2007 BERLEVÅG, KONGSFJORD, BÅTSFJORD, TANA 3:4

Del 3:5

Vejen til Ishavet!

Varanger - Halvøya

 

Del 3:5

……. Her fortsætter rejsedagbogen fra de forrige del


 Dag 29

Mandag d. 2/7 – Laveste nat temp. 9,4 c

Vi vågner op til en fin og stille morgen. Franskmanden, som sover i bilen, er vendt tilbage. Vi nyder stilheden og lyset, som er næsten eventyragtigt.

Da vi endelig har besluttet at fortsætte, så må vi alligevel blive lidt endnu. For der kommer lige et stort skib, som skal forbi i denne lille passage. Det er lavvande, og vi er lidt overrasket over, at der overhoved er dybt nok til at det kan komme ind. Så vi venter lige, så vi kan se om det lykkes. Strømmen er udadgående, og skibet bruger meget energi, men komme ikke rigtig nogen vegne, så vi får rig lejlighed til at studere det rigtigt, mens det passere forbi os, i det smalle udløb. Skibet er på vej ind til det store Kvartsitbrug, på den anden side af fjorden.

Kongsfjordfjellet

.... Fortsat rejsedagbog..... del 3:4

Vi lister, så stille vi kan, tilbage af vaskebræt vejen og drejer i retning mod Berlevåg og Båtsfjord.

Først kommer vi forbi den dejlige fri-campingplads, hvor vi stegt pandekager i 2004. Desværre, så er det ikke længere mulighed for at komme der ned. Vejen er blevet hævet med ca. 1 meter, og der er ikke lavet nye nedkørsler til det enormt store naturareal. Det er synd, at mange af de dejlige pladser forsvinder på den måde.

I Austertana drejer vi af mod en dagligvare butik. Men da vi ser ”butikken” mister vi lysten og modet. Et par ”lokale” sidder uden for på en bænk. Erik mener, at især den ene af dem ligner en der lige er trådt ud af en western film, han mangler bare lige revolver bæltet! Et helt igennem snusket sted, vi fortsætter, og mangler pludselig ikke noget.

Vi køre op over til Kongsfjordfjellet og holder et par pauser, og vi henter drikkevand samme sted som i 2004. Dengang vaskede vi også lidt tøj her, - det tørrede så hurtigt, at jeg bare skulle stå oh holde det op mod vinden i få minuttet. Derfra følger vi vejen over Båtsfjordfjellet til havne- og fiskeribyen Båtsfjord. Vejen er relativ smal, og der bliver kørt stærkt på de lange veje. Der køre rigtig mange køle-fiskelastbiler, bl.a. ser vi en masse danske lastbiler.

I Båtsfjord er det første vi ser, lufthavnen, altså den gamle. Men får også øje på tårnet fra den nye moderne lufthavn, på toppen af et lille fjell. Der er et Info-skilt hvor der bl.a. står at der er Caravan Parkering ved sportshallen, og et kort med en masse tal på. Vi køre ind i byen, med fiskerihavnen og mange både, bl.a. store Russiske Travlere.

Vi fortsætter, det er tæt på kaos og vi kan ikke se, at der noget der hedder færdselsregler. Det er endda svært at se hvad der er vej, - så er der også lige vejarbejde i bymidten, med omkørsel. ”Vejen” er fyldt med store huller og svært skæve veje. Vi kan ikke anden end følge strømmen, og havner på den måde ude ved en mole, i udkanten af byen. Der får vi øje på et areal, der er opfyldning mellem molen og kajen. Der mener vi godt vi kan holde en velfortjent pause. Vi har ikke set et eneste skilt med Camping Parkering eller Sportshal, eller for den sags skyld heller ikke nogle andre skilte, med noget som helst.

Vi bliver holdende her. Først går vi en lang tur rundt i byen, og går også et smut ind i byens kirke. Den ser lidt ”fabriksagtig” ud ude fra, med røde sten. Men indvendig er den flot og enkel, med et virkelig flot glasmaleri/ glasmosaik, som fylder hele den ene endevæg.

Kong Harald, Hurtigruten, ankommer kl. 20, med et meget højt og meget langt TuuuuuuuT. Vi bliver aldrig trætte af, at se på skibe som ankommer, se på livet og alle de travle mennesker omkring et anløb, af så stort et skib.

Senere på aftenen får vi selskab af en norsk Autocamper og en svensk CV(Sävsjö). Vi har en rigtig 1.kl. udsigt. Ser kystvagten gå ud, og en masse udenlandske søfolk som lige skal vende molen, og se ud over Ishavet.

Vejret er klaret op i løbet af dagen, så vi har en 99,9% skyfri aftenhimmel.

Kørt 76 km.  -  Højeste dags temp. 18,3 c

Ved den yderste mole i Båtsfjord

UGE 5


Dag 30

Tirsdag d. 3/7  -  Laveste nat temp. ? ca. 8c

I dag tager vi hul på vores 5. uge.

Det har været en fredelig nat, vi var lidt spændte på om Hurtigruten også ville give et lige så højt, og langt TUUUUT når de igen forlod Båtsfjord kl. 01, men det blev kun til et lille dut, til afgang.

Da klokken er 03, i nat, varmer solen allerede så meget på bagvinduet, at jeg må hænge et fleece tæppe op, for at holde ud at sove længere. Vejarbejderne, som har besat byen, begynder at arbejde kl. 6.

Vi forlader molepladsen og byen igen, efter morgenmaden. Nu er klokken ved at være 9 og butikkerne er åbnet. Vi skal lige ind til RIMI og handle. Vores norske naboer i AC’en har været på fiskeauktion og købt en stor pose fuld fisk. På vej ud af byen, tager vi lige en tur på ”bjergbestigning”, vi vil gerne se Lufthavnen, inden vi igen køre den lange vej, over det smukke og vilde Båtsfjordfjellet, på 358 m.o.h. på det højeste sted. Det ligner højfjell, planter og dyr tror også at det er det.

Det er egentlig vores plan, at køre ud over Syltefjordfjellet, til Nordfjord, men vi dropper det. Der er 29 km dårlig vej, hver vej. Det er et forladt fiskerleje, og vi mener ikke at forholdene er til at køre der med CV.
Elven langs vejen er berømt, og søges af ”vilde” lystfiskere, men vi orker ikke 60 km meget og smal vej, med CV.

I stedet for køre vi til Berlevåg, som vi kender og synes godt om. Vi nyder den flotte natur og de mange gode havudsigter, der er langs meget af vejen. I modsætning til vejen til Båtsfjord, som kun går over højfjellet, og stort set uden træer.
Klipperne, på vej mod Berlevåg, har de mest fantastiske farver, forvitrede klipper som er rene skulpturer, står langs vejen og kysten.
Selve vejen er smal og lidt dårlig, med mange dybe huller.  

Det er forståeligt, at vejene heroppe er i så dårlig stand, for der køre ufattelig mange, tons tunge køle-lastbiler, med fisk til Danmark. Men vi skal også huske den lange og hårde vinter, hvor vejene er dybfrosne.

Men lige nu er her dejligt, desværre er der for få og små holdepladser, så vi rigtig kan nyde synet, og tage nogle gode billeder. Motiver er der nok af, jeg vil bare ønske at de også engang vil lave nogle gode ”Foto-pladser” de rigtige steder.

I Berlevåg køre vi først ud til Berlevåg Kaj, for rigtig at se på de Fransk patenterede Tetrapoder, som vi ikke fik nærstuderet sidste gang vi var her, i 2004.

Veines

 

BERLEVÅG
 

Historie, økonomi, kultur og folk.

Berlevåg kommune ble opprettet 1 juli 1913, tidligere var det en del av Tana. Mellom 1913 og 1975 ble det forsøkt bygd molo 4 ganger, for å skape en trygg havn mot det brølende Barentshavet. Da den trefje kollapset etter en storm i 1959, ble den eksisterende moloen bygd opp av store betong-tetrapoder. Ved inngangen til Berlevåg står en som ble signert av Kong Olav da moloen åpnet.

Under ”Den brente jords taktikk”, ble de fleste samfunn i Finnmark brent av nazistene da de trakk seg tilbake i 1944. ”Av Berlevåg var det ikke en spiker tilbake”. I Kongsfjord og på Veines ble bebyggelsen spart, og der er nå de fleste bygningene restaurert slik at de representerer en unik arkitekturarv. Man kan følge bygningenes utvikling gjennom de siste hundre år, i et levende lite samfunn.

Berlevågs hovednæringsvei er fiske og fiskeindustri, stedet ble grunnlagt fordi vi ligger ”midt i fiskefatet”, men i det siste er også turisme blitt viktigere. I all tid har det foregått handel, og historien, menneskene og kulturen er også formet gjennom nær kontakt med de nære naboene, Finnland og Russland. Folk her er vennlige og generøse, og alle kan føle seg velkommen slik man blir møtt uten fordommer.


Årstider.

De fleste besøker Berlevåg om sommeren, når man kan oppleve midnattsol og kanskje varmt vær. Vi anbefaler også besøk i mars-april, da er den hardeste vinteren over, og solen er tilbake, men det er fortsatt vinterlandskap og nordlys. Sensommeren byr på sopp og bær og et spesielt oransje-rødt landskap som bader i det helt unike lyset fra en lav sol, rett før den forsvinner. Fra 11 november til 2 februar er solen under horisonten, og man kan oppleve det magiske blålyset, uendelig stjernehimmel og det flotteste nordlys.


Klima

Berlevåg har moderate vintertemperaturer, slik det er langs kysten på grunn av Golfstrømmen. Temperaturen er sjelden under -15C, men til gjengjeld har vi en del vind. Om sommeren kan det bli opp til 25C, selv om det ikke alltid er slik.


Praktisk informasjon.

I Berlevåg finnes lege, tannlege, helseverksted med massasje og akupunktur, politi, bank, bensinstasjon, internett på biblioteket, mekanisk verksted, dagligvarebutikker, den ene med post i butikk, diverse butikker, frisører, to puber og campingplass. Det fins overnatting og spisesteder både i Berlevåg og Kongsfjord.


Kuriosa.

De aller fleste nordmenn kjenner filmen Heftig og Begeistret fra 2001, som viste Berlevåg Mannsangforening, som fortsatt øver og kan påtreffes i Værret.

Karen Blixen la sin novelle Babettes Gjestebud til Berlevåg.


Dessuten er flere filmer tatt opp i Berlevåg.

 

 

 


 
Berlevåg Kommune:

http://www.berlevag.kommune.no/

FAKTA

 

Berlevåg, navnet kommer af Perlevåg, pga. perlemuslinger i elven eller også af det samiske Bæral-Vákki, enorme bølger, som skyller ind over land fra havet under pålandsstormene.

I 1882 fejede en storstorm ind over Berlevågen. Store dele af fiskerflåden gik til bunds. Noget tilsvarende skete tidligere i 1900 tallet. Nye moler blev bygget, men det hjalp ikke før Svartoksmolen og Revnesmolen blev færdig bygget i 1973.

Her er registreret bølgehøjder på 9,80 m. uden at molerne er bristet eller blevet skadet. Tetrapoderne, som er fire-armede betonklodser som er filtret ind i hinanden, er et fransk patent. De er 6,3 m. og vejer ca. 15 ton stykket.

Selve molehovederne har Tetrapoder på 10 m og vejer 25 ton.

Der er lufthavn 4 km fra Berlevåg.



Der blæser en frisk vind inde ved land, men vi skal ikke ret langt ud af molen, før det kniber med at holde os fast, og holde på hat og briller. Vi har forberedt os på blæst og køligt vejr, men det ender med, at Erik må have mit lilla tørklæde op om vinter huen, og ned om hagen, for at holde huen på hovedet. Det er et ømt syn ;-)

Tetraopderne er kæmpe store, 15 ton vejer de stykket. Alligevel kan vi se, at havet har flyttet rundt på dem der står alene. De største af dem vejer 25 ton, og det er kun på grund af den helt specielle konstruktion og sammenfiltning, at de kan modstå Ishavets uendelige voldsomme kræfter.

Der er rigtig godt nu, at have huset med os. Vi skal først ind i CV og have varmen. Så køre vi ind til byen og op til kirken. Den er desværre låst, så vi må nøjes med det udvendige og så nyder vi udsigten, men vi sidder i campingvognen og drikker eftermiddags kaffen. Senere køre vi ned i byen, stiller vogntoget og går rundt og ser på byen, små handler og indsnuser stemningen, havluften og fiskelugten. Vi kikke lidt på campingpladsen, som vi også gjorde i 2004, men den er ikke blevet mere tillokkende, Det er synd, at et så dejligt sted, ikke kan finde en bedre placering til byens campingplads. Ja, det er sådan set ikke selve placeringen der er noget galt med, men der er alt for lidt plads. Hvorfor skal man ligge så tæt, som på en P-plads, når hele Varanger-Halvøya ligger lige uden for indhegningen?

Vi kikker lidt på det lille museum (40kr/pers) går tilbage til bil og Cv, og køre uden for byen, ud til lufthavnen, som ligger ca. 4 km uden for byen. Vi kan ikke være på vores gamle soveplads, for der holder en masse entreprenørmaskiner. Vi fortsætter lidt længere ud, og finder et fint sted, for enden af landingsbanen. Her bliver vi i nat.

Der er den fineste udsigt, både til Det Nordlige Ishav, men også til dem der arbejder på landingsbanen, med de store maskiner. Langt senere kan vi se, at alle de gule maskiner bliver fjernet fra landingsbanen, en bil køre rundt og rydder op, og samler ting op. Lysene tændes langs banen, og der snart kommer der en lille 2 motorers propelmaskine fra Wiederø, i lysegrøn/hvide farver. En flot maskine. Der bliver læsset af og læsset på, mennesker kommer og mennesker rejser. Kort efter letter flyveren igen.

Hele dagen har der ligget en tyg tågebanke langs hele kysten, men nu står solen lavt og tågen er ikke længere helt så tæt. Vi vil jo gerne se Hurtigruten når den sejler gennem den røde solstribe, ved midnatstid. Men den gemmer sig lidt i disen. Vinden har lagt sig så natten bliver rolig.

Kørt 103 km  -  Højeste dags temp. 19,7c

Har du tidligere set filmene fra Berlevåg, med Berlevåg Mannsangsforening, så må du også se denne.

 

FORTSATT HEFTIG OG BEGEISTRET

Hvordan går det med det berømte mannskoret fra Berlevåg, åtte år etter film-suksessen HEFTIG OG BEGEISTRET?

Vi følger koret på busstur til Båtsfjord og retur med hurtigruta til Berlevåg. Underveis underholder de med konsert og gode historier. Igjen skal vi møte noen av hovedpersonene fra filmen, og får vite hva som har skjedd i årene som har gått siden de satte hele Norge på hodet og ble superkjendiser. Dette er en før-premiere på filmen, som skal vises i NRK1 i februar.

Se Ca. ½ times udsendelse:
http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/465953


Lokalnyt:

http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/troms_og_finnmark/1.6486232

 

Campingplads og Pensionat i Berlevåg

Dag 31

Onsdag d. 4/7  -  Laveste nat. Temp. 6,9 c

(lidt tilfældigt, men vi er her på de samme datoer, som i 2004)

Midnatssol – Eller, - Den lange dag !

– Man taler om midnatssol, men egentlig er det slet ikke sol ved midnats tid, der er det helt specielle. Solen ligner jo en hvilken som helst lavt stående sol.

- Nej det der er det specielle er, at det IKKE bliver NAT.  At det faktisk slet ikke bliver midnat! Det bliver nemlig ikke mørkt, kun lidt lavt stående sol. Det er dag hele døgnet, alle 24 timer.

Naturen oplever ikke de lyse og mørke timer. Planter gror døgnet rundt. Vækstsæsonen er også meget kort, men også hektisk.

 Dagslyset forhindrer mennesker, dyr og planter i, at have en almindelig døgnrytme, livet leves uden afbrydelse af en nat. Børn leger så længe de kan holde sig vågne, sover og fortsætter legen.  Det betyder også, at man ikke oplever nattes behagelige kølighed, ej heller nattens vidunderlige stilhed.

Solen skinner, og bager ned, den varmer så snart den er begyndt at stige igen, efter den har hilst på horisonten, mere eller mindre, i sæsonen.

*

Vi ligger ved Berlevåg Fly plads og der er man i gang med forbedringer af start og landingsbanen, med en masse store entreprenørmaskiner. Men til vores store undren, går arbejdet ikke tidligt i gang her til morgen. Men kl. 8.40 ankommer det samme fly, som vi så i aftes. Så møder byggefolkene. Efter 5-10 min letter flyet igen, og arbejdet kan gå i gang. Så kan de arbejde hele dagen, lige indtil aften flyveren kommer, ved 21 tiden. De giver 12 timers arbejdsro, derfor mødte de ikke så tidligt til morgen!

Vi havde snakket om, at bestige Tanahorn, eller i det mindste prøve hvor langt vi kan klare at gå. En dum vane vi har, vi går så langt vi kan klare, så holder vi en god pause, får lidt energi til maven, og så går vi tilbage igen. Men ikke i dag! Der ligger en mørk tågebanke langs kysten, havgus, så vi ved at vi kan se alt for lidt fra Hornet, og vejret kan skifte lynhurtigt heroppe. Naturen skal man have respekt for, den er større og stærkere end alt andet.

Derfor pakker vi sammen og forlader Berlevåg, sammen med morgenflyveren. Først handler vi i Spar-butikken, hvor vi ser pakker med store Krabbe-Ben, fra Kongekrabber. Frosne, og i store kasser. Derfra køre vi om til campingpladsen og tømmer ”potten” i en der til indrettet brønd, et hul i jorden. Det ligger lidt væk fra campingpladsen, frit tilgængeligt. Havgusen kommer drivende tæt ved kysten.

Kjølnes Fyr, var også med i vores overvejelser, men med den havgus, kan det være lige meget. Tågen er så tæt, at vi knap kan få øje på husene og fyret er helt væk i tågen. Det eneste vi kan få øje på, er et skilt oppe ved vejen, der lokker med kaffe og nystegte vafler.

Vi fortsætter, og glæder os over alt det smukke, som vi fik set og fotograferet i går, for nu er det kun muligt svagt at skimte skær og forrevne klipper, lige uden for selve vejen.

Kort før Kongsfjord kommer vi forbi Veines, som er et lille næs lidt væk fra vejen. Sidst vi var her blæste det så kraftigt her, at vi ikke kunne stå fast, og i dag er det hele pakket ind i tåge. Men vi ved at det er et spændende sted, og fra vejen er det meget fotogent og malerisk, med alle de små farvestrålende hus, mod de grønne kystfjelde. Veines skilter oppe ved vejen med: Café og Kongekrabbe akvarium (nu også museum). Jeg vil rigtig gerne se, måske røre ved en levende Kongekrabbe, men vi er ikke rigtig i humøret, så vi fortsætter endnu engang for denne ægte idyl.

Kort efter når vi til Kongsfjord, og nu er tågen pludselig væk, men vi kan se at den hænger fast længere ude langs der yderste skær. Kongsfjord ligger som en smørklat, midt i den tykke grød, af tåge.



Finnmarks Off. Turistside :
 
http://www.finnmark.com/Default.aspx



Visit Berlevåg: Her finder du den lokale turistinfo side:

http://www.visitberlevag.no/


Enkelt og billigt at installere, og skiltet kan forstås på alle sprog. Et låg, eller en plade ville være dejligt, så småbørn og hunde ikke falder i.

Her under:
10 steder du må besøke før du drar


1. Kongsfjordelva

Da Vårherre skapte Finnmark, gjorde han seg flid med Kongsfjordelva. Hvis "søringan" skal nordover på laksefiske da bør man dra hit! Selve Kongsfjordelva er ca. 12 km lang og ligger i maleriske omgivelser. Den er lakseførende, men innslag av røye og ørret forekommer. Elven er inndelt i tre fiskesoner som er knyttet til noen mindre elver og vann.

Elva går delvis langs riksvei 890 mellom Gednje og Kongsfjord. Kjøp fiskekort:2. Galleri-V / Krabbesenteret

2. Galleri-V/ Kongekrabben av Kongsfjord

På Veines Brygge like nord for Kongsfjord kan du møte Hans Kongekrabbelige Høyhet i levende live. Akvariet har flere levende kongekrabber, og viser dokumentarfilm om kongekrabben, du kan smake krabbe og kjøpe en kosekongekrabbesuvinir til barnebarnet. Galleri-V viser billedkunst av lokale kunstere.

www.galleri-v.no

www.kongekrabbenavkongsfjord.no

Ta av til høyre fra riksvei 890 ca 1 km nord for Kongsfjord, følg grusvei ca 500 meter

3. Veines Fort

Veines er en halvøy med utfordrende og vakker kystnatur like nord for Kongsfjord. Her kan du vandre i lett turterreng opp til Veines Fort hvor du i tillegg til en fantastisk panoramautsikt bl.a. til Heløy, Kongsøy og Skarholmen fuglereservat finner en rekke ruiner fra et tysk kystfort fra 2. verdenskrig. Høyden er utmerket til nordlys- og stjerneobservasjoner.

Ta av til høyre fra riksvei 890 ca 1 km nord for Kongsfjord, følg grusvei ca 500 til Kongsfjord Gjestehus. Gangavstand fra Gjestehuset til Fortet ca en km.

4. Sandfjorden

Midt mellom Berlevåg og Kongsfjord ligger Sandfjorden, en av Varangerhalvøyas fineste sandstrender. Her er sommerens badetemperatur ca 13 grader, så hvis du ikke vil bade i dønningene fra Barentshavet er det fint å bare vandre langs den store stranda med sanddyner og særegen vegetasjon. Sandfjordbukten er landskapsvernområde, derfor er motorferdsel og camping ikke tillatt.

5. Kjølnes Fyr

Kjølnes er et av de vakreste fyrene på Finnmarkkysten, der det ligger på en smal odde ut i det frådende Brentshavet. Her bodde de fire som arbeidet på fyret. med familie, dengang uten vei. Nå er fyret automatisert og det går bilvei helt ned til bygningene. Bygningene er vernet.

Fyret ligger ca 7 km før du ankommer Berlevåg langs riksvei 890. Grusvei ca 400 meter.

6. Arctic Glass-studio

I Belevåg sentrum ligger utsalg og produksjonslokalet til glasskunstneren Daniela Salathe. Daniela som opprinelig kommer fra Sveits, skaper fargerik glasskunst inspirert av den arktiske natur og kultur.

www.berlevag-pensjonat.no

7. Berlevaag Havnemuseet

Museet dokumenterer kystkulturen og den fantastiske historien om bygging av moloen i Berlevåg. Museet er åpent daglig om sommeren, og på hverdager resten av året.

Museet ligger i Berlevåg like ved Berlevåg Pensjonat og Camping, Havnegata 17.
www.berlevaagnytt.com

8. Heftig og begeistret

I 2001 ble Berlevåg gjort kjent for hele verden igjennom dokumentarfilmen om sangkoret fra Berlevåg. Den prisbelønte filmen ble solgt til en rekke land verden over, og bidro til at koret ble invitert til en rekke arrangement jorden rundt.

Filmen kan ses på museet i Berlevåg i sommersesongen

9. Moloen

Historien om Moloen i Berlevåg er en historie om et fiskeværs overlevelsesvilje. Historien er godt dokumentert på Havnemuseet. I dag er Moloen en flott spasertur, enten du vil se midnattssola eller tungsjøen etter en vinterstorm. Eller du vil ta imot hurtigruta der den "sniker" seg inn i Berlevåg havn.

Før veien til Berlevåg kom i 1959 var det sjøveien som var eneste ankomst. Derfor var en trygg havn en livsnødvendighet for det lille fiskeværet.

Følg veien til Hurtigrutekaia, Moloen ligger i gangavstand fra Berlevåg sentrum ( ca 2 km)

10. Tanahorn

Vest for Berlevåg ligger Tana Horn. Det 270 meter høye landemerket har en fantastisk utsikt over fiskefeltene, Tanafjorden, Nordkinnhalvøya og platålandskapet i sørøst. Tana Horn har vært et tidligere samisk offersted.

Kjør ca 8 km fra Berlevåg mot store Molvik. Herfra går det merket tursti på 4 km opp til toppen

Kongsfjord, i tåge og havgus. Obs det er mig der hælder, ikke husene!

KONGSFJORD

Da vi i går kørte mod Berlevåg, og kom gennem Kongsfjord, så vi at den gamle Landhandel er blevet sat flot i stand, og det ser spændende ud. Et skilt ved vejen lokker med ”Kaffe og Vafler, Nybagt brød osv.

Vi fik ikke købt friskt brød og kagebrød i Berlevåg, vi er for tidligt i butikken, for brødbilen fra Båtsfjord har ikke været der endnu. Vi møder bilen lige uden for Kongsfjord, så vi satser på at købe frisk brød i den lille Landhandel. Vi skal også bruge et par postkort, som åbenbart er svært at opdrive.

Vi drejer væk fra vejen, som er temmelig trafikeret. Og holder ved en lille plads, en slags anlæg med blomster og vandkunst. Vi fylder lidt meget i disse omgivelser, af gamle huse og landsbystemning. Det største hus har en masse flotte udskæringer og tag pynt, og så er det lige blevet malet. Vi kan tydeligt se, at det er en gammel rigmands villa. Der står en meget gammel, 3 hjulet motorcykel, foran huset. Den må være en antik.

Landhandlen er også helt nymalet, og et meget charmerende sted. Der er pyntet op med en masse gamle ting og skilte, en gammel benzinpumpe og andre sjove ting. Nå, men vi skal bare købe noget brød. Vi går ind i butikken og bliver helt overrasket, og nærmest overvældet, for det er ikke en helt almindelig landhandel.

En skøn og mærkelig blanding af museum, café og butik. 3 personer sidder omkring et bord, ved det ene vindue. Vi kikker lidt rundt, for at orientere os om, hvad det er for et sted vi er kommet ind i. Den ene kunde ved bordet, siger til os, at vi gerne må gå op og kikke oven på. Vi går op af den gamle trappe, rummene er møbleret, og fyldt med en blanding af gammelt og nyt mellem hinanden, men opstillet som i gamle beboede rum. Vi er lidt skidt tilpas, for vi ved ikke helt hvad det er vi er kommet ind i, et det et museum eller en butik?

Vi går ned igen, kunderne er ved at gå, og vi kikke rundt for at finde det vi kom for at købe, det er der ikke noget af, så vi køber 2 is, for ikke at gå uden at købe noget. Men det kan vi nok fornemme, at det var lige lidt nok. Værten og ejeren vil gerne snakke, og vi vil gerne lytte, mens vi går ud af butikken igen. Vi ser på alle de gamle ting, og spørger til den 3 hjulede motorcykel over ved ”privaten”.

 Han skal lige hjem, med en hel laks der skal på køl, så han sige at vi lige skal vente lidt, det gør vi. Hjem, er over i den store nymalede rigmands villa. Lidt efter kommer han tilbage, kørende på veteranmotorcyklen, med den brune købmands kittel flagrende bagud, det går ikke så stærkt som det larmer til. Vi får lidt at vide om maskinen. Det er en Norsk TEMPO, og lidt af en sjældenhed.

Manden vi taler med er Per Bj. Simple, hans kone Liv er her desværre ikke i dag, og det er ærgerlig siger han, - for hun pynter så godt, og så er det også hende der kan bager o.s.v.

Per fortæller om stedet: Kongsfjord Landhandel & Café. Han er barnebarn af den mand, der har skabt og drevet dette sted. Handelshuset blev grundlagt af Sevaldus Guldbrandsen i 1894.

Guldbrandsen var en driftig mand, som have en stor produktion af tørfisk, der var dampskibsekspedition statens mel og kul lager, petroleum station for Shell, post og telegraf station, landhandel og bageri. En virksomhed med meget stor betydning i årene 1920’erne, hvor der var 21 fiskebrug og mere end 300 indbyggere i Kongsfjord fiskelejet.

Historisk er Kongsfjord vigtig, fordi stedet, som en af de få, ikke blev brændt af og lagt i aske, da tyskerne blev drevet syd på af den Røde Armé, i 1944. Hele Nordnorge blev ellers brænd ned, en handling der kaldes ”den brændte jord taktik”. Tyskerne drev befolkningen syd på, som kvæg, og brænde alt hvad der kunne brænde. Tysker ville ikke efterlade noget som helst til Russerne. Derfor findes der kun ganske få bygninger, der er ældre end 1945, i hel det Nordnorske område.  

Handelshuset, og de tilhørende anlæg og bygninger er bevaringsværdige, og er blevet istandsat, som led i et bevaringsprojekt på stedet. – Og nu er Landhandlen igen åben for kunder og turister. Komme du forbi, så stop op og se på stedet, gå i butikken, caféen og galleriet, hvor du kan få lidt af stedet med dig hjem.

Per fortæller en masse om stedet og om store planer for fremtiden her. Der er bl.a. planer om at starte tørfisk produktionen op igen, i Kongsfjord, hvis alt går vej starter de til høsten 2007 (så måske). Den nye ejer forventer, at de kan producere 30 ton tørfisk, årligt! Vi køber en lille pakke tørfisk, lavet i Island, 63 kr/60g.

Vi får lidt materiale om stedet og han fortæller om et nyt skilt, som han er ved at få lavet i Danmark. Han handler mange ting i Danmark, ved en grossist i Kolding. Vi fortæller lidt om Egeskov, Greven og de gamle motorcykler, og alt det andet turist halløj, som Egeskov har at byde på. Vi spørger om lokale postkort, men nej desværre, - først til næste år.

Der bliver lige taget et par billeder, og så siger vi pænt farvel og tak for denne gang. http://www.kongsfjordlandhandel.com/index2.html


Jeg bliver for en stund hensat, til stemningsbilleder fra Reinsnæs. Til er det Handelshus, på den Nord Norske vestkyst, hvor handlingen om DINA udspringer, i Herbjørg Wassmo's 3 bøger: Dinas bog. Lykkens søn og Karnas arv..............

Vi fortsætter mod syd, til vores rasteplads på Kongsfjordfjellet, men en masse indtryk, som lige skal nå at bundfælle sig. Holder en god lang middagspause, med gammelt brød og friskt vand.

Mens vi holder her, ser vi en mand oppe på fjeldet, som er ved at reparere hegnet. Senere kommer han drønende ned af fjeldsiden på en 4 hjulet motorcykel (ATV). Han kommer ridende, som en anden cowboy, ned over fjeldet, galop, galop.  Den store foss, hvor vi henter vand, skal han krysde, men han skal helt ned til den store asfaltvej, op på vejen, over broen og ned på den anden side han hilser på os, da han køre forbi, og vi kan nu pludselig se at det er en ældre mand. Hold da op! Han vrider lige gashåndtaget en ekstra gang, og så er han af sted op over fjeldet i fuld fart, - og så er han pludselig 15 år igen!

 

Moderne cowboy, eller er det en renboy, på disse kanter.

VI er tilbage ved TANA igen.

Vi køre hele vejen over fjeldet, tilbage til Austertana.

Vi køre ind på en ny og lidt underlig camping. Det er en stor restaurant, ILDTOPPEN, med værelser og hytter, - nu også med lidt camping. På grund af den korte sommer, så er stedet mest målrettet vinteraktiviteter. Ildtoppen omfatter, foruden restauranten, en tankstation og en maskinforretning. Vi køre op på en hel nyanlagt ”Hylde” med udsigt til dalen, fjorden og det meget store Kvarsit-brud.

Vi går ned i receptionen for at betale. Det bliver 50 Nkr.  / pr. person for brug af Do (wc) og Djus (brusebad), vi får hver sin nøgle, til 2 rum, i hver sin container. Det er sådan nogle entreprenør containere, som lige kan sættes op på en lastbil, og køres derhen hvor der er behov. Så langt, så godt. Træerne vokser jo sjældent ind i himmelen!

Der er problemer med lyset i næsten alle lamper, og dørene passer ikke i dør hullerne / karmene. Jeg tror at de har glemt at bruge et vaterpas! – Men ellers er de rene og pæne og ganske fine at bruge.

Jeg har en del tøj som skal vaskes, så jeg går i bad, med 2 vaskebaljer og al vasketøjet. Først vasker jeg tøjet i brusekabinen og bagefter et meget velfortjent brusebad. Så sætter jeg tørresnore op, mellem lygtepæle og campingvognens bugserhåndtag.

Jeg kommer i tanke om mobiltelefonen, den slukkede vi for oppe på fjeldet, fordi der ingen dækning er, og så søger den bare al batteriet af. Tænder, og fødselsdags hilsnerne vælter ind i en lind strøm. Dejligt!

Meget senere, efter en aften gå tur, når jeg lige at få vasketøjet ind, inden vi får en regnbyge. Vi tænder for radioen, for at høre vejrmeldingen. Der er flom (højvande i elvene/oversvømmelse) på det sydlige Østlandet, en masse frivillige er sat ind, for at dæmme op for vandmasserne med sandsække. Der er fare for en bro, i byen Kongsberg. Sent, får vi en tysk nabo i autocamper.

Kørt 96 km.        Højeste dags temp. 21,5 c

 


  Ildtoppen i Austertana.

http://www.visittana.no/36


Tanasiden.com - med link til alt mellem himmel og jord i Tana, div. nyheder, kommune info, turist info, natur info og en helt lokal vejrmelding:  http://www.tanasiden.com/


Indtoppen, med det store Kvarsit-stenbrud i baggrunden.

Dag 32


Torsdag d. 5/7    Laveste nat temp. 8,7c

Vi finde en låst dør, da vi vil aflevere nøglerne, så vi bliver lidt forvirrede, - hvad nu. Der er ingen mennesker at se nogen steder. Vi kommer dem til sidst i postkassen. Køre ned til Tana Bru, tanker op og holder spisepause. Vi fortsætter derfra mod Ifjord, drejer af og køre ud langs med den vester bred af Tana elven, mod Langnes og helt ud til spidsen af halvøen, Kaldbakkeneset. Helt derude, hvor elven bliver til Tanafjorden. Det er lige så langt ude, som vi var for nogle dage siden, bare på den anden side ad fjordmundingen. Der hvor vi så skibet der sejlede mod tidevandet ind til Kvarsit-stenbrudet. På tangen ved Høyholmen.

Vejen bliver til grusvej. Den er smal og dårlig. Der er kun få og små mødepladser. Vi møder en ældre finsk autocamper, med en kvinde ved rattet og manden dirigerende. Hun mener at vi kan mødes, men det er slet ikke muligt og vejkanterne er meget svage og ustabile. Hvis hun lige havde forudset problemet, så var der faktisk en mødeplads i hendes retning. Trods modstand, så må hun bakke. Det er som regel nemmest at bakke lige tilbage, g så køre frem og ind på en vigeplads, men det er der ikke mange som forstår. Vi venter, hun prøver sig frem og er ikke glad for det, men til sidst lykkes det trods alt.

Vi møder også almindelige biler, helt uden problemer, men havde vi mødt en campingvogn, så kunne det godt have givet store problemer.

Da vi langt om længe når helt ud i enden af vejen, 13,5 km. er der en lille stribe jord, hvor der holder en del campingvogne. Der er en stor skraldespand og en helt funklende ny affaldsboks kun til engangsgrill’er, og så er der 2 store skilte, med div. opslag, et skilt der peger mod et WC og ellers ikke andet. Vi drejer ind, og kan se, at der kun er ganske få ledige pladser hvor vi kan holde, og ganske få mennesker ved vognene. Området er offentligt og grænser til Naturresavatet. De fleste vogne ser ud til at stå mere eller minder fast her. Vi finder et hul i rækken, hvor vi er heldige at få lidt udsigt.   Vi hilser på en mand fra nabovognen, og spørger om vi skal stille bilen til højre eller venstre for vognen, han har sin til den anden side, så det er ok at holde ved dørsiden.

Vi lave kaffe og kravler lidt op på fjellet, så udsigten over vognene bilver bedre, for at nyde en kaffetår. Senere går vi en tur rund, for at se noget mere af området. Vejen fortsætter 2-300 m, der er de 2 WC’er, som faktisk er DO’er, altså gammeldags, men rent og pænt. Der er lidt p-plads og plads til telte, der holder en tysk, grøn camper.

Vi går ned på stranden og op på fjeldet. Det giver nogle fantastiske udsigter til sand og grus aflejringerne, af materiale som Tana elven laver føre med sig ud. Jo tættere vi komme ud til spidsen af Tanafjellet, jo mere strid bliver vinden, og den er iskold. Vi har næsten glemt, at Ishavet ligger lige der ude, stik nord. Ved Nordkap, Tanahorn og Berlevåg. Vi går i 1½ time, og det er godt at komme ind i varmen og læ i Soliferen.

Mange biler kommer lige ud og vender, i løbet af aftenen. Tågen og havgusen kommer trækkende på begge sider af os, men her hvor vi er, er der klart. Blæsten lægger sig og vi får en rolig nat.

Kørt 81 km.     Højeste dags temp. 20,6c

BILLEDER:

ÅLAND,  FINLAND, NORGE, SVERIGE
 


Her er alle billeder,
fra en lang tur i 2007.

Turen går til Åland, Finland,
Nord Norge,
- retur Finland og Sverige og hjem.
 
 


Åland 1:3 - 1:2007

Åland 2:3 - 2:2007

Åland 3:3 - 3:2007

FINLAND, syd/nord - 4:2007  



NORDNORGE 1:4 - 5:2007    

NORDNORGE 2:4 - 6:2007       Du kan finde billerder fra dette område HER!

NORDNORGE 3:4 - 7:2007


NORDNORGE / FINLAND, nord/syd - 8:2007

SVERIGE - 9:2007

 

 

 

Velkommen til Tanamunningen naturreservat

 

Området er vernet for å ta vare på et stort og særpreget deltaområde

med internasjonal betydning som raste- og oppholdsområde

for våtmarksfugl.

 

Her finnes Nord-Norges største sammenhengende strandenger

og en interessant elvestrandvegetasjon. Naturreservatet

omfatter 34,5 km2 hvorav ca 1,8 km2 landareal.

Området ble fredet ved kongelig resolusjon av 20. september 1991.

 

Utdrag fra vernebestemmelsene

 

Du er velkommen til å besøke reservatet, men legg merke til

følgende vernebestemmelser:

 

• Området er vernet mot alle tekniske inngrep og tiltak som kan

endre eller forstyrre naturmiljøet.

 

• Vegetasjonen er fredet mot all skade og ødeleggelse.Nye plantearter

må ikke innføres. Sanking av bær og matsopp er tillatt.

 

• Alt vilt, herunder også reir og egg, er vernet mot all skade,

ødeleggelse og unødig forstyrrelse. Jakt, fangst og bruk av

skytevåpen er ikke tillatt.

 

• Det er båndtvang for hund hele året.

 

• Felling av sel som skader lakseredskap kan foretas av den som

eier redskapen, men bare i umiddelbar nærhet av redskapen.

 

• Motorferdsel på land er ikke tillatt. Det kan søkes dispensasjon for

kjøring langs traktorveier for transport av utstyr til laksefiske.Start

og landing med luftfartøy er ikke tillatt.

 

Fylkesmannen i Finnmark er forvaltningsmyndighet for reservatet.

Eventuelle spørsmål om bestemmelsene kan rettes til: Fylkesmannen

i Finnmark, Miljøvernavdelingen. 9800 Vadsø, tlf. 789-50 300 eller

Statskog, avd. Tana tlf. 789-27216

 

Stort og dynamisk elvedelta

 

Under hver flom transporterer Tanaelva store mengder løsmasser

som avsettes i sandbanker ned mot munningen. Nederst mot Tanafjorden

er det bygd opp et stort delta. Elvas arbeid skaper endringer i

sideløp og sandbanker fra år til år. Elveløpet og sandbankene er

derfor i stadige forandringer.

Tanamunningen er det største deltaområdet

i landet som ikke er påvirket av større inngrep, og det mest

dynamiske av slike system i Norge.

 

Subarktiske strandenger

 

Tanamunningen har store og velutviklede strandenger av subarktisk

type, med stor variasjon i vegetasjonstyper. Området viser ulike

stadier i etablering av strandenger, og overgangen til elvestrand og

landvegetasjon. Elvestrand- og sanddynevegetasjonen har variert

flora med enkelte særpregete østlige arter som tanatimian og

silkenellik.

 

Fugle- og dyreliv

 

Tanamunningen har stor næringsproduksjon og er av svært stor

betydning som næringsområde, myte-(fjærfellings-)område og

overvintringsområde for ender, og som rasteplass for vadere, gjess

og lommer. Det er registrert 19 andearter, 5 gåsearter, 22 vadefuglarter,

14 måsefuglarter og flere andre våtmarksfugler.

 

Av spesiell interesse er det store antallet laksandhanner som

samles i området hver høst. Det er observert inntil 27.000 individer.

Dette er hannfugler som trekker til Finnmarkskysten etter parring, og

som samles i Tanamunningen før trekket sørover.

 

Andre interessante arter er havelle, sjøorre, ærfugl, praktærfugl

og siland. Sporadisk finnes også sædgås, tundragås,

dverggås, ringgås og hvitkinngås. Tanamunningen har en fast, og

særegen stamme av steinkobbe.

 

Parkerings- og rasteplass / parking and camping area

 

 

 

Dag 33

Fredag d. 6/7    Laveste nat temp. 9 c

Vi har sovet rigtigt godt her, ingen trafik og ingen uro. I aftes kom der en ung familie med en camping, den blev nærmest ”smidt”, støtteben hakke i et stykke fjeld da manden hidsigt svingede rundt. Den blev sat op, men den stod og vippede bagover. De kørte igen, fuld fart af sted.

I dag er det gråt og overskyet. Vi får klaret de nødvendige morgen ting og bliver drejet ud fra pladsen, uden at lave det samme nummer, som den unge hektiske mand, lavede i aftes. Vores nabo er kørt til byen for at handle, så vi håber at trafikken på den lille vej, går i samme retning som os. Fællesferien begynder i dag, og naboen fortalte at der nok kommer folk i alle vogne, i løbet af dagen, så det er bare med at komme ud til den større vej.

Vi ser en rigtig flot rød ræv, med en stor og busket hale, ellers ikke andet. Det lykkes at køre alle 13,5 km, uden at møde nogen på vejen.

Da vi når til Langnes, er der blevet opstillet læskærme, plastskure, boder, scene og stole, - kort sagt der er gjort klar til fest. På et skilt, over dansegulvet/scenen, står der: Nedre TANA DANSELAG. Vi er bare glade for, at vi når at komme væk, inden det går løs. Steder ligger meget langt fra alt, hvor de vil gøre af alle bilerne, - ja det fatter vi simpelt hen ikke!!!

 

VEJKIRKE

http://veikirker.kirken.no/kirkevisning.aspx?id=edfae919-ad85-41f4-bdb8-03be16958ff2

I oversigten over vejkirker, kan man samtidig se detaljer, om kirken:

x   Veikirke

    Åpen kirke

x   Servering

x   Toalett

x   Rullestolvennlig

    Middelalderkirke

    Kapellprosjektet

 

I Rustfefjelbma holder vi ind, for at se den moderne og smukke kirke, som også er Tana’s Kirke. Den er én af mange norske VEJKIRKER.

Kirken er bygget i 1964, rejst 20 år efter at tyskerne brændte Nord Norge af, i 1944.  Den er bygget af træ, beklædt udvendigt med skiffer. Tårnet er 26 meter højt. Kirkerummet kan rumme 300 stole. Kirken har en stor bred midtergang med lyst og flot træ indvendigt. I rummet ved alteret er der malet blåt. Det er et smukt kirkerum.

Vejkirke – For mennesker undervejs.

Menigheden ønsker velkommen til en anderledes rasteplass – til en stopp med innhold.

Vi driver en ”Sjømannskirke” ved veikanten, med både et kulturelt og åndeligt perspektiv.

Bilistens bønn.

Herre du som livet skaber

og oppretholder,

Gi meg en fast hånd

Og et våkent øye,

Som kommer i min vei.

Hold din skjermende hånd over meg

Og dem som ferdes med meg.

Bevar oss for all skade og ulykke, og la

os kjenne gleden over rejsen.  

I Rustfefjelbma kommer vi ud på hovedvejen, RV 98, og her har vi virkelig brug for den bøn, som vi fik med os, i en folder fra kirken. Vejen er så bulet og ujævn, at alt det tøj vi har liggende oppe i overkøjen falder på gulvet. Vi køre ellers ganske langsomt.

Så slem vej har vi kun prøver få gange, og aldrig på så mange kilometer vej.

TANA kirke. Vejkirke - En åben dør for vejfarende.

Vi køre over Ifjordfjellet, hvor vi i 2004 kørte og ledte efter et dansk camping par, der havde sagt, at vi kunne finder dem på en stor plads, her.

2004: Vi kørte frem og tilbage, men kunne hverken finde plads eller danskere. Vi mødte dem nogle dage senere igen, hvor de lavede et ”hold up” mod os ude på vejen, - og så - Ups! – de havde husket forkert, - det var jo på Børselvfjellet, og ikke Ifjord. Nå men det er jo minder J

Vi holder middagspause, på samme plads som vi sov på i 2004. Dengang var der hård kuling, i dag er her bare en frisk vind. På pladsen står en slæde med et skur på. Den er til at hænge bag på en snescooter. På slæden er der sat en lille hytte, bygget af vandfast krydsfiner og isoleret. Vi kikker ind af det lille vindue og kan se, at der er en soveplads og et lille brændekomfur. Sådan et komfur er rigtigt praktisk, der giver god og hurtig varme og man kan koge mad på samtidig….. - ikke noget her med stivfrosne gasflasker! Der er lavet en vandrerute, eller måske er det afmærkning til en snescootervej?

På fjeldet ser vi igen, hvordan naturen bliver påvirket. Den sarte og langsom voksende fjeld-vegetation, bliver let overgræsset.  Et langt hegn, op over fjeldsiden, markere en græsningsgrænse, hvor der er bart på den ene side og grønt på den anden. Det sker kun fordi dyrene indhegnes, når de går frit kan de flytte sig efter maden. Frygteligt syn!

Snescooter-Campingslæde



..... FORTSÆTTER,

DEL 4:4 

NORDKINN-HALVÖYA, MED BL.A. SLETTNES FYR




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
11.07 | 19:35

Jeg fandt i Rødding et krus lavet af Ravnild og med Odense byvåben på. HVOR GAMMELT ER DET .
VH ANETTE BRUNSE

...
01.05 | 19:35

Det er fantastisk dejligt læse stof Anette.
Jeg håber virkeligt at du har mod på og skrive mere.
Du skriver dejligt detaljeret, om hvad det koster

...
17.03 | 08:33

TAK Vil gerne i kontakt med dig. Vil du skrive til mig på min mail: tracz@live.dk mvh Anette

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE