2006 Sydfrankrig 2:3

Coll d’Ares på grænsen, i Pyrenæerne.

..... Fortsat: 2006  Frankrig og Spaniens,  op og ned i Pyrenæerne





FRANKRIG

 

Vi køre ned fra Coll d’Ares, vej D115. Der er stadig vildt mange små tætte sving og firholdsvis smal vej. Det er hårdt for Eriks ben og arm, og volvo’ens gearkasse. Men da vi kommer ned til byen, er der som at komme fra asken og i ilden. Tæt, smalt, meget trafik, fodgængere, parkerede biler, ensretteder gader som er alt for smalle, hvor vi lige kan sno os gennem. Det er rent mareridt!

 

Vi skal finde en campingplads, alt går så stærkt og vi kan ikke holde nogen steder. Skilte står ét sted, og så er det slut der komme ikke flere. – Eller ci ser campingplads men ingen skilt og ingen indkørsel.

Mellem Arles-s-Tech og Amèlie-les-Bains står et lille skilt med ”Hollywood Camping”, vi tager en lyn beslutning og svinger ind af en lille vej der går opad, 300m til camping og så er vi der. Der er sgu ikke ander Hollywood over det end at der er en masse store Mobilhomes. Camping mor er venlig og ret lige til. Vi finder en plads og kan sidde ude og slappe af, efter en alt for hektisk dag. Vejret er flot. Vi går en lille aftentur.

 

Højeste dags temp. 20,4c

Kørt 142 km.


 

Lidt økonomi. Ind til nu, på 3½ uge, 23 dage, har vi brugt:

1003,49€ = 7580 kr. Det er ca. 330 kr./dag i alt for 2 pers.

 


"Hollywood Camping"

Dag 25

 

Dagen begyndte med dårlige nyheder hjemmefra. Ting som vi ikke havde indflydelse på, og ikke kunne gøre noget ved, men som pinte os at få at vide, - uden grund til at fortælle os det.

 Det var en af vores venner,  en frustreret enlig, som ikke lige havde nogen at brokke sig til. Så nu kan vi så sidde her i Sydfrankrig og spekulere over en stribe dumme beskeder, til ingen verdens nytte. Øv, vi har sagt: KUN livsvigtige beskeder, noget som ikke kan vente til vi igen er hjemme!

 

Nå, men vi får da vores morgenmad, vasket op og pakket sammen og er klar til afgang. Vi ville have betalt i går, men det måtte vi ikke. Men nu kan vi ikke finde nogen af værterne, vi går rundt og leder, tjekker alle muligheder, er nede ved deres hus og banker på, en ny rundtur uden held. Vi kommer i snak med en fransk par der er meget hjælpsomme. Manden går ned til huset og banker på, men der er ingen hjemme, kun hunden der giver hals. Jeg har ikke lige penge, så jeg får vekslet hos den franske kone. Jeg skriver en seddel og lægger seddel og penge ind på et skrivebord, i den lille receptionsbygning. Nøglen sidder i bagdøren, men der er ikke låst. De flinke franskmænd kørte samtidig med os, men blev liggende på pladsen, så de skulle nok fortælle camping mor, at vi havde prøvet at finde hende.

 

Vi kørte, stod på ræset igen. Det er som, at stå på et tog der køre, ind i række og så derudad. Der er ingen plads til stop, ingen tid til at slappe af og nyde en flot udsigt, barre videre og videre.

 

Det første lille blå kik, vi får af Middelhavet, er kl. 11.20. Vi køre højt oppe på en bro. Ruten er vej D115 – Cèret, D618 – Le Boulov, Argelès-s-Mer og nordpå langs kysten.

 

Vi kommer ud til byerne ved kysten, men kan ingen steder komme helt ud og se vandet. Alt er lukket af med store hoteller og ferieboliger. Miljøet er meget i samme stil med det vi så over på ”Sølvkysten”. Der er rød/hvide bomme der spærre for parkering, eller bare for et kort stop, for biler der er mere end 1,80-2m høje.

Endelig får vi øje på en tom p-plads, hvor der kun er nogle få biler, og en stor fransk autocamper. Ingen hegn, ingen bom. Vi er ellers på vej ud af en anden vej, men vender rundt

 I en af de tusinder af rundkørsler, og så kan vi endelig holde en tissepause og spise noget frokost, og et lille velfortjent hvil på ryggen. Det var et rent held, for vi er faktisk kørt forkert. Men det er det første sted vi ser. Byen er St. Cyprien-Plage, lidt syd for Perpignan.

 

Da vi igen fortsatte, havde vi ikke kørt ret langt før vi kom helt ud til vandet, - og her er der so ½-1 km. lang P-plads langs vejen, ved stranden. Der er masser af plads. Skråparkering til små biler, men vi holder på langs, lige som alle de andre store autocampere. Brugt middagspause eller ej, vi skal holde her! Vi skal ned og mærke på middelhavet, men først er det et sandt forhindringsløb mellem tusindvis af hundelorte, selv nede på en rigtige strand, i sandet. Det er sgu da helt utroligt. En familie er ved at bade, men det blæser kraftigt og vandet er hundekoldt. Så vi nøjes med et par fingerspidser og så op og sidde i læ op ad campingvognen og bare nyde synsindtrykkene. Foruden det blå vand er der også en enestående udsigt til Cataloniens Hellige bjerg, Pic du Canigou på 2784 moh., der er sne på toppen.

 

Da vi senere kørte, opdagede vi, at der også holdt en dansk personbil, måske var det dem der badede;-) Det var et multinationalt stop vi havde, sammen med en stribe autocampere fra: 2 D, 1B, 1I, 1 ZH, 2 F, 1 GB + nogle personbiler.

Vi fortsætter langs med Middelhavet og kysten. Landskabet skifter fra bymæssigt til åbne, golde sletter. Der dyrkes vin i disse områder, ”jorden” er bare småsten, men det ser ud til at vinstokke kan lide det sådan, der er allerede små grønne blade på, og de vokser meget hurtigt. Vi kommer også forbi en stor indsø, et vådområde som bliver flittigt brugt af vindsurfere, og der holder rigtig mange autocampere.

 

Vejen kommer ind mellem og op over nogle bakker, broer o.l. hvor vi får nogle meget fine udsigter ud over alle de 1000vis af ferieboliger, der ligger i klumper og byer, overalt.

 

Det mest gennemgående indtryk fra i dag er: Sarte pastelfarvede huse i gul/brune/røde nuancer, byggepladser, byggekraner, vejarbejde, omkørsel, rigtig meget nyt, - og meget ny vej.

 

Vi skal ud og finde vej N), mellem Perpignan og Narbonne, det lykkes. Vi er heldige for vi finder omfartsvejen udenom Narbonne. Byen ligger lavt og fladt men den helt enorme store Katedral rejser sig meget højt op over resten af byen. Vi fik øje på den på lang afstand, meget markant.

 


Camarguedeltaet ligger i Sydfrankrig, syd for byen Arles og mellem de to arme hhv. Grand Rhône og Petit Rhône af Rhônefloden, der udmunder i Middelhavet. Området er delvis sump, delvis marskland og er med sine ca. 490 km² Vesteuropas største floddelta. Området er et beskyttet naturområde, med over 500 arter af fugle. Mest kendt er de store flokke af flamingoer. I Camargue findes også de halvvilde hvide Camargueheste og det sorte kvæg. Områdets cowboys, gardians, opfostrer kamptyre, der eksporteres til Spanien.

De to største byer i området ud over Arles er Saintes-Maries-de-la-Mer, der ligger ca 45 kilometer sydvest for Arles og Aigues-Mortes der ligger i Camarguedeltagets vestlige hjørne.



Mellem Narbonne og Béziers skal vi igen ud til vandet, for at finde en bestemt ACSI-lavsæson campingplads. Som nævn er der meget vejarbejde og mange omkørsler, og rigtig dårlig og mangelfuld skiltning, de skilte der er, kan være svære at nå at tyde. Vi forsøger at finde pladsen ud fra kortet, men havner i en lille by, Sallies d’Aude, med vejarbejde og omkørsel, vi komme ind gennem smalle gader, og prøver fra flere sider af, prøver at komme ud af byen igen. Den vej vi skal, kan vi ikke komme, der er spærret af. Vi skal mod Fleury, vi runder byen endnu en gang, vender rundt og køre tilbage til den store vej, N9. Så køre vi længere nordpå, og drejer af igen, men på den forkerte side af floden Aude. Nu styre vi efter Vendres og Valras-Plage, da vi er lige ved at opgive det hele kan vi læse navnene på 15-20 andre campingpladser, men ikke vores plads. Vi havner ude i en lille lystbådehavn og dér får vi øje på et ganske lille skilt med det rigtige navn: Campingpladsen Aux HAMACS, Rooute des Cabanes, Fleury D’Aude.

 

Så går det af sted langs floden Aude, af en lille og meget dårlig vej. Pludselig går vejen op over en meget smal bro, der er kun plads til én bil, og vi kan intet se, for vi er halvt oppe. Pokkers, der kommer en varevogn så vi må bakke ned af broen igen, inden vi kan køre over broen og floden.

Vi kom over broen, men der er ingen skilt, skal vi til højre eller venstre? Vi vælger venstre og er heldige, vi finder der rigtige campingplads. Det var som at lede efter en nål i en høstak,

 

 

Vi går ind og venter, længe, på at damen kommer. Det er et stort papirarbejde for at blive skrevet ind, og sedler der skal udfyldes. Pris 10€ incl. el og bad, +  2 x 25 cent i persongebyr/miljø. Vi bliver personligt vist hen til det område, hvor vi skal vælge os en plads, inden hun går tilbage. Pladsen er under ombygning, så i den ene del er der byggeaktivitet i gang, det er bl.a. Poolen der er ved at blive udvidet.

 

Dette område er helt fladt, tørt og blæsende, men solen skinner. Det er en stor plads, med rigtig mange store Mobilhomes, af den slags vi mødte mange af, på ladet af store lastbiler. Det er en ny trend, som er ved at brede sig her i Sydfrankrig, smukke er de ikke, men det er nemt. Folk kan købe en ”hytte” på små bitte hjul, som i princippet er en ”flytbar enhed” eller en campingvogn, men i virkeligheden er det bare en hytte. Det vil sige at ens private hytte / mobilhome kan flyttes til en anden campingplads.

Disse hytter / mobilhome er lavet af plast, de komme helt færdige, bliver læsset af med en kran, selv om de har hjul på, kan de ikke bruges til noget. Det er 4 støtteben og et træktøj, alt som på en campingvogn. Det her er vis noget med nogle regler som skal omgås.

 

Vi går senere en aftentur, i strid kuling, ud til kysten og hjem. Her er ikke kønt.

 

Højeste dags temp. 22,7c

Kørt 181 km.

 

DAG 26

 

Fredag d. 14. April. - Langfredag.   Laveste nat temp. 8,1c

 

En rolig nat, blæsten har lagt sig, og det hat ikke været koldt.

 

Der er en håndværkere i sanitetsbygningen, som går og synger og snakker med sig selv. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt ved, - men han ligner min tidligere frisørs franskfødte mand så meget, at både Erik og jeg selv blev helt paf, uafhængigt af hinanden. En dobbeltgænger, eller måske et familiemedlem?

 

På denne plads skal vi både være lidt alternativ, men også kreative for at komme af sted med at få et bad, uden at få håndværkeren med ind samtidig. Der er kun et rum, i den ene bygning som er tilgængeligt, og selv der arbejdes der. Det er rigtigt hyggeligt når man skal på potten, og så står der en og arbejder på den anden side af døren…..på en stige. Nå men det gik jo det hele, og manden sang i hvert fald godt ;-)

 

Jeg blev vidne til et uheld foran kontoret. Lejerchefen blev bakket ned, mens han stod og snakkede med en kunde. Han blev meget chokeret og tog sig til ryggen, jeg ved ikke hvor alvorligt det var. Det var endnu et bevis på at, det med at køre bil ikke ligger lige godt for alle mennesker.

 

Vi er færdige, har CV hængt på krogen og er klar til at forlade campingpladsen. Men nej, - holder der en Italiensk autocamper midt på vejen, og lukker helt af for både ud og indkørsel. Han er ved at fylde vand på tanken, han har rigtig god tid, går og nusser rundt og tjekker lidt forskelligt. Vi signalere til ham, at vi gerne vil forbi, men han viser at vi må vente lidt. Det gør vi, stopper motoren, og venter.

- Italieneren er færdig og nu bakker han, langt, langt væk, i stedet for at køre lidt ind til venstre, hvor der faktisk er lavet en plads til formålet, for AV’er, men nej han bakker med det store skrummel, - jeg har jo lige set lejerchefen blive bakket ned.

 

På vej igen! Sol og høj blå himmel, og stile veje uden trafik.

Vi tager kystvejen tæt forbi Béziers, ud til le Cap d’Agde, via landtangen til Sète og Palavas les-Flots, videre forbi Montpellier, og kort efter det imponerende la Grande-Motte, ud til det store delta Camargue, hvor Rhônefloden løber ud i Middelhavet. Camargue er en oase for mange fugle, men også for andre dyrearter. Der er især 3 arter som turisterne kikker efter her, det er foruden de lyserøde Flamingoer, de sorte tyrekalve og de hvide, små, Camague heste. Vi ser en hel del flamingoer lang vejen, især omkring Frontignan er der mange.

 

Vi holder middagspause på landtangen, kort før Sète, ved den lange og fin strand. Vi kan sidde i læ af campingvognen, med en flot udsigt over det blå Middelhav og med solens kraftige genskin i vandet. Vi ser et par stykker der bader lidt væk, så jeg må lige ned for at dyppe tæerne. Vandet er altså temmelig koldt, så jeg nøjes med tæerne, og samler i stedet for en lille pose gratis souvenir, nemlig smukke musling skaller, i mange farver. Vi holder en god lang middagspause, mens vi prøver at se os mætte på udsigten. Flamingoerne trækker lige som gæs, og de siger næsten de samme lyde når de flyver.                            

 

Vi skal have handlet lidt ind, men det er stort set ikke muligt at parkere nogen steder, med et køretøj der er over 1,80 m. Der er store bomme for alle P-pladserne, for at sikre p-plads til at dem i lejligheder og husene, så skidt med os mobile turister. Vi har fået øje på en Lidl butik, så blinker væk fra vejen, men da vi komme ned til P-pladsen kan vi ikke være der, der er lavet små vænger, kun til små biler, og der er 1,80 m bomme ved alle vængerne. Ved hoved indkørslen er de store skydeporte af tykt jern, vi er på den. Vi er kommet ind, men kan ikke vende så vi kan komme ud, og vi spærre for det meste af parkeringspladsen. Erik vælger at køre ind bag endnu en stor skydeport, ud til en stor gru plads bag ved butikken. Jeg hoppe ud og løber ind og handler, mens Erik bliver i bilen og er køreklar, hvis det viser sig at der bliver ballade. Det bliver der, for en stor lastbil som er inde og læsse af, han skal lukke porten efter sig når han køre derfra. Så Erik må skynde sig ud, heldigvis er chaufføren venlig og giver ham et tegn først. Sikke en redelighed, - tænk hvis Erik med bil og campingvogn blev låst inde bag porten!

Han hold igen og fylder det hele da jeg kommer ud, men denne gang i den rigtige retning.

 

 

Vi køre helt ud i Parc Ornithologique (Fugle området) til Stes-Maries.de.la.Mer,  syd for Nîmes.  Der er ét stort menageri med masser af folk, biler, barer, restauranter og bade(sol)gæster. Det er ikke let at komme gennem byen, som er udstyret med karruseller og alt muligt gøgl. Vi har stadig campingvognen på krogen, måske ikke så smart når der nærmest er trafikkaos, på grund af gøglet.

Det er, efter vor mening, tæt på at være et totalt ødelagt naturområde. 

I hele det denne del af Middelhavs kysten har vi set rigtigt meget affald der ligger og flyder alle vegne, det er værre end vi nogen sinde før har set.

 

Mellem Albaron og Saint-Gillas finder vi en ACSI plads, Domaine du Crin Blanc. I dag får vi rigtig meget brug for Annies oversættelse af ”min seddel” med ”God dag, vi vil gerne……” Det er en kæmpe hjælp, både for os og campingpladserne, at vi har lidt hjælp med, sådan sprogligt.

 

Landskabet har i dag været fladt med rigtig mange fine udsigter.. på campingpladsen er der en helt fantastisk lyd, fra i tusindvis af kvækkende frøer. De bor bl.a. i nogle lange, gamle vandingskanaler. Luften nærmest sitrer af frø kvæk. Det har vi aldrig oplevet før, så intenst.

 

 

Højeste dags temp. 24,1C

Kørt 172 Km.

 

 

DAG 27

 

Lørdag d. 15. april.  Laveste nat temp. 11,5C

 

Vi bliver vækket af bjældeklang, som vi kender det fra får. Men det er ikke får, det er tyrekalve. Sorte tyrekalve, som bliver trænet af en cowboy til hests. Det er en grå og våd morgen.

 

Da vi forlader campingpladsen skal vi finde noget frisk brød. Det plejer jo ikke at være et problem, hverken hjemme eller i Skandinavien som helhed, men her i Frankrig skal vi åbenbart være heldige for at finde frisk og godt brød. Det er ikke fordi der ikke bages brød, for det bliver der mange steder. Men fordi ”Bourlangerierne” (bagerierne) ofte ligger i små ydmyge sidegader, inde i byerne, hvor det er næsten umuligt at finde en P-plads, når vi kommer kørende med en campingvogn.

 

De helt store supermarkeder har meget ofte et separat brødudsalg, men de halvstore- og discount butikkerne har det normalt ikke. Det kan være lidt svært, at spotte butikkerne når vi kommer kørende gennem byerne. Vi skal lære hvilke ”Navne” de forskellige typer butikker har.

 

I dag er der mange biler, mange folk og dermed meget trængsel da vi drejer d i den nærmeste by, St. Gillies, for at handle ind. Vi køre tværs igennem og næsten ud igen, og er lige ved at opgive. Men vi skal faktisk den anden vej ud af byen, så vi finder et sted at vende. Vi kommer nu om ad en anden vej, en bagvej som løber parallelt medhovedgaden, her kan vi holde, mellem et par porte. Erik blev i bilen og jeg går af sted, for at finde den bagerbutik vi tror vi så lidt tidligere, på et hjørne. Jeg er lige ved at gå forbi, for der står vinflasker i vinduet og ikke brød. Men jeg bliver fanget ind af duftene Ahaaaa - hvor dejlige dufte. Der er kun hvidt brød, ikke noget groft og fiberholdigt.

 

Med forsyninger af friskt brød, skal vi ud og se noget mere til Camargue området. Vi gør holdt ved et lille udsigtstårn, som hæver os ca. 4 m. op over det flade Rhône-delta, med indsøer og et meget rigt fugleliv. Vi kan ikke se ret meget mere, men vi ser da lidt bl.a. en lille flok lyserøde flamingoer. Men, først får vi lige en ordentlig regnbyge. Så vi går ind i campingvognen og spiser middagsmad.

 

I går var det højt klart solskin, i dag er det gråt og regn. Vi får meget mere natur at se i dag også fugle og sorte tyre. Først køre vi tæt forbi den store lagune og derefter længere mod syd på langs Grand Rhône floden, - uden at se den!

I Salin-de-Giraud tror vi at der er en bro over floden, for sådan ser det ud på vores kort, men pludselig holder vi spærret inde i en færge kø

 

Nogle skilte fortæller forskellige ting, som vi ikke kan læse. Men vi kan se at færgen ligger der, at der køre biler af og der kommer flere biler til i køen. Vi skal vælge en kø, og vi kan ikke forstå skiltene, det er svært men vi er heldig og vælger rigtig. Den anden kø er vist for folk med kort/abonement.

 

    

Vi venter længe. Personalet holder vist pause. Endelig bliver der givet tegn til at køre om bord. Vi bliver vist ind i midten, men der må pakkes lidt tæt så de kan lukke bag ved os. Det er en lille åben færge, som blot skal sejle os over på den anden bred. Prisen er 4,50€

Så snart færgen har lagt fra land, så begynder det at vippe. Det blæser meget, lige på tværs og strømmen i floden er meget stærk. Sikke en vippe tur vi får. Hele turen tager ca. 5 min.

 

Da vi er kommet i land igen, køre vi de få kilometer ud til Port-St-Louis du-Rhône. Det er en lille pæn by, der ligger allerlæn gst ude i deltaet, med lystbådehavn og palmetræer, - i stiv kuling. Palmerne får en ordentlig ”ruske-tur”, lystbådene ligger og ruller rundt og det hyler og synger fra masterne. Vi vender om, finder en postkasse og får sendt et kort, som vi har haft liggende et par dage.

Retur, langs med Grand Rhônes øster bred, til Arles. Vi finder vejen mod Maussane les Alpilles, hvor der er en campingplads vi har læst at et par danske campister holder meget af. Så vi finder vejen og campingpladsen, men vi skal ikke der ind. For det første er der fest i byen, så vi næsten ikke kan komme frem for mennesker. Foran campingpladsen holder folk i en lang kø, for at komme ind. Pladsen ligger næsten inde i byen og der er marked eller noget der ligner en byfest, og i morgen er det Påske dag og weekend, og vi har ikke lyst til alt det uro. Vi kikker lidt på pladsen, på folkelivet, på byen og lister videre mod St. Remy, mod Cavaillon men lige pludselig får vi en indskydelse, tager en hurtig beslutning og drejer til højre ved et skilt med ”camping”. Vi køre, lidt langt synes vi, men lige pludselig er vi der. Det er en såkaldt gårdcamping, vi ser dog ingen dyr, og det ligner mest et hyggeligt hus med en stor have.

 

Camping ”LE PESQUIÉ ”, Route du Mas d'Aubergue, 13810 Eygalières.  Pris: 11,10€

 

Find placering og vejvisning på deres egen hjemmeside: Se på: Engelsk /PLAN.  
www.camping-pesquie.com/

 

Camping at the farm between S aint- Remy de Provence and Eygalières at the foot of the massif of the Alpilles (alt. 498 m). The camping "The Pesquié offers 25 places in an environment of calm and cool on a hectare of green meadows and shaded.

 

Vi aner faktisk ikke hel hvor vi er, vi skal have kortet frem og prøve at finde ud af hvad vej vi har kørt.

Men, det vi kan se er, at vi er havnet på en lille camping á la Ferme. Det er som at komme på familie besøg, men vi kender ikke familien. Først bliver vi ledt om bag ved huset og her er pladsen. Det ser ud til at især mange teltcampister, teltvogne, eller folk med små campingvogne der søger denne plads. Vi har alvorlige sprogproblemer, og det er et problem for værtsfolkene vil rigtig gerne snakke, og vi er faktisk helst fri, lidt ærgerligt og vi er bange for at virke afvisende.

 

Det her er en campingplads, hvor vi kommer meget tæt på hverdagslivet, i denne del af Frankrig. Det er utroligt malerisk, ren idyl. Men, det er sandelig noget helt andet end det vi forvendte danskere kender fra Danmark. Der er hvad der skal være, her er rent og pænt. Det er bare lidt gammeldags.

 

Man kan bl.a. købe lys og mørk honning, oliven olie og vin. Jeg køber et glas honning samtidig med jeg betaler for overnatningen.

Den lyse honning kommer fra de vilde blomster, den mørke kommer fra krydderurter der vokser på bjergene.

 

Vi stiller op og kommer i snak med en NL mand, som samler orkideer og katalogisere dem, meget professionelt. Der er overraskende mange folk på denne lille plads, men vi ligger ikke tæt. Der er mange telte og mange unge. ( Den mandlige ejer var lidt sur over, at vi kun blev én nat)

 

Kørt 152 km.
Højeste dags temp. 20C
                                                      
(billede af hus)

 

 

BILLEDER: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208464





  • DAG 28


Søndag d. 16. april. Påskedag. Laveste nat temp. 8,4º C


Vi forlader dette lille romantiske, provencalske eventyrsted, og køre et stykke tilbage ad samme vej, som vi kom fra i går. Så nu kan vi se at vi er 2,5 km. nordvest for Eygalières, ved vej D74A, sydøst for St. Remy.


Der er helt vildt meget trafik, og folk køre overraskende stærkt på de forholdsvis smalle veje. Der er så tæt trafik, at det er svært at komme ind i rækken af biler. Det er som om alle i Frankrig skal et andet sted hen, inden middag. Det er Påskedag og søndag, så det er både søndag, påske- og weekendtrafik, det burde vi havde tænkt på og blevet liggende på den gård-campingplads. Vi følte os bare ikke rigtigt hjemme der, det var næsten for ”privat” og for ”intimt”, vi vil gerne have lov at være i fred på en campingplads, og ikke ustandselig have værtsfolkene til at følge vores mindste bevægelse, og konstant få en kommentar, som vi desværre ikke kan forstå, det er anstrengt! Derfor køre vi igen, - uden at vide hvad der venter os.


På østsiden af Cavaillon, i byen Coustellet er der påskemarked m.m. det ser ud som en byfest. Folk strømmer til fra nær og fjern. Vi holder allerede i kø langt uden for byen. Vi skal blot lige igennem, men det tager sin tid. Vi oplever, hvordan franskmændene bare ”smider” bilen fra sig, hvor de synes. Nogen holder oppe på helleanlæg, midt på vejen, i krydset. Vi kunne have gået hurtigere end vi kom frem i køen, men vi får så også lejlighed til at studere det hele lidt mere.

Da vi er næsten gennem byen, kan vi se at der kommer en tilsvarende kilometer lang kø fra den anden side, og ind til byen. Vi troede ellers, at folk i de katolske lande gik i kirke om søndagen og især i påsken, men nej.... de skal ikke i kirke...... nej -de skal på marked!

Da det bliver middag, mellem klokken 12.30 og 13.00 er alle nået frem til det de skal, for vejene er som blæst, helt tomme for biler. Mærkeligt men dejligt!


Vi køre øst på til byerne Cavaillon, Apt, Manosque, Valensole og Riez.


I Manosque får vi øje på en bagerbutik den er åben, og der er plads udenfor, til at holde med både bil og CV. Vi køber et brød og 2 store kager. Kagerne er firkantede, høje og lysebrune, med lid fluormelis drysset på toppen, og en lidt sej nødde-bund. De bliver købt med øjnene. - Senere, bliver vi enige om, først at dele den ene. Kagerne er ekstremt søde. Den første halvdel smager rigtigt godt, men den næste bliver hurtig lidt for meget, men ned kommer de.


Fra Manosque og til Riez la Romaine køre vi på mindre vejen. Vi kommer hurtigt op og får en flot udsigt til hvide bjergtoppe, formentlig plateau de St. Cristol. Vi komme gennem et stort område med snorlige rækker, og meget lange lavendel marker. Der er rigtig mange frugttræer her, og oliventræer. - Og der høres meget fuglesang!


Tilfældigt finder vi ind på en lille og hyggelig campingplads: Rose de Provence, navnet er da idyllisk. www.rose-de-provence.com/


Campingpladsen ligger i kanten af den lille by Riez la Romaine. Der er en stille, rolig og afslappet stemning. Her er ikke fyldt op, - mange NL og GB vogne, og så er de de reneste og pæneste sanitære forhold vi har set i Frankrig. - Men wc'erne er stadig uden bræt på.


Kørt 125 km. Max temp. 25,6°C

 


UGE 5





  • DAG 29


Mandag d. 17. april Laveste nat temperatur 4,4 °C


Det har været en dejlig rolig nat, men kold. Vi har ikke taget el, så vi har brugt lid gas for at holde varmen. Vi køre stadig med den første gas flaske, 10 kg. BP.


Efter morgenmaden går vi en tur ind i byen og handler lidt. Først og fremmest mangler vi mælk. Det finder vi i en lille bitte butik i en sidegade, i den gamle bydel, - det er lidt af en oplevelse. Så lille en butik, at man næsten ikke kan komme ind.


I en anden butik, lidt større, og på hovedgaden, køber vi frugt, tomater og frossen, flødestuvet spinat og mysli. Der er mange mennesker på fortovs caféerne, og i de mange bitte små butikker. Det er mange år siden at vi har set så små butikker i Danmark, men det er rigtigt hyggeligt.


Vi går hjem ve vores indkøb, og spiser til middag. Sider lidt i solen, læser og planlægger lidt for dagen i morgen.


Det bliver til endnu en tur til byen, men i en anden retning. Først ser vi en ekstrem stor P-plads. Stor, til en by af den her størrelse, og så er den gratis. - Men da vi får øje på nogle gamle romerske søjler, så forstår vi bedre P-pladsens størrelse. Der kommer nok en turistbus en gang imellem, og selve byen giver ikke plads til busser. Søjlerne er meget flotte. Vi får et kig ind i et lille kapel, gennem et ståltråds gitter. På 5 søjler hviler en kuppel, samlet af hvælvinger. Der er noget der ligner en mindeplade, eller altertavle...men vi kan ikke læse hvad det er.


Vi fortsætter rundt gennem en lille park, og smutter lige ind i den meget store kirke, som står åben, men der er rækværk for selve indgangen. Der er masser af levende lys rundt omkring inde i kirken. Det er blevet kaffetid, så vi finder igen campingpladsen.


Efter kaffen klipper jeg Erik, som må nøjes med et næsten koldt bad, det er han noget utilfreds med. Mon det er solopvarmet? - Så er han for tidlig på den :-)

Jeg vasker lidt tøj. Vi høre lidt torden brag, men der sker ikke mere....


Der har været lidt opbrud på pladsen i løbet af dagen. Hele 6 enheder er rejst i vores del af pladsen, og 2 nye er kommet til.


Jeg har fået lidt for meget sol, av!


Kørt 0 km.                       Max temp. 25,6°C

 

  • DAG 30



Tirsdag d. 18. april Laveste nat temperatur 2,7 °C


Det har været en rigtig kold nat, så vi måtte igen bruge noget gas for at holde varmen.


I dag skal vi på udflugt, så vi pakker madkurven og kaffen. Vi skal rundt om Gorges de Verdon, den fantastiske og store Canyon. Vi fanger lige campingmutter, da vi er ved at køre. Vi fortæller at vi tager strøm næste nat, og så betaler vi for 3 nætter, i alt: 35,35€ + 2 postkort á 0.80€.


Moustiers Ste.-Marie, ca. 14 km fra Riez hvor vi bor.


Vi stopper op og ser os lidt omkring, men fortsætter mod Gorges du Verdon.

Højt oppe over byen ligger der et gammelt citadel / kloster, som man kan gå op til. Hen over en dyb kløft ved byen hænger der, fra bjergvæg til bjergvæg en kraftig jernkæde. I kæden, midt over kløften, ses en gylden fem-takket stjerne, den stammer fra 1200'tallet. Byen er kendt for en flere hundrede år gammel fajance produktion.


Vi køre ud i en lille rundtur, tror vi, men efter 8 km. Med smal og snoet hyldevej, ude på kanten af kløfter, så står der 2 skilte med ”Indkørsel Forbudt” - lukket 50 m fremme. Det er nu tæt på frokost, så vi en stående frokost, af de sammenklappede madder, og pludselig ser vi en græsgrøn øgle, en gekko på 30-35 cm lang. Den sidder på nogle sten kun 3-4 m væk. Jeg bevæger mig i slowmotion for ikke at skræmme den væk, mens jeg prøver at zoome ind men kameraet. Det er et nyt digitalt, og jeg er ikke helt dus med det. Søgeren er for dårlig, når jeg ikke har briller på, og med briller kan jeg ikke se noget. Et fandens dumt dilemma med briller, stadig kun læsebriller... måske derfor? Jeg tager nogle billeder og håber at der kommer noget på :-) Jeg tager endnu et skridt, for af få den rette vinkel, og vips - så er den væk!!!!


Nå men vi fik et fantastisk syn, og tænker på noget vi har læst, om at de der gekkoer løber op af husene og ind i husene, og er alle steder..... uha !


Vi må de 8 km tilbage. Vejen er stadig meget smal, og pludselig er vi ved at blive torpederet af en idiot der komme imod os, ovre i vores side, lige da vi er på vej ud af et sving. Sikke et chok. Det er som om han slet ikke er nærværende, vi bremser og han når lide at undvige. Pyha – det var en meget grim oplevelse.


Vi kommer over nogle højdepunkter, angivet med vejsten med navn: Col de....?

1054, 1063 og 1180 .m.o.h. - de 1180 er ikke vejens højeste punkt.

Vi får nogle regnbyger, ikke slemt, men den ene faldt i Castellane, så vi vælger at fortsætte.


På sydsiden af Gorges du Verdon ser vi store områder med lav på de lave træer, det ligner ”rensdyr lav”. Vi ser også bøgetræer i knop og ny udsprungne blade.


Vi er nød til at droppe, at køre helt rundt om søen. Vi er totalt flade. Det har været en lang dag, med meget hård kørsel for Erik, næsten uden pauser. Vi savner vores campingvogn, så vi kan blive lagt ned. - Vi minder hinanden om, at der jo er en grund til at vi er blevet pensionister.... Vi kan godt ligger forsæderne lidt ned,men det bliver aldrig det samme. Desuden er vejene ikke til campingvogn!


Der er overraskende mange turister, trods årstiden. Det har været en fantastisk tur, med mange flotte oplevelser, - men lang. Vi triller hjem til campingpladsen, men tanker benzin på i byen med stjernen. Solen skinner og oplyser guldstjernen, som ses op mod en sortblå tordenhimmel. Vildt flot, men vi skynder os hjem før det går løs.


Kørt 180 km udflugt uden cv. 20,1 °C


  • DAG 31


Onsdag d. 19. april laveste nat temp. 2,7°C

Vi må op i nattens løb. Erik må ud og flytte kablet til et anden sted, for vi har åbenbart sprunget sikringen. Vi sover videre. Da vi står op begynder jeg at nyse.


Jeg har været plaget af pollenallergi, men det har ikke være så slemt de sidste dage, men nu skal jeg til det igen. Birkepollen, som vi plages af i de nordiske lande, har jeg været gennem et 5 år langt vaccinations program, destabilisering, og det virker godt, men det her er jo ikke birk.......


Efter morgenmaden går vi en lille tur ned i byen, på marked. Vi handler lidt mad og lidt souvenirs. Så pakker vi sammen, drejer campingvognen rundt og er klar til at køre kl. 11.30, i sol og varme. Vi betalte i går, så vi må køre når vi vil. Vi har være meget glade for denne lille og stille plads. Eneste minus er, at til og frakørsel er lidt snæver.



BILLEDER: 
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208527



Turen går nu stik syd, ad D11, D13 m. fl. Vi kommer til Quinson, Barjols, Brignoles, Hyères og til La-Londe-les-Maures, på de gule D-veje.


Den første del af turen køre vi oppe på en flad højslette, med ”bløde” bjerge hele vejen rundt. Ved Quinson køre vi ned fra sletten.

I Barjols havner vi i en trafikprop. Der er lyskurv, først rødt, vi holder længe, triller lidt frem. De franske lyskurve er reguleret med fotoceller eller følere i vejen, så det er vigtigt at man køre helt frem til stop linien. Nå, men endeligt bliver der grønt og vi køre frem, der er smalt, og så er det STOP! Der holder lige en olietankbil, der er ved at fylde fyringsolie på ved et hus. En lille smal bil kan lige komme forbi, men vi kan ikke. Der er ikke andet at gøre, end at vente til han er færdig. Bilerne de kommer imod os må også vente, men da oliemanden er færdig med arbejdet drøner han videre. Vi skal nu kantes forbi alle de holdende biler, og der er meget smalt og uens, og de ventende er utålmodige. I mange situationer var der kun lige plads til et stykke papir mellem sidespejlene. Erik køre godt og sikkert, men de andre..... dem kan vi aldrig vide hvad de finder på!


Det bliver en stegende varm eftermiddag, med vinduerne åbne og nys, nys, nys.


Vi køre lige ind og vender i Hyères, men det får vi ikke meget ud af.

Vi har bestemt os for en ACSI plads til 14, Miramar Camping ved havnen (le port) i La-Londe, lidt øst for Hyères. Vi er ude ved Middelhavet igen, og det blæser lidt. Campingpladsen er meget svær at finde. Skiltning, en en disciplin franskmændene IKKE er eksperter i !!!!

Vi er rundt og vende 34 gange, før vi finder skiltet til ”Le Port”, der efter køre vi forkert, skiltningen forsvinder, køre forbi men kan ikke nå at stoppe, da vi køre forbi campingpladsen. Vi må stoppe, og Erik ud på en lille gåtur, så han kan se hvor indkørslen er, helt præcist. Vi vender skuden endnu engang, og så er vi endelig i havn.

Havde det ikke været på grund af rabatten, at vi er godt trætte og at resten af ”Guldkysten” nok er værre, så havde vi givet op.


Vi bliver tage fantastisk godt imod i receptionen, af en meget sød og flink dame. Hun er ved at falde i svime, da hun finder ud af at vi er danskere. Det er ikke tit der kommer en dansker på den plads. En dejlig plads, med skygger fra en masse træer, som det dog er lidt svært at komme rundt om. Vi går en tur ned til lystbådehavnen, restauranterne og sovenier butikkerne. Der er dejligt, men kommer alligevel til at fryse i den kortærmede bluse, helt ude i havnen.


Middelhavet ligner alt andet vand, det er kun omgivelserne der er anderledes at se på. Lystbådene er nok større og dyrere her, men det er alt andet også.


Der er nok mange der mener at det er tæt på at være blasfemisk, at være her uden også at spise den lokale mad. Men vi nøjes med at kigge, dufte og går hjem og bruger de sidste dages rester, med et spejlæg til.


Ved mørket falde på, begynder nogle fugle at sige underlige, høje og korte lyde. Der er 2 eller flere, med lang afstand mellem, det er som om de signalere til hinanden. De blev ved til det blev lyst! Vi kan ikke finde ud af hvad der er for fugle.


Kørt 137 km.                      Højeste dags temp 25,4°C




Turen og historien fortsætter på ny side, - snart køre vi op over bjergene og ind i Italien, og tilbage til Frankrig dage efter.

Se BILLEDER:
http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a208808


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE