Del 2:3 Bjørnefjell, Vesterålen, Lofoten. NORDEN 2009

... fortsættelse fra del 1:3 Norden - Gennem Sverige - Sensommer 2009

 

Krigshistorisk landskap. H.M. Kongen foretok den offisielle åpningen av "Krigshistorisk landskap - Felttoget Narvik 1940", Bardufoss og Narvik mandag den 15. juni 2009.

Del 2:3   NORGE 
Bjørnfjellet.
Vesterålen med Andøy. 
Lofoten med Eggum og Å. 


OBS: er ligger link til billedmapper, rundt på siderne.
Jeg forsøger at få billeder og tekst til nogen lunde at følges ad.  http://dk.fotoalbum.eu/tracz




Torsdag d. 27. august 2009 – dag 20


 
Vi går op for at se, om der er bildspiel i Sven Hörnells Museum.
Allerede på vejen der op, undrer vi os over at der ingen skilte er sat op. ÅH nej, hvor trist, alt er væk, huset er solgt og lavet om til en grænsebutik, endda en sølle en.
Nej hvor er det altså trist.

Vi køber intet, men spørgen damen hvad der er hent her. Hun ved ikke så meget, kun at Sven Hörnells datter solgte huset i 2005, og nu bor i Kiruna.
(Vi var her sidste gang i 2004)
 
Om Sven Hörnell, Från Wikipedia:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Sven_H%C3%B6rnell

Dybt skuffede forlader vi Riksgränsen og triller de sidste 2 km i Sverige. Straks vi holde stille får vi øje på en solbeskinnet fjeldtop, - ja vejret er bare bedre i Norge!

Næsten ude at bemærke det, passere vi toldstationen, i den grønne bane. 
Lidt fremme holder vi ind på pladsen, der hvor vejen går ud til Bjørnfjell Station.

Vejen er E10, og hedder "Kong Olavs vej".  

Kong Olavs Vei / E10                  obs: Norsk tekst!

Fra Å i Loften, til grænsen ved Bjørnfjellet. Fra Riksgränsen i Sverige, via Kiruna til Lulå.

http://no.wikipedia.org/wiki/Europavei_10

Kong Olavs vei, siden august 1992 navn på E 10 fra riksgrensen ved Bjørnfjell til Å, ytterst på Moskenesøya i Lofoten, gjennom Nordland og Troms fylker. Kong Olavs vei omfatter den tidligere Rv. 19 (Lofotveien) fra Å til Bjerkvik samt strekningen videre østover. Fra Bjerkvik til Trældal følger veien samme trasé som E 6. E 10 har status som stamvei fra riksgrensen til Sortland.

Kong Olavs Vei på Bjørnfjell, nær den svenske riksgrensen og følgelig starten av veien. Strekningen her kalles også Mellomriksvei (mellom Narvik og Kiruna). Kong Olavs Vei er en viktig transportvei bl.a. for fisk fra Lofoten til Kontinentet via Sverige.


Vi holder middagspause på pladsen.
Lidt væk fra pladsen kan vi se, at derer opsat et nyt mindesmærke. Så efter frokosten går vi op for at se nærmere på det.
Det er stort, og det er enormt flot holdt i stål og granit.

Mindetavlerne er rejst til minde om de meget hårde kampe, der fandt sted lige da krigen begyndte, også her i Nordnorge.



Vi har for mange år siden besøgt "Krigsminne Museum" i Narvik.
Omrking ca. 1990 var vi igen på museet i Narvik, denne gang for at aflevere 2 smalfilm. Det var tyske popaganda film, den ene var fra slagene her på Bjørnfjell.
Da vi afleverede filmene, blev vi takket meget hjerteligt og filmene blev behandlet med stor forsigtighed. Man skulle have fat i noget filmudstyr fra Oslo, for at filmene ikke skulle blive ødelagt.

Vi havde fået filmene fra en ven, der havde købt "loppefund" i Sverige, hvor filmene lå i en skuffe.

" Krigshistorisk landskap 
             - Felttoget Narvik 1940"



Anette har oversat teksten på krigsminnesmærket på Bjørnfjell.


Dette monument på Bjørnfjell er eet af seks mindesmærker rejst af den norske hær til minde om kampene i Narvik-området 1940. Allierede styrker fra Frankrig, Polen, Storbritanien og Norge påførte her Nazi-Tyskland de første nederlag i den anden verdenskrig. For modstandskampen i Europa blev Narvik et symbol på allieret sammenhold og styrke.


Kamp om svensk malm

Kampen om svensk jernmalm var en af hovedgrundene til at Norge blev trukket ind i den anden verdenskrig i 1940.

Det tyske angreb på Narvik 9.april skulle sikre tyskerne kontrol med malmtransporten fra de svenske miner Gällivare og Kiruna.


Bjørnfjell station

I krigskaoset efter den tyske besættelse af Narvik, klarede ca 200 norske soldater fra 1. bataljon fra Nord-Trøndelag infanteriregiment 13, at slippe ud av byen langs jernbanelinien.

De forsøgte at sprenge Norddalsbroen 14. april og gruperede sig senere ved Bjørnfjell station, som de holdt til 16. april, da den blev stormet af østrigske bjergjægere fra Gebirgsjägerregiment 139. Seks nordmænd faldt, og mange blev alvorligt såret og sendt til sygehuset i Kiruna. Den tyske øverstkomanderende, general Eduard Dietl, etablerede hovedkvarter på Bjørnfjell, og ledte fra begyndelsen af maj den tyske krigsføring fra dette hovedkvarter.


Kampene om Kubergplateauet 14.-22. maj

Tyskerne etablerede sine forsvarslinier på Narvikfronten ved at bygge stillinger på mange af de højeste fjelde der hvor kampene stod på. Dette gjalt specielt Kubergplateauet. Her blev de tyske styrker drevet tlbage 22. maj af soldater fra de to baltaljoner fra Troms infanteriregiment 16 og soldater fra kanon styrkerne i Bjerg artilleribataljon 3.

Det var hårde kampe på Neverfjell, Storebalak, Kuberget, Kopparfjell og Hundbergan – høyde 648. Alta bataljon indtog Lillebalak og erobrede derefter tyske stillinger sydvest for nedre Jernvatn. Efter, at være blevet slået tilbage, forskansede de tyske styrker sig i nye stillinger på Haugfjell, syd for Nygårdsvassdraget.

Da kampene blev standset 8. juni, var de norske styrker på fremrykning mod Bjørnfjell efter at have indtaget højde 620, og var i kamp om højde 698. Den allierede tilbagetrækning fra Norge, og beslutningen om forhandlinger med tyskerne, kom derfor uventet på de norske styrker, som ønskede at drive tyskerne helt ud af disse områder.


En ukronet sejer

Krigen i disse fjelde stod på i to måneder under meget vanskelige forhold. Dyb sne, lave temperaturer og stærk vind gjorde manglen på læ og telte kritisk. De lange forsyningslinier førte til mangel på mad, og til store udfordringer for sanitet og transport af de sårede. Mere end 1500 norske soldater tilbragte op til 50 døgn i vinter vær over skov grænsen. Vinterkrig i fjeldterræn i op imod tusind meters højde, gør disse krigshandlinger til de hårdeste og mest umenneskelige de norske soldater blev udsat for under felttoget i 1940. Allierede styrker og den norske 6. division under ledelse af general Carl Gustav Fleischer påførte her Tyskland det første nederlag, under den anden verdenskrig.


Krigsmindemuseum og Fredscenter. Narvik
www.fred.no/default.aspx?s=4&n=57

Bjørnfjell


 Efter en stille stund, med alvorlig eftertanke, på krigen om malmen, forlade vi det kolde og forblæste Bjørnfjell.
Solen skinner og inde i bilen er der nu dejligt varmt.

Vi køre ned til E6, og videre ud til Bjerkvik, hvor vi holder en lang kaffepause.
Her nede ved fjorden stiger temperaturen, og det bliver helt sommerligt.

Det er en voldsom omvæltning, med al den trafik, og høj fart. Vi har jo kørt rundt, ude i ødemarken i mange, mange dage.
Der er rigtig meget trafik her på E6, og der køres stærkt, men vi har jo slet ikke travlt. Vi har ingen ting vi skal nå.
Vi holder i vandkanten, og ser ud over en del af Ofotfjorden, hvor der var rigtig hårde kampe unde krigen.
- Men, her og nu er der sol, stille vand og bare så smukt.

Langt om længe bliver vi nusset afsted, og køre i retning af Lødingen. Efter nogle kilometer ”forfølgelsesløb” bliver vi enige om at tage den første vej til venstre.... væk fra trafikken.
Ved Dragvik drejer vi ud mod Liland, Evens. Det er fantastisk, vi drejer af fra den stærkt trafikeret E6, og straks er vi i en helt anden verden. Her er landlige omgivelse, ren idyl og sommerland langs vandet. Ufatteligt!

 Vi er igen heldige, vi finder en lille bitte plads i vandkanten. Godt nok holder vi tæt på vejen, men her er ikke ret meget trafik. Lidt fremme kommer der en frisk-vands-slange ned fra fjeldt, så vi kan også fylde vanddunkene, inde vi fortsætter. Der ligge lidt hytter i området, og enkelte huse, men ingen lige her hvor vi holder.

Kørt 122 km. / Højeste dags temperatur 20,8ºc


Ofotfjorden ved Bjerkvik


Fredag d. 28. august 2009 – dag 21

Laveste nattemperatur 12,5º C


Stille og lun nat. Erik skifter vores gasflaske tilbage igen, nu er vejret blevet varmere, og vi kan så bruge de sidste 3 l gas.


Vi henter vand ved kilden, inden vi fortsætter langs med vandet. Vi kommer forbi endnu et af de 6 mindesmærker om: ”Krigshistorisk landskap.” Vi kommer igen ud på E10, Kong Olavs Vei.

Der er mange flotte udsigter undervejs, men som i går bliver vi jaget afsted. Der er meget tarfik, og enormt mange lastbiler.


I Lødingen skal vi handle ind, finde Turistinfo og tømme wc. Vi holder ind ved en ICA midt i byen. Nu er det blevet rigtigt varmt, så vi er glade for at vi kan holde inde i skyggen.

Butikken er rigtig fin, - resten går ikke så godt. Turistinfo er lukket, men vi kan ikke se om der bare er middagslukket.

Vi holder middagspause der hvor vi holder, og prøver så igen turistinfo. Stadig lukket!


Jeg fortsætter gennem hele byen, og undersøger det hele grundigt. På vej tilbage går jeg ind på hotellet. Der er mange gæste på terrassen uden for, men næsten tomt i baren. Jeg spørger om de har noget materiale, turistinfo om Lofoten og Vesterålen.... eller andet, evt om Lødingen, hvor vi jo er? Nej, desværre. Men manden kan fortælle at turistkontoret har lukket for i år! Javel, er det ikke lidt tidligt?

En gæst, måske en stamgæst :-) spørger mig, om der er noget han kan hjælpe med? JA TAK, vi skal meget gerne finde et sted hvor vi kan tømme vores camping wc!

Aha !!!! Ingen problem, siger han.... ” 1 km ude af vejen, lige ved den lille små-både-havn, - dér står et skilt med wc tømmested. ” HURRA! Jeg takker mange gange, og han griner lidt over min lettelse. Jeg skynder mig tilbage til Erik og fortæller om stedet. Vi køre der hen.


Der er lige en lille speciel ting, ved dette tømme-sted, vi skal ud af en krum mole, som kun er 3,1 m bred.

Derude, for enden, er der en lille campingplads, med fælles faciliteter sammen med lystbådehavnen.

Selvbetjenings Camping: 100 Nkr for overnatning, 25 nkr/EL og 20 nkr for bad, ikke automat, men i en sparebøsse. Gratis at tømme wc.


Vi beslutter os straks for, at vi ikke skal længere i dag. Her er fantastisk dejligt, flot udsigt og solskin.

Vi går tur, nyder solen, udsigten fra toppen af bakken ved fyrtårnet.


Kørt 83 km. / Højeste dags temperatur 19,6ºc


Camping, ved Lødingen Båtforening

 

UGE 4



VESTERÅLEN

Billeder fra Andøya

http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a367770




Lørdag d. 29. august 2009 – dag 22

Laveste nattemperatur 14,0º C


Vi ligger udmærket her, men i aftes fik vi naboer lidt tæt på. De lagde sig sådan, at vi føler vi har dem med til bords. Der er ellers god plads, hvis folk bare vil stille sig på langs, og ikke på tværs, så de optager 3 pladser.

Her har i alt holdt 7 enheder i nat. Vi forlader Lødingen, men først skal vi ned forbi færgen, for at se efter priser, til evt. senere brug. Desværre er der ingen opslag med priser. Vi spørger ved en af de biler der holder og venter, ingen pris. Vi taler også med en ansat, men stadig ingen pris. Det er som om at de lokale har særlige rabat aftaler, så ingen ved hvad vi turister skal betale.


Vi fortsætter tværs over Hinnøya. Vi holder en pause på en meget stor plads ved Gullesfjordbotn, oppe på fejldet der hvor vejen går ud til Gullholmen. Det er herfra der er lavet ny vej. Den nye LOFAST forbindelse, som afløser en stribe af færgeforbindelser. Vi har ikke fundet nogen omtale, reklame eller skilte om de nye forbindelser, så vi undersøger grundigt de kort og opslag der er på holdepladsen. Busser i rute mødes her, og ”bytter” passagerer. Vi skriver os rundkørslen bag øret, for vi kommer jo tilbage her til senere.


Lofast:Lofast er forkortelsen for ”Lofotens fastlandsforbindelse”.

Bliv klogere på Lofast..... http://da.wikipedia.org/wiki/Lofast


Vejprosjekt, med billeder.  http://vegprosjekt.info/lofast/lofast.html

Grundig, omfangsrig og nyttig information om Vesterålen:
http://www.sortland-camping.no/Brosjyre%20Norsk.pdf

Vi kommer til Strand, der hvor broen går over Sortland på Langøya. Der over skal vi ikke over nu, men senere.
Det små regner, temperaturen er usædvanlig høj for årstiden. Vejret og vinden komme inde fra fastlandet og har varme med sig. Det er ikke helt det man forventer, her ude ved den ellers forblæste vestkyst.


Her er utroligt flot. Den ene vidunderlige udsigt, afløser den anden. Der er mange høje, flotte fjelde, som rejser sig direkte op fra fjorden. Netop de høje fjelde og det flade forland, med de kridt hvide sandstrande, er et specielt særkende og helt specielt for både Lofoten og Vesterålen.


Bevoksningen er små birke, og lidt andet blandet løv bevoksning, og så er der vildt meget myr (tørvemose). Store dele ( 50%) af Andøya er Myr/ tørvemose, hvor der dels graves tørvestrøelse (lige som Spagnum), men der plukkes også Multebær, (Multer) på store arealer. Man har tidligere forsøgt med egentlig kommerciel dyrkning af multer.



 ANDØYA

Andøy kommune har et areal på 659,3 kvadratkilometer, fordelt på øyene Hinnøy og Andøy. Kommunen har nesten 5.050 innbyggere. Halvparten bor i kommunesentret Andenes. Andøy strekker seg mot 70. breddegrad, og ligger dermed lengre nord enn både Kautokeino i Finnmark og Murmansk på Kola. Takket være Golfstrømmen er likevel klimaet forholdsvis mildt; Oslo har flere vinterdager per år enn Andenes. Andenes har midnattssol fra 19. mai til 25. juli.

Andøya betegnes som en "geologisk lærebok", med så vel de yngste som de eldste bergarter. Bleik var antakelig det eneste sted i Norge som var isfritt under siste istid, og Bleiksmorenene er landets eldste. Ramsåfeltet midt på Andøyas østside er det eneste på Norges fastland med olje-bergarter fra jura-krittiden. 'Tre myrområde i Andøy er naturreservater. Størst er Skogvoll naturreservat. Andøy er også blant Norges mest kjente molteområder.

Kommunens høyeste fjell er Skrivartind på Hinnøya, 890 meter over havet. Måtind og Ramnan lengst nord i kommunen er populære mål for fotturer. Andøya har 231 kilometer strandlinje. Bleikstranda ved Bleik er en 2,5 kilometer lang sandstrand.

Det er sikre tegn etter bosetning fra år 1400 f.Kr på Bakkan ved Bø. Der ligger rester av to jernaldergårder og en middelaldergård.



Andøya Kommune, Info: 
http://www.den-norske-turguiden.com/nor/fylke/nordland/kommune/
andoy_kommune.htm


Vi køre fra Strand op langs vestsiden af Hinnøya. Hen over en høj og stejl bro til Andøya, uden om Risøhamnsom vi kan kigge ned på. Nu følger vi østsiden af øen, hele vejen op til Andenes og Bleik.

Vi har desværre en del regn, på denne strækning, så det er ikke rigtig fotovejr. Men vi komme gennem nogle små specielle lokal samfund, hvor alt bære præg af, at her er der barskt at leve.

Dverberg Kirke

Dverberg Kirke

Vi drejer af, for at se Dverberg Kirke.

Der en en kort og meget smal jordvej ned til kirken. Her møder vi en Autocamper, det er en kvinde der sidder bag rettet, manden dirigere, men hun kan ikke bakke med den store vogn. Hun holdt stille ved kirken da vi begyndte at køre ned af vejen, med campingvogn på slæb. Hun kan se os hele vejen, alligevel begynder hun at køre imod os. Der er ikke plads, der er ingen mødepladser. Hun skal bakke, sådan er reglerne, hun burde havde holdt tilbage, og hun har den mindste afstand at bakke. - Men hun klemmer bare på, lige til vi holder køler ved køler, i en lille kurve ved et hus. Hun skal bakke lidt, og køre ind på P-pladsen, der er så stor at der kan være 10 af hendes størrelse uden problemer. Hun kan ikke bakke, til sidst holder hun på tværs og spærre næsten hele indkørslen.

Stakkels kone, hun skal jo slet ikke køre så stor en bil, med de evner. Vi slipper forbi, og hun køre nu fremad. - Tænk hvis hun bare havde holdt stille i 1-1½ min. mere, så havde hun sluppet for al besværet.


Vi ser på den smukke, hvide, 8 kantede trækirke, som er fra 1843, og rummer 350 pladser. Desværre er der låst, så vi må nøjes med at kigger lidt ind gennem vinduerne.

Foran kirken står en bautasten: ”Til minde om tabte fiskere i Dverberg”. Endnu et bevis, på stedets barske livsvilkår. Vi fortsætter.

Nu kommer vi forbi nogle af de kæmpe områder med tørvemoser. Der graves, og der er mange store bjerge af tørvesmuld, som ligger i landskabet. Det ligner en fabrik nede ved vandet, måske med egen udskibnings havn.

Herefter kommer vi vist nok til et militært område.

Vi drejer væk fra den store vej, og køre op langs kysten til Fiskenes.

Fiskenes viser sig kun at være nogle få og små huse, en meget lille småbådehavn, og to fine krumme moler. Der er ingen holdeplads, hvor vi kan være, så vi er nød til at fortsætte.


Vil du læse lidt om Fiskenes i gamle dage:
http://www.fiskenes.com/gamledager.htm

Vi køre de sidste kilometer til ANDENES, den største og vigtigste ø, som ligger helt oppe på nordspidsen af Andøya.


ANDENES

Hvalfangerbyen, som i dag sender i tusindvis af turisterne ud på havet, bevæbnet til tænderne, - med kikkerter og kamaraer, med ønsket og håbet om at se hvaler. Rigtige, store og levende hvaler.

Mange turister har da også heldet med sig, men man skal kunne klare søen og modstå kulden. Fordi selv på en stille og flot dag, som i dag, da blæser det selv på land, med en strid og isnende kold vind.

Vi trille langsomt gennem byen, som er overraskende stor, og med rigtig meget beboelse. Vi kommer forbi en militærbase, og både den civile og militære lufthavn. Inde i bykernen er der gravet op, måske til kloaker, men det betyder at vejene er spærret helt af. Det giver os anledning til at komme ud i andre gader end hovedstrøget, og vi kan se at denne by har de samme problemer, som alle andre byer har, trods sin beliggenhed.


Vi køre ned på fiskerihavnen. Vi drages altid mod havnene, der er et særligt liv der, som vi godt kan lide. Vi er heldige, for der er lige kommet en Hval-Safaribåd ind, og er ved at lægge til kaj. En spansk bus holder og venter, så det er nok et hold spanske turister der har været ude at se på hvaler. Vi køre om på den anden side af pakhusene og finde et sted hvor vi kan holde med bil og campingvogn.  Så går vi om til skibet, for at se efter om de er helt grønne i hovederne.
De spanske turister ser godt nok ud, men lidt forfrosne, det er de.

Ud over den hvalsafari båd som lige er kommet ind, så ligger der en stor katamaran safari båd i havnen. I den kan man opholde sig inde i varmen, det meste af tiden, og stadig se noget.

Vi skal ikke ud at sejle, selv om vi rigtigt gerne vil se levende hvaler, i deres rette element. Men vi er ikke søstærke, så vi bliver på land.

Lidt længere ude i havnen kommer vi hen til færgen til Grysselfjord på Senja. Den er ved at gøre klar til at sejle, men der er nu ikke mange som skal med. Det er vist mest noget godstransport.

  Ude fra havnen kan vi se ind mod byen, og de røde fyrtårn står som et vartegn foran byen. Vi køre der over.

Andenes Fyr er af støbejern, det er malet ensfarvet rødt, og minder meget om det vi så ved Slettnes.

Flot udsigt ved fyret. Vi ser div. Museer, men kun udefra. Tiden er for fremskreden for i dag, og bl.a. Polar museum er lukket for i år. Vi skal inden så længe finde os et overnatningssted.


Vi fortsætter, køre ud langs kysten, på den nordlige vestkyst, af Andøya.

Andenes Camping:
www.andenescamping.no/a/?id=1&vn=736

Vi køre ud af byen, og finder campingpladsen i udkanten. Den er tom. Ser lukket ud.
Vi drejer ind for at se om det er noget vi kan bruge.
Første kig falder på prisen: 200 Nkr. inkl. EL for én nat og 140 Nkr. uden EL.
Der er for dyrt, synes vi. Vi en nået langt hen på dagen, og skal kun spise og sove. Der står en wc tømmestation, men vi så ikke efter om den var til fri afbenyttelse.
Campingpladsens hjemmeside har flotte billeder i galleriet.

Vi ser helt hvide sandstrande, med rigtigt kridt hvidt sand. Fjeldene er har spidse og forrevne tinder, og der er et roligt hav mod vest. Vi får endnu en regnbyge, i rækken af mange andre. Det er mest udsigten gennem våde bilruder og det dårlige foto vejr, der genere os, ellers gør lidt regn ikke noget. Temperaturen ligger lige nu på 19ºC.



Vi passere forbi en ”Raketbase” mens det regner... det er ikke noget militært, men noget videnskabeligt.

www.narom.no/index.php


Andøya Rakettskytefelt. Fra Wikipedia, den frie encyklopedi: http://no.wikipedia.org/wiki/Andøya_Rakettskytefelt



Kysten er fantastisk smuk, trods regnbygerne, som forhindrer os i at fotografere. Vi kommer gennem en lille tunnel og kommer til et lille specielt og beskyttet samfund. Her finder vi et lille hjørne hvor ISEN, under istiderne aldrig er nået ud.
Dette er BLEIK, en plet på jorden, beskyttet af fjeldene.



BLEIK

Tettstedet Bleik på Andøya må være alle norgesturisters drøm. En flere kilometer lang sandstrand brer seg ut mot havet, bakenfor lange grønne sletter og bakenfor der igjen, høye, taggete fjell.

Ut mot havet i vest ligger den underlige, sukkertopplignende Bleiksøya som en vakker og spennende dekorasjon. Fra Bleik har man utsikt mot solnedgangen vest i havet. Bleik betegnes i blant som Norges eneste landsby basert på måten husene er plassert langsetter hovedgaten. Bleik er også et utmerket startsted for ulike aktiviteter såsom hvalsafari fra Andenes, selsafari og fuglesafari. Men dersom man finner seg et egnet sted med utsikt mot havet, innbyr stedet vel så mye til rolig filosofering og langsomme dager for påfyll av energi.



Vi får øje på et skilt med campingplads, så vi drejer til højre lige i starten af byen.

Her finder vi Midnatsol Camping, Bleik:

http://www.midnattsol-camping.com/


Campingpladsen ligger rigtigt godt.

Prisen er: 100 Nkr. uden El / 130 Nkr inkl. EL.
Der er bare en mindre heldig ting, det er at vi skal gå over i sportshallen for at finde wc og bad m.m. Det er lidt bøvlet.
Det er sidste to dage pladsen har åben i år, de har lejet sig ind i hallens sanitære faciliteter.
Det er lidt langt væk, og man skal ikke vente til sidste øjeblik. Det er især langt for folk i telt, som er uden eget wc.

Vi får lige endnu en regnbyge. Her er så smukt, at man slet ikke kan se sig mæt. Der er mulighed for nogle rigtig fine vandre ture, hvis man kommer lidt tidligere på året. Jeg går en lille fototur, mellem regnbygerne. På campingpladsen er vi 4 enheder.


Se alle billederne fra hele Andøya: http://dk.fotoalbum.eu/tracz/a367770



Kørt 174 km. / Højeste dags temperatur 19,7ºc



Midnatsol Camping, Bleik. Andøya. På en regnvejrs dag, sidst i august.


Søndag d. 30. august 2009 – dag 23

Laveste nattemperatur 14,5º C


Vi har sovet fint, men vi føler det lidt tosset, at betale 100 nkr for at holde på græsset, når vi bruger vores egne faciliteter. Men ok, vi har holdt godt!


Vi forlader Bleik og fortsætter ud af vejen, som først drejer lidt væk fra kysten, og ind i baglandet. Det første vi opdager er, at der ligger meget mere by end vi opdagede i går. Husene i Bleike putter sig i læ, bag den yderste række huse og den yderste klit.


Nu kommer vi ind i et område som miner mest om højfjelds område, med sø og hytte område. Vi har altså flyttet os ½km vandret, men naturmæssigt har vi flyttet os fra strand til højfjeld. Efter et stykke vej kommer vi igen ud til kysten, ved Stave.


Denne vestlige vej på Andøya er absolut den mest interessante, naturmæssigt. Vejen er smal, men fredelig. Der er mange fine udsigter. Lidt fra land er der fuglefjelde/skær, som er helt hvide af skarv lort. Vi ser ørne flere steder. Noget af området er et Reservat, og er fredet.


Efter Bø, drejer vi ind over øen, og skære den sydlige halvdel af. Vi kommer forbi Bjørnskinn som ligger hele 18 m.o.h., vi ser lige et glimt af Hurtigruten. Vi er lige rundt og se Risøyhamn, køre over broen til Hinnøya, og køre retur mod Sortland.


Da vi kørte den anden vej, fik vi øje på en vejebod lige før broen til Sortland. Vægten står ved en campingvogns forhandler, og vi vil lige se om den står tændt, så vi drejer ind. Den står til fri afbenyttelse, og det er jo en både fornuftig og klog ting. Hvis folk skal køre lovligt, skal de let kunne veje vognen, lige som det er muligt mange steder selv at kontrollere lufttrykket i dækkene.

Vi vejer..... lidt for meget..... igen, - og jeg står endda ikke på vægten :-) Lidt habengut bliver flyttet ud på bagsædet.

Når vi har passeret broen og er i Sortland, så er vi også på LANGØYA. Egentligt lidt misvisende navn, for øen har slet ikke facon som et fynsk ”Langeland”, - den har nærmere 3 Arme!

Vi køre først op af den nordlige ”arm” Rv 820/821 til MYRE og videre til nordspidsen Langenes, og helt ud til STØ.


Stø er et lille fiskevær, yderst oppe på spidsen, af den nordlige arm, af Langøya. Stedet er lille, og vejene smalle. Vi trille langsomt, mens vi ser os grundigt omkring. Der er ingen steder hvor vi kan holde, så vi fortsætter lige til vi ikke kan komme længere.


Stø Bobilcamping, holder vi på. Vi køre helt frem og ser på stedet. På jorden kan vi se at der er markeret båse til bobiler, men her er absolut ingen. Der er en lille kro /café, hvor der er liv, men ellers ingen mennesker. Alt er låst af, så vi kan ikke se på forholdene først.

Skiltet viser 150 nkr. uden EL / EL 25 kr. + 20 kr. for bad.


Vi holder længe og overvejer hvad vi gør. Stedet er ikke spor indbydende. Måske er der lukket ned for i år. Erik forsøger ved ”biletlugen” men damen reagere slet ikke. Vi vælger at fortsætte, og se hvad vi ellers kan finde for natten.


Der findes ellers, massevis af spændende ting at opleve her.


Stø: http://www.destinasjonsto.com/index.htm


STØ BOBILCAMP: http://www.stobobilcamp.com/

Vi køre vores vej, stille tilbage gennem Stø, der er ikke meget ledig plads , ingen holdepladser, bussen holder nærmest midt på vejen.

Ikke så langt væk ligger den største by, på denne arm, det er MYRE. Her må vi se om der er en camping, eller P-plads. Vi må lede lidt, men finder så en norsk ”kollega” i den del af havnen, hvor der både er erhvervsfiskere og lystbåde. Vi banker lige på hos autocamperen, og spørger om han bliver holdene i nat. Det gør han, og vi kan let være der også, sige han. Vi takker og bakker ind til siden.

Vi ligger fint, med en dejlig udsigt. Der er læ her inde i byen, som ligger SV i forhold til Stø, der ligger N. Her er der også mange mennesker at se på. Det er ved at være sidst på søndag eftermiddag, og mange lystbåde kommer og skal hjem. Det er næsten kun børnefamilier i bådene.

Det har faktisk være en dejlig varm dag.

Kørt 172 km. / Højeste dags temperatur 21,3ºc

 

STØ BOBILCAMP


Mandag d. 31. august 2009 – dag 24

Laveste nattemperatur 9,6º C


Vi får en stille nat, men vågner tidligt, for det er blevet hverdag og arbejdsdag, så trafikken begynder tidligt.


Vi køre retur mod Sortland. Lidt fra Myre får jeg øje på en stor fugl, på en sten i vandkanten. Det er en ØRN ! Vi stopper og forsøger at tage nogle billeder, men det er på for lang afstand.


Der er meget trafik og folk har travlt. Vi ser endnu en ørn, men kan ikke holde stille.


Vi køre ind i Sortland by. Først tager vi en runde i byen, men vi forlader den igen. Der er mere by end vi først antog. Vi skal dog lige se det nye kystvagtskib først. Skibet heder ”KV Barentshav” og er gasdrevet. Vi så det i avisen, for et par dage side. Skibet var netop ankommet til kystvagtbasen, her i Sortland. Det er et ganske flot skib, og noget af det mest avancerede, når det gælder miljøvenlig drift. I forhold til kystvagtens øvrige skibe, så udleder dette nye skib 90% mindre Nox, og 25% mindre Co2.

Skibet ligger lige ved broen.


Vi handler ind hos COOP over i Strand, på den anden side af broen. Det er en rigtig fin og velassorteret butik, som jeg gerne ville have i mit nærområde.


Ved Sigerfjord tanker vi op for anden gang, hos ESSO det vil sige at vi har brugt en tankfuld benzin, siden vi var her sidst. Her findeer vi også et wc-tømmested. Det findes bag huste, og er til busser, lastbiler og CV/AC, der er fri adgang, og der er drikkevand. Adgang til toilet.


Vi køre lidt længere, men stopper på en rasteplads for frokost. Vejret er skiftet, det er blevet koldere og vi får heftige regnbyger.

Der er dårlig sigt, så der er ingen grund til at køre længere.

Vi sætter lidt ekstra varme på gasfyret, finder vores aktuelle bøger frem, og kravler op i hver sit hyggehjørne, men et par puder i ryggen. Vi er i gang med at læse Stieg Larssons krimi trilogi.

Det bliver kaffetid, og vi læser, læser og læser.


Mellem kl. 17 og 18 flytter vi os. Vi køre op på fjellet, ved den store rundkørsel, hvor vejen til Lofast går af. Her har vi tænkt os at overnatte, og håbe på lidt bedre sigt i morgen.

Vi kan sidde her og læse, - i ro og mag, med nedrullede gardiner, varmt og godt.


Vejret er gråt, tunge mørke skyer, regn og blæst.


Kørt 77 km. / Højeste dags temperatur 17,3ºc

Kystvagts "Barentshav", med base i Sortland.

 

    Tirsdag d. 1. september 2009 – dag 25

Laveste nattemperatur 9,2º C


Regn! Vi kom til at sove alene. Skyerne hænger så lavt, at vi intet kan se.

Vi skal finde Lofast-forbindelsen, men alle de opsatte tavler med vejkort, færger o.l. er IKKE blevet opdateret, siden forbindelsen blev indviet 1.dec.2007. - Det er da lidt for dårligt, på E10....

Forbindelsen har haft en ”svær fødsel” og vores gamle kort, med den første planlagte forbindelse, passer ikke på den nuværende vej.


Lofast:Lofast er forkortelsen for ”Lofotens fastlandsforbindelse”.

Bliv klogere på Lofast.....

http://da.wikipedia.org/wiki/Lofast


Vejprosjekt, med billeder.

http://vegprosjekt.info/lofast/lofast.html


Grundig, omfangsrig og nyttig information om Vesterålen:
http://www.sortland-camping.no/Brosjyre%20Norsk.pdf


Vi finder, trods de lave skyer, ud af vejen med retning mod FISKEBØL.

Vi skal gennem rigtig mange tunneller, den ene er på hele 6 km. Vi er kommet til Austvågøy

Vi forstår godt det praktiske med tunneller i et land med barske vejrforhold, men for os som turister er det en noget flad fornemmelse. Vi kommer for at se NATUREN, og den snydes vi for inde i en tunnel.


Når vi tidligere i vores liv har besøgt Lofoten, så har vi altid skulle sejle med alle de små hyggelige færger. Det var besværligt, men vi fik nogle helt vidunderlige udsigter, ude fra vandet og ind mod fjeldene, noget vi ikke længer kommer til at opleve.


Vejret er, i nattens løb, blevet meget blæsende, med kraftige vindstød og kraftige piskende regnbyger. Vi er lidt betænkelig ved at køre.


I Svolvær finder vi ved havnen, enAC P-plads. Pladsen er inddelt med hvide streger, men vi bliver nød til at se stort på stregerne. Vi drejer ”snuden” op imod vinden, og prøver at holde os fast. Det er middagspause tid. Vi bliver gennemblødte bare ved at stå ud af bilen og komme ind i campingvognen. Lige præcis her, ønsker vi os en autocamper, - så vi ikke behøver at komme uden for køretøjet :-)


Egentlig er det også en oplevelse, at sidde inde i varmen og opleve vejret. Uha, vi vi ikke vælter.....

Vi skruer lidt mere op for varmen. Vi holder med en ellers fin udsigt, men vi kan ikke se meget af det. Det er tåget, lave skyer og piskende regn på ruderne. ØV, vi skal samme vej som vejet bliver dårligere. Vi skal også samme vej tilbage igen, for vi har helt droppet at sejle, sådan som vejret udvikler sig.


Selvfølgelig, så løber vi tør for gas, lige nu hvor vi både har skruet op for varmen, og bruger komfuret til at varme lidt mad på. Erik må ud og bytte om på flaskerne, og han bliver gennemblødt endnu engang.


Vi forlader Svolvær, efter middagspausen. Vi har siddet og set på, hvordan en autocamperer betjener sig selv henne ved et helt nyt ”Sanitets-anlæg”, med selvbetjening, og en masse skilte om hvordan stedet bruges. De har lidt problemer med at finde ud af det.


Fra Svolvær og Kabelvåg køre vi lige forbi, vejen ud til Henningsvær. - Måske køre vi derud på tilbagevejen, afhængigt af vejret.


Da vi var her i 1983, fra d. 14. - 15. juli, kom vi med til ”Broindvielse”, helt uden at vide noget om det i forvejen.

Børnene var små, og vi ville leje en hytte/Rorbu, for en nat eller to. Men vi kunne kun leje for én nat, for næste dag skulle der være fest. Stor fest med en masse mennesker der kom rejsende til, og de skulle alle overnatte her ude, i det lille fiskevær på det yderste skær.


Vi kom med færgen over den ene dag, som nogen af de sidste rejsende, - og næste dag forlod vi Henningsvær, som nogen af de første, efter det røde bånd var klippet over. Først gik et musikkorps, honoratiores' og hele byens befolkning. VI følte, at vi var de sidste mennesker i byen, - ”de fremmede” alene i byen!

Færgen sejlede rundt og ind under broen, mens folk gik over den, og en masse små både og fiskekuttere sejlede efter færgen, og hilste den et sidste farvel, med trut i skibshornet.

En fantastisk oplevelse!


Broen blev, efter optoget, åbnet for trafik, så vi forlod byen, - mens festen stadig var i sin begyndelse. Nu var Henningsvær blevet bro og landfast, med en fin og helt ny vej.


Det er lidt sjovt at tænke på, at den brofaste forbindelse fra Henningsvær, som vi oplever at blive åbnet i 1983, den hænger sammen med den Lofast forbindelse vi netop nu er i færd med at ”indvi”, - for at komme helt ned til Å, på Lofotens sydspids.


Vi stopper op ved en rasteplads, med en fin bygning, et møde eller samlingslokale, en slags forsamlingshus. Måske et sted hvor man kan samle folk, når vejret er for dårligt, og de høje broer ikke kan passeres. Vi holder lige før den meget høje, på Gimsøy, ved Sundklakk.


Et historisk kik på samfærdsel på Lofoten: www.lofotensjomann.no/Aktiviteter/samferdsel_i_lofoten.htm


Efter broen drejer vi mod den nordlige side af Vestvågøy, og køre ud til EGGUM, for enden af en lang blind vej.


Vejret er meget dårligt, men i forhold til vindretningen regner vi med, at vi her er på læsiden af øen, som vinden er lige nu.


Vi finder en smal vej, men med fine udsigter, trods de lave skyer og absolut ingen sol. Vi kommer først til et gammelt fiskevær, EGGUM. Vi triller langsomt igennem, og ud igen. Et skilt fortæller os, at vi er i Eggum kommune, vi er ved ”vejs ende”, og ”Verdens ende”.


En lille grusvej, en elektrisk fe-rist, et skilt der fortæller om det gamle fiskevær, som er med i ”nationale turistvej”. Et andet skilt fortæller os, at vi skal betale for at P + overnatte. Et opslag fortæller om taksterne, og en ”Sparebøsse”, til betalingen, for at køre på vejen, til vedligeholdelse og drift af stadet. Men der er ingen kuvert, med gennemslag, så vi kan ikke få en kvittering for betalingen.

Vi beslutter, at vi vil se lidt på stedet først, - se om vi overhoved KAN holde der, om der er plads.


Vi triller videre ud af den meget smalle grusvejen, 2 hjulspor, forbi en meget skulpturel toiletbygning under resterne af en tysk radarstation fra 1943/44. Borga Eggum.
(Der kommer et album med billeder fra turen på Lofoten: )

Et skilt fortæller:

På Kvalhausen, Eggum, i posisjon 68”,18”,30” nordlig bredde ig 13”,41”,40” østlig længde, ligger en radar drevet af bensindrevne, elektriske aggregater”. Slikt står det skrevet i en engelsk etterretningsrapport fra november 1944.

Radaranlegget ble bygget av tyskerne, påbegynt i 1943 og ferdig i 1944.

Anlegget var uhyre viktigt for tyskerne for overvågningen af Murmansk-konvoiene.

I dag er det et populært udfatssted som er kalt Borga.


Der er 2 indrammede P-arealer. Efter den sidste kommer man til en bom, hvor kun folk med adgang og ærinde, må køre ind. Skilte med ”Naturreservatet”.

Her går får, og vi får os et godt grin, over et får der står og gnubber sig op af et bord og bænkesæt, så det hele er ved at vælte.

Der er god plads, på en dag som denne, så vi bakker ind med god afstand til en NL AC.


Der er lavet kunstige stengærde, i Rio-net, som rammer parkeringsarealerne ind på 3 sider. Vi spænder fra. Tager lidt billeder mens vi kan, - måske ligger skyerne helt ned i sokke-højde i morgen tidlig. Så går vi os en lille tur, rundt og ser på stedet, og forholdene.

Det blæser stadig godt, vi håber at vinden lægger sig for natten. Det er relativ meget trafik ud af vejen, trods den dårlige sigt. Vi kravler ind i varmen igen, ind til dejlig eftermiddagskaffe, og vi har den fineste panoramaudsigt, vi kan drømme om.


Se denne super side, med flotte billeder, fra Eggum og bobilcamping.

http://8978.vgb.no/2008/06/19/nib-eggum-i-lofoten-vestvagoy-magiske-midnatts-minner/

Læs om Eggum Kulturlandskab:
www.ub.uit.no/baser/arkinord/categories.php?cat_id=353&l=norwegian

I aftenens løb forstærkes vinden og vi rystes af nogle meget, meget voldsomme vindstød. Det er virkelig uhyggeligt! Det blæser voldsomt, meget kraftige vindstød og så.... næsten helt vindstille, - og så pludselig igen, voldsomme vindstød. Vinden kommer fra land.


En AC flytter sig, efter det er blevet mørkt, ved ca. 22 tiden. Han lå uden for det kunstige stengærde, men søger nu læ mellem os og NL'eren.

Erik går lige ud og spænder støttebenene lidt hårdere op, før vi går i seng og skal prøve at falde i søvn. Vi får vist ikke sovet meget.


Kørt 146 km. / Højeste dags temperatur 9,2ºc



 Billeder fra denne del af turen: LOFOTEN


10:15 Lofoten 1:3. Sensommer, Norge: Turen 2009

11:15 Lofoten 2:3. Sensommer, Norge: Turen 2009




Onsdag d. 2. september 2009 – dag 26

Laveste nattemperatur 11,6º C

Det blev en rigtig hård nat!
Vi har sovet, men vindstødene var meget, meget hårde. Uha, det var ret uhyggeligt.

Vejrvarslet for det næste døgn: Bris, - til stiv kuling på kysten, hen på dagen. Vindretning Syd- sydvest.

Vi vælger at fortsætte helt til Å, trods den dårlige vejrvarsling. Hvis vinden drejer til SV, så ligger Å i læ.

Vi får os lige et billigt grin her til morgen, lige før vi køre. De naboer som flyttede hen til os i aftes, de flyttede tilbage igen her til morgen. Det er jo nemt og dejligt med en Autocamper. Meeeen, :-) det der ikke er så smart er, at man måske nok lidt for nemt flytter sig.... og glemmer at skoene står uden for, neden for trappen..... og let bliver glemt. De flyttede sig, men der stod to par sko, helt alene og forladt, midt på parkeringspladsen.

Jeg smuttede lige hen til dem med skoene, inden vi kørte!

- Så fik de sig også et billigt grin :-)

Vi køre først tilbage til sparebøssen, fe-risten og alle skiltene, og ud på fast vej.

Da vi igen kommer ud til E10, køre vi kun et ganske kort stykke på den, inden vi drejer af mod Borg og Vikingemuseum, men køre bare forbi.

Vikingemuseum Borg.

Her kan man se rekonstruktionen af det største, kendte byggeri og høvdinge-sæde fra vikingetiden. Vikingehøvdingene levede her med trælle og soldater, familier og husdyr i perioden 500-900 e.Kr.

Få kilometer før Å, ved Sørvågen, sejler der rute færge til Bodø – Værøy – Røst, fra Moskenes.

Undervejs stopper vi op mange gange, for at fotografere. Meget er forandret, siden vi var her sidst. Vi ved ikke hvordan vejret vil udvikle sig, og vi ved ikke hvor vi kan finde en soveplads, vi ved at der er/har været en campingplads i Å.

Vi fortsætter lige til vi ser by-skiltet med: Å.

Først skal vi gennem en lille tunnel, og så er vi oppe på en stor P-plads. Det er her alle turistbusserne, rutebilerne og de fleste turister ankommer. Der er en flot bygning, med en lukket turistbutik, det lover ikke godt. Der er toilet til de rejsende, med flere. Vi låner det, inden vi følger skiltene, og køre ned til campingpladsen.

På vejen kommer vi forbi fine gamle huse, museum og Rorbuer til udlejning, følger stadig skiltene lige til der pludselig ikke står noget mere....

Vi husker pladsen fra 1983, så vi ved hvor den ca. ligger. Vi holder lige midt på vejen, campingpladsen er lukket, måske nedlagt... det fremgår ikke.

Vejen er spærret med en bom. Længere fremme holder der flere biler, der lukker helt af for al indkørslen.

Oppe ved hytterne holder der en stor gummiged, den står på tværs af vejen og spærre helt af. Der er ikke engang lavet så meget plads, at man kan vend rundt.

Vi bakker ned til en sidevej, og får men besvær vend om. Bare de dog havde sat lidt tape over skiltene, når der ikke er nogen åben camping.


Der er faktisk masser af plads foran campingpladsbygningen, både til at vende på og holde på, - men vi er uønskede.... det er tydeligt nok for os.

Vi er havnet i en snæver blind ”gade”, men vi finder os en lille bitte P-plads, lige oven for Rorbuerne, her bliver vi for natten.


Vi går en lang tur, rundt og ser på byen, rorbuerne, museum, udsigten. Ud i retning af Røst, ser vi ikke meget andet end skyer, og Mosken som en svag skygge inde i skyerne. Vi kommer om til campingpladsens mange hytter, men går ikke længere.


Inden vi går tilbage til vore soveplads, så handler vi lidt i den lille købmandsbutik. Vi køber bl.a. lidt mad, avis og nogle postkort og frimærker. Prisen er: 7 kr. for et postkort, og 10 kr. for et frimærke.Hold da op, 17 kr. for at sende en hilsen! 

Mens vi sidder i campingvognen ser vi 7 andre campister, som er nede ved campingpladsen og vende om, lige som os. - på en aftentur kan vi se, at flere af dem holder oppe på den store P-plads.

- Vejret har været nogen lunde, trods vejrmeldingen. Men hen på eftermiddagen begynder det at blæse op igen, med meget hårde vindstød. Inden vi går til ro, er vi urolige for de meget hårde vindstød, helt stille og så... pludselig de hårde vindstød fra forskellige retninger. Måske kastes vinden rundt, mellem de høje fjelde.


Kørt 91 km. / Højeste dags temperatur 14,8ºc

Gl. Tran-kogeri i Å, Lofoten.

 
Torsdag d. 3. september 2009 – dag 27

Laveste nattemperatur 10,8º C


En frygtelig nat! Vi har været meget utrygge. Jeg var simpelthen bange for at vi ville vælte, når det rigtig gik løs, i vindstødene. Det var så slemt, at vognen har knaget og givet lyd fra sig, samtidig med at den rokkede faretruende. Erik siger at det er noget pjat :-(

Vejrmeldingen lød i aftes: Hård kuling, med vindstød af storm til orkan styrke!

Væmmeligt, - nu skal vi væk fra kysten. For her til morgen melder de i radioen om, at årets første efterårs storm vil ramme vestkysten i løbet af et par dage. - Og den bliver slem, selv for det her område. Alle varsles om, at tage alt det løse inden døre.

Vi forlader Å lidt før kl. 06 om morgenen. Tanker benzin, og tager en masse billeder undervejs. Vi kommer igen til Reine, nu i en helt belysning, så vi tager lige en ekstra stribe billeder, mens vi glæder og over at de er digitale, og i princippet gratis. Vi tømmer potten, da lejligheden byder sig. Handler ind i Stamsund, en ok butik, men ellers ikke så meget at se på. Vi vælger at droppe Henningsvær helt, vi kan se fra vejen, at hele området er indhyllet i skyer, og med vejrmeldingen i baghovedet, lang vej foran os, så fortsætter vi forbi veje, der ud.


Lige i behyndelsen af Svolvær bytter vi vores ene gasflaske (LPG/Statoil). Vi får lige en sjov oplevelse med på vejen. Damen, som sælger os gassen, er rigtig sød og nem at snakke med. Hun vil gerne vide hvor vi er fra, i Danmark.

Aha siger hun, da hun får at vide at vi er fra Fyn, - Hun og familien var i Svendborg sidste år i august måned (2008), med en 7,8m lang campingvogn. De kom direkte fra Svolvær.

Hun fortæller at de blev filmet, da de ankom til campingpladsen, og at det blev vist på den lokal TV station.

Hun er vildt begejstret for Danmark, for Fyn og i særdeleshed for Sydfyn. Tænk, siger hun, vi kan gå ud i løvskoven og plukke bjørnebær, bare sådan, - og der er rigtig mange.

Vi griner lidt over det pudsige i, at danskere tager nord på for at opleve den rå og barske natur, og meget gerne plukke multebær. Nordmændene tager til det blide og milde Danmark, og nyder natures frodighed og løvtræer, og plukker gerne de vilde brombær, som vi kalder dem.

En CV på 7,8m var lige i overkanten, så de har købt en autocamper, men de nåede kun til Sverige i år, så havarerede de, og nu står den på værksted i Sverige. Men næste år i august, så kommer de igen til Svendborg og Sydfyn :-) Vi forsikre hende om, at de er meget velkomne.


Vi fortsætter til Lødingen. Prøver at finde noget læ bag klippen, på samme plads som sidst, men uden udsigt til havet. Vi tillader os at holde på tværs. For vi vil ikke have bredsiden op mod vinden, der er nemlig mere storm på vej til natten.

Vi får kort tid efter, de samme NL naboer, som vi havde i Eggum.


Det har været en lang og anstrengende dag, med for lidt nattesøvn, i fler nætter.


 Kørt 253 km. / Højeste dags temperatur 15ºc

Stokfisk fra Lofoten


Fredag d. 4. september 2009 – dag 28

Laveste nattemperatur 9,8º C


Endnu en aften og nat med hård vind, men slet ikke så slemt som ved Eggum og i Å.

Her i småbåde havnen i Lødingen er vi også blevet vendt rigtigt, med snuden op mod vinden.

Men her til morgen drejer vinden 180º, men samtid er den stilnet lidt af. Solen skinner og himlen er rigtig dybblå, som en rigtig september himmel skal være. En helt igennem smuk morgen, set fra indersiden af en campingvogn.

Vi er tidlig vågne, så vi smutter over i bad i badekåbe, det er noget lettere end at stå med alt tøjet, af og på igen. Klokken er kun 06.30, og det er ret køligt, det er ren og klar polarluft vi nu har. Vi havde ellers en lummervarm luft, direkte fra de russiske stepper.

Vi forlader Lødingen kl. 7.30, samtidig med at der bliver liv i de andre enheder. Vi drager imod fastlandet og mod Narvik.

Tilbage til fastlandet!

Til frokost er vi igen nået Brevik, hvor vi holdt før vi kørte mod Lofoten. Her er ok plads, fin udsigt og nemt at holde, så det er en "genbrugsplads".


Vi er i den del af Norge, som vi holder aller mest af nemlig nordnorge. Vi må desværre også indrømme over for os selv, at det allered nu, i begyndelse af september, næsten er forsent på året til sommerferie, så højt mod nord!

Vi køre direkte gennem Narvik og videre til Efjord. Her holder vi en lang kaffepause, mens vi lægger planer og strategi for, hvordan vi bedst kommer væk fra kysten, før den varslede efterårsstorm ankommer.
Det ender med, at vi vælger at blive holdende på den øverste rasteplads, kort før Efjordbroerne.

Der er ikke ret meget trafik. Vi kan her fra følge solen der blegner og himlen der skyer til.
Regnen kommer samtidig med aftensmaden. Trafikken er stort set styret, af færgetrækkene fra den sidste færeforbindelse der er tilbage på E6, nemlig den fra Skarberget til Borgnes, ca 20 km væk.


Selv om vi er trætte af vejret, så må vi indrømme at det er fantastisk at observere på. Det er jo sådan et vejr nordmændene lever med i dagligdagen, i det meste af året. Vi tør slet ikke tænke på hvordan det er, når det snart også sætter ind med frost og sne. Uha!


Kørt 209 km. / Højeste dags temperatur 17,5ºc

Efjord

Turen fortsætter del 3:3: www.tracz.dk/18050966

Del 3:
Tydal/Sylan.
Femunden. 
Republikken Morokulien
Hjem gennem Sverige.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

martin larsen aars | Svar 30.11.2009 19.20

fantastisk ture i kommer på.. Nogle gode beretninger fra jeres ferie. Jeg glæder mig til at jeg selv får tid til den slags langture..

Willy Laursen. Århus | Svar 25.11.2009 21.45

Jeg syntes det er nogle utrolig ture i kører, både syd og nordpå. Og så er de
meget velskrevne.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.11 | 00:33

https://www.facebook.com/Sdr-H%C3%B8jrup-og-Pederstrup-sogn-167984220243733/

...
13.11 | 00:32

Hej Trine. Jeg ved at der er nogen der løber i Sdr. Højrup, Spørg nærmere hos Birthe Pedersen, Sdr. Højrup-Pederstrup Borgerforening 65 99 16 09.

...
12.11 | 23:40

Hej Anette og Erik, jeg har fundet frem til jeres hjemmeside gennem min søgen efter fakta om landsbyen, Pederstrup.
Er der løbeklub eller andre sammenhold.

...
16.08 | 01:15

Jeg er imponeret! vi er førstegangs campister og denne liste giver et godt indblik i hvad der kan være brug for. Tak fordi i deler ud af jeres erfaringer.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE