2007 Nordkinnhaløya, Slettnes Fyr, Gamvik, Mehamn, Kjøllefjord

Billeder til denne del, fra side 6: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a184436/6

-fortsætter her: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a184993


Slettnes Fyr, Verdens nordligste fastlandsfyr 71 05' 33" Nord

 

4:5

I vejkrydset Ifjord, (ikke en by) drejer vi af mod Mehamn, Kjøllefjord, Gamvik og ikke mindst Slettnes Fyr, verdens nordligste fastlands fyr.

NORDKINN-HALVÖYA

Her har vi aldrig været før, det er helt jomfrueligt land, for os.

Det er altid meget spændende, når vi finder nye steder, for vi har en lyst og tilbøjelighed til, at søge ud i de fjerneste afkroge, ud af alle de blinde veje, ud til steder hvor der måske ikke er andre turister. Det var noget lettere, dengang vi kørte med LADA NIVA, end nu hvor vi slæber rundt på en campingvogn.

På vej 888, langs kysten, når vi frem til Lebesby hvor vi handler ind i en lille velassorteret landhandel, der er både Café og posthus i samme bygning. Vi ser kirken, Lebesbymanden og kirkegården, som ligger helt ude ved havet.

Lebesbymanden:


På den gamle kirkegård ved havet, ses Anton Johansen's grav. Han levede fra 1858-1929. Den synske fisker var berømt for profetier, - særlig om 1. Verdenskrig.

(Søg evt. selv mere info.)




Vi fortsætter nogle ganske få kilometer og stopper ved en rasteplads, lige ud til kysten. Det er et højt beliggende sted, med en helt fantastisk smuk udsigt, både mod vest og nord.

På dette sted, ikke særligt langt fra Nordkapp, som er mange turisters mål. Her hvor Ishavet slikker op om Ishavets kyster, her står vi på den 27' længdegrad! Det er den samme længdegrad som går gennem Izmir i det vestligste Tyrkiet, og på den anden halvdel af jorden, går den gennem Johannesburg i Sydafrika. Det er en pudsig tanke!

Det blæser meget, men udsigten er så fantastisk, at vi ikke kan løsrive os igen. Solen skinner og det er 13 C uden, og 23 C inde. Vi er nød til at blive her, men vi skal have campingvognen op på klipperne, for vi har ikke nok udsigt fra rastepladsen, tæt på vejen. En autocamper holder der, så kan vi også, selv om vi har 6 hjul som skal finde vej uden om de værste forhindringer. Vi kommer op, så må vi se i morgen, hvordan vi kommer herfra igen!



Langt senere får Erik øje på et skib, langt ude. Vi følger det i kikkerten i lang, lang tid, mens det kommer nærmere. Det er et af kystverkets skibe. Erik mener, at det er det samme skib, som vi så i går, men da var det ved Tana elvens udløb i Tanafjorden. Det vil sige, at skibet har været rundt om Nordkinn Halvöya. De er ud for Køllefjord, da Erik får øje på dem. De komme tæt forbi os, vi kan det er ”Hekkingen”, de fortsætter med kurs ind i Ifjorden. Se mere om Kystverket på: http://www.kystverket.no/



Vi holder her sammen med 3 tyske autocampere, og en vi kan se en camper lidt længere væk. Vi høre nogle fugle, som vi ikke kender, vi kan høre skrig og kalden, men ikke se dem nogen syeder. Måske er det Tundragæs.....? Det bliver lidt overskyet, og skyerne ligger lavt, og der er kommet dis på kysten. Vi er spændte på vejret i morgen.



Kørt 99 km. Højeste dags temp. 18,2 C



Butikken i Lebesby

Vidunderlig udsigtsplads lidt nord for Lebesby

 Dag 34

Lørdag d. 07.07-2007,  - en flot dato!

Det har været en meget stille nat, der har næsten ingen trafik været ude på vejen. Vi sad oppe længe, i aftes, og nød vejrets og især lysets skiften, - et spil og sceneri som måske kun Nordlys kan overgå.

Herfra, efter en lidt besværlig og nervepirrende, manøvrering for, at komme helskindet ned fra klipperne, uden at lave hul eller skader på køretøjerne. Det er altså meget lettere at køre forlæns, end baglæns!

Vi køre de ca. 10 km langs Bekkarfjorden, ind i bunden af fjorden. Her er der en lille rasteplads, opmarch plads forud for kolonne kørsel over fjeldet. Der er mulighed for at komme af med affald, tømme kemi-wc og det er toilet og opholdsrum. Vi kunne, med brug af et litermål, også tappe lidt vand. Rastepladsen er sidste fredelige hvil, inden vi kaster os ud i et ganske alvorligt vejprojekt.

Eneste forbindelse til Nordkinnhaløya, før vejen, var med skib, som sejlede fra Lalak, lidt længere fremme end hvor vi sov inat. Færgen/skibet sejlede til Krampenes ved Kifjord,
lidt syd for Kjøllefjord. Det har være en lang og svær sejltur, det meste af året.

Efter en god pause, lidt studie af stedet og hvad der venter os, køre vi ud i et ganske forfærdeligt stykke vejarbejde. Det første stykke er samtidig meget smalt, så smalt at vi ikke kan mødes. Det vi køre i er store skærver, og vi er slemt nervøse for vores dæk. Vi lister de godt 42 km over fjeldet. Det er et goldt, gråt og helt øde fjeld. Vi ser rigtig mange rensdyr med helt små, nye kalve.

 

Vejen Bekkarfjord - Hopseidet

Vi har et gammelt Cappelens vejkort, der viser at en kommende vej herfra og til Hopseidet skal bygges, og at vejen ventes færdig i 1988...... men de bygger stadig..... eller igen. Der er i alt fald Vejarbejde, - et alvorligt et af slagsen.

Eidet er ret lavt og ligger mellem Laksefjord og Tanafjorden, det er kun ca 1 km bredt, og det er det eneste stykke land, der forbinder Nordkinnhalvöya med resten af Norge. Det er dette 1 km brede Eid der afgør, at Kinnarodden er Europas nordligste fastlandspunkt, - hvorimod Nordkapp, som bekendt, ligger ude på en Ø.

Du kan se flotte billeder, fra en lokal hjemmeside, ”Hopseidet – For fremme af ve og vel fra Hotseidet til Ytterhop”: http://www.klubbinfo.no/hopseidet/index.html

Ved Hopseidet står der en mindesten, for vejåbningen i 1989, åbnet af selveste Kong Olav. Vi vender tilbage her til. Fra Ifjord af, er det faktisk blind vej, og der er kun den samme ene.

- Det vejarbejde vi har kørt igennem, er altså en voldsom udvidelse af den gamle vej fra 1989. Bag ved WC- bygningen finder vi et vej-info-skilt, som er taget ned. På det skilt kan vi læse: Ombygningen af vejen blev påbegyndt i år 2000 og forventes at være færdigt i 2011. Ombygningen udvider vejen fra en ét sporet med mødepladser, til en rigtig dobbeltsporet vej. Der står også på skiltet, at det er det stykke vej i hele Norge der er ”tøffest” (sværeste) at holde ryddet for sne om vinteren. - Det tror vi på!

Der er mere vejarbejde, øde og goldt fjeld med rener, og så er det blevet gråvejr og det er en bidende strid og kold vind.

Termometeret viser +6,9 C  - men det føles som -30 C.

Vejarbejde, vejarbejde, vejarbejde! RV 888, Nordkinnvejen.

Vi når frem til MEHAMN lidt over klokken 12, og skal lige nå at finde noget frisk brød, inden butikkerne lukker for weekenden. Her er der ikke turist-åben! Den først butik vi holde ved er nedlagt, men så får vi øje på et lille bageri. På skiltet står der”brød og kager”, - det er lige hvad vi skal bruge. Erik finder et sted hvor vi kan vende og holde. Bageriet har to vinduer og en dør, indenfor er butikken ganske lille, - men de har lagkager – Mums!

Bagerfruen er en stor og slagfærdig dame, og hun viser os lige på kasseapparatet, for en sikkerheds skyld, at kagerne koster 26 kr. - altså pr. styk. Jeg siger nej tak, men Erik regner lidt på kursen, og han har set sig varm på kagerne, så selvfølgelig køber vi 2 stykker lagkage, 2 wienerbrøds snegle og et Kneipp-brød: i alt 96 N.kr. Uha, det er dyrt. Vi går tilbage til bilen med ”guldet”, som vi lægger i bagagerummet, og fortsætter videre til endnu 2 butikker. Vi registrere lige, at der her en en lidt snoldet benzinautomat. Så triller vi lidt rundt og ser på byen, som er nem at overskue, for den ligger hele vejen rundt i bugten. Vi køre ned på havnen og spiser frokosten, mellem mågelortene, og med mågeskrigene som baggrundsstøj.

Efter frokost køre vi mod GAMVIK . Der er en del hytter på fjeldet. Gamvik er ikke ret stor. Måske er der en butik/kiosk, - men benzintanken er pakket ind i en grøn presenning. NEDLAGT!
Der har en til for nyligt været en Statoil tank. Der er meget store afstande her oppe, og vi er nød til at tanke, når muligheden er der. Det bliver altså ikke her i Gamvik.

Først køre vi forbi muset, op til Gamvik Kirke, som er åben, så  vi går ind. Kirken er fra 1958, og lavet af beton, men den er lys og venlig. 

Læs mere: http://no.wikipedia.org/wiki/Gamvik_kirke


Herfra køre vi ud af en grusvej, der bliver til en ok asfaltvej, ud mod Slettnes Fyr. Det er verdens nordligste fastlandsfyr, og det sidste fyr som blev nedlagt i 2005, da moderne teknik tog over, og kystfyrenes tid endegyldigt var forbi. Fyret ligger på samme breddegrad som nordspidsen af Alaska.


Slettnes Fyrstasjon

Verdens nordligste fyr på fastlandet

Det er noe magisk med Slettnes Fyr. Fyrets geografiske plassering frister samlere av verdenspunkter til å komme. Barentshavet er mørkt og kraftfullt, bygningene er hvite og salte. Det lukter nybakt eplekake og kaffe i fyrfoten, og kikkerten står vendt mot selkolonien på skjæret der ute. I maskinhallen stiller en kunstner ut sine arbeider. Uansett hva du gjør her, kan du anta at det er verdens nordligste fyrtårnhandling. Så bare gjør det!


Det er 139 trappetrinn fra fortauet bakkeplan til fyrlykten. På toppen er utsikten formidabel. I klart vær kan du se Roald Amundsens profil i fjellet i vest og selkolonien på den avlange holmen dersom det er fjære. Hurtigruten passerer hver dag østover klokken 21.00 og vestover 01.00. Se om du får øye på rekved i én av vikene. Det viser seg at mye av rekveden som ender her kommer fra Canada og har brukt åtte år på ferden hit.

http://www.northernnomad.no/slettnes-fyrstasjon.4509258-110627.html

 

Efter meteorlogiske definitioner er en sommermåned en, hvor der er en gennemsnits temperatur på over 10 C.

Her, har området rundt om Gamvik aldrig sommer. Her er den varmeste måned august med kun 9,6 C i gennemsnit. Midnatssolen er her fra midten af maj til slutningen af juli, - med lange perioder med fint sommervejr. - Der er tre måneder om vinteren, hvor solen aldrig står op.



Mørketiden, som indtræffer i midten af november, er et unikt fænomen, hvor den daglige lysmængde aftager fra dag til dag.
Selv om solen ikke skinner over fjeldet, så tager det halvanden måned før man når til årets mørkeste dag d. 22 dec.
Der kan opleves et fantastisk farvespil, på fjeldryggene, flot stjernehimmel og farverige Nordlys.
Gensynet med solen, fra d. 28 januar, vækker stor gensynsglæde og bliver fejret.

 

Gamvik Komune ligger i et suparktisk klima, og den gennemsnitlige vindstyrke er høj.
I januar måned er der de sidste år registreret over 20 dage med vindstyrke ”lidt kuling” eller mere.

RV 888 Nordkynnvejen, som er vejforbindelsen mellem Bekkarfjord og Hopseidet, er med sit ugæstfrie vejr, blevet kendt over hele Norge, for stedet med op til 250 snerydningsdage (brøytedager) om året.

 

Brød fra verdens nordligste bageri på fastlandet. Der er tidliger arbejdet en dansk bagersvend, her i bageriet.

Slettnes Fyr, Verdens nordligste fastlandsfyr 71 05' 33" Nord

 
Vi køre helt ned til fyret, der blæser en kold og strid vind, som de lokale nok knap bemærker, for de fleste dage er meget værre.

Dette er en blid dag :-)

Med strikkehuen trukket godt ned over ørerne, smutter vi ind af døren i det røde støbejerns fyr. I stueetagen er der en lille café. Vi betaler entré (5 €/pers) og går op til toppen af fyret. Der er 30 meter op og 139 trin. Det er jerntrin og selve tårnet er af jerndele som er boltet samen. Der er 10 etager og trappen, trinene og gelænderet bliver mindre jo højere vi kommer op. På etagerne står der lidt forskelligt historisk, teknisk udstyr. Vi kommer helt op, selv om det er strengt de sidste etager, vi kommer op i selve lamperummet, hvor der er en storslået udsigt.

Der er desværre lidt gråt og diset, men på en klar dag kan man se Berlevåg. Det er fascinerende at stå her oppe, og se ned på flokke af fugle der flyver rundt om fyret, på kystskærene. Vi kan se flere autocamperer, der holder meget længere ude på sletten. Vi bliver oppe i lamperummet på fyret meget længe, vi kan ikke se os mætte på udsigten, og her er læ og lunt, som et af de få steder her. Vi er alene i toppen, andre turister nøjes med caféen, det er synd.

Vi er her så længe, at vi beslutter os for at blive holdende på den lille P-plads, lige uden for fyr-stationen. Vi bliver ikke alene, vi er 4-5 enheder her.

Man kan bo/overnatte inde på fyr-stationen, i de bygninger der tidligere har rummet personalet.

Kørt 109 km. Højeste dags temp. + 6,9 C (gad vide hvor)

Fodtur til Kinnarodden:

På Toppen af Europa

Kinnarodden på nordspidsen af Nordkynhalvøya er det nordligste punkt på det europæiske fastland.

Området er bare tilgængelig med båd eller til fods og ligger på 71gr. 8'1''.


Kinnarodden ligger ca. 7 timers fodtur fra Mehamn, og har sit udgangspunkt gennem portalen på Mehamn Lufthavn.


http://www.northernnomad.no/fottur-til-kinnarodden-top-of-europe.4509249-110621.html

 



Krig og lidelse

På tidligere og nunærende bosættelser i gamvik kommune, finnes der tydelige spor efter 2. verdenskrig. På Vevikneset i Mehamn, ser vi resterne af et kystbatteri. Men de mest synlige spor efter krigen, finder man op stedet Gamvik. Strategisk plaseret med udsigt mod nord, vest og øst – og med udkiksposten Slettnes Fyr lige i nærheden, etablerede det tyske sø-forsvar et kystfort, i 1942. For det meste var der stationeret 130 mand der. I dag ser vi resterne af bunkerne, løbegange ig stillinger for kystbatteriet og luftværns-skyts på ”Varen” og Sigvartshaugen i Gamvik.

Ved tilbagetrækningen i 1944, blev bunkerne sprængt og matriellet flyttet. Nogle af ruinerne er dårligt sikret og kan være farlige for båder voksne og børn.


Men også andre, mindre synlige spor eksistere. Som det meste af Øst-Finnmark, blev også husene i Gamvik kommune lagt i ruiner ved den tyske hærs tilbagetrækning i 1944. Denne periode huskes i folkemindet som ”Brandhøsten” - (Brandefteråret). Boliger, med inventar, kajer, både alt blev brændt eller sprængt i stykker, og folk blev forsøgt evakueret til andre dele af landet. Som en følge af dette, er så godt som alle boliger bygget i genrejsnings-tiden efter frigørelsen i 1945. genrejsnings-arkitekturen præger store dele af bebyggelserne med sin enkle og funktionelle form, og gerne med stærke kontrastrigt farvevalg.


 Flere billeder her: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a184993

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a185141

Et kik ned og ud, fra lamperummet i Sletness Fyr. Se flere billeder i albumet.

 

DAG 35

Søndag d. 8/7 Laveste nat temp. 5,3 C

Det har været en kold nat. Ved 02.30 tiden kom der endnu en campist, og sluttede sig til vores lille flok. Han parkere på vores højre bagerste hjørne, ca.½ m. fra vores CV, mærkeligt, for der er masser af plads. Nå, men ellers en ok nat. Det er helt almindeligt, at campister køre døgnet rundt, - det er jo lyst og solen er på himelen, døgnet rundt.

Vi forlader sovepladsen ved 9 tiden, og køre til Mehamn for at prøve, at få fat i noget benzin. Vi er heldige, for der står en mand og tanker da vi ankommer. Jeg spørger, om det er til kort eller sedler, og om han evt. vil hjælpe mig, hvis jeg ikke kan finde ud af det, eller mit kort ikke dur. Han mener at Nordea Visa kan bruges i automaten. Han prøver, - den afviser, - det var ”rart” siger han og venter... Underligt!
("rart" på norsk, betyder sært/mærkeligt)

Jeg har 260 Nkr. i kontanter, men automaten tager ikke imod kontanter, så det ender med at den venlige mand tanker på sit eget kort, og får 260 kr. i hånden. - Så har vi lidt benzin på bilen!  - Jeg beklager mig lidt over den nedlagte tank i Gamvik, og manden siger: Jo, det ved han godt, - det er nemlig ham der har hængt presenningen over tanken! Det er altså den helt rette mand vi her har fat i, det er da lidt sjovt!
Han fortæller, at tanken i Gamvik er gået i stykker, og at det er alt for dyrt at få den repareret. Statoil vil ikke betale for at tanken kan fungere, og omsætningen kan ikke bære en ny, eller en reperation. Jeg tænker på, at det er godt at det ikke er Nordkinnhalvøyas eneste eller sidste tank.

Der er også en tank i Kjøllefjord, men den er vist også kun til kort, - måske kun til lokal kort. :-( 
Så, det er bedst at tanke i butikkernes åbningstid, og ikke i weekenden, - så man kan få lidt hjælp. Vi har været heldig, at finde den rette mand og hjælpsom det er han, endda midt i kirketiden.

Vi skriver 2007, vi er langt fra alt, vi har ca 100 km til den næste benzintank.

Vi køre rundt og ser byen. Vi ser på de store fiske tørrestativerne, på havnen med fiskerbådene, alle de smukke vilde blomster, og de helt specielle rutebiler med halvt fragtbil og halvt bus.

Nu går turen ind over fjeldet, og ud til Kjøllefjord. Det er blevet rigtigt fint vejr, da vi når derud. Det første vi ser er benzintanken, og den står hos mekaniker-værkstedet, så her er det altså hans åbningstider tanken følger.

Undervejs ses vindmølleparken, på toppen af fjeldet.

Kjøllefjord Kirke, med flot udsigt. Med 2007 Samling af læstadianere fra flere lande.

  Byen ligger rundt langs den smalle bugt, og er en meget pæn og velholdt by at se på. Med huse i næsten lige rækker, og som næsten alle har siden af huset ud til vandet. Vi finder en lille plads vi han holde på, og spise til middag, med den smukkeste udsigt til fjordens stille vand og en berømt klippeformation i det fjerne, ved havet, som kaldes: Finnkirka. Vi kan også se hele byen, med den rigtige, og fine hvide kirke.

Det er søndag og kirkeklokkerne ringer, og vi kan se at der holder biler overalt, oppe ved kirken. Vi vil gerne se den, men vil vente til gudstjenesten er forbi.

Kirken i Kjøllefjord er gave fra Den Danske Kirke, efter nedbrænding af nordnorge i 1944/5.

Tiden går, klokken bliver 13 og den bliver 14, og der er stadig fyldt i kirken. - Gad vide hvad de laver derinde. Vi går rundt, og går til sidst hen til kirken, men bliver overrasket. P-pladsen er fyldt med biler og alle gaderne er fyldt med biler. Folk går ind og ud af kirken og børn leger omkring kirken.
Der er en rigtig flot udsigt ud af fjorden, her oppe fra bakken, så vi fotografere lidt, og håber stadig på at folk siver ud af kirken. Men der sker ingen ting, andet en glade folk der smutter ind og ud af dørene. Nu må jeg altså vide, hvad det er der foregår, så jeg går hen til en dame ved kirkedøren og spørger, om det er en vanlig gudstjeneste der forgår derinde, og hvornår de er færdige.

    Nej det er det ikke en vanlig gudstjeneste!
    Der er en ”Samling” med folk fra flere lande, bl.a. USA, Finland, og flere andre, det er ”Læstadianerne” som holder samling. Hun taler som om, at det ved alle da noget om, så jeg siger OK, og mange tak, og god samling. Så skynder mig hen til Erik og spørger om han ved hvad det er hun siger. - Til min store overraskelse, så ved han faktisk hvad det er, og efterhånden som han fortæller, så kan jeg godt huske at jeg har læst om en gammel same-vækkelses-præst:
    Lars Levi Læstadius ( født 1800 og død 1861) var en svensk præst og botaniker, som mest af alt er kendt for at have startet den kristne bevægelsen Læstadianismen.

Læstadianerne:

http://no.wikipedia.org/wiki/Læstadianerne

Lars Levi Læstadius:

http://no.wikipedia.org/wiki/Lars_Levi_Læstadius

Vi kikke lidt ekstra på bilerne og kan konstatere, at der faktisk er mange forskellige nationaliteter. Det hele lignede mest en meget stor familiefest. Jeg når lige at få et lille kik ind i kirken, mens folk går ud og ind. Sikke en aktivitet og sikke en glæde de udstråler. Her er ingen triste og alvorlige ansigter.

Minde-bautasten for de 6 ubevæbnede fiskere, mishandlet og henrettet af tyske soldater d. 6. maj 1945, mens resten af Europa festede.

 Vi henter bil og campingvogn og forlader Kjøllefjord. Byen virker næsten uddød.  Vi drejer ud til Kifjord, det lille sted hvor vinterfærgen lagde til, når vejen var lukket af sne. Færgen blev nedlagt i 1989, da helårsvejen blev åbnet af Kong Olav. 
Det er her, vi holder en lidt sen, men lang og god, kaffepause.

Vejret er rigtigt fint, og vi har fundet en dejlig lille krog, men er nød til at fortsætte mod Hopsidet, hvor vi vil finde os en soveplads. Vi skal også se på en minde bautasten.
- Vi finder begge dele. Sovepladsen ligger lidt højt, på en gammel oplagsplads, fra vejfolkene. Mindestenen stå på den anden side af den lille vej, som går ud mod Skjånes.

Minde Bautastenen fortæller om 6 ubevæbnede fiskere, der blev mishandlet og skudt, på det sted hvor stenen står. Det var d. 6. maj 1945, hvor det meste af Europa festede for krigens ophør. De 6 mænd havde gemt sig, da Nord Norge blev tvangs rømmet og brændt ned. En ganske hjertegribende historie, og et frygteligt meningsløst spild af menneskeliv. Vi går en aften tur og ser på det lille smalle stykke land, eidet, som er afgørende for, at Nordkinnhalvøya er landfast, - helt ned til Tarifa på sydspidsen af Spanien.

Sent på aftenen, bliver vi overrasket af en lille flok rener. De kommer ud af buskadset, lige bag ved campingvognen. Vi tæller ca. 12 store dyr, flere med meget store gevir.
Erik havde lige sat sig hen i køjen for at kikke efter en fugl, da buskene begynder at bevæge sig. På disse kanter kan man aldrig vide hvad der gemmer sig, og hvad der dukke op. Han hysser på mig og siger ”stille”, jeg stivner og kikke anspændt, og så står der en stor ren lige klods op og ned af vinduet bag i vognen. Den sanser os slet ikke, og vi holder vejret.
Her på pladsen er der nogle arbejdsskure, lidt maskiner og et par gamle, og måske ubrugte, campingvogne, - og så os.
Vi falder åbenbart fint i et med stedet ;-)

Renerne går og nipper af buskene og de små lave træer, på et tidspunkt er der rener 10-20 cm fra CV. Mens de går rundt og spiser, laver de små lyde, som lidt grynten, en form for komunikation mellem dyrene.
 Mit kamara ligger i overkøjen, så jeg tør først rejse mig og tage billeder lidt senere. Vi har underholdning i lang tid, - naturfilm på alle "skærme"!
 

Kørt 111,1 km       -         Højeste dags temp. 13,6 C



 

Link til div. INFO.

Lebesby Kommune:
http://www.lebesby.kommune.no/

Seværdigheder: http://www.lebesby.kommune.no/severdigheter.126894.no.html

Vindmøllepark:
      
Vindmøllepark ved Kjøllefjord: Klik her



Store flotte rensdyr, - her en tidlig morgenstund ved Hopseidet.

  

Dag 36

Mandag d. 9/7 - Nat temp. 9/7


Det blev en dejlig stille nat, trods nærheden til den store vej.
Da vi er klar til afgang, kommer renerne tilbage, de går ellers over på den anden side af vejen, ved vandet. Vi kan genkende nogle af dem, så det er den samme lille flok, som var på besøg hos os i aftes.

Vi vil prøve at opmåle vejarbejdet, som strækker sig fra Kong Olav stenen og helt frem til Bekkafjord. Det første stykke er på 7,2 km, så er der ca. 2,5 km asfalt og så igen 2,5 km med vejarbejde. Det virker jo ikke af så meget, men i virkeligheden er det slemt!

Vi når ned til Bekkafjord, til den lille rasteplads, med WC, vand og en stor skraldespand, som vi kender.

Bekkafjord

 

Tilbage igen ved Ifjord, er vi heldige igen, igen, - vi kan få tanket benzin, og kortet virker i denne automat, som viser 435 nkr, uha der er godt nok langt mellem benzintankene (standerne), for der er bare en sølle stander, nul andet pjat. Der har ikke et eneste sted, stået et info-skilt om at der nu er xx km til næste benzin/diesel tank. Der er ellers noget vi har set længere ned i Norge, i gamle dage, ved fjeldovergangene.
Her oppe kan de passende skrive:
Næste tank 100 Km.

Vi køre endnu engang over Børselvfjellet. Vejret har været behageligt, bare vi ikke holder stille. Solen bager ned på bilen, og uden for de beskyttende vindueglas er verden fuld af, alle de insekt-plageånder man kan tænke sig, myg, knot, store fæklæg, store stanlelben osv. men så længe vi køre kan vi holde insekterne ude og temperaturen nede.

 

Tekniske problemer med Volvoen.



Siden dag 2 på denne tur, har vi haft vrøvl med gearskiftet fra 4. til 3. gear. Erik mener at det gradvist bliver værre, ikke meget men han er utryg og lidt bange for, at noget vitalt i gearkassen bliver ødelagt. Problemet viste sig første gang i Frankrig, i 2006, - men der har ikke været problemer mens vi har været hjemme. Vi var i Jylland i påsken, for at prøve den af, på bakkerne osv, men alt gik fint.

Desværre, allerede anden dagen på denne tur, så kradser den i gearskiftet, og har gjort det mange gange. Nu gør den det stort set hver gang. Selv ved lave hastigheder. Så, - nu tør vi ikke fortsætte turen, som det ellers var vores idé, ned gennem Norge.

Vi holder rådslagning. Hvad ligger der foran os, som vi ikke allerede har set, og måske oplevet flere gange? Hvad er alternativet? Det ender med, at vi beslutter os for at køre til Lakselv. Derfra til Karasjok, Kautokeino og på den finske side til Tornio/Haparanda. Hjem via E4.

Det er lige, fine og jævne veje, uden de mange gearskift. Vi vil stadig opleve og stadig holde ferie. Vi laver jo ikke skader på gerkassen, når vi holder stille, så vi kan lige så godt få noget ud af turen. Med den beslutning, tager denne tur en drastisk vending, og bliver en del korter end vi havde håbet.



Vi tager den sidste overnatning ved stranden, ca. 12 km før Lakselv, hvor vi har holdt før.

Kørt 183 km. - 19,6 C

Sidste aften ved kysten, kort før Lakselv. Nogle lidt pudsige skyer.



 

Turen fortsætter:  5:5 Vejen hjem.

http://www.tracz.dk/23224174

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
12.11 | 23:40

Hej Anette og Erik, jeg har fundet frem til jeres hjemmeside gennem min søgen efter fakta om landsbyen, Pederstrup.
Er der løbeklub eller andre sammenhold.

...
16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE