2007 Vejen hjem, Finland via den Botniske bugt, til Danmark 5:5

Polarcirklen, igen. Finland. Polsk motorcykel med campingvogn

UGE 6

5:5 Vejen hjem, - med gearkasse problemer!



Billeder:http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a185141/3



Dag 37

Tirsdag d. 10/7 - Nat temp. 9,6 C

Det har været uvejr i nat. Det har regnet, blæst kraftigt og bølgerne viste hvide tænder. Vi vågnede og skulle op og tisse en lille tår, og blev overrasket over at det ruskede i vognen. Vi kikker lidt ud, men skynder os ned under dynerne igen. Da det bliver morgen og vi står op, så er vandet lige så stille som i aftes. Så havde vi ikke skulle op, så havde vi slet ikke opdaget at det var uvejr.

Vi køre ind til Lakselv. Jeg har en lang liste med ting vi skal have købt og ordnet, inde vi skal gennem ”Det vilde Lappland”. Vi handler, tømmer wcog spørger om pris på propan/gas, 380 Nkr. for en ombytning! Det vil vi ikke betale.

Vejret er meget gråt, og vi forlader Lakselv, og kysten, uden vemod. Vi har både tømt tanke, og fyldt tanke og depoter. Så med 2 nystegte Kneipp-brød og 5 liter drikkevad så er vi klar til afgang.

(5 l. Drikkevand = 29,90 Nkr)

I Karasjok, ved de Samiske samlinger, på Mari Boine vej, spiser vi frokosten på p-pladsen. Her ligger både et frilandsmuseum og et almindeligt Samisk Museum. Det er lummert, og det er blevet regnvejr. Ikke en stille sommerregn, med styrtregn med blæst. Vi er ikke i humør til museum. (75 Nkr./pers.)

Vi fortsætter til Same-tinget. Det vil vi meget gerne se, men det er ikke muligt, når vi ikke har booket plads. Alle rundvisninger er forhånds-booket af bus- og rejseselskaber. Så vi kan måske få billetter om godt et par timer, sammen med en anden rundvisning! Nej tak, så længe bliver vi ikke. Vi nøjes med at se forhallen, og ser det hele ude fra. Mygge-plagen i dag er tålelig, fordi det regner, men blive her, det vil vi altså ikke. 

Sámediggi / Sametinget i Karaajok


Samerne

- Solen og vindens folk -

Lapland er samernes land.

Samerne er nordens ældste folkeslag.

Samerne træffer du i Nordnorge, Nordsverige, Nordfinland og på Kolahalvøen.


Brug linkene, for mere viden!

Sámpi park:
http://www.sapmi.no/

De samiske samlinger:
http://www.rdm.no/index-n.html


http://jokkmokkrejser.dk/Samisk.aspx

http://nn.wikipedia.org/wiki/Sametinget

http://www.visitnorway.com/dk/Artikler/Destinations-artikler/Nord-Norge/Karasjok/



Vi køre ud af byen og kort efter står der et vejskilt:

Advarsel Ujævn Vej – med en undertavle der siger: Ujævn vej 46 KM. Vi kikker lige en ekstra gang om der ikke står 4,6 men nej det er 46 km. Godt nok kender vi til ujævne veje, men de næste 200 KM skal vise sig, at ondt kan blive værre.

Der er frygtelig meget tung trafik, lastbil efter lastbil. Vejen er ikke ret bred. Uha det er væmmeligt! Sikke nogle sug og ryk det giver. Nu har vi i mange dage ligget og lullet rundt på små veje, og her er det bare med at følge med trafikken, og tungen lige i munden.

I Kautokeino køber vi benzin, da vi endelig kan komme til ved tanken. Her holder folk ved standeren, mens de går ind og køber mad, måske spiser de også maden, is, kaffe m.m. inden de kommer ud igen. Tanken er et samlingssted, og alle skal lige ind og ved tanken. Vi venter, og venter og venter. En dansk lastbil, Oslo-Alta står der, hilser på os, han har sin lille stolte søn med sig, på ferie oplevelse. Jeg har også kørt i lastbil med min far, da jeg var barn. Så jeg ved, hvordan drengen har det!

Vi holder ind og drikker kaffen i campingvognen, i regnvejr, ved siden af tanken. Vi får talt vores mønter op, og handler for de sidste 38 Nkr.

Fortsætter til grænsen til Finland, og forlader Norge kl. 18.10



 

FINLAND

Straks begynder vi at kikke efter en passende soveplads. Vi finder en stor plads, tidligere grusgrav e.l. Det regner stadig, men der er små ophold i regnen. En rev lunter hen over pladsen, den stopper lige op, lytter og kikker, men fortsætter i samme rolige tempo.



Kørt 291 km - Dags temp. 8-13,5 C

Polarcirklen

 

Dag 38

Onsdag d. 11/7 - Nat temp. 8,8 C



Det blev ikke til meget søvn i nat. Vi er 6 km. Nord for Enontekiö. Ved 4 tiden begyndte Erik og myggerne at slås, - hvor pokker er de kommet ind? Det skal vi finde ud af.

Vi kommer i tanke om, at det nu er finsk tid, men vi vælger ikke at stille urene om, vi forlader snart Finland igen. Vejret er gråt, men næsten tørvejr.

Vejen er E08 og vi køre mod Tornio/Haparanda, for enden af den Botniske Bugt. Hvis man køre den anden vej, på E08 kan man komme til Sana, som er Finlands højeste fjeld, Kilpisjärvi, Skibotn og Tromsø. Vejen, elven og grænsen følges ad fra Kilpisjärvi til Tornio, ved enden af den Botniske bugt, og vi følger E08, mod syd.

Undervejs ser vi en stor, gul trækirke, vi mener at det var ved Muonio, den vil vi lige se nærmere på. Vi skal alligevel finde en holdeplads til en tissepause. Vi overrasker vi et par store Rener, som står og køler sig i skyggen, på bagsiden af kirken. De traver en tur rundt om kirken, hen ad flisegangen og om på plads, bag ved kirken igen. Vi ser kirken og holder vores pause. Så fortsætter vi mod syd forbi Kolari, hvortil der går biltog fra bl.a. Helsingki, - E08 på skinner!

Middagspausen, efter at vi har kørt 191 km, - som for os er en stor dagsmarch. Der er ca. 41 km til Pello, hor vi skal handle ind. Et sted vi kender fra tidligere. Der er enkelte rener langs med vejen. Vejen er dårlig, med mange vejskader, buler, huller og lidt der er repareret. Der er meget trafik på E08, meget tung trafik, og det er ikke nogen behagelig vej at køre.

På Polarcirklen, ved Juoksenki, holder vi kaffepause. Vi holder sammen med 2 norske Solifere som vi har set flere gange i dagens løb, På P-pladsen foran caféen og souvenir butikken holder en 3 hjulet stor motorcykel, med en lille bitte campingvogn efter. Et fantastisk flot ekvipage. Det er en Polsk mand der køre den, og han er lige ved at iføre sig hjelm pg handsker. Men jeg når at tage et billede, og han hilser en ekstra gang da han køre, samme vej som os, altså hjemad. Campingvognen heder ”Sleipner”, og det er et godt navn.

Sleipner: navnet stammer fra oldnordisk, og betyder ”den, der går glidende”. Vi kender Sleipner fra den nordiske mytologi, Guden Odin havde en 8 benet, sort hingst. Den kunne løbe så stærkt som vinden, og bevæger sig lige så godt i luften som på jorden.

I dag vælger vi, at vi skal på campingplads, så vi kan få et meget velfortjent, rigtigt godt bad. Vi stopper tidligt, så vi har god tid til alle syslerne. Vi når at betale, inden vi opdager at der er sort af myg, rigtig mange og sultne polarmyg. Vi kan næsten ikke klare flere myg, men vi skal altså i bad. Hver gang vi skal ud og ind af vognen, så får vi myg ind. De smutter i i mørket, under briksene o.l. og så komme de frem om natten. Vi besigtiger baderummene, de er fine og helt aflukkede. VI har fluegiften på spray klar, og tager den med i bad. Først sprøjter vi inde i selve bruserummet, og det virker. Myggene falder døde til gulvet, og vi kan bade i fred.

Sidst på dagen klare vejret lidt op, solen titter frem og der bliver varmt inde i ”drivhuset”. Vi kan sidde og se Torneelven og Sverige på den anden side. Der er en flot gammel bro over elven, med grænsepost og toldbehandling. Det bliver en flot rødlig solnedgang over i Sverige, omkring kl 22.30, men her i Finland, på den anden bred, der er klokken 23.30. Torneelven er virkelig flot her, den er bred og helt stille, og så er der en time forskel fra den ene side til den anden, det er lidt sjovt. Vi er 21 km syd for Polarcirklen, ved Aavasaka. På den svenske side heder byen Övertorneå.

Kørt 286 km - Højeste dags temp. 18,3 C

Torneelven med broen ved Aavasaka.

Tornio, bytte BP gasflaske / fyldt hos TEHOKAASU OY, Tornio

  

Dag 39

Torsdag d. 1/7 Laveste nat temp.. 11,8 C


I aftes blev vi ”overfaldet” af MYG.  - Myg - i 1000vis. Myg, som ”banker på” og kommmer ind, bla. ved tag gardinet i taglugen.

Da vi skal i seng prøver vi at sprøjte med alm. fluegift, op i mod tag lugerne. Det er noget der virker, nogle dør og resten forsvinder!

Vi ser en ganske flot solnedgang, som et plaster på såret(ene)

Det er gråvejr her til morgen. Vi køre de ca. 70 km. Til TORNIO, og grænsen til Sverige. Vejen er temmelig ujævn med vejarbejde, og i et sving bliver vi overdænger med løse sten, af en lastbil.

I Tornio skal vi gerne finde en benzintank, hvor vi kan ombytte vores BP - Light flaske. Vi har kikket langt ved alle tankstationer, men der er ingen Komposit flasker nogen steder.  Det er nok de lave vintertemperaturer der gør, at der kun sælges gas i stålflasker, nord for den Botniske Bugt.

Vi ankommer til Tornio på vej E 08 (fra nord). Lige før Broen til Haparanda, får vi øje på en Shell tank, og en resteplads, og kan heldigvis lige nå at dreje af. Ved butikken står der en Komposit Gas Flaske, med et drejeligt reklameskilt påmonteret, vi kan bytte her. Ih, hvor er vi heldige, det er så også lige på falderebet, da der er kun Torneälven mellem os og Sverige. 

I Sverige er gassen dyr, og svenskerne bruger en anden type kobling, så gas købet hér afgør hvor hurtigt, eller langsomt, vi skal hjem.

Erik parkerer på rastepladsen, og går over i butikken for at spørge om gas, og om prisen. Han kommer tilbage, henter flasken og tager BP folderen med, og går over i Butikken igen.  Butikken er samtidig også cafeteria, og der er fyldt med folk. Den unge pige, der passer det hele, taler kun finsk. Prisen er 29,50 €, - men de vil slet ikke bytte med vores, fordi vores har en GRØN top, den finske er GRÅ.

Erik er vedholdende, viser folderen og forklare på fynsk. Pigen kikker på den danske folder og svare på finsk. Hele 2 gange er den unge pige ude på værkstedet, med flasken og folderen, - men svaret er NEJ, - de tager kun FINSKE FLASKER. Men vi kan godt købe en flaske!

Den unge pige er meget kvik, og meget hjælpsom. Hun skriver et navn på en lille lap papir: ”Röyttä”, står der, hun giver Erik papiret sammen med et turist-bykort. Hun laver et par cirkler på kortet og forklare noget på finsk, blandet med et par finsk/engelske ord, som Erik ikke forstår meget af.


Tilbage i campingvognen studerer vi kortet med cirklerne og opdager, at der inde i den ene cirkel er en campingplads, - måske er det dér muligheden er, for at bytte.

Vi spiser noget mad, inden vi skal ud og prøve at køre efter kortet. Første stop er campingpladsen. Erik går ind med folderen, som desværre kun er på dansk, det havde hjulpet meget hvis bare der også havde været noget tekst på engelsk. For de mange finner er engelsk andet sprog.

Nå, - men campingpladsen har slet ingen komposit-flasker, så der er ikke så meget at snakke om.

Det er ikke muligt for os, at ”afkode” noget som helst af det finske sprog. Vi er lige ved at opgive, da vi opdager, at den vej vi holder på, hedder noget lignede som det Shell-pigen skrev på den lille lap papir.

Vi kikker ekstra grundigt på kortet og opdager, at der er et lille ekstra kortudsnit, i anden målestok, hvor vi finder navnet fra lappen, Röyttä. Det står skrevet ved en halvø, eller landtanger, syd for Tornio.


Vi prøver at køre efter i den retningen. Vi fortsætter langt, langt ud af vejen, ca. 6 km. længere ud, end til campingpladsen. Vi ser først en stor vægt til lastbiler, og der er da også en livlig trafik. Senere kommer vi til et sted ,hvor vejen deler sig, med nogle store vejskilte, som viser:

En pil lige ud, for Lastbiler.

En pil med Højresving viser 4 skilte, med noget vi tyder som noget med ”mineraler”, og kun adgang for personbiler.

Vi følger vejene, med ”kun for personbiler”, godt nok har vi stadig campingvognen på krogen. Det er tydeligt et område med industri. 

Først kommer vi forbi nogle tomme og ødelagte fabriksbygninger, vejen bliver smal det hele virker lidt underligt. Der er lige lidt små både, og vejen drejer endnu nogle gange, rundt om nogle bygninger. Pludselig holder vi ved en stor låge, ind til en stor ”Skrot plads” en Miljøbehandlings Central, for småt metal / og små mineraler, tror jeg det hedder.

Her ender vejen!

Et par unge fyre (ferie job) i arbejdstøj, står og pjatter, og spuler med en vandslange. Nu er det min tur, Erik er chauffør. Jeg tager kortet og BP folderen og går hen og sige HEJ! De to fyre taler kun finsk, og endnu mindre engelsk end mig. Jeg forklarer, med kropssprog, og prøver med: gas / propan / gasol….  Den ene fyr siger så, at jeg skal gå op på 1. sal i kontorbygningen, så er der en som kan hjælpe mig. TAK!

Først møder jeg en kontordame, finsk sproget, hun viser mig direkte ind til Direktøren, han kan lidt svensk og lidt engelsk. Det var en stor lettelse.

Først viser jeg ham folderen fra BP, seddelen og kortet fra Shell- pigen, og forklarede at vi gerne vil købe noget GAS!

Direktøren køre selv med campingvogn, og er hurtig til at opfatte problemet.

Han tager et stykke papir, og begynder at tegne veje og forklare, at der ligger et firma som hedder TEHOKAASU OY, der kan vi få fyldt vores egen flaske.

Firmaet ligger ude ved den vej med lastbilvægten, som vi tidligere havde set. Vi får et visitkort med fra Direktøren, som vi skal vise, og hilse fra ham. Jeg bliver oven i købet fulgt helt ned til bilen og viser os vejen en ekstra gang. Sikke en fantastisk hjælpsomhed.

Vi vender om og kører som anvist, og finder let firmaet. Det er et stort anlæg med store gasbeholdere, og slet ikke et sted, som vi forbinder med ”kundebetjening”. Der er skilte med ”forbud mod åben ild”, så vi lukke lige helt for hovedhanen inden vi køre ind. Denne gang går vi begge to ind.


 

Her til venstre finder vi: TEHOKAASU OY

Bunken med kort og anvisninger vokser, men vi tager det hele med ind. Vi finder hurtigt en mand, og spørger om det er ham der er chefen, - jo det er ham. Jeg hilser fra Direktøren og giver ham visitkortet, fra SMA SAXO MINERAL.

Der bliver så kaldt på en anden mand, som taler svensk, og vi forklare endnu en gang hele historien, - og så sker der noget!

Vi går udenfor, manden får flasken og cykler over mod en container, vi kan bare følge med. Jeg snupper lige mit kamera og spørger først om det er OK, at jeg tager et billede. Flasken bliver fyldt og vejet. Der er lidt overvægt, men det betyder ikke noget, siger han!

Flaske kommer igen op på bagagebæreren på cyklen, og kørt helt hen til bil og CV. 


Det småregner nu. Erik får flasken og jeg tager pengene og følger med ind på kontoret igen. Her får jeg en håndskreven regning, med dato, underskrift, kopi og det hele.

Jeg betaler 25 € ialt, for en opfyldning, ca. 187, 50 kr.

Flaske står på en vægt. mens den fyldes.

Det var hurtigt, hjælpsomt og helt enkelt, når man ved det! 

Jeg spørger, om det her firma har noget med AGA at gøre? Det har det ikke. Jeg spørger også, om der er mange af den type fyldesteder i Finland? - NEJ, det her er det eneste, - som også betjener private kunder.

Vi takker, og køre igen de i alt 12 km tilbage til Shell-tanken.


Først tager vi et par billeder af AGA flasken med den drejelig reklame, på komposit-flasken, og så går vi ind i butikken/caféen, og får pige til at sætte et stempel, med adresse og tlf. nr. bag på lappen, som hun tidligere havde skrevet. Hun er igen meget hjælpsom, trods sprogvanskelighederne. Vi takker hende, for al hendes hjælpsomhed.


Da vi går ud af butikken, får vi øje på nogle gasflasker inde i værkstedet. Det er de grå finske, men vi får også øje på nogle grå med en grøn ring for oven på håndtaget, en grøn strimmel, som en indlagt liste. Mens vi står og kikker på flaskerne, kommer der en ung mand og spørger, om han kan hjælpe med noget, - tror vi..... på finsk!

Egentlig, så har vi jo fået gas, men når nu han spørger, så prøver vi også at forklare ham problemet med den Europæisk Ombytnings ordning, - som forvaltes af AGA i Norge, Sverige og Finland. Aftaler med bl.a. Shell, som denne tank sælger. Han tager omgående sin telefon og ringer til sin chef, som så lige vil undersøge det. Vi venter. Han afmonterer lige et ødelagt dæk, i ventetiden.

Chefen ringer tilbage, og spørger til flasken og vil gerne lige ”se” den, og hvad med koblingen?  Vi går sammen over til bil og CV, på rasteplads / P-plads, hvor vi holder, at imens der er telefonkontakt med chefen. Det bliver kikket og snakket i telefon – og JA! - Nu kan vi godt få flasken byttet.

Jeg har, i farten, lige sagt, at vi vil kontakte AGA, for at fortælle om problemet med ombytning, sådan generelt i Finland. Om dét har betydet noget, ved vi ikke, for vi kan ikke forstå noget som helst af den finske samtale, i telefonen.



Nå, - men nu kan vi bytte, og vi må så beklage, at vi har fået den fyldt. Det viser sig, at ham vi snakker med, er den samme mand som pigen i butikken 2 gange har været ude ved, med vores flaske, og som afviste at bytte den. Vi forklarer ham, at vi gerne vil lave noget positiv reklame for Finland som campingland, - men at det er vigtigt, at vi kan få ombyttet vores gasflasker, som både AGA og BP lover.

Vi kan ikke bruge Svenske flasker, men Danske, Norske og Finske flasker har ens i koblingerne, - og det er han ikke klar over!

Vi takker for al hans ulejlighed og nu osgå hjælpsomhed. Til slut sikre vi os lige, at NU kan andre danske campister fremover kan få ombyttet BP kompositflasker, uden de samme problemer, som vi har haft, - ihvertfald her ved Shell, i Tornio .

Problemet blev løst. Vi brugte 3 timer, kørt 27 km ekstra, og sparrede 4,50 € på gassen. Vi fik en kæmpe oplevelse ud af det, og endnu et positivt minde.

Nu forlader vi Finland for i år, ved at køre over Torneälven, endnu en gang.


Efterskrift.

Vi har kontakt BP da vi kom hjem. Vi fik at vide, at
forhandlerne er selvstændige, og at de står frit om
de vil bytte eller ej. Det er en ordning der er til rådighed,
- ikke et krav, eller tvungen ordning.

Sådan opfatter vi ikke ”Bytte i Europa” ordningen.


Vi fortalte BP, at en folder på finsk, eller til nøds med
en engelsk tekst, der forklare at tankstationen kan ringe
til AGA, og få ordningen bekræftet, det vil vær en rigtig
god hjælp.


Om der nu er ændret på noget, det ved vi ikke,
men vi har da prøvet at hjælpe de næste danskere,
der står og mangler gas i Tornio, eller lige over på
den svenske side, i Haparanda.






Det bliver en temmelig sen frokost, det var godt vi lige spiste noget før vi ”gik i krig”. Vi forlader langt om længe Finland. Køre over elven, og gennem Haparanda, hvor der ligger en IKEA lige ved elven, grænsen og den svenske toldstation. Trafikken er tæt, ind til IKEA. Vi skal bare forbi og så ud af vejen mod LULEÅ.



SVERIGE.

Regnen tager til, og det er næsten umuligt at se noget for vandtåger, fra de andre biler. Vi søger ind på en rasteplads, for vi kan ikke se at køre. Det bliver så til en tidlig kaffepause, med ”hjemmelavet” lagkage, af norske råvare. Vi bliver holdende længe. Der er noget vejarbejde der larmer, nogle knallertdrenge der prøver at genere os, og alle de andre, der har søgt ly for regnen.

Vi beslutter at blive holdende natten over. En meget stor, rund skralde-container bliver tømt af en lastbil. Det er mand og kone der er på job sammen. Rundt om containeren står der et bjerg af skraldeposer, og den er prop fyldt. Vi kan se, at der er en stor ”pose” inde i containeren, som bliver løftet op med kranen. Ganske kort tid efter, at lastbilen er kørt med læsset, kommer der en stor dyr firehjulstrækker. De asede og masede for at få sækken proppet ned gennem de små huller.

Et øjeblik efter kommer endnu en fin bil, med endnu flere poser med husholdningsaffald. Endnu har ingen af de vejfarende komme noget i beholderen, men måske er det folk fra sommer hytte, eller også har de en lokal affaldsordning, hvor de betaler efter vægt.

Kørt 178 km Højeste dags temp. 18,7 C

Shell i Tornio, hvor danskeren NU kan ombytte deres BP gasflaske. Det er lige på den ande side af grængen/elven, tæt ved Ikea i Haparanda i Sverige. OBS Sverige har andre koblinger en de danske flasker! Men de Finske og Norske passer.

Finsk gasflaske med grå top, passer til danske koblinger.

Mens vi holder spisepauser, begge gange på rastepladsen ved Shell, ser vi en stor "Bus" med et flot vægmaleri. Den holder ved en bygning, på den anden side af vejen. Med kikkert kan vi se at det er en optiker-bus, måske en rullende optiker og brillebutik, eller måske er det en rullende øjen-klinik?

Med de store afstande der er her i nord, tyndt befolket og langt til alt, der er det en fantastisk god service, at man køre fagfolk ud til  patienterne  / kunderne, istedet for at folk skal på lange rejser for at komme til specialisterne.
Optiker bussen

 Dag 40

Fredag d. 13/7 Laveste nat temperatur 12,3 C

Erik får ikke sovet ret meget, det bliver en urolig nat, fordi vejarbejderne arbejder lige til kl. 03, og lavet meget larm. Jeg har sovet næsten hele natten. Vi har været ca. 15 campingenheder på rastepladsen i nat.

Gammelstaden Kyrkstad


Vi fortsætter ad E4, ved Luleå drejer vi af mod ”Stormarknad”. Der er ikke ét marked, men en samling af store varehuse af forskellig karakter, blandet med let industri, blandet erhverv og anden handel. Det er et kæmpe område på mange, mange m2, som en hel handelsby, uden for selve byen. Der er i 1000vis af biler, auto-campere og biler med campingvogne, og folk køre i alle retninger, og det hele er hektisk og uoverskueligt, når man kommer som turist. Vi opgiver at handle her, vi skal bare finde et sted, hvor vi han holde en tiltrængt pause.

Erfaringen sige os, at vi skal lede efter lidt plads inde i erhvervsområdet, vi drejer af ved den første sidevej, og Bingo! Her ligger der en Cabby forhandler, og skal købe wc væske. Vi finder en ny koncentreret, i doserings-poser, den blå type. 160 Svkr. Vi får samtidig holdt vores pause, nu vi alligevel holder her, ude ved vejen, på den grønne rabat.



Udhvilede, køre vi imod ”Gamlestaden”, som vi ikke helt ved hvad er, og hvor meget der er. Vi følger skiltene, og på bedste fransk vis, står der pludselig noget helt andet på skiltene. Nu står der ”Kyrkestaden” og vi bliver i tvivl om, om det nu er en anden seværdighed. Vi prøver at følge skiltene, og der får vi en helt speciel oplevelse.

En gammel by, bygget op rundt om en kirke, som i 1996 blev opført på UNESCOs Verdensarv liste. Gammelstads Kyrkstad!

”Kyrkstaden” (kirkebyen), er en by af små hytter (stugar) bygget af træ og malet svensk røde, med hvide vinduer og kanter. Små enkle stugar.

”Kyrkstaden” (kirkebyen), blev bygget og brugt af bønder, der er kommet til langvejs fra, de kom sejlende for at komme i kirke og for at synge. De kom her til i weekenderne og til specielle kirkehøjtider. Man boede de i stugarne, og gik i kirke, handlede, snakkede med familie, naboer og fik de unge forlovet og gift. Folk boede meget spredt, så sammenkomsterne i og omkring kirken var i høj grad også socialt og en nødvendighed. Kirken er overdådig flot, og et besøg værd.

http://www.lulea.se/gammelstad

 På vores rundtur i byen, får jeg sat en finger i en fuglelort..... ret ulækkert, alle de toiletter der er vist på kortet, i folderen over byen, de er låst af og man kan hente en nøgle et eller andet sted.... rigtigt smart, - jeg er glad for at det ikke er mavepine jeg har ;-)

Vi går tilbage til P-pladsen og INFO-huset, der er der nemlig åbent, og et åbent wc med varmt vand og sæbe. Det er blevet langt over middag, så vi holder en meget sen middagspause, inden vi går op og ser resten. Men pludselig vælter det ind på P-pladsen med biler, og vi er ved at blive lukket inde. Når vi har en CV med, skal vi hav lidt plads for at komme ud igen. Vi tør ikke blive holdende, solen skinne og det er ferietid og weekenden er lige begyndt. Hurtigt pakker vi sammen og køre der fra, uden at se resten af Luleå Kyrkstad.



Tilbage på E4, mod syd og mod Piteå. Lidt før Pietå holder vi ind på en rasteplads. Her hilser vi på et par danskere fra Køge, som er af sted på Nimbus med sidevogn, det er frisk gjort.

Vi holder et par timers pause, vi er trætte, solen er på fronten når vi køre. Vi har et almindeligt gammeldags lagen med os, som vi ligger over frontruden når vi holder, så er der svalt inde i vognen når vi igen skal køre.

Vi hygger os med lagkage, en god bog og så det internationale liv der udspiller sig, på en nordsvensk rasteplads, midt i juli måned.
Der er materiale nok, til en hel ph.d. afhandling, om ”Fredelig sameksistens på E-vejenes rastepladser, i Sverige”.

Vi oplever faktisk aldrig gniderier eller vrøvl blandt de mange, højst forskellige mennesker, nationaliteter og befolkningsgrupper, som enten holder lange hvil eller overnatte på især svenske rastepladser. Folk har en helt anden adfærd når de holde her, end man normalt ser på en campingplads, især når folk ligger samme sted mere end et par døgn.

 Efter en rum tid forsætter vi. Vi kommer forbi Pietå og stopper ved en helt ny rasteplads ved Jävre.

Det viser sig, at pladsen er delt, så den er på begge sider af af E4. Der er Benzinstation, restaurant, turistinfo, små bådehavn, sjöboder og strandareal med bord-bænkesæt og et gammelt fyrtårn. Der er også toiletter og tømme-faciliteter til camping brug.

Vi har godt nok lige holdt pause, med det her sted er helt fantastisk. Vi er vildt imponeret over, at lokalsamfundet i Jävre, på denne måde byder turister velkomne, opfordrer folk til at tage et hvil, holde en pause, blive et stykke tid.

Vi bliver, for vi er simpelthen nød til at undersøge det her nærmere. Jeg har i mange år været engageret i landsbyarbejde, i Danmark, og vi kan lære meget af Sverige. Det vi ser her, er unikt, men ideen kan let bruges af danske landsbysamfund.

Der kommer i alt til at holde 13 enheder denne nat, fra følgende lande: F, NL, DK, SF, S, N, I, D.

Tidligere i dag har vi også holdt sammen med folk fra: B, L, PL, LT, LV, EST, RUS, E, GB. A, CH, CZ. - og det helt uden problemer. - Ja altså bortset fra, at det er blevet meget svære at nå at se nationalitets- mærkerne, efter at EU har fået næsten ens nummer-plader.

Der bliver et flot solnedgang, hvor solens genskin farver fyrtårnet og husene ved bugten, røde.

Kørt 136 km. Højeste dags temp. 21,4 C

Jävre rasteplads, med fin plads til campingvogne og campere. Denne del er uden strømstik. Der nogle få på den anden side af E4.

 




År 2007 blev Jävre utsedd till Årets By,

först i Piteå kommun och sedan också i

Norrbottens län.

I motiveringen står det bland annat:

Jävre utgör ett lysande exempel på hur en by genom att mobilisera egna krafter kan lyfta servicenivån, kulturlivet och framtidsoptimismen. Trogen sin bys traditioner men ändå lyhörd gentemot nya strömningar i tiden skapar man tillsammans aktiviteter som är till nytta och glädje för både bybor och besökare.

Jävre har ca 900 invånare, ett mycket aktivt föreningsliv och ett flertal företag. Här finns gott om unga familjer och det föds många barn. Skola och barnomsorg fungerar bra.

Byn ligger vid kusten i sydligaste delen av Norrbotten. Den tillhör Hortlax församling och Piteå kommun.

In till Piteå centrum är det 23 km. Bebyggelsen består av gamla norrbottensgårdar, villor och hyreshus. Dessutom finns det gott om sommarstugor i havsbandet och på öarna.

Se mere om Jävre her: http://javre.nu/




Jävre, med det gamle fyrtårn, med sjöbordarene, og de moderne camperne i baggrunden.

 Dag 41

Lørdag d. 14/7 Laveste nat temp. 12,8 C

Vi beslutter os for at blive liggende, og tage en hviledag.

På den anden side af vejen ligge tankstationen, butikken og en flot og speciel bygning, som er Turist-Informationen. Vi kan gå langs vandet under vejen, vi skal over på turis-info. Udover almindelige turist brochure o.l., er der også en udstilling fra 60'erne, som de unge der passer info'en, synes er spændende og at det er meget længe siden, - mens vi andre ved, at det jo kun er et par år siden :-)

Vi prøver om vi kan købe en oversigt over f-campingpladserne, som er et tillæg til bladet Husvagn&Camping. Turist-info har godt nok ét enkelt eksemplar, som vi må kigge i, og skrive af fra, - men de har ikke et der er til salg.
Faktisk ved pigerne intet om bladet, f-camping, campingpladser, eller forskellen mellem f-camping og SCR pladser.
Vi fortæller dem om det, mens vi låner en  PC, til brug for turisterne.

Rasteplads ved Jävre Bodarne

 Efter besøget i den sjove bygning, ser vi på faciliteterne på den del af rastepladsen. Det er her over på den side, at vi kan tømme vores kemi-wc og komme af med skraldeposen. Det er også her der er lidt legeplads og det er her vi ser de åbne el stik, til fri afbenyttelse.

Der går en kultur-sti ud fra rastepladsen. Du kan her gå en tur og samtidig lære noget om historien på stedet. Der har boet mennesker på dette sted i over 5000 år, og stien gå til Norrbottens største grav felt som er fra både jern- og bronze alderen. http://javre.nu/historia.htm

Tag gerne madpakken med, for der findes mange fine raste og udsigts pladser, langs med stien.

På Bokmyrberget har man fundet det såkaldte Jävresmykke. Det stammer formentligt fra Volga-Kama området, i Sydrusland, og dateres til 400-600 e.Kr. Det viser at folk her allerede den gang, stod i forbindelse med andre kulture.
Kopi af smykket kan købes i turistinfo, butik Rustik og i Jävregården.

Jävre rasteplads, med service bygningerne og turis-info flotte bygning

 

Jävrebyens Fiskecamp og Museum, finder man ved E4, 6 km. Syd for rastepladsen. http://www.fiskecampen.se/

Prøv at se grundigt på alle siderne, og du vil finde spænde og overraskende ting, som måske kan lokke dig på camping et par dage, i stedet for kun en rast, på rastepladsen.

Priserne gemmer sig i teksterne.

Der er begge muligheder, - med kun 6 km. afstand.

Muset har en udstilling af mere end 20.000 brugsting, mest om jagt og fiskeri. Servering. Camping med mulighed for at fiske bl.a. regnbuelaks fra brygger, ud i havet. Du kan fiske så meget du vil og betale pr. kilo når du er færdig.



Kørt 0 km. (ingen temp. måling)

FRI EL

FRI EL

Den mobile tankstation, service til bådene.

Jävre rasteplads. Hyggerlig, fin og trafiksikker fodgænger passage, under E4.

 

Dag 42

Søndag d. 15/7 Laveste nat temp. 11 C

I aftes fik vi en dansk nabo, som vi snakkede lidt med, bl.a. om Nordkap. De var fra Nordjylland og flinke mennesker. 
Her til morgen kan vi tælle, at vi i alt har været 25 enheder i nat. Der har været lidt uro, fordi der er kommet mange dumpende i nattens løb.

Vi taler med danskerne igen, fortæller lidt om nogle praktiske ting og giver lidt ”staldfiduser”. Det er første gang de sover på en rasteplads.

Vi køre over til tanken og videre til latrin tømning m.m. Handler lidt ind, og så fortsætter vi mod syd, ad E4. Med den fine rasteplads ved Jävre, glæder vi os allerede til forkost-pausen, men vi bliver skuffet. De ganske få pladser vi ser, er alle små og ligger helt tæt på vejen. Nu kan vi lidt bedre forstå hvorfor der har været så stor søgning på Jävre-pladsen.

Ved Sävar stopper vi. Det er ca. 16 km N for Umeå. Vi beslutte at blive holdende. Der står en stor grim og gammel Bo-Bus, som nærmest signalere ”Hjemløse”, der høre en enlig mand og en hund til bussen. De køre lidt senere, vi var først i tvivl om, om den overhovedet kunne køre.

I et åbent læskur er der en række historiske billeder, af ”Slaget 1809”, det studere vi grundigt og kan se at det er begivenheder der knytter sig til dette sted. Lidt Verdens Historie er godt at få lært, når man nu alligevel gør et stop. Den metode kan egentlig bruges til megen nyttig oplysning, som folk kan læse, mens de gør et stop.



Dagens store oplevelse :

Lidt før kl.21 kommer en forvildet Elg løbende ind over rastepladsen, den er skræmt af trafikken på E4, og ser helt forvirret ud, mens den løber rundt mellem biler og campingvogne, og tæt for os. Den løber tæt forbi snuden af en finsk bil med en stor Kabe, de er lige ankommet, og er endnu ikke kommet på plads. Folk løb rundt med kameraer og skulle se og tage billeder, og den stakkels Elg blev endnu mere forvirret, enden det lykkes for den at flygte ind i skoven.

Vi er blevet 7 enheder, men vi når op på 14 i nattens løb, nogle køre også tidligt.

Der er vogne fra S – CH – SF -DK -E -D -F.

Vi er nu nået så langt syd på igen, at vi ser solen gå ”rigtigt” ned. Der er sorte skyer og vi har får et par dråber regn, mens solen bliver rødlig.

Kørt 182 km Højeste dags temp. 22,8 C

Mulighed for lidt nordisk historie undervisning, mens vi holder rast. Det er en rigtig god idé.

 

Dag 43

Mandag d. 16/7 Laveste 11,9 °C

Vi sover til kl. 8, men det bliver hurtigt varmt. Solen skinner fra en flot blå og skyfri himmel, og det er ikke helt så rart, når vi skal køre mod syd. Da klokken er 10 er vi nået op på hele 25 °C.

Gennem Umeå må vi køre i kø, så vi kan lige nå at se en masse af byen, mens vi snegler os igennem den flotte by.

Vi bliver sløve af varmen og ender begge to med hovedpine.

Efter at vi har passeret Örnsköldsvik kommer vi til et stort kyst-skærgårds område, som hedder: HÖGA KUSTEN.

Hele området mellem Örnsköldsvik og Härnosänd er et stykke urtids-historisk landskab, som er optaget på UNESCO Verdensarvsliste, d. 29. november år 2000.

Vi finder en stor P-plads ved Naturrummet, og slår os ned. Vi får øje på folk der er ved at klatre op af fjeldvæggen, på Skuleberget og sidder og følger dem i kikkerterne. Efter kaffen går vi i naturrummet og ser den store og endda gratis udstilling, om istids-landskabet, landhævningen og naturen som den er nu.

Höga Kusten er et stort område, og vi kender intet til det, så vi læse lidt op på stoffet, resten af dagen. Vi bliver holdende i nat.

Kørt 161 km. Max dags temp. 27,5 °c



www.hogakusten.se/

www.turistinfo.kramfors.se/

www.naturumhogakusten.se/

www.naturumhogakusten.se/startsida2/upplevhogakusten.
4.15414f401126756edc980003201.html



 

Höga Kusten – en af verdens godt 700 bevaringsværdige natur- og kulturværdier. Steder som bør beskyttes og bevares for kommende generationer, fordi det er unikt.

Sverige har 14 steder, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, Höga Kusten er det ene af dem.


Landhævning.

Geologisk set, har Höga Kusten gennemgået en hurtig landhævning siden sidste istid (indlandsis), og det er årsagen til at den blev udset til at være Verdensarv.

Da den seneste indlandsis var tykkest, var den ca. 3 kilometer tyk og dens centrum lå præcist her, ved Höga Kusten.

Isen var ufattelig tung og trykkede jordskorpen ned. Da isen begyndte at smelte for ca. 20.000 år siden, begyndte landet at hæve sig. Der hvor jordskorpen var trykket mest ned, der er den totale landhævning størst.

Intet andet sted i verden har den totale landhævning været så stor, som her ved Höga Kusten-området. For det meste lå jordskorpen 800 meter længere nede end i dag. Siden isen smeltede og havet begyndte at bearbejde landskabet, har landhævningen været 286 meter, og hævningen fortsætter. Lige nu stiger jorden med 8 mm pr. år.


Læs meget, meget mere her: www.hogakusten.se/
...og på de ovenstående link.





Skuleberget med Naturrum, ved Höga Kusta.

  UGE 7

Dag 44

Tirsdag d. 17/7          Så tager vi hul på uge 7.

Vi har sovet med gule ørepropper i ørerne i nat. Vi har sovet lidt for tæt på E4, og støjen er voldsom, jorden gynger under os når de store lastbiler bumper der ud af. Erik bliver vækket ved 04 tiden, af 4 mænd med håndbajere, som de af alle steder vælger, at stå/holde 2-3 meter fra os, for at indtage. Pladsen er ellers så stor som 2-3 fodboldbaner, men de her unge skal holde klods op og ned af en beboet campingvogn, hvorfor?

Vi ser et lidt ældre par østrigere, som var her i aftes. De kørte, men er kommet igen her til morgen. De skal op at klatre på fjeldvæggen. Vi ser dem senere, på den sværeste af ruterne. De har selv alt udstyret med. Men for andre som vil prøve, kan alt det nødvendige udstyr lejes på stedet, samme sted hvor man betaler, får instrukser o.l. - Vi vælger de fysiske udfordringer fra!

Vores vej går ad E4, Härnösand, Timrå, Sundsvall, Hudiksvall.

Vi ser på flere rastepladser undervejs, og får en del meget kraftige regnbyger. Til sidst finder vi en flot plads (X5) på vägverkets Rastplatskartan 2007, Huvudvägnätet, Rastplads Alebosjön. Vi får torden, men høre i radioen om uvejr med kraftig regn og torden i ÖsterGötland, østlige Dalerne.

Kørt 244 km.

Solnedgang ved Alebosjön rasetplads.

  Dag 45

Onsdag d. 18/7

Efter en næsten rolig nat fortsætter vi ned ad E4. Vi sender lange blikke efter rastepladserne, men tror at vi var heldie og fandt den bedste.

Ved Gävle drejer vi ud af 56 + 80, mod Västernäs Rv56 (RV 80 Falun), men vi når ikke at få drejet ud af 56 i Valbo, ret før Gävle. Dårlig skiltning, for høj fart og for meget trafik, - vi ser skiltet mod Västernäs for sent, og er bag efter i tvivl om rette vej. (Nej, vi har ingen GPS)

I Forsbacka er vi sikker på fejlen og drejer ud mod et lille hytteområde ved Storsjön, Bovik hedder det. Små veje køre vi på, passer til hest og vogn, lige til vi når Årsunda, på vej 272. Her beslutter vi at fylde op med benzin. Vi er heldige, for der er lige er en åben, lille, Shell tank i Årsunda. Erik fylder op og jeg går ind for at betale, men en anden kunde gør mig opmærksom på, at der sidder en ”Kråka did borde”!.... og JA, der sidder en levende krage bagerst i lokalet, øverst oppe på et skilt, på kanten af en hylde. Pigen som er alene i butikken er bange for kragen, fordi den flagre rundt, frem og tilbage. Den fylder lidt meget i den lille lavloftede butik.

Kunden går og 2 nye kommer ind. Jeg prøver at få dem til at hjælpe med at få kragen ud af døren, men de kigger bare og går. Jeg prøver selv, men så flyver den ne til pigen, der er ved at dø af skræk. Jeg kalder på Erik, så tager jeg en avis fra stativet, folder den ud og holder den op mod loftet, og på den måde spærre vejen til den ene ende af butikken. Kragen flagre lidt rundt, bumper mod loftet og ned på gulvet.

Ved fælles hjælp får vi den listet ud af den smalle dør, ud i det fri. Pigen i butikken takker lettet for hjælpen, avisen kommer tilbage i stativet og vi betaler for benzinen. Lidt senere ser vi to lavtflyvende traner, det var godt at det ikke var sådan en der fløj rundt i tank butikken.

Vi følger vej 272 ”Tidernes vej”, gennem Öster Färnebo og til Gyslinge, hvor vi tilfældigvis drejer ind til et stort BRUK, og en stor seværdighed: Gysinge Bruk.

Foruden Bruket / Værket, med alle de gamle bygninger med tilhørende seværdigheder, er der også Naturrum og Färnebofjärden Nationalpark. www.farnebofjarden.se/

Gysinge Bruk er også et kursus og konferencecenter.

Vi svinger ind og finder en stor P-plads, det er tæt på kaffetid, men vi går lige op og kigger på naturrummet først. Vi ser os lidt omkring på området, og notere det i hukommelsen, som endnu et sted vi kan vende tilbage til.

Vi drikker kaffen i campingvognen, hviler lidt og fortsætter på vej 56 mod SALA.




Tidernas Väg” / ”Tidernes Vej”.

Lidt længere, lidt mere krum men fyldt af oplevelser!

Alle tiders vej!

I en tid hvor al kommunikation handler om at mindske afstand og rejsetid, føles det befriende at færdes langs ”Tidernes Vej”.


Her øges i stedet afstanden til stres og jag og rejsetiden bliver til noget man vil have mere af.

Så sving ind på ”Tidernes Vej”, og kør så langsomme etaper mellem stoppene.


Den som forsøger at tilbagelægge hele strækningen på én dag, har ikke forstået hvad det handler om!


Læs mere her: http://www.tidernasvag.se/




Vi er trætte, vejret er dårligt og der er ingen steder vi har lyst til at holde. Vi prøver flere steder men opgiver, der er for lidt plads.

Vi når helt til Sala. Køre ud af vej 56, får øje på et ”Seværdigheds mærke” og finder frem til Sala sølvminer, ” SALAGRUVA”. Se mere her: http://www.salasilvergruva.se/

Seværdighed er næsten altid lig med P-pladser, og vi er heldige. Der er ikke kun P-plads, men også en lille speciel plads, skiltet med ”P- campingvogn”, lid for sig selv, uden for mine-området.

Der holder 2 CV'er og en gammel AC, vi stiller op, og de andre køre. Vi er alene.

Aftenturen går op til al turist-halløjet. For dem der kan lide mange events, aktiviteter, museum, butikker og spisesteder samlet på et sted, så er der noget for enhver her. Man kan endda leje en Gruva-suite 150m under jorden, for en nat. Så har du mod på, eller lyst til at prøve nogen meget få af dine venner har prøvet, så er her et bud. Der arrangeres bl.a. Bryllup, hvor gæsterne bespises nede i minerne.... var det noget at prøve?

Der hvor vi holder for natten, der vrimler det med Vinbjerg snegle!

Kørt 222 km.

SALA sølvminer

  DAG 46


Torsdag d. 19/7 Laveste nat temperatur 11,5°C


Vi kom til at sove alen, selv om flere var inde og holde, spise osv. men nogen af dem kørte midt om natten... lange, lyse nordiske nætter.


Vi køre i retning af Katrineholm (RV56), videre mod Norrköping og derfra ad E4.


Ved Hjälmaren, der hvor vejen føres over et smalt sund, på en lav bro/dæmning, der holder vi stille og ser på transport-svævebanen. Tværs over søen køre den, med malmkurvene hængende på stålwire, mellem høje beton master.



Se en flot billedserie fra Eskilstuna kommune:

http://eskilstuna.se/templates/Page____43113.aspx

Et stille transportsystem
Kalklinbanan / (Kalk-tovbanen) mellem Forsby og Köping. Et stykke Svensk Industri minde. Banen er 42 km lang, den går gennem to län og fem kommuner. Den blev indviet i 1941, og var dengang verdens længste linbane/tovbane. Kalken er bl.a. blevet brugt i cementindustrien.

Efterhånden centraliserede man cementfremstillingen i Sverige, til Godtland. Fabrikken i Köping blev nedlagt i 1970'erne, og foretagendet knocentrede sig nu udelukkende om kalken. Linbanen blev efter hånden mindre og mindre brugt, og i 1997 blev den nedlagt.

Det er i dag en unik kulturarv som skal bevares som et bygningsminde.

Fra Forsby til Köping

På et næs mellem Hjälmaren og Öljaren, i Forsby, ligger selve kalkbruddet. Her knuses kalken, vejes og lastes.

Linbanan har tre mellemstationer: I Malmberga styres og manøvreres hele banen. I Knotberget og Granhammar ændres banens retning. Slutstationen for linbanan ligger i Köping. Her tømmes og findeles kalkstenene før den videre transport til cementfabrikken.

Kalk-linbanan bæres oppe af 235 stolper, de fleste er armeret beton. Banen er opdelt i 40 sektioner. To linier går parallelt i hver sin retning.

www.industriminnen.se/kalklinbanan.htm


Årets industriminde 2003 kåret af:

SIM – Svenska industriminnesföreningen c/o

Linbanans fremtid er tvivlsom. Risiko for at den bliver revet ned. Hvert år tager mere end 4000 turister en tur med banen.

http://ekuriren.se/nyheter/sormland/1.535866



Vi når frem til Mjölby til sen kaffetid. For ca. 6 uger siden holdt vi på en fin rasteplads, da vi kom denne vej. Vi pustede ud i skyggen af de store træer, på en meget varm sommerdag. Svartån slynger sig gennem Mjölby, den løber mellem motorvej E4 og rastepladsen.

I dag er åen gået over sine bredder, en stor oversvømmelse og 5 bord- og bænkesæt står i dybt vand.


Det er ellers en meget fin og velpasset rasteplads. Et ægtepar passer den, gør rent på toiletterne og holder hele pladsen så fin som deres egen have. Her får intet affald lov at ligge, selv cigaretskod samles op. Her er noget at lære for dito danske.


Vi snakker med den omhyggelige mand, og han kan fortælle os at: Der skal afholdes verdens STØRSTE orienteringsløb fra på søndag og 5 dage frem. Folk er allerede begyndt at strømme til, men der er problemer med våde og bløde marker, der hvor folk skal holde parkeret. Denne del af Sverige har fået meget regn, og der er flere steder store problemer. Han fortæller bl.a. at Turistvejen nede ved Grännä er lukket, på grund af oversvømmelse og jordskred. Vejen er skyllet væk! - Men der er skiltet, så vi ikke kan kommer der. Det er vi glade for.


På rastepladsen holder der en flot amerikaner CV, en blank Airstream CV og en rød Chervrolet foran, et sjældent og flot syn, - den må jeg lige forevige. Ser et flot gammel SMW på en anden rast.


Dagen slutter på en motorvejs rasteplads, E4 Östgötaporten, ved Ödeshög. En plads som flere gange er prisbelønnet. Der liger lidt billeder i albummet fra turen. Vi er især begejstret for en lille krog, til at hænge vores spildevandssæk op på, men vandet løber ud, - sådan én savner vi rigtig mange steder – i Danmark kender man det slet ikke til det system.

Den del af rastepladsen, hvor personbilerne holder, er et godt stykke væk fra lastbilerne.


Kørt 288 km. Højeste dags temperatur 21,8°C

 
Dag 47

Fredag d. 20/7 Nat temp. 10,7°C

Det blev en urolig nat, med støj fra natteravne som bare skal raste. Vi sover 4 enheder her. Vejret er halvskyet men lunt.

Vi går over på tanken for at sælge tomme flasker (vore egne, forstås :-)) og vil købe wienerbrød for pengene, men de vil slet ikke tage imod tom emballage, selv om de selv sælger den fyldte !!!!! Vi gik uden at købe noget.

Køre til næste rasteplads, hvor vi får et flot syn af en gammel borgruin, den må vi se nærmere på. Men først skal vi lige in og læse i aviserne om hvor meget af vejen der er skyllet væk. - Ja, vejen er helt lukket mellem Ödeshög og Grännä.


Med udsigten til en gammel ruin, går vi ned under vejen, og over på Brahehus Slotsruin.

I dag er det en flot kulisse mod Vättern's blå vand. Ruinen er meget fotogen og dekorativ, på en solskinsdag. Gennem de tomme vindueshuller, ser vi Visingö og Gränna.

Læs mere om lystslottet og historien her: www.sydsverige.dk/?pageID=96


Turist info for hele området.

www.grm.se/turistinfo/fakta/Gr%C3%A4nna-Visings

%C3%B6broschyren-2008.pdf


I formiddagens løb er vi inde på flere rastepladser, men da vi skal bruge en til middagsmaden, - så er der ingen pladser....

Vi handler ind for de sidste mynter, sælger tomme flasker. Det bliver ikke wienerbrød vi køber, men der er til en hel Prinsessekage. En dejlig let og luftig lagkage med grøn marcipan hen over. Mums, den er god, og hel hel kage koster 40 kr.


Til kaffetid køre vi ind på en helt ny og meget fin rasteplads. Endnu en præmieret plads, gad vide om ”Motormännene” giver alle pladser præmie? Den her er speciel, der er nemlig elektroniske låse i wc dørene, dem er jeg ikke helt tryk ved. Arealet til at holde på er lavet som en ”rundkørsel” med bord-bænkesæt i små indhak. Der er fyldt op, og det hele ligner mere en badestrand end en rasteplads. På et stort græsareal i midten holder der ingen på, så der køre vi ind, for ellers kan vi slet ikke holde her. Sikke folk glor, gad vide om vi ikke må holde her? Snart følger flere vores eksempel. - Folk finde noget andet at glo på.


Efter en god pause med kaffe og prinsessekage, fortsætter vi rejen til det sidste sovested, på Erikslund Rast. Det har været varmt at køre i dag, hele 23,7°C i skyggen, og vi har haft solen lige på frontruden meget af dagen.

Vi bliver en pæn lille lejr her, men slet ikke hel fyldt.


Kørt 293 km, turens længste dags etape.

 Dag 48

Lørdag d. 21/7 Nat temp. 12,1°C


I nattens løb kom der nye ”gæster” til. Vi hørte 5 enheder til højre for os, 3 på p-pladsen over ved wc'erne, og flere er kørt over til de ny asfalterede pladser over ved helsecenteret. Vi er 20-25 enheder.

Ved 7 tiden får vi en ordentlig regnbyge.

Vi finder ingen rastepladser fra Erikslund til Danmark, Vi må holde en tissepause på tilkørselsvejen til Påågens Bageri, - vi er storkunder til de små kanelgifler, så mon ikke det går.

Passere Øresundsbroen og betaler 600kr.


Så får vi det sædvanlige chok, når vi kommer til Danmark. Hvorfor har vi så utrolig dårlig trafikmoral i Danmark?

Rastepladserne er også utrolig dårlige, små og beskidte, og absolut ikke indbydende at holde et hvil på. Nej, her er det om at komme væk, hurtigt videre,ud i den alt for fortravlede trafik.

Vi holder pause på en rasteplads, hvor der ankommer en rengøringsbil kort efter os. Den parkerer hen over Handikap-parkerings båsene!!! JAMEN, for H..... kan de da slet ikke tænke og forstå hvorfor de båse er lavet lige dér?

Nå, men det er ikke det eneste problem, døren ind til handikaptoilettet er så stram at åbne, at en ældre dame skal have hjælp til det. Der ud over er fliserne så skæve og ujævne at de er uegnede for gangbesværede.... Rengøringsbilen holder og spærre for handikap p-båsene, som i øvrigt er alt for smalle.

Jeg er rystet over de alt for usle forhold vi har på danske rastepladser, et område som virkeligt er prioriteret helt ned under anstændigheds grænsen. Ser jeg det, fordi jeg kommer fra det rene luksus, i Sverige?

En solsort sidder og fløjter, - hvorfor? Der er ingen der kan høre den!

Der er uudholdelig meget larm på den her rasteplads. En plads som ellers er til hvile, afstresning og afslapning, men vi kan slet ikke slappe af.

Vi skynder os at sluge maden og komme hjem til Fyn. På Storebæltsbroen ser vi 4-6 grønne personer rappelle på pylonerne.

På Fyn-siden er det planen at vi vil nyde kaffen, så vi kan komme friske hjem. Der er totalt kaos ved Knudshoved. Alt er fyldt. Folk holder, ligger, sidder og flyder over alt. Selv vendepladsen er fyldt. Det lykkes af vende cv'en på selve P-pladsen og komme ud igen, vi giver op! Vi køre hen til Hotel Storebælt, fordi alle pladser ved Nyborg Strand er fyldt og desuden er der uvenlige skilte med et kryds over en cv, - Forbudt at parkerer med campingvogn, jamen hvor hulen skal vi gøre af os selv, vi trænger til hvil.... hvor må vi være. Det bliver så ved Hotel Storebælt. Vi får lidt kaffe den sidste prinsesse-kage og kan lige slappe lidt af, og få temperamenten lidt ned, inden vi køre de sidste 20 kilometer.

Kørt 271 km En varm og lummer dag 22-25°C




Slut på årets tur, nu venter der en renovering af vores gearkasse..... ikke sjovt! Men vi kom hjem uden at problemerne blev større.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anette | Svar 24.01.2010 19.59

Hele turen er nu på plads. Tak for besk

martin larsen | Svar 18.01.2010 21.53

Fin tur og beskrivelse du har lavet, men mangler du ikke at lave en afslutning på 2007 ferien???

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
12.11 | 23:40

Hej Anette og Erik, jeg har fundet frem til jeres hjemmeside gennem min søgen efter fakta om landsbyen, Pederstrup.
Er der løbeklub eller andre sammenhold.

...
16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE