var der en tyk morgendis. Nu er vejret fint og vi køre derud. Der er ca. ½ times klatretur op til selve hullet. Det er blevet varmt og turen er hård. Vi orker ikke at gå gennem hullet og ned på standen på den anden side, for så skal vi på en ny klatretur.

Vi kikker på nogle af de andre turister, og bliver enige om at der her er ok. Drikker lidt og tager et hvil og nyder udsigten.

 

Tilbage på flad jord igen. Vi køre ud på en stor bro og fotografere ind mod Brönöysund. Ved kirken finder vi en skyggefuld plads hvor vi kan drikke kaffen.

Oppe fra broen så vi at ”Hurtigruten” (Vesterålen) var på vej ind, så da vi er færdig med kaffen går vi en tur langs havnefronten hen til Hurtigruten, færgen og hurtigbåden. Vi kikker på mylderet af folk og indsnuser stemningen. Bliver stående og ser ”Vesterålen” sejle ud under broen.

Vi køre tilbage til campingpladsen, laver aftensmad, vasker op og sætter en vask i gang i vaskemaskinen. Så køre vi en aftentur til Horn og ser lidt på færgen. Inden dagen slutter skal der lige skrives et fødselsdagskort.

 

 

Dagens højeste temperatur 24,4 grader C.                                                        

 

Kørt 82 km. 
+ 37,5c  og  22c uden cv.

      

 

Tirsdag d. 3. august – dag 48

 


Natte temp. 11,9 grader c

 

 

Endnu en varm dag truer!

 

Vi har planlagt at blive liggende på campingpladsen og køre på udflugt. Madkurven og kaffen pakkes, vi skal lige hen til ”Spar” købmanden og købe lidt frisk kneipp og noget kagebrød, så er vi klar.

Turen ud til Vennesund, hvor færgen sejler som et led i RV 17, er 47 km. lang. Men først skal vi lige hen og kikke på et ”Krigsminde”. Det er dog lidt svært at finde ud af hvad det er, og hvor det er. Vi finder et springstof lager og derefter en opslagstavle, uden opslag. Til sidst finder vi en gammel kanonstilling, med ”udsigt til Torghatten, sundet og øerne omkring.

 

Vi er en fin tur, med meget flot natur at kikke på, ser Torghatten på afstand. Vad færgen finder vi en lille p-plads med lidt skygge, hvor vi kan holde ud at være. Vi lider meget i denne stegende varme og med kun enkelte ”dekorations skyer” på himlen.

 

På tilbagevejen handler vi lidt, og fylder op med benzin. Spiser, søger skygge, lader mobilen op, går i bad, og vasker et par bluser. Jeg har en voldsom hovedpine og går i seng allerede kl. 21.30

 

 

Højeste dagstemperatur 24,1 grad c.                                                       

 

Kørt 100 km. uden cv

 

 

Torghatten. På vej til Brönöysund får man een, og kun en, chance for at kikke gennem hullet, oppe fra og ned.

 

 

Onsdag d. 4. august – dag 49

 

Nat temp. 13,9 grad c.

 

Dårlig nat og dårlig start på dagen, øv. Jeg måtte tage min c-pap af i nat pga. hovedpine, og jeg har stadig hovedpine her til morgen, trods piller.

 

Solen bager igen i dag, men der kommer lidt tynde slør skyer, så måske bliver dagen knap så varm. Tager et køligt bad. Vi køre ned og handler og så er vi klar til at køre. Det er samme vej tilbage. Solen er lige på frontruden, pyha. Vinduerne lukkes op og lukkes i, op og i igen, lige meget hjælper det. Er de lukkede bliver det for varmt og er de åbne suser det i øre og nakken. Jeg kæmper stadig med den forbandede hovedpine, det er lidt af en prøvelse.

 

Vejen er ikke nær så flot når vi køre denne vej, udsigterne skal ses i modsat retning.

Middagspausen holder vi på den fine nye rasteplads ved stenbrud. Fortsætter op på fjeldet, gennem den næsten 6 km. lange tunnel, og så er vi igen på den store rasteplads, hvor vi sov fra søndag til mandag. Vi kørte gennem tunnelen helt alene, vi mødte ingen og ingen var foran og ingen bagved os. Helt utroligt, 6 km. ,og ikke et øje. Antallet af turister er dalet i denne uge.

 

Da vi er færdig med eftermiddagskaffen bliver vi enige om at gå en tur på fjeldet. Der står et skilt på p-pladsen og det peger op ad fjeldsiden. ”STENHYTTEN 1 km.”.  Røde mærker på nogle sten viser vej. Men det bliver noget af en tur, for mærkerne bliver mere og mere spredte og vi går forkert flere gange. Vi søger lidt rundt, finder igen et mærke og endnu et, men så er det slut igen. Vi opgiver!  Det skilt burde fjernes.

 

Nå men heroppe blæser det lidt engang imellem og der er lidt skyer til at dæmpe solen. Vi bliver, for der er bedre her end nede i dalen. (Kl. 19 er der 21,7 c).

 

Vi afrimer køleskabet.

 

Højeste dagstemperatur 29,9 grad c.                                                     

 

Kørt 82 km.

 

Torsdag d. 5. august – dag 50_

 

Laveste nat temp. 18,9 c.

 

 

Da vi vågner kl. 7 er temperaturen allerede oppe på 19,6 c. og vi ligger endda oppe på fjeldet. Temperaturen er stigende. Normalt, når vi ligger på fjeldet så blæser det, og normalt kommer der mørke skyer drivende, temperaturen er normalt højest 10-15 grader, men dette er ikke normalt. Klokken 9 er vi oppe på 21,7 c og den stiger stadig. Vi køre og ved

vejen ser vi en stor fjellvåge som sidder i toppen af et træ, helt tæt ved vejen.

Der er 14 km. ned til vejkrydset ved E6, vi er nu på 22,8 c.

 

Vi står på ”ræset” på E6, noget vi helst undgår, men her er ikke noget alternativ! Efter 5-6 km. ser vi en stor cv-plads ved søen. Lidt senere ser vi ved en turist-info at det koster 50,-kr. at holde på pladsen ved søen, det er rimeligt nok.

 

Vi er nu nået til grænsen til Nord-Norge, her ved fylkesgrænsen mellem Nordland Fylke mod nord, og Nord Trøndelag Fylke mod syd. Der er lavet en fin rasteplads med kiosk og Info. Det er selvfølgelig en anden oplevelse for de turister der er på vej mod nord, for os er det lidt trit at vi nu må forlade Nord-Norge for denne gang. Men vi vil vende tilbage om nogle få år igen.

Vi har endelig mulighed for at handle lidt og spise til middag. Temperaturen er nu steget til: 28,9 c.

 

Vi køre gennem Steinkjær, og her er der BYFEST med Tivoli og kræmmermarked. Der er frygtelig mange biler og mennesker. Solen bager ned og folk ligger eller sidder dvaske rundt om i skyggen under træerne. Det er så smart at E6 går lige midt gennem området med fest og folk. Alt det med handel ligger på den ene side af E6 og parkering, tivoli og gøgl ligger på den anden side af vejen. Det er som om alle bare skal et andet sted hen end hvor de er. De viser tydeligt, at her er det deres ret at gå over og at bilerne bare skal holde stille. Der er ikke noget ned at vise hensyn eller skynde sig lidt, nej nej de slæber sig dvaske over vejen.

 

Vi køre og køre, det er stegende varmt og der er meget tæt og stærk trafik på E6, lige præcis sådan som vi hader det mest. Vi får kørt en masse kilometer, men vi ser ingen ting. Erik ser bare vejen og er anspændt og lidt stresset.

Vi fylder benzin på. Holder kaffepause. Ved 17 tiden finder vi en lille rasteplads, som vi lige kan nå at holde ind på, ”vi står af ræset”. Fra pladsen er der udsigt over Størdal med Værnes Lufthavn.

 

Vi laver varm mad med nye norske kartofler, karbonader og smørdampede grøntsager. Erik ligger sig lidt efter maden, og falder hurtigt i søvn. Han er meget træt, vi har kørt alt for mange kilometer i dag og på E6 som vi absolut ikke bryder os om.

Omkring kl. 20 køre vi videre, trafikken er lige knap så hektisk nu. Vi skal finde RV.705 mod Røros, den går af lige ved lufthavnen. Vi køre ind under startbanen, en rundkørsel, lidt drejeri af et par småveje og så der ud ad. Vi ser lige 2 elge på en mark.

 

Der er et meget beboet område med få muligheder. Pludselig har vi kørt 56 km. mere efter aftensmaden, inden vi finder en plet, hvor vi kan sove. Vi er i en smal tragt af en dal, hvor der kun er plads til en vej og en elv. Der er en stor aflang plads ned mod elven, med støjvold op mod vejen. Det blæser meget men luften er stadig varm, kl. 22.30 er det 21,9 c.

Sovepladsen er 8-10 km. nord for Flora. Vi ser en meget smuk rød/lilla solnedgang.

 

 

Dagens højeste temperatur 30,8 c.                                                              

 

Kørt 376 km.

 

FOR MEGET!

 

Fredag d. 6. august – dag 51

 

Laveste nat temp. 16 c.

 

 

Solen vækker os allerede kl. 7.30, vi havde ellers håbet at det ville være overskyet. Vi har haft en rolig nat, da blæsten endelig havde lagt sig.

 

Vi er meget trætte efter den stroppetur i går, så vi ordner vores morgen rutiner stille og roligt. Erik er i ”på dupperne” så han er nød til at ligge sig lidt igen. Det var en ekstrem lang og hård tur i går, og vi ved at det vil vare nogle dage inden vi er helt os selv igen.

 

I mens Erik sover, går jeg ud og plukker lidt vilde hindbær, og koger grød af dem. Vi spiser til middag inden vi kommer herfra.

 

I Ås handler vi ind. Det er 34 km fra vores soveplads.  Der er en fin og velassorteret butik, som også har VAND. Det har nærmest været umuligt at købe 5l. dunke med vand, i den sidste uge. Her kan også fås benzin.

Det er blevet delvist skyet og rimeligt behageligt med kun 22-24 c., men mens vi har handlet er solen brudt igennem, og bilen steger i varmen.

 

Vi ser 30-40 Canadagæs tæt ved vejen.

 

Senere, ud for søen ”Stuggusjøen” er der et gratis, wc-tømme sted, fritliggende og med skyl og vand. Beregnet til busser og Bobiler. Vi får ordnet hvad vi skal og fortsætter op på fjeldet. Her finder vi en stor grus plads, P-plads, rasteplads med wc, skraldespande og kort over området, samt en helt enestående udsigt til ”Sylene” mod Sverige.

 

Vi ligger og steger her hele dagen og drejer os lidt i forhold til solen. Vi kan dække bagruden i campingvognen af med et liggeunderlag, med alufolie og isolering på den ene side. Det er rigtigt godt til at holde stråle varmen ude. På pladsen ligger der også en gammel blå bobil, den er fra Tjekkiet. Vi har i dagens løv kikket lidt efter den, for at se hvad det var for nogle mennesker. Tilsyneladende er det et ældre par.

Til aften er både de og vi ude af vognen samtidig. Jeg slår ud med hånden til en hilsen, og konen vinker ivrigt tilbage med begge arme. De vil rigtigt gerne snakke, manden er god til engelsk, men uha det er vi ikke. Han snakker og snakker og lidt finder vi da også ud af. Nå, - men det er et par gamle professionelle naturfotografer, som nu er gået på pension. De er vant til at komme i Sverige, som er et meget billigere land at være i. De er taget er smut over grænsen til Norge ind imellem. De tager billeder som hobby nu, og mest i ”Super Makro”. Det er billeder af lav og mos og andre bitte små ting, helt ned til 11 mm afstand.

 

De vil gerne vise os nogle billeder af solnedgangen og den sky sorte himmel, som det havde været her i går aftes. Vi havde set en rigtig flot violet himmel der hvor vi sov.

 

Som sagt er vores sprogkundskaber ikke ret meget værd. Jeg troede at vi var inviteret over til dem for at se billeder, men de kom over til os med den bærbare computer og en hel del billeder i A4 format. Det var utrolig flotte billeder – helt fantastiske farver og detaljer. Men uha hvor er det svært at samtale når vi ikke taler samme sprog. Mit engelsk er meget gebrokkent og den tjekkiske kone kunne ganske lidt svensk, fordi de har nogle svenske venner, som også har besøgt dem i Prag.

Det er nogle dejlige søde og behagelige mennesker, som vi meget gerne ville have kunnet snakke rigtigt med.

Nogle af de billeder de viser os er f.eks. lav på en sten, bitte små dværgbirke blade, tørve-planter og mosser. Små bitte udsnit på f.eks. en kvadrat cm. som er forstørret om til en A4 side. Der er så små og fine detaljer at det helt tager pusten fra os. En blomst fra et lærketræ kommer til at ligne en ananas blomst.

 

Ud over at fotografere så er deres store lidenskab, at samle svampe. Lige her er det ”Birkesvampe” de vil gerne give os nogle, men er der noget vi har respekt for, så er det svampe. Det kan de slet ikke forstå.

De havde været i Abisko i Sverige og var helt forfærdet over alle de frostsvedne birketræer der var. Jeg fortalte dem at det ikke var frost men insektangreb. Vi havde hørt i radioen at meget store områder var angrebet af Bjørkespinneren (Eriogäster lanèstris).  Vi så endnu en flot solnedgang.

 

Højeste dags temp. 26,4 c.                                                                             

Kørt: 64 km.

 

 

Lørdag d. 7. aug. – dag 52_

 

Nat temp. 13,6c                            

Det skyede til, så vi fik heldigvis ikke en varm nat. Det har regnet lidt.

Vi har begge to sovet dårligt. Vi fik så ufattelig mange indtryk i går aftes, som vi har ligget og bearbejdet hele natten.

Til morgen, inden vi skulle af sted, gik Erik op på bakken for at tage et modlysfoto over fjeldet, p-pladsen den gamle blå bil og vores. Jeg gik over til tjekkerne med de sidste 3 Odense pilsnere og spurgte lidt til vognen, om det var en Skoda eller hvad. Det var det ikke, men en Renault diesel fra 1969, og den har kørt mere end 1 mill. km. De har haft den fra den var ny. Jeg fik lov at tage et billede af dem og bilen. (se sidste)

 

Vi køre mod Røros, vejret er letskyet og 19-20 c.  Det viser sig at vi har sovet 3 km. før vejens højeste punkt, som er 900m.o.h. Vi holder lidt og nyder udsigten og fortsætter til en plads, hvor vi ordner opvasken. Imens vi holder kommer tjekkerne forbi. Senere er det os der køre forbi dem.

 

Da vi nærmer os Røros drejer vi op mod Olavs Gruve og Storwarts. På vejen op finder vi en fin plads, hvor vi bakker lidt ud på fjeldet og lidt væk fra vejen, men med en enorm udsigt til 3 sider.  Vi kom ikke længere, her er dejligt! 900 m.o.h.

 

Først er der skyer som dæmper solen, så kommer solen frem og varmer campingvognen godt op. Med til aften kommer der sorte skyer og dækker helt for solen, og vinden vender rundt og går fra syd til nord, og så falder temperaturen. Vi oplever et vejrskift på ganske kort tid.

 

Det er et fantastisk natursceneri der udspinder sig på himlen, langt væk i det fjerne. Den blå himmel er der stadig, men kun i pletter. Der falder en stille sommerregn, men ikke ret meget

 

 

Højeste dags. Temp. 25,2 c.                                                                            

 

Kørt 62 km.

 

Rasteplads ved Tufsingdal, med wc og brudebad, også handicap venligt.

 

 

Søndag d. 8. aug. – dag 53

 

Laveste nat. Temp. 11,4 c

 

 

Natten blev ikke så kold, som vi havde håbet. Men da vi stod op, var landskabet helt forandret. En tæt dis eller tåge har lagt sig lavt hen over fjeldet, og dækker for alt hvad vi så i går. I begyndelsen kan vi kun se ca. 100m væk i en radius rundt om vognen. Efterhånden som solen får magt, dukker mere og mere af fjeldet op af disen.

Det er som om vi er et ganske særligt og heldigt sted, hvor solen først fjerner disen lige omkring os. En helt utrolig morgenstemning og så er her totalt stille, ikke en eneste lyd høres. Ingen biler, ingen hundeglam, ingen snak, ingen fugle pip, ingen insekter, intet der spolerer den helt eventyrlige og velsignede stilhed. Det eneste der høres er vores egen vejrtrækning.

 

Erik går ud med kikkerten, han har fået øje på en kåd og legesyg ræv, som springer rund med eller efter byttet. Lidt senere får han øje på 2 traner, som går i kanten af nogle træer, i en lille lund. De går stille og roligt rundt og nipper i græsset, lidt senere søger de ind mellem træerne. Solen er i mellemtiden kommet så højt op at den nu har fået magt, den sidste dug fordamper fra græsstrå og andre bunddække planter.

 

Vi er klar til at køre kl.9.30, da er temperaturen allerede oppe på 23,8 c, den falder dog en hel del, efterhånden som vi kommer længere ned i

dalen. Hernede har solen kun lige sendt sine første stråler ned, mens vi allerede har haft glæde af dem i næsten 3 timer oppe på fjeldet.

 

Vi køre ind til Røros, finder Coop og deres P-plads som er gratis. De almindelige p-pladser koster 9 kr. pr./t. Vi parkere så vi har bagenden mod solen og går derefter en tur rundt i den gamle by del. Vi har været her mange, mange gange før, men byen er næsten ikke til at kende. Røros er kommet på listen over bevaringsværdige byer/bygninger på verdensplan, den såkaldte: Verdens arv!

 

De forretninger som har søndagsåbent lukker først op kl. 12, så vi gå lidt rundt og se på de kendte steder, indtil butikkerne åbner. Det bliver i Rema1000 vi vælger at handle og køre op på deres p-plads, den er skæv og solbeskinnet. Men ved siden af ligger der en møbelforretning og den har lukket i dag, de har til gengæld en dejlig skyggefuld plads.

Vi sætter klapstolene ud, laver et par stykker kneipp som vi spiser, mens vi venter på at de åbner. Mange folk kikker langt efter os og smiler så venligt… eller måske griner de lidt!

 

Der bliver tanket benzin og vand og så sætter vi kursen mod RV 30 mod Drævsjø. Vi vil om til vores gamle plads ved Femunden.

 

Endnu en varm dag!

 

Ved en rasteplads, den eneste, i Tufsingdal er der fine nye naturtræs bygninger med toilet og djus / brusebad, også for handicappede. Tænk en gang, en rasteplads ude midt i ødemarken og så er der mulighed for at købe et varmt brusebad. Der er automat, 10 kr./ 3 min. Det føles som ren luksus, og blev selvfølgelig også brugt.

Kort efter at vi var kommet, kom der en lille bil med 3 handicappede nordmænd. De spurgte forsigtigt om vi viste hvor lang tid, hvor mange timer det vil tage at køre til Mora, i Sverige. (ved Siljan søen) Erik gik i gang med at regne

ud, at det tog 5-6 timer, da de mente at der nok var 35 mil/ 350 km. Vi fik så til gengæld dem til at veksle 2x20 kr. til 4x 10 kr., og så var der ellers ”Store Badedag”. Det er dejligt i den varme, - men holder ikke så længe.

 

 

Nb.

Da vi tidligere kørte fra brusebadet, sad der en ”Tømmermand” (et stort insekt med meget lange følehorn) på kølerhjælmen af volvo’en. Den kæmpede med at holde sig fast. Efter lidt kørsel holdt vi stille, så den kunne stå af, men nej den ville ikke. Den kravlede lidt længere op og holdt godt fast, så sad den oppe under vindues viskerne og følehornene flagrede og var lige ved at knække. Vi havde 5 biler efter os, og vi måtte til sidst holde stille, og få bilerne uden om og så fik vi Tømmermanden til at flyve. Det lykkes, men den havde fået langt hjem, vi havde nemlig nået at køre 5 km.

 

 

 

Det ender med at vi holder en god lang kaffepause på p-pladsen ved Tufsingdeltaet, hvor vi før har holdt, inden vi køre ud til pladsen ved Femunden.

Desværre holder der en tysk Transit, med et ungt par, på ”vores” plads, så vi må nøjes med den næstbedste udsigt, men til gengæld få vi en plads under de skyggefulde fyrretræer. Vi er 9 enheder i området og vi får en flot solnedgang.

 

Dagens højeste temp. 27,5 c.                                                                 

 

Kørt 25 km.

 

 

Mandag d. 9. aug. – dag 54

 

Laveste nat. Temp. 7,8 c.

 

 

Det blev en rimelig kold nat, køleskabet har længe haft svært ved at holde temperaturen nede, når luften er varm. Men i nat kom køleskabet helt ned på 1,3 c.

 

Vi har sovet længe. Vognen står under nogle fyrretræer, så solen skal lidt op på himmelen før den kan skinne på os, og dermed varme os. Dagen kommer roligt i gang, vi beslutter os for at blive liggende på dette vidunderlige sted. Ved 11 tiden sidder vi stadig og hænger lidt, vi går langsomt i gang med at ryste tæpper og feje gulv. Vi fylder vand i ”den sorte brusepose” så vi kan få et bad senere på dagen, når solen har varmet vandet. Vi spiser middagsmad og så flader vi ud igen. Det er stegende varmt i solen, så vi flytter lidt rundt med stolene efter skyggen.

Dagen højdepunkt er meget ofte eftermiddags kaffen, særligt hvis vi har fået fat i noget kagebrød. I dag har vi købt 3 lagkagebunde for 8,- kr. i Rema1000, vi deler bundene i 8 stykker, ligger dem sammen med syltetøj og let rømme, det er ok kage og så er det billigt. 1/8 lagkage + syltetøj og rømme = ca. 2 kr., mens et enkelt stykke wienerbrød let kan koste 9-13 kr.

 

Da kaffen er drukket og kagen spist mener Erik, at nu må det være tiden at afprøve badeposen. Vi får, med lidt besvær, lavet et snoretræk op over en høj gren i et fyrretræ. Der er roligt i området, de unge tyskere, som ligger tættest på, cyklede her fra i formiddag, og resten af vognene er længere væk.

Det er lidt grænseoverskridende, sådan at stå i Eva kostume ude på et offentligt sted med stor udsigt til alle sider, og ikke vide hvornår der kommer nogen, men som Erik sagde: De er selv ude om det! Da jeg først har taget skridtet, er det en helt vidunderlig oplevelse, at stå på et tæppe af fyrrenåle og se, høre og dufte naturen, vandet er næsten blevet for varmt og jeg har den smukkeste udsigt et ”badeværelse” kan få.

Posen har ligget til opvarmning i 4 timer, på et liggeunderlag i solen, der er 6-7 l. i posen og der er nok til at vi begge kan blive skyllet. Erik takker dog pænt, men bestemt nej til tilbudet.

 

Går en aftentur op gennem skoven, på den anden side af vejen. Vi kommer forbi en masse bistader, hvor luften er fyldt med honningduft. Lyngen er netop begyndt at blomstre. Vi kommer til et indfangningssted til rensdyr og som sikkert også er en slagteplads.

 

Højeste dags temp. 24,7 c.                                                                                

 

Kørt: 0 km.

 

UGE 9

 

 

Tirsdag d. 10. aug. – dag 55                                               

 

Laveste nat temp. 8,9 c.

 

 

Vi vågner ved at høre gryntende og lappende rensdyr rundt om os og i skoven. Så lang tid at vi er stille går de helt tæt på campingvognen, men ved den mindste uro så forsvinder de, vi har lært det og forsøger at linde lidt på gardinerne, men vi er opdaget.

Vi ordner vores morgen aktiviteter, pakker sammen og bliver bakket ud igen mellem fyrretræerne.

 

Først skal vi hen til en rasteplads med skraldeposen, så til Drevsjø hvor vi skal handle og finde drikkevand. Vi kender Coop butikken i Drevsjø og ved at den er velassorteret, men vi er for tidligt på den, bilen med de friskbagte brød er ikke kommet endnu. Vi venter ca. ½ time, inden den kombinerede bus og fragt bil kommer. Imens når Erik at fange posten, så hun kan få vore sidste to postkort med. Vi får det meste af det der står på huskeseddelen. Lidt fremme er der en benzintank, hvor vi tigger en dunk vand. Så er vi endelig klar til at køre, men nu er det næsten middag.

 

Efter kun kort tid er der en sø med en p-plads, med skygge. Så tja, vi kan ligeså godt spise det friskbagte kneipp.  Vi har kun kørt 10 km. siden sovepladsen, sikke et tempo. Det er sådan set meget passende for temperaturen er igen oppe over 25 c.

Vi kan endelig køre, men nej og øv, jeg har glemt at rulle det bageste rullegardin op, og så kan man jo ikke se vores ekstra stoplygter, vi må igen holde stille. 5 stop og kun 11,5 km.

 

Da klokken er 12,10 triller vi ud af Norge og ind i Sverige, det er 4. gang i år vi er i Sverige.

(2 x Finland, 4 x Sverige, 4 x Norge)

 

Erik vil ud af nogle småveje. Den første er en 14 km. lang grusvej, nydelig men ikke helt det vi havde håbet. Den vej, havde vi lidt svært ved at finde, og den som det sikkert var, var en grusvej og der stod et skilt med: Vejarbejdsområde! Nej ikke det, vi er ikke helt sikre på om det er den rigtige vej, og så oven i det også et vejarbejde. Vi fortsætter, men samtidig køre en brandbil ud af vejen. Kort efter møder vi endnu en brandbil, med blå blink. Vi drejer i stedet af den næste vej til højre, på skiltet står ”Strømsildret 14”. Da vi er kommet et godt stykke ud af vejen ser vi en fed røgfane stige lige til vejrs 4-5 km. væk. Det er knasende tørt og stegende varmt.
Ildebrand med så tør en skov er noget vi har stor respekt for.

 

Vi kommer igen ud på asfaltvej, køre nogle kilometer inden vi igen kaster os i lag med endnu en støvet grusvej, denne gang 29 km.

Vi køre tæt forbi vejen til ”Njupeskäret” vandfald og er tæt på, 2-3 km., Furufjellet Naturreservat.

 

Vi finder en lille plads, med lidt knebet skygge, og ligger os godt ind under nogle fyrretræer, som kan give lidt skygge.  Et er kaffetid, men først skal jeg ned til elven og skylles af. Hopper i badedragten og så ned og pjaske i det kolde vand, dejligt! Det er stegende varmt og der er ikke en vind der røre sig.

Imens jeg pjasker som et barn, går Erik lidt ind mellem træerne, for at afmærke vores territorium. Men hvad finder han, en dejlig lille naturcampingplads med to små bål steder og lige ned til elven. Sikkert en plads til lystfiskerne. Vi kan godt komme der ned med campingvognen, men vil vi? Vi drikker kaffen imens vi overvejer for og imod.

Det er en meget fin plads og vi kan komme 50 m. længere væk fra den støvede vej. Vi gør det! Det er lidt besværligt men vi får delvis skygge.

Dagens højeste temp. 28,4 c.                                                                    

 

Kørt 68 km.

 

Onsdag d. 11. aug. – dag 56

 

Laveste nat temp. 9,7 c.

 

 

Vi vågner op til en total stille skov, og kommer uvilkårligt til at tænke på sangen ”I skovens dybe stille ro”, ingen fuglestemmer, ingen lyde fra dyr over hovedet, det er underligt. Der er endnu dug over alt og det er dejligt køligt. Det er nogle store udsving i temperaturen fra aften til morgen.

Vi fortsætter ud af den grusvej, som vi holder ved, 35 km. er der og det vare 2 timer. Vi møder ingen andre. Langs vejen ser vi enkelte jagthytter, som tydeligvis er til elgjagt.  Der er nogle meget store jernstativer med spil til ophejsning af døde elge. Uha vi vil hellere se dem levende!

Efter de første 28 km. med grønt i midterrabatten, ser vi et vejskilt som ligner et vi så i går, men hvor undertavlen manglede. Vi er nysgerrige efter at se hvad det er vi tidligere er blevet advaret imod. Vi stopper, ude midt på vejen, og står ud for at kikke på skiltet.

 

 

UPS! På skiltet er vist en bjørn, og med lidt utydelig skrift står der:

 

Hinner med unger

Fare kan forekomme

 

 

Det betyder altså at vi har sovet og er kørt igennem et område hvor der er hun bjørne med unger (Hinner), og at de kan være farlige, mens de har unger.

 

Havde det været sidste år vi så det skilt, så havde vi mare grinet og sagt ”nu tager de fis på os”, men ikke nu. Vi er ikke langt fra det sted, hvor vi for 8 uger siden var ved at køre en stor han bjørn ned.

 

Vi tog et par billeder af skiltet og kørte videre, men straks efter mødte vi den første bil, og den mand gloede på os som om han ikke troede sine egne øjne.

 

Så kommer vi ud på en ny grusvej og møder endnu en bil, og endnu en og den er dansk. Klokken er nu blevet 10.30 og der er allerede 25 c varmt. Vi har kørt 35 km. og mødt 3 biler inden for 5 min. Den 4. bil vi møder er en blå ”Hjem is” bil, og så er vi i et lille område med gårde og marker. En plet ude midt i ødemarken, det virker underligt. Men vi må sige at Hjem is ved hvad god service betyder!

 

Ved en lille bæk gør vi holdt, for at klare opvasken fra i går og her til morgen. Erik finder spor af bævere langs bækken.

 

Endelig et godt stykke vej med asfalt. Ved Fulunäs holder vi middagspause ved elven. Her er der en fri camping plads, som vi flere gange tidligere har ligget på. Men i modsætning til tidligere, hvor her var fyldt med vogne, så er her ingen med undtagelse af os. Det finder vi underligt. Der er grillhytter og masser af skraldespande, og når vi leder det finder vi da også 2 gammeldags das. Vi har ledt efter et latrin tømmested (igen) uden held. Vi har en kortbog hvor stederne er vist, men den passer ikke til virkeligheden. Så vi er i den grad ”på spanden”. Vi betragter det som en nødsituation, og mener at vi kan forsvare at hælde vores indhold i lokumsspanden.

 

Da vi igen er ude på vejen, drejer vi ud af en grusvej, denne gang 22 km. En lille bygd og en ny grusvej, hvor der står vejarbejde 34 km. Det er ikke sjovt. Da vi har kørt de 17 af kilometerne er der er gravemaskine, som arbejder med at grave eller rense grøfter. I nærheden ser vi en gammel Solifer campingvogn og noget udstyr, som huser manden på gravemaskinen. Efter 27 km. er der endnu en gravemaskine, én mand, en bil og en hund. Tænk en gang, ude midt i ødemarken, langt til alt, to mand og en hund, de skal ordne grøfter kilometer efter kilometer, de er så langt væk fra alt at de må bo i vejkanten i en campingvogn.

 

Vi kommer endelig ud på asfalt igen og drejer mod Vinjan. Det er blevet høje kaffetid og solen bager ned, og der er absolut ingen plads til at holde på. Lidt irriteret og meget trætte, varme og svedige finder vi endelig en plads i skyggen, dejligt. Vi er nord for Vinjan.

Vi drikker kaffe og ligger nærmest underdrejet på grund af varmen. Erik finder en endnu større plads bag en støjvold på den anden side af vejen.. Solen skinner lige til ved 21 tiden.

Vi spiser lidt let aftensmad, og venter på at solen går ned. Så flytter vi over på den anden side. Det er stadig 21,7 c.

 

Højeste dagstemperatur 29,8 c.                                                              

 

Kørt 123 km

 

Torsdag d. 12. aug. – dag 57

 

Laveste nat temp. 9,4 c

 

 

En rolig nat og morgen. Vi køre til Vinjan og tanker benzin og en dunk vand. Så fortsætter vi til Kattbo, ud af en mindre vej. Dette er simpelthen 100 % ren svensk idyl, smukke nymalede huse, pynteting, blomster, - ja alt som er indbegrebet af svensk ”postkort idyl”. Vejen følge rundt langs søen, hvor græsset er tætklippet ned til vandet. Siddepladserne ved husene er placeret lige de helt rigtige steder. Der går små flokke af Canadagæs og græsser.

 

Efter den idyl køre vi mod Vansbro, hvor vi handler lidt i ICA, vi var her også for 8 uger siden. Herfra køre vi vej 71 til Nås (Näs), her kan ses en mindesten for ”Jerusalemsfarene”. Videre mod Lindesnes og Frederiksberg. Drejer mod Gravendal Herregård, og så bliver det igen grusvej.

En lille smal vej, vi er lidt i tvivl om det er godt. Et sted hvor vejen er stejl, op over en bakke, er der lagt et tykt lag løse store skærver på. Det er med at holde tungen lige i munden og god fart på vogntoget. Hvis vi går i stå vil det være svært at komme i gang igen. Py ha, det gik!

Noget senere, på et smalt sted møder vi en tømmer transport med anhænger. Han kommer nærmest flyvende, og det vare længe inden han tager farten lidt af. Vi kan kun lige akkurat mødes. Vi trille ganske langsomt, holder stille og lade ham komme forbi. Ganske langsomt triller vi videre, men der går flere minutter før støvskyen fra lastbilen har lagt sig. Det var slemt. Vi køre ellers næsten alene på disse små veje.

Nå men det er de store maskiners dag i dag, så vi møder også lige en kant slå maskine.

 

Temperaturen er steget igen, så vi døjer igen med varmen. Vi bliver hurtigt trætte, nå det er varmt. Holdepladser er der ikke mange af, men vi er heldig og finder en lille grøn plads, ved en sø kant. Et sted hvor fiskerne holder til. Vi bliver kantet in og bliver her til i morgen.

 

Dagens højeste temp. 25,8 c.                                                             

 

Kørt 174 km.


Fredag d. 13. aug. – dag 58

 

Laveste nat temp. 13,7 c.

 

 

I dag er det fredag d. 13. og egentlig burde vi blive under dynerne, hvis vi er overtroiske, for på sådan en dag kan alt gå galt. Men da de fleste mennesker dør i sengen, vælger vi alligevel at stå op og gør som vi plejer.

 

Dagen begynder med tordenvejr og regn. Det drypper fra træerne længe og her er rigtig, rigtig mange insekter. Vi pakker og køre i dejligt køligt vejr gennem Hällfors, hvor vi ser et kæmpe stort stålvalseværk. Regnen er holdt op og det er 16 c.

 

En lille rød egernunge er ved at blive kørt ned flere gange, i sin stræben efter at komme over på den anden side, af en meget trafikeret vej. Vi kommer kørende imod, med lav fart, og kan se hvordan ungen løber ud foran en bil, undgik den, løber lidt tilbage, heldig igen, dukker sig, næste bil heldig igen og til sidst er den over i vores vejbane, hvor vi holder stille og redder den lille unge liv.

 

Trafikken er slem, det er fredag, weekend, sidste weekend i fællesferien og så er det godt vejr.

Vi er havnet på nogle veje hvor der stort set ikke er nogle holde pladser, hverken små p-pladser eller rigtige rastepladser. Vi leder i en hel time efter et sted at holde middagspause. Vi finder en bus vendeplads ved Folkets Hus i Svartå. Erik ligger mærke til en græs trimmer og andet udstyr henne ved et hegn, så vi er spændte på hvornår manden kommer og begynder at bruge den. Vi er heldige, for netop da vi har spist den sidste mundfuld komme manden gående med en ny rulle tråd til maskinen. Så vi pakker i en vis fart og forlader pladsen.

 

Vi trænger til at hvile os, der er en slem, hektisk og tæt trafik med rigtig mange lastbiler. Ved Laxsø finder vi en skæv og dum rasteplads ud til søen. Vi stiller op og ligger os for at hvile, men nej sådan bliver det ikke. Lige efter kommer der flere biler, fra samme familie, de skal åbenbart holde familie sammenkomst lige bag ved vore vogn, så der blev ikke ro til at hvile. Dels var der trafikken, en bedstemor med en høj skinger stemme og en masse hvinende børn. Middags ro må vi have til gode.

 

Nå men som vi tit siger, én ulykke kommer sjældent alene, så vores yngste søn sendte to sms’er, problemer med en syge melding på hans uddannelses sted, meget skriveri frem og tilbage, som vi ikke kan få hverken hoved og hale i. Freden er forbi, telefon batteriet næsten tomt, og vi kan ikke finde ro igen, masser af ubesvarede spørgsmål. Nu er familie opløbet bag ved os ellers væk!

 

Vi køre igen, næste opgave er at få handlet lidt aftensmad og vand. Vi har tidlige kørt ind til en lille by, efter et skilt ved omfartsvejen med LANDTHANDEL, men der er ingen butik i den by, så vi prøver igen. I Ohlshammer kan vi handle. Jeg går ind og Erik køre over på den anden side af vejen, til en p-plads ved en sportsplads. Her kan vi da ikke genere nogen ved at holde, så Erik sætter vand på til kaffe, dækker bord, skære brød og så er vi klar. Men nej, sådan skal det ikke være.

Der kommer en meget stor vejhøvl, men et flere meter højt skrabeblad på skrå. Manden går straks i gang med at jævne pladsen hvor vi holder, han køre tæt på og det hele ryster og gynger. Vi har forstået budskabet, vi skal ikke være her! Vi rydder hurtigt væk og sætter kedelen med det kogende vand ned i køkkenvasken, og køre der fra. Så vi kan rolig sige at kaffen gik i vasken. Og vi trænger stadig til et godt langt hvil.

 

Vi køre og ser så et skilt med rasteplads forude, det første i dag. Men nej, der er helt fyldt op, der er ikke engang plads til en lille bil, og vi har endda campingvognen med på slæb. Vi giver op, og holder ind på en lille smal P ved vejen. Her skal vi holde godt fast for de store lastbiler suser ganske tæt forbi, og det rusker fra side til side når de suser forbi, og det larmer. Kaffen bliver sat til livs, og så fortsætter vi.

 

Det er begyndt at blæse kraftigt, der er hvide skumtoppe på bølgerne på Vätteren, ved Karlsborg. Blæsten bringer milliarder af birke frø med sig, det nærmest sner med birke frø. 

Vi har birke frø overalt, og her er det virkelig OVER ALT.

 

Varmt, weekend og slut på fællesferien, alle rastepladser er optaget så vi er godt klar over at

det er umuligt at finde en fri camping, vi ved også at der sikkert er fyldt godt op på pladserne ved vandet. Men vi kender en lille kommunal plads i Tidaholm, hvor vi har været flere gange. Enkel men ok og i gå afstand fra bymidten. Det koster 80 kr. med frit bad, minus EL. Normalt er der ikke ret mange på pladsen, hvis vi da ikke lige løber ind i et ungdoms cykelløb e.l.

Vi er meget trætte og vi har kørt alt for mange kilometer, vi ligger os lidt og lukker øjnene.

Tro ikke at vi får ro!

 

Det første som vækker os er en meget lavt flyvende helikopter. Slapra slapra slapra.

Lidt efter komme ”Hjem is” bilen: Da du da dej, da du da dej, daduda- daduda- da dej, nej, nej, nej, så hellere dingeling som hjemme.

 

Campingpladsen er næsten fyldt og der en BYFEST, 20 års jubilæum for ”Kräftorns Dag”. Der er rundflyvning med helikopteren fra kl. 17 – 21.30, masser af musik til kl. 01. Vi får fat i et program. Spiser lidt og går i bad. Så går vi en tur ned i byen og ser på halløjet. Der er udover almindelig byfest stemning er der blevet fanget Kräftor (krebs) i Tida Elven hele dagen, og der er en konkurrence i gang. Der er udendørs servering, for de udvalgte der har råd, på byens fine hotel. For andre er der servering på torvet. Et andet sted i byen holder de unge til, her køre de store Amerikaner flydere rundt, op og ned ad gaderne. Rundt og rundt i byen, de larmer og dytter. Høj musik af dårlig kvalitet og stemningen er lidt flad. Det er faktisk kun nede ved Tida Elven, ved hotellet at der er liv og stemning, for her fiskes der kräftor til den store guldmedalje. Og en skal jo vinde konkurrencen.

 

Vi går hjem for at sove, men det bliver nok ikke i aften, højtalerne vender åbenbart denne vej. Vi prøver vores gule ørepropper, hurra det virker. Lidt ubehagelig, men effektive.

 

Birke frøene ligger i store driver og bunker overalt, ja helt op i sengen og under min

hovedpude. Der bliver noget til støvsugeren når vi kommer hjem.

 

Det var så fredag d. 13. intet gik helt galt, men ikke den bedste dag, måske skulle vi alligevel ha´ blevet under dynen i dag.

 

Højeste dags temp. 23,1 c.                                                                       

Kørt 265 km.

 

 

Lørdag d. 14. aug. – dag 59

 

Laveste nat temp. 7,2 c.

 

 

Jeg fik en rigtig god nat, ørepropperne pressede lidt i øregangen, men jeg have taget Pinex for smerter andre steder i kroppen, så det gik fint og jeg sov godt. Erik sov ikke så godt for hans ørepropper gav ham en urolig nat. Larmen holdt først hen på morgenstunden.

Vi sov lidt længere end normalt, og er lidt sløve i optrækket.

 

SMS vrøvlet med sønnen derhjemme fortsætter. Han skal med skolen på en eller anden halv militaristisk overlevelses tur, som han ikke kan få noget at vide om i forvejen. Han er sløj, snot forkølet og mener ikke at han vil med, når han ikke kan få at vide, hvad det er de skal kastes ud i og hvad det indebære. Vi forstår ham godt og siger ok til at han bliver hjemme.

 

Vi køre først over middag ad vej 46 og 157 til Tranemo og Kroksjø Fiskecamp og Rasteplads. Her sov vi også på vej nordpå d. 16/6. Dengang var her ikke ret mange, men i dag er her stort set fyldt op i 4-5 rækker. Her er flest svenskere, enkelte tyskere og os. Der er rigtig mange Bobiler og overvejende folk på vores alder 50+ - 70+. I går en tur rundt om søen, spiser lidt mad. Da solen går ned er det som om folk liver op, uroen breder sig, der snakkes og så begynder grill osen at brede sig og mange spiller høj musik, forskellig forstås.

Vi bryder os ikke om livet på campingpladserne og det her ligner ikke en rasteplads men en campingplads. Formålet med at ligge på en fri camping ude i naturen, er for at nyde naturen, den friske luft, høre fuglene og nyde freden og roen. Men det er et forkert tidspunkt for os.

 

Vi forsøger at tælle og mener at her er mindst 40 camp. enheder.

 

Højeste temp. 23,8 c.                                                                                 

Kørt 120 km.

Søndag d. 15. aug. – dag 60

 


Laveste nat temp. 13,6 c.

 

Ja, det blev så en af de meget dårlige oplevelser. Der var nogle hold der sad ude til meget langt ud på natten. De snakkede højt, havde bål og var meget højrøstede. Der var også en som havde en generator til at stå og larme, en meget anden plads end sidst vi var her. Her tager ingen hensyn til hinanden, sidst tog alle hensyn til alle.

Ørepropperne blev genbrugt, men natten var stort set ødelagt. Jeg vil tilstå, at det var en flot nat, lun og senere stjerneklart.

 

Til morgen er det overskyet, 19 c. og kraftig blæst. Og jeg vil gætte på at der også er en del alvorlige ”tømmermænd” på pladsen.

 

Vi vælger at køre af de små veje, dels på grund af blæsten og dels fordi vi har god tid, og så er der meget mere og kønnere at se på, når vi køre gennem de små landsbyer. Tranemo, Lidthult, Torpa, Hinneryd, Knäred, Våxtorp og over Hallandsåsen mellem søerne Tössjön. Höja og til Erikslund Rasteplads, syd for Ängelholm ved E6/112.

Der er 37 km. mere ad de små veje end ad E6, og det er nøjagtigt 2 mdr. siden at vi sov her sidst.

 

Højeste dags. Temp. 22 c.                                                                              


Kørt 207 km.

 

 

Mandag d. 16. aug. – dag 61

 

Så starter sidste del af hjemturen!

 

Vejret er blevet næsten som det var for 2 mdr. siden, regnbyger og blæst.

 

Vi køre ad motorvejen til Malmø øst, hvor vi drejer fra for at finde Ikea. Der er en omvej på 12 km. ekstra. Ved Ikea begynder det at regne og det bliver det ved med hele vejen hjem. Over broerne er det så diset at vi intet kan se.

 

 

Høsten er så småt ved at komme i gang, rundt om på markerne.

 

                                                    

Hjemme igen!                                                                                       

Kørt 283 km.


 

Efterskrift.

Dagen der på, nu starter oprydningen, udpakningen og rengøringen. Det er altid en drøj omgang at komme igennem.

Hvert år er det ved at tage livet af os og alligevel er det som om vi helt glemmer hvor hårdt det er.

Vi kom hjem til spisetid om aftenen, læssede kun det nødvendige af og hyggede lidt med sønnen.

 

Så, først nu tømmer vi vognen. Vaskemaskinen køre non stop. Når alt er tømt ud og fordelt rundt om i huset, begynder vi på rengøringen. Jeg tager mig af vasketøj, oprydning og sortering. Erik vaske bil og campingvogn udvendig. Jeg går i gang med rengøring indvendig i campingvognen og Erik ordner bilen indvendig. Der er noget at komme efter, når vi har boet i den i 9 uger og kun fejet gulv og ordnet håndvask. I år har vi som sidegevinst fået frø med hjem til en meget stor birkeskov, de ryger dog i støvsugeren.

 




Vi har et gammelt hængeparti vedr. de der nye wc-tabs, som jeg har lovet at samle op på:

Vores erfaring er, at de er bedst at bruge når vognen står stille, når det ikke er for varmt, og når wc’et bliver tømt ofte. Til vores brug var de ikke effektive nok.



 

Vi har på turen kørt i alt: 9119 km.


Brugt 26,5 kg. Gas.

 



Så er vi ved at være klar til næste tur!

 

 

 

 

Tak for denne gang

og god tur til alle!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE