2007 Finland, fra Gastavs til Tana Elv /delta, Norge 2:5

Del 2 : 5



Gustavs, Finland 

Fortsat fra del 1:4 Åland

  Dag 19


Lørdag d. 23. juni
 
.........ÅLAND her kan du læse første del af rejsen og se billeder fra Midsommer på Åland.



Kustavi / Gustavs


http://www.visitfinland.com/w5/index.nsf/(Pages)/korppoo_Tour




Billeder fra denne del af turen, kan ses her:

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a183848





  VI ANKOMMER TIL FINLAND.

- Og glemmer næsten, at Åland også høre ind under Finland.

 

Det vi lander i ligner et ”Tivoli” eller et forlystelses område, med grænse boder o.l. Biler alle vegne, mange, mange folk, hektiske og larmende. Vi køre lidt inden der er plads til at få startet køleskabet.

 

Gustavs, som stedet hedder, er nok et af de mest attraktive steder på hele den finske skærgårdskyst. Det er som at komme fra fortiden og ind i fremtiden. – Nutiden, den finder vi på færgen!

 

Vi skal med endnu en lille færge, som er en af de gule vejfærger, og det er gratis. Vi er heldige og kommer lige med færgen, som den sidste, dejligt.

Der er nu blevet meget varmere igen, - vi er nu kommet til fastlandet.

 

Vi køre mod ”den første og den bedste” campingplads vi ser skilt til, drejer af og køre 4-5 km. ud til venstre, og følger bare skiltene og finder pladsen.

 

Der er ingen folk i receptionen da vi ankommer. Huset, som både er kontor, reception og bolig, og den er bygget i det flotteste rundtømmer, og står i mørkt træ. Det er lidt dystert men flot.

 

Vi finder os en plads, og går så senere op for at betale.

- Det bliver en seance vi sent vil glemme! Vi går begge to op til huset, da vi ser at andre har været der inde. Vi banker på den tunge dør og går ind.

En gammel bonde, med 2 krykkestokke (slidte hofter), sidder som en konge i en lænestol, - han kan kun tale finsk. Vi er jo i Finland, og vi er forberedt.

Der er en anden campist, som kan lidt engelsk, der sidder og skal hjælpe til. Man den har en så kraftig finsk accent, at vi er i tvivl om hvilket sprog det er, - og han skal hjælpe.

Vi forsøger at betale for campingen alene, altså UDEN strøm, og han forlanger 15€ (Finland har €) Jeg mener at det er lidt rigeligt, jeg brokker mig på dansk/engelsk, men må jo betale. Sprogproblemerne gør, at vi er i tvivl om, om de har forstået det med ”ingen EL”. Vi går tilbage, mens vi diskutere hvad vi lige har oplevet. Andre står og venter på at betale.
Lidt senere kommer vores nabo, en ældre Herre fra Belgien, han spørger hvad vi betalte. Jeg siger 15€. – Det har han også givet, men det er inkl. EL!!!! Manden går igen. Vi har kontakt flere gange, hvor vi går frem og tilbage, mens vi er ved at lave aftensmad. Til sidst bliver jeg så harm, at jeg lader mad være mad og går op til ”rundtømmer huset”.

Det giver selvfølgelig en meget lang, og meget besværlig diskussion, med den gamle mand, samme campist, telefon opringninger og indblanding af andre campister i lokalet, bl.a. en Schweizisk dame, som venter på at betale.

– Jeg vil bare vide: Har jeg betalt for EL?

 Det lykkes aldrig at få et svar, og prisen var åbenbart forskelligt efter hvem man var, - eller efter HUMØRET.

Efter meget, meget lang tid fik jeg pludselig 5€ tilbage, og vi havde så kun betalt 10€ for overnatning. Her handler man, og den gamle bonde minder mig lidt og en kendt dansk ”krejler”. – Venlig, men med en ræv bag øret.

 

Senere viser det sig, at faciliteterne IKKE er 10€ værd. Et flot service hus, også i rundtømmer, men så var det også sagt. Stor opholdstue, 1 wc hos herre + 1 pissoir, 2 wc hos damer, samt en bruser men vandet lugter halvråddent, af overgemt søvand. Håndvask og wc er helt gule af aflejringer, der er møg beskidt alle steder. Stedet er rigtigt flot, men jeg kan godt se, at hvis det kun er den gamle mand, med 2 krykker, som gør rent her, - så har vi en forklaring. Puha! Vi er meget glade for at vi har vores eget, og vi klare os med endnu en ”etagevask”.

 

Senere opdager vi, at de to autocampere vi mødte på Kumlinge og Brandö, Åland (finsk/svensk-spanske) lå oppe mellem nogle træer. Lidt sjovt, det er 2-3 dage siden vi så de kørte til færgen. Vi går en tur rundt i området.

 

Det er stadig midsommer weekend og der er flere hytter udlejet, og det ligner en større gruppe unge med 3 biler. De går lidt rundt, de leger og spiller musik, så vi frygter larm. Vi trak os længst muligt væk fra dem, da vi lagde os. Festen er så småt i gang hos de unge, der bliver nok ikke meget nattero.

 

Kørt 23 km. i alt + sejlturen.

 

 
En rigtig gammeldags færge kø, det er det sidste lille stykke til fastlandet, - Finland.

Vi bliver den sidste der kommer med, på den GULE og GRATIS VEJ-FÆRGE. Men der sejles i pendulfart, så det betyder ikke meget.

Dag 20

 

Søndag d. 24/6  

Laveste nat temp. 11,8 c

 

- Ak og ve!

De unge fester hele natten, lige til den lyse morgen, - og de bliver ved......

 

Erik sover dårligt, jeg sover stort set ikke, men har en meget slem hovedpine og ondt i nakken. Jeg har været oppe kl. 2, kl. 4 og ca. kl. 5 står jeg op. Erik står også op. Vi spiser morgenmad, og imens kan vi se 2 fulde personer stå og danse. De danser oppe på ladet af en pickup, med musikken på høj styrke inde i den ene hytte, med åben dør. Høje råb og ”sang” har været det værste i nat, - men nu er der kun de 2 på ladet, som holder ud. Resten af ”terroristerne” er gået omkuld.

Ingen, på denne campingplads, har kunnet sove. Kun dem med propper i ørene!

 

Klokken 6.30 er vi klar til at køre, vi har fået nok. Erik skal lige op på wc først. Han styre med direkte retning imod ”terroristerne”. Wc-bygningen ligger mellem ”terroristerne” og os. Erik går raskt af sted, sådan lidt i John Wayne stil, gør sig lidt bred i sin fleece trøje. De 2 unge på ladet af pickuppen får øje på ham, han har retning lige imod dem, de får travlt med at komme ind i hytten og få skruet ned for højtalerne, - imens er Erik drejet af mod wc-bygningen. Døren i hytten er lukket, og pladsen er pludselig helt stille. For første gang i mangen, mange timer er her ikke høj musik og ingen ”fulde mands råben” og overgearet sang.

Vi skynder os at køre vores vej, men griner lidt af optrinnet.
Jeg ærgrer mig over, at Erik ikke skulle derover tidligere i nat!


Nå men vi ved, at fulde folk, som måske også er på stoffer, de kan være meget farlige at genere, så vi og resten af pladsen holdt lav profil, og den gamle med stokkene går jo ikke op og beder om nattero. Han tjener penge på dem, og jeg glæder mig over at vi kun kom til at betale 10 €. Det var rigeligt!

 

Dag 21

 

Søndag d. 24/6 

Laveste nat temp. 11,8 c

 

Vi køre først de 4-5 km. tilbage, og køber her for benzin for en 20€ seddel. Vi har problemer med, at automaten ikke vil godkende mit kreditkort. Derfra køre vi mod øst over Mynämäki, Yläne, Loimaa og Forssa til Hämeenilinna.

 

Efter noget tid finder et passende sted og sover lidt. En god kop kaffe og lidt brød hjælper, men vi er meget trætte. Der er næsten ingen folk nogen steder, før ved 10-11 tiden, så begynde trafikken.

 

Der fyldes mere benzin på bilen, vi handler lidt ind og havner på en mærkelig campingplads i Hämeenilima, endnu en bade-camping. Der er så ringe sanitære forhold, at det burde forbydes. Der er ganske enkelt for lidt og det er ikke vedligeholdt. Der satser på hytter og campingen er uinteressant for ejeren. Vi er havnet uden for byen, i en National Urban Park, som vi senere finder ud af er omtalt i ”Turen går til Finland”. Det er noget med en borg, et tårn, teater og legegrotte, noget for børn. Men for os er det bare noget natur med en fin sø, træer og et middelalder tårn, på den anden side af søen. Der er golfbaner tæt omkring. 18€ skal vi betale, inkl. Sauna. Men vi er ved at dø af varme, så sauna er ikke lige det vi drømmer om.

Det er en anden standart, end den vi husker fra tidligere ture i Finland.

 

Trods forholdene, kommer vi i bad og vasker lidt tøj. Vi er heldige, at vi holder i delvis skygge.

 

Kørt 229 km. Dagens højeste temp. 26,6c

 

Dag 22

 

Mandag d. 25/6 

Laveste nat temp. 11,1 c

 

Det bliver en OK nat, lidt varm i starten, så vi gik først i seng over midnat, selv om vi stod tidligt op og ikke sov sidste nat. Det er let overskyet og det passer os fint.

Vi lavede en lille skade på Volvo’en, da vi skulle koble sammen. Erik skulle bakke op af bakke, og det gik lidt for hurtigt, eller også misforstod vi hinanden. Trækket gik ind og skrabede og bulede gummilisten og måske også selve kofangeren. Tænk, vi har koblet disse to køretøjer sammen 537 gange, og aldrig lavet sådan et nummer. Ærgerligt!

 

Turen går tilbage til Hämeenlinna og videre mod Lammi og Pulkkilantaur. Det er en meget smuk vej mellem søer, dæmninger og bro, til Sysmä, Hartola, Joutsu, Leivonmäki, Toivakka. Vi finder en lille skøn, natur omsluttet vildmarkscamping i Ruuhimäki, lidt S.Ø. for Jyväskylä. (camping 13€)

 

Det har været en dag med meget og tæt trafik. Fok køre tæt og slet ikke som vi husker trafikkulturen, når vi tidligere har været i Finland.

 

Vi handler igen ind i en af de butikker som ligger ude midt i et trafikcenter, midt i et trafikknudepunkt. Centrene har benzin, Café, flere butikker m.m. Der kan godt være langt mellem byerne, og helt modsat i Danmark, med håbløs trafik- og p-plads forhold, så vælger finnerne at samle ”faciliteterne” for trafikkanter, ude ved de store veje.

 

Vi har igen problemer med at købe benzin, med kreditkort.

 

Kørt 218 km. Dags temp. Mellem 21,5 c / 10,6 c. Regn eftermiddag og aften.

 

UGE 4

 

 

Dag 23

 

Tirsdag d. 26/6  -  Laveste nat temp. 7,9 c

 

Der kom endnu en campingvogn på pladsen, så vi blev hele to om natten. Der er en masse fugle, også nogle vi ikke kan finde i vores fugle bøger.

Det har regnet meget, men der er pauser mellem bygerne. Vi køre først fra pladsen ved 10’tiden.

Tanker benzin i vejkrydset ved Lievestvore, lidt øst for Jyväskylä.

Fortsætter, hele dagen på vej E63 forbi Suonenjoki, Kuopio og Iisalmi, med en del motorvej mellem de 2 sidste byer.

 

Det er en overvejende grå dag, tørvejr med enkelte dråber. Der er rigtig mange flotte kik med søer med spejlbilleder af skoven, og så er der lange veje.

 

Igen stopper vi ved en tilfældig campingplads på vejen, ca. 20 km. nord for Iisalmi, den hedder 5-Tien Leirintä, Sukeva.

Det er en tidligere går, hvor der er lavet et par store græsplæner, én på hver side af markvejen / indkørselsvejen. På den ene side er der 5 campinghytter, der er flere nede i haven, på den side af huset der vender ud mod søen. Der kan bades i søen. Brugsvandet her, til wc o.l. er også søvand, - men der er en hane specielt med drikkevand.  

Huset er et stort, flot og gammelt træhus. Det er malet lysegrønt med hvide vinduer. Der er andre bygninger, rødmalede, som er gamle, og efter dans målestok, - faldefærdige. Men ikke her! I det ene hus er der bl.a. gammeldags das, 3 på stribe inde hos damerne. Men det er rent, meget pænt holdt, nymalet og med lille løber på gulvet og lidt pynt. Der er en lille forhøjning, og når man kikker ned i tønden opdager man, at huset er bygget så der kan gå en mand og muge ud, neden under alle hullerne. En meget speciel oplevelse. Bruserummet ser OK ud. Hele bygningen er skæv, og på dame-do’et er der brede sprækker mellem brædderne og under loftet er der åbent op til tagstenene. Ingen dårlig lugt. Der bliver drysset med savsmuld nede i ”Grebningen”. Saunaen er en lille og meget gammel bygning. En samlet oplevelse!

Stuehuset er fyldt med genbrugsting, som er til salg, et permanent loppemarked.

Vi betaler 11€ for overnatning.

 

Kørt 242 km.  -  Højeste dags temp. 15,7 c

 

Dag 24

 

Onsdag d. 27/6

Det har været en kold nat, laveste nat temp. 3,1 c

 

Vejene i dag har været lange, vi har kørt gennem skovklædte områder, men der er nu kommet en del terræn på udsigterne. Vi får ind imellem nogle store og flotte udsigter, med lang rækkevidde. Men det første og største indtryk er: Lange, lange øde landeveje, uden særlig meget trafik. Specielt efter, at vi forlod E63 og vejen mod Oulu, ved den botniske bugt, bliver der rigtigt øde.

 

Vi køre mod Rovanemi, vej 78, og der er ikke mange udlændinge mere, hverken i går eller i dag. Men i eftermiddag, da vi holdt kaffepause, kom der en tysk bil med en lille Knaus CV. Det er relativt unge folk, og på vognen er der både dansk, svensk og norsk flag bag på, og rensdyr, elg, ulv og bjørn oven i. Vi havner senere på samme campingplads om aftenen.

 

Da vi kommer til vejdelingen, lidt før Pudasjärvi (vej 20+78) er der skilte til en campingplads afstand: 1 km. ude af en grusvej. Erik er træt, vi har kørt langt så vi tager en hurtig beslutning. Det er ikke noget godt valg. Vi havner i en fyrreskov, med høje lige træer og de er ved at smide koglerne! Der er mange myg og de er aggressive. Der er langt op til bad og wc, og standarten er, - ringe!

 

Vi dummer os!

Der koges kartofler til aften, og vi laver en masse vanddampe, - men vi er nået områderne hvor myggene hersker, så vi skal ikke have åben dør mere end højst nødvendigt. Det har regnet en hel del af dagen, byger og let sommerregn.
Vi har set de første rensdyr langs vejen. Vi ser 3 skovsnepper på campingpladsen.
 


Campingen koster 18 €

 

Kørt 250 km - Højeste nat temp. 20,4 c

Karjalanpiirkka. Det er rugdej med fyld af lakse/kartoffelmos? Tror jeg.

Dag 25

 

Torsdag d. 28/6 – Laveste nat temp. 11,6 c

 

Det er næsten lykkes for os, at holde myggene ude. De er godt nok meget aggressive og kan finde vej ind af tvangsventilationen, i taglugerne. De værste kan også mase sig vej, mellem loftet og myggegardinet. Men ellers drejer det sig om at blive inde og holde døren lukket. Her til morgen har vi ca. 25 myg i hver tagluge.

 

Inden vi forlader pladsen tømmer vi affald og tanker vand. Vi kommer gennem nogle små byer og ellers er det meget øde områder, med tørvemoser og træer.

 

I Ranua handler vi ind og tanker benzin, der kan være langt mellem tankene. Herfra går vejen til Rovaniemi og Polarcirklen. Vi køre direkte hen til ARKTIKUM for at nå at se årets udstilling, inden de lukker. http://www.arktikum.fi/


Arkitektur (norsk tekst)

Arktikum ble designet av den danske arkitektgruppen Birch-Bonderup & Thorup-Waade. Dette nybygget som er formet som en halvsirkel, ble ferdigstilt høsten 1997, og det er designet av arkitektene Bonderup og Lehtipalo.

Arkitektene har tatt i bruk Lapplands naturlige materialer: gulvene er av Perttaus granitt – den hardeste granittypen som finnes i Finland – og lutekalkbehandlet Lapplands furu. Stolene i Arktikum er laget av bjørk og reinsdyrskinn.

Husets mest synlige del, glassrøret, er totalt 172 meter langt, og blir delt i to av Kittilä stamvei som er 30 meter bred. Glassrøret inneholder totalt cirka tusen spesialglassflater på to kvadratmeter hver. Glassrøret fungerer som ”Porten til Nord-Finland”, fordi inngangen er på sørsiden og rørets andre ende peker mot nord. Utstillingslokalene ligger godt beskyttet under bakken, akkurat slik som dyrene beskytter seg under snøen om vinteren.

Vi var her første gang i 1993, året efter åbningen. Den sidste det af byggeriet, med halvcirklen foran, den har vi ikke set færdig bygget. Det er et meget smukt og helt fantastisk hus, og vi er lige begejstret hver gang. (Der er rabat på entré til pensionister.) – Så kommer du til Rovaniemi, så må du ikke gå glip af denne helt specielle oplevelse. Sæt god tid af, vi løb det lidt hurtigt igennem i år, vi brugte kun 3 timer.

Glas røret, en del af Arktikum

Vi har jo campingvognen med os, og der var mange på den nærmeste P-plads, så vi kørte op på taget af et P-hus, hvor der er en slagt port ind til pladsen, max højde 2,70 m, det gik! Vi holder næsten alene. – Vi blev lidt overrasket da vi kom tilbage til bil og cv, for pladsen blev også brugt til skater-bane om sommeren og ishockey-bane om vinteren. En ung fyr har indtaget ramperne, så vi flytter os lidt og giver ham bedre plads, inden vi slapper af med en kop sen eftermiddagskaffe, og nyder den helt fantastiske udsigt ud over elven, byen og broen.

Vejret har skiftet meget i dag, og vi får da også nogle regnbyger.

Næste stop er Polarcirklen og Julemandens Postkontor, med al salgs-haløjet. Det er vejen mod Ivalo og vi kender stedet. Kikker lidt men køber ikke. Vi hopper rundt mellem regnbygerne, får taget et par billeder, med lunter så hjem i varmen og hyggen i campingvognen. Vi holder på P-pladsen ved Shell, på den anden side af vejen, sammen med 4 tyske og 2 finsk autocampere. Der kommer lidt senere 2 norske campingvogne og slutter sig til flokken, på P-pladsen.

Kørt 162 km. – Højeste dags temp. temp. 19,7 c

P-plads på taget med udsigt til Arktikum og elven.

Dag 26

Fredag d. 29/6  -  Laveste nat temp. 11,3c

Vi har sovet godt i nat. Der har været overraskende roligt. Der holder også nogle campere over ved Julemanden, hvor der er store P-pladser og adgang til wc.

Vi går en tur der over, tager et par billeder mere, bruger faciliteterne og køber et lille sølvsmykke hos en lille, lokal guldsmed, som har tidligt åbent.  De sidder og arbejder inde i butikken, så man kan se hvordan de laver smykkerne. Smykket er en ”Guardian Angel”, som en dødende, gammel veninde vil forære mig, som et minde når hun ikke længere bland os andre. Jeg skal selv vælge en ting, og denne lille engel har ”trukket” i mig hele natten, siden jeg så den i aftes. Så den blev det. (Veninden er nu borte, her hvor jeg skriver hjemmesiden, men jeg mindes og glædes.)    http://www.finlandiashop.fi/cat_eng/valmistajat/Taigakoru   

Nu køre vi mod Sodankylä, hvor vi håber at finde lidt fred for aggressive polar myg. Erik har noget vrøvl med sprinklerne til vindue vask, så vi må ind på en tankstation, og blæse dysserne igennem. I Sodankylä spiser vi og handler ind, - holder også en lille pause, men det gør myggene ikke, de er over alt, hele tiden!

Senere gør vi et stop ved en stor dejlig sø. Her lufter det lidt og der er ingen myg. Der er nu kommet lidt terræn på landskabet, men der er stadig meget højmose. Vi ser mange danske campingvogne, en dansk motorcykel og nogle danske busser.

Vi stopper på et højdepunkt, ca. 20 km. før Ivalo og nær ved en mast. Måske er det et skisportssted? Det ved vi ikke…. Vi holder på en P-plads tæt ved vejen. Udsigten er helt fantastisk, endelig er vi kommet lidt op, så vi kan få overblik. Der kommer en fransk autocamper, de har et par drenge med, og AC’en holder knap stille, før drengene er ude med fodbolden. Ikke lige de bedste forhold til. De får lov at lege lidt, så køre de igen. Vi vælger at blive holdende til i morgen.

Vejret har været meget omskifteligt i dag, det har været varmt, blæst, været køligt, regnet og blevet helt, helt stille. Vi har en kæmpe stor og vid udsigt.

Kørt 256 km. – Højeste dags temp. 21,2 c

Dag 27

Lørdag d. 30/6  -  Laveste nat temp. 7,2 c

Vi kom til at ligge alene på den fine plads. En stor kølelastbil kom og lagde sig til at sove, men heldigvis skråt bag ved os, på den modsatte side af vejen.

Det har regnet meget, både i aftes og i nat og det regner stadig her til morgen. Erik letter lidt på gardinet og kan ikke se noget som helst. Vi ved at vi har en vejrstations pæl 7m høj og 25-30 m væk, men vi kan ikke få øje på den. Vi ved ikke helt om vi er oppe i skyerne, eller det er helt tåget til.

Egentlig er det ikke rigtigt koldt, og vi giver os god tid til morgenmaden mens vi ser ud i ”grøden” uden for vinduerne. Vi kan intet se, så der er ingen grund til at køre, men på den anden side, så er det lørdag og vi skal have handlet ind. Vi mangler både brød, aftensmad og drikkevand. Vi skal også fylde vand på dunkene og tømme potten, og mulighederne er ikke så mange, her oppe i det tyndt befolkede Lapland.

På et tidspunkt, hvor regnen ikke er så kraftig, skynder vi os ud i bilen, og vi køre i regn i stride strømme. NB. Erik var rigtig glad for, at vi kun havde et enkelt støtteben nede på campingvognen.

Vi køre til Ivalo, og regnen stopper kort efter vi ankom. Vi handlede ind. Erik fik skaffet vand i dunkene, lige efter en autocamper havde fyldt vandtanken. Bagefter, da autocamperen er kørt, opdager vi et skilt der fortæller, at der åbnes for vandet i kiosken, - så der skal betales for vandet. Nå men vi fik så bare det autocamperen ikke kunne have, ca. 20L. Erik går ind og låner tankens wc, og betaler 0,50 € for det. Han havde også lavet en lille seddel, en tegning, med spørgsmål om hvor vi kan tømme kemi-wc. Det er gratis, og en mand fra tanken går med ud på pladsen. Med en pegefinger, som han stak ned i et hul på et jerndæksel, der ligger i asfalten, løfter det halvt op, - og lægger det på igen. Værsgo’!

Erik henter campingvognen, gør klar til tømning, og skal bare lige have jerndækslet vippet lidt af, lige som tankmanden gjorde. Men, - han kan overhovedet ikke rokke med det. Han prøver på flere måder, alt imens vi forestiller os, at vi er med i ”skjult kamera”, - eller at den flinke mand nu står inde bag vinduet, og griner. Ha, ha, endnu en turist!

Nå, men vi har heldigvis et rigtigt godt håndsving, til støttebenene. Den har en krog i enden, så vi kan lige få fat i dækslet og få det vippet halvt af, så vi får klaret det vi skal. Erik er rystet længe efter, hvordan dælen gjorde tankmanden det? Vi bliver enige om, at de nok laver ”finger-træk konkurrence” hele den lange mørke vinteren.

Vi forlader igen Ivalo og køre mod byen Inari, ved søen Inarijärvi. Der er mange fine udsigter undervejs, og gode rastepladser.

Denne gang stopper vi ikke i Inari, der er grimt og frygteligt turistet. Vi fortsætter ad E75 mor Utsjoki. Da vi lidt senere passere vejen mod Karigasniemi,  Karasjok, Lakselv og Nordkap, så forsvinder trafikken. Der er ellers temmelig tæt trafik, men de skal alle den anden vej, så vi er de eneste der vælger denne. Vi køre lang, og længe, på den store og flotte vej, helt alene. Så møder vi lige 2 biler, og så er der øde igen. Hold da op!

Nu er vi virkelig kommet ud i Laplands store, øde og uendelig store vildmark. Dette er i sandhed en ødemark! Vi tænker lige et par tanker om, hvordan her er om vinteren, med en flok rensdyr og en slæde….. Det er nogle voldsomme indtryk naturen gør på os, og det er svært at beskrive. – Storheden, og de store, store vidder, med små vand, moser, lave birketræer og små sorte, syge fyrretræer. Fyrretræerne er overgroet af sort lav, om det er laven der tager livet af træerne, eller laven kommer fordi træerne er syge, det ved jeg ikke. Men det er naturens gang og naturen er størst her, vi mennesker er små og helt ubetydelige.

Undervejs ser vi et Krigsmindesmærke, lavet af en stor rusten panser-jern-plade, med granathuller i.

Vi får nogle fantastiske udsigter, der er også lidt høje toppe med sne på, men de ligger måske nok i Norge. Det er en mærkelig fornemmelse vi har. Her er så smukt, så stort og så øde. Vi føler os som en lille myre, her i den uendelige ødemark, måske er der mange kilometer til det nærmeste menneske.

Langs vejen ser vi kun ganske få huse, eller rettere postkasserne til et hus eller en hytte, for bygningerne ser vi ikke mange af. Ved et gammelt stykke vej holder vi en pause. Der står en skurvogn og en campingvogn af ældre dato, men der er ingen køretøjer. Om der er levende mennesker i, eller de er tomme finder vi ikke ud af. – Efter pausen fortsætter vi.

41 km. før Utsjoki finder vi en stor rasteplads, med plads til rigtig mange biler/campere, men vi er helt alene. Der er et stort vandløb, en foss, nogle få bord- og bænk sæt, toiletter og et mærket sted til spildevand, måske en wc-tank som tømmes af en slamsuger. Det er første sted i Finland, at vi har set sådan noget. Vi vælger at blive her for natten. Erik har stadig ondt i sin finger, efter forsøget med at løfte jerndækslet i Ivalo.

Kørt 151 km.  Højeste dags temp. 14,2 C

ÈN POLAR MYG!

Dag 28

Søndag d. 1/7 – Laveste nat temp. 6,6 c

Det har været en rolig nat, uden ret meget trafik. Erik bliver overfaldet af hen ved 1 million myg, da han lige skyder genvej mellem de små, lave pilebuske. Myggene side inde i buskene, og kommer frem når de bliver forstyrret.

Vi gør os færdige og køre til Utsjoki, hvor vi skal have benzin og handle ind hos købmanden. Det er en af de meget veludrustede butikker, deres største udvalgsvare er lystfisker-udstyr, og hvad der hører den aktivitet og interesse til. Men vi fik da, hvad vi skulle bruge. De sælger alt, uden for butikken står en helt ny scooter til salg, mærket er Solifer!

Købmanden ved vejen i Utsjoki

Vi tager et grundig kik på Tana elven, som kommer syd fra og danner grænse til Norge fra Karigasniemi, lidt øst for Karasjok. Elven er stor, bred og flyder roligt. Der er rigtig mange af de lange og smalle elvbåde ude på vandet, og der ligger mange på bredderne. Det er ikke til at være udendørs, for myg! Vi har ikke smurt os ind i giftstoffer endnu, for vi har mest kørt, og så er det ikke noget problem. Vi kikker lige lidt på broen, som også er grænsen til Norge. Men vi har besluttet at blive i Finland, og følge Tana på den finske side, til Nuorgam. Der slutter Finland mod nord.

Vejen, fra Utsjoki til Nuorgam er dårlig og den er meget smal, med mødepladser, som er vist med et skilt. Et Hvidt/blåt skilt, med to pile i hver sin retning.

Der er udsædvanlig meget trafik, her på den lille bitte, dårlige vej. Folk køre helt vildt og hasarderet, - men vi finder hurtigt ud af, hvad der er på færde, det er FISK! Vi skulle tro at det er GULD, der er i hvert fald ”guld-feber” over den måde der køres på. Men her ligger en af de bedste elve at fiske i, og den en meget lang, og der er rigtig, rigtig langt når fiskerne skal hente proviant, for det er samme dårlige vej frem og tilbage. Det er dyrt at fiske i Tana, så de skal jo ikke spilde at for meget tid, så det er bare: Sømmet i bund!

Så mange mænd, der nærmest går amok, eller måske lidt i barndom. De er alle styret af det samme, nemlig at fiske i Tana elven. Der bliver fisket fra de lange smalle og elegante elvbåde, med påhængsmotor, som bliver sejlet op imod strømmen og så fiskes der med 2-3 stænger. Nogle gange ser vi én som sidder og roer, og en anden der passer stængerne.

Alle steder, langs vejen og elven, hvor der kan holde en bil, - ja der holder der også én. Alt optaget! Det er næsten skræmmende at se, og at opleve. Men måske er det helt vildt, fordi det også er søndag. Det er næsten umuligt at komme til at fotografere, og vi kan slet ikke holde stille. Et sted ser jeg en rød ræv lunte væk mellem birketræerne, mon sådan en spiser fiskerester? Ræven er mere i sikkerhed nu, end hvis det var jagt alle mændene var optaget af.

Vi kommer til grænsen, som vi knap nok kan få øje på. En natursten med en plade på, og et skilt med: Norja-Norga. Så skifter striberne på vejbanen farve, og vejskiltene får ny farve.


NORGE

Vi køre ind og holder lidt på en rasteplads, og nyder udsigterne og strækker benene efter køreturen. Tana kommune har sat et venligt skilt op på rastepladsen, det fortæller os: At hvis vi har behov for at overnatte eller raste i mere end 6 timer, så vises vi til Tanas Campingpladser…….Sådan!

Da vi er færdige med pausen, fortsætter vi langs med Tana, men på den østlige side, forbi Tana Bru (bro). Vi ser et skilt med at ”ISVEGEN ER STENGT”, = is-vejen er lukket! JO! Der er jo heller ikke meget is på Tana nu, men for 1-1½ mdr. siden da var der.

Langs vejen og længere ude mod fjorden får vi nogle rigtig flotte udsigter, specielt er den stribede og lagdelte fjeldside, flot.

Da vi når ud til ”Pynten” fortsætter vi lige ud, ud af en meget lille vej, som hurtigt bliver til en grusvej. Vejskiltet siger: Höjholmen 3 km. Det er et ”Naturresavat”. Det er fredet og med en del restriktioner. Vejen er smal og der er hverken holdepladser eller vendepladser, men hvad værre er, - det er et regulært VASKEBRÆDT, og vi hopper af sted og Soliferen danser rundt bag ved os. Sikke det siger!

Vi skal helt ned i 1. gear for at det ikke skal skille helt ad for os. Senere skal vi erfare hvordan de lokale gør, også med en båd-trailer hængt på, - 80 km/t. og så bare derudaf, of én lang støvsky rejser sig 1-1½ km ad gangen.

Det eneste der er, er vejen og lidt strandeng ved siderne, og så en masse fugle. For enden af vejen holder der nogle biler, der ligger nogle joller og der står 2 skure og et wc med barduner af tykke stålwire, samt resterne af et bord bænk sæt. Der er et smalt bælt, en stribe vand, med en stor grøn bøje – altså er det en sejlrende for store skibe. Der ligger 15-20 huse eller hytter på den anden side af vandet, sammen med et lille lavt fyrtårn, som sandelig virker.

Der kommer flere biler, bl.a. 4 ældre, som lige skal have en bid brød og tage nogle billeder. En enlig franskmand i en gul Renault, han kikker på fugle.  Ellers er det kun folk til hytterne på den anden side af vandet. Ude på en sandflage går en flok rensdyr og græsser, langt væk fra der hvor der er mennesker.

Vi bliver her, ser på den fantastiske natur, ser lyset som skifter og ser på de andres aktiviteter. Franskmanden kommer tilbage, tager bilen og køre ind til fastlandet for at sove, i bilen.

Tidevandet er meget kraftigt her, og vi kan se, at de små både kun lige kan sejle fra strømmen, mens de føres langt væk, hvis motoren ikke vil starte. Store sandområder bliver frilagt, ved lavvande. I løbet af natten køre den sidste bil, så der er kun en enlig franskmand og os tilbage, - så der er rigtig dejligt stille, og naturen er helt fantastisk skøn. Weekenden er slut, folk skal på arbejde i morgen.

Kørt 151 km  - Højeste dags temp. 16,8 c



Find vej til billederne i vores album:

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a184250/1
Höjholmen 3 km. Blind vej :-)

 

 

Info om Tana elven

 

 


Tana Kommune: 
  http://www.tana.kommune.no/ 
 


 
Finmark:   http://www.visittana.no/                                                      

 

 

 

http://www.visittana.no/39

 

Besøk

Tanamunningen naturreservat

Velkommen til Tanamunningen naturreservat.
Området er vernet for å ta vare på et stort og særpreget deltaområde
med internasjonal betydning som raste- og oppholdsområde
for våtmarksfugl.

Her finnes Nord-Norges største sammenhengende strandenger
og en interessant elvestrandvegetasjon. Naturreservatet
omfatter 34,5 km2 hvorav ca 1,8 km2 landareal. Området ble
fredet ved kongelig resolusjon av 20. september 1991.

Naturreservatet er særlig imponerende om høsten når enorme flokker med andefugl raster her. Det kan være tusentalls. Letteste tilgang til området er på østsiden av elva på bygdeveien mot Lavonjarga.

Se kort over hele Tana Kommune og elvområdet:

 

http://www.visittana.no/ednews/files/Tanakart.pdf

 

 

 

Tanamunningen naturreservat

 

Velkommen til Tanamunningen naturreservat

 

Området er vernet for å ta vare på et stort og særpreget deltaområde

med internasjonal betydning som raste- og oppholdsområde

for våtmarksfugl.

Her finnes Nord-Norges største sammenhengende strandenger

og en interessant elvestrandvegetasjon. Naturreservatet

omfatter 34,5 km 2 hvorav ca 1,8 km 2 landareal. Området ble

fredet ved kongelig resolusjon av 20. september 1991.

 

Utdrag fra vernebestemmelsene

Du er velkommen til å besøke reservatet, men legg merke til

følgende vernebestemmelser:

• Området er vernet mot alle tekniske inngrep og tiltak som kan

endre eller forstyrre naturmiljøet.

• Vegetasjonen er fredet mot all skade og ødeleggelse.Nye plantearter

må ikke innføres. Sanking av bær og matsopp er tillatt.

• Alt vilt, herunder også reir og egg, er vernet mot all skade,

ødeleggelse og unødig forstyrrelse. Jakt, fangst og bruk av

skytevåpen er ikke tillatt.

• Det er båndtvang for hund hele året.

• Felling av sel som skader lakseredskap kan foretas av den som

eier redskapen, men bare i umiddelbar nærhet av redskapen.

• Motorferdsel på land er ikke tillatt. Det kan søkes dispensasjon for

kjøring langs traktorveier for transport av utstyr til laksefiske.Start

og landing med luftfartøy er ikke tillatt.

Fylkesmannen i Finnmark er forvaltningsmyndighet for reservatet.

Eventuelle spørsmål om bestemmelsene kan rettes til: Fylkesmannen

i Finnmark, Miljøvernavdelingen. 9800 Vadsø, tlf. 789-50 300 eller

Statskog, avd. Tana tlf. 789-27216

 

Stort og dynamisk elvedelta

Under hver flom transporterer Tanaelva store mengder løsmasser

som avsettes i sandbanker ned mot munningen. Nederst mot Tanafjorden

er det bygd opp et stort delta. Elvas arbeid skaper endringer i

sideløp og sandbanker fra år til år. Elveløpet og sandbankene er

derfor i stadige forandringer. Tanamunningen er det største deltaområdet

i landet som ikke er påvirket av større inngrep, og det mest

dynamiske av slike system i Norge.

 

Subarktiske strandenger

Tanamunningen har store og velutviklede strandenger av subarktisk

type, med stor variasjon i vegetasjonstyper. Området viser ulike

stadier i etablering av strandenger, og overgangen til elvestrand og

landvegetasjon. Elvestrand- og sanddynevegetasjonen har variert

flora med enkelte særpregete østlige arter som tanatimian og

silkenellik .

 

Fugle- og dyreliv

Tanamunningen har stor næringsproduksjon og er av svært stor

betydning som næringsområde, myte-(fjærfellings-)område og

overvintringsområde for ender, og som rasteplass for vadere, gjess

og lommer. Det er registrert 19 andearter, 5 gåsearter, 22 vadefuglarter,

14 måsefuglarter og flere andre våtmarksfugler.

Av spesiell interesse er det store antallet laksandhanner som

samles i området hver høst. Det er observert inntil 27.000 individer.

Dette er hannfugler som trekker til Finnmarkskysten etter parring, og

som samles i Tanamunningen før trekket sørover.

Andre interessante arter er havelle, sjøorre, ærfugl, praktærfugl

og siland. Sporadisk finnes også sædgås, tundragås,

dverggås , ringgås og hvitkinngås. Tanamunningen har en fast, og

særegen stamme av steinkobbe.

 

 

 

 

Tana Laks:

http://www.tanalaks.no/

 

Her finder du også link til info for tilrejsende fiskere. Regler o.l.

 

 

TANA – Verdens vigtigste laksevassdrag

 

Generelt

 

Av: Redaksjonen   

Tanavassdraget er det viktigste og det største laksevassdraget i Norge og Finland og et av verdens mest produktive laksevassdrag. Med sitt nedslagsfeltet på 16.386 km²  utgjør det til sammenlikning 1/ 4 av Finnmark fylkes areal.

Det er 17 større sideelver som  sammen med hovedelva har en lakseførende strekning på totalt 1100 km. Om elvene kunne strekkes ut i en strekning, så ville det rekke en endeløs strekning fra Tana og til Fauske, eller fra Oslo til Mo i Rana.

Vassdraget renner fra syd mot nord og selve Tanaelva begynner fra samløpet av Anarjohka og Karasjohka like syd for den finske bygda Karigasniemi. Strekningen som danner riksgrensestrekningen er 283 km lang. Denne strekningen begynner i de øvre delene av Anarjohka og strekker seg til Båteng på norsk side og Nourgam på finsk side.

Om lag 70 % av nedbørsfeltet er i Norge (Tana, Karasjok, Kautokeino og Alta kommuner), mens 30 % ligger i Finland (Utsjok og Enare Kommuner).

 

Desinfisering

 

Av: Administrator   

Den fryktede lakseparasitten Gyrodactylus salaris har heldigvis ikke nådd laksevassdragene i Finnmark. En lang rekke vassdrag i Norge, Sverige og Finland er infisert, og har gitt tragiske følger for laksebestanden.

Tanavassdraget er sykdomsfritt, og vi har alle et ansvar som fiskere og besøkende for å gjøre vårt beste for å hindre enhver smittespredning.  Her er noen enkle forhåndsregler for å hindre spredning av parasitten.

• alt utstyr som har vært benyttet utenfor Finnmark skal desinfiseres før bruk.  Dette gjelder både fiskeutstyre og annet utstyr som benyttes i elva som støvler, vadere, båter og motorer.
• vann fra andre vassdrag må ikke tømmes direkte i elva.
• rens fangsten i samme vassdrag som den er fanget.

Langs hele Tanavassdraget finnes tilbud om sikker desifisering av fiskeredskaper. Alle har vi et ansvar om å holde Europas største og beste vassdrag sykdomsfritt. Vi kommer tilbake til den komplette listen straks den er klar.

17 større sideelver, som sammen med hovedelva, har en lakseførende strekning på totalt 1100 km.

 Dag 29

Mandag d. 2/7 – Laveste nat temp. 9,4 c

Vi vågner op til en fin og stille morgen. Franskmanden, som sover i bilen, er vendt tilbage. Vi nyder stilheden og lyset, som er næsten eventyragtigt.

Da vi endelig har besluttet at fortsætte, så må vi alligevel blive lidt endnu. For der kommer lige et stort skib, som skal forbi i denne lille passage. Det er lavvande, og vi er lidt overrasket over, at der overhoved er dybt nok til at det kan komme ind. Så vi venter lige, så vi kan se om det lykkes. Strømmen er udadgående, og skibet bruger meget energi, men komme ikke rigtig nogen vegne, så vi får rig lejlighed til at studere det rigtigt, mens det passere forbi os, i det smalle udløb. Skibet er på vej ind til det store Kvartsitbrug, på den anden side af fjorden.

Skibet er på vej ind til det store Kvartsitbrug, på den anden side af fjorden.

Skibet er på vej ind til det store Kvartsitbrug, på den anden side af fjorden.

Vi lister, så stille vi kan, tilbage af vaskebræt vejen og drejer i retning mod Berlevåg og Båtsfjord.


......... OBS!  

Vi vender senere tilbage igen, til Tana området, men på den anden side fjorden.



Oversigt  over alle billeder fra hele denne tur 2007



BILLEDER:

ÅLAND,  FINLAND, NORGE, SVERIGE
 


Her er alle billeder,
fra en lang tur i 2007.

Turen går til Åland, Finland,
Nord Norge,
- retur Finland og Sverige og hjem.
 
 


Åland 1:3 - 1:2007

Åland 2:3 - 2:2007

Åland 3:3 - 3:2007

FINLAND, syd/nord - 4:2007  



NORDNORGE 1:4 - 5:2007      Her finder du billeder til dette område

NORDNORGE 2:4 - 6:2007

NORDNORGE 3:4 - 7:2007


NORDNORGE / FINLAND, nord/syd - 8:2007

SVERIGE - 9:2007




Rejsedagbogen fortsætter med del 3:5 - 2007

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE